Pernille Eybye's Blog, page 3
December 30, 2014
Forfatterstatus 2014
De sidste par år har jeg lavet en status over året, som er gået. Det er ret hyggeligt at se tilbage på et år, og det er måske derfor, indlægget for 2014 er blevet så langt. Bær over med mig :)
I min 2013-status var håbet for 2014, at jeg :blev færdig med Blodets Bånd-serien (tjek)at Merlin blev godt modtaget (ja, han fik en fin lektørudtalelse og har indtil videre fået gode blog-anmeldelser, så ... tjek!)Dejlige oplevelser med messer og mulighed for at mødes med skrive-buddierne (dobbelt tjek!)
Januar-februar – der skrives og lappes
Året 2014 var knap kommet i gang, før en af mine skrivebuddies gav mig en udfordring: Hvis jeg fik skrevet første udkast af BB7 (senere kendt som Fortidssynder) færdig i løbet af weekenden, ville hun læse det igennem og komme med en overordnet vurdering.
Det kan nogle gange være svært at få kæmpet sig i mål med en roman: Når der er huller her og der, som skal lukkes, og det hele virker uoverskueligt. Derfor er det også uvurderligt, når nogen tilbyder at holde både pisk og gulerod på samme tid.
Denne skrivebuddie havde ikke fulgt løbende med i BB7, da hun selv havde travlt, så hun havde ikke læst noget tidligere. Altså ville jeg kunne få samlet vurdering af, hvordan historien hang sammen.
Udfordringen faldt fredag den 3. januar. Lørdag kom jeg først i seng kl. 1 om natten, og min skrivebuddie havde indhentet mig på side 219 i manuskriptet. Jeg havde så et hul på to kapitler, før hun kunne læse videre.
Søndag kastede jeg mig direkte over computeren, da jeg var kravlet ud af sengen omkring kl. 10. Jeg spiste en kombineret morgemad/frokost kl. 14, før jeg igen var tilbage foran computeren. 14.30 blev der sendt en portion af sted til skrivebuddien, hvorefter jeg skrev og lappede, skrev og lappede, til jeg kl. 16 kunne sende det sidste af sted … hvorefter jeg gik i bad.
Senere på dagen faldt dommen, og den var heldigvis god!
Så manglede jeg bare … redigeringen.
Weekenden efter havde jeg regnet med en lidt mere afslappet weekend, men i stedet kom den til at gå med en manuspleje, forslag til bagsidetekster, lidt rettelser i BB7 og jeg nåede også at komme i gang med at læse i Blodsøstre.
Blodets bånd-serien har flere fortællere og dermed adskillige ”snore” at holde styr på. I løbet af serien afdækkes der, hvad der egentlig skete for tyve år siden. I bog 7 var jeg godt i gang med at miste overblikket med, hvem der vidste hvad på hvilket tidspunkt, så mens jeg redigerede og lappede på BB7, læste jeg de første seks bøger.
I februar måned var jeg på skiferie. Jeg glædede mig til at få ski under fødderne og sneklædte løjper foran mig, men da jeg stadig lå og soppede rundt i ”gør-nu-BB7-færdig” samtidig med, at jeg læste, havde jeg også følelsen af, at jeg ikke havde tid til at tage af sted.
Men af sted kom jeg heldigvis, og jeg tog et par BB-bøger med.
Så de to første måneder af 2014 gik mere eller mindre med at forsøge at blive færdig med BB7. Og det lykkedes!
Marts måned – IMS og besøg hos Tellerup
Jeg fejrede færdiggørelsen af BB7 ved at oprette et worddokument til BB8 1. marts. Og påbegyndelsen af BB8 gik rigtig godt. Da måneden sluttede, var dokumentet på 132 wordsider, og det meste af tiden havde det været lidt af en fest at skrive på bogen … også selvom personerne i historien ikke havde det særligt sjovt.
Starten af måneden bød på et besøg hos mit forlag. Selvom jeg fik udgivet min første bog tilbage i 2004, havde jeg aldrig været forbi deres lokaler før.
Nyudgivelsen af ”I Månens skygge” var kommet fra trykkeriet, så jeg fik min bog i hånden som noget af det første, da jeg kom indenfor. Min første hardback – det gjorde lige det hele lidt ekstra specielt.
Det var et meget inspirerende besøg, og jeg var helt høj, da jeg kørte fra Sjælland og hjem til Jylland igen senere på dagen. Tanker og ideer hvirvlede rundt i mit hoved, og jeg havde kløe i fingrene efter at få fat i min computer.
I denne måned fik jeg de første illustrationer til Merlin-bøgerne. Stilen er helt fantastisk, og jeg elsker, hvordan Merlin og hans familie er kommet til at se ud.
Forsiden til BB7 – nu Fortidssynder – blev lagt på forlagets hjemmeside med en udgivelsesdato, der sagde juni måned.
April – manuspleje, korrektur, bagsidetekster … oh my!
Godt nok lå forsiden til Fortidssynder klar, men selve manusplejen var ikke blevet ordnet. I starten af april fik jeg mit dokument tilbage – med rettelser og kommentarer.
Det ser værre ud end det er. Hver gang min redaktør laver en rettelse – selv det at slette eller indsætte et komma – giver det en lille ”streg”, og jeg skal så arbejde mig igennem og enten acceptere eller afvise … eller argumenterer for min sag.
På grund af manusplejen, korrekturlæsning) og en bagsidetekst som skulle skrives, blev jeg skubbet ud af mit flow med BB8 (det plejer at ske. Jeg kan slet ikke multitaske nok til, at jeg kan redigerer og skrive samtidig).
Efter at have sludret med en af skrivebuddierne begyndte jeg at lege med en ny ide. Vi snakkede om det at skrive en slasher, og det var dejligt uforpligtende at hygge med en ny ide.
Jeg fik det overordnede på plads og styr på personerne, fik skrevet starten, men vendte så tilbage til BB8 igen. Siden har jeg ikke rørt ved den, men jeg håber, at den ikke er helt død. Forhåbentligt får den en chance igen efter BB.
Forlaget Kandors samling af dark erotica noveller udkom. Jeg har novellen ”Aftenens vinder” med, en novelle jeg skrev året før. Om oplevelsen af at blive udvalgt skrev jeg et indlæg om i 2013.
Maj – der går hårdknuder i fletteriet
Jeg nåede til korrekturen på Fortidssynder, og selvom det ikke er det mest fornøjelige, kan man falde over sjove slåfejl og brainfarts. Som fx.: "Jeg kunne høre på hans vejrtræning at han var blevet slået bevidstløs." I en af de tidligere BB bøger fandt jeg ”Du sjov hende jo ikke ligefrem ihjel” og da Anastasia skulle gå rundt om et bord, endte hun med at ”gik rundt om morgen.”
I denne måned fik jeg mit 150. like på min forfatter facebookside, så det fejrede jeg med en konkurrence, hvor man kunne vinde Fortidssynder.
Samtidig kæmpede jeg med at få ”flettet” snorene i BB8. Hele serien er lidt af et fletteprojekt med flere synsvinkler, flere handlingstråde, to forskellige tider. Og det er ikke blevet mindre kompliceret, efterhånden som jeg er kommet længere ind i serien.
I den ene tråd havde jeg fire synsvinkler til at fortælle, og ingen af dem indeholdt ret meget tju-bang handling, men gik mere på følelser og hints. Jeg brugte derfor noget tid på at få overblik over, om alle fik taletid nok, om deres situation blev beskrevet og om der var sammenhæng i scenerne.
Det var desuden i denne måned, at jeg sammen med Carina Evytt morede os vældig meget med at skrive små letlæsningshistorier, blandt andet om nogle små monstre.
Som senere på året fik fine illustrationer - fx dette som ses her
(Rettelse: Det er så Dan og Bob, der bliver sure. Tom er zombien).
Juni – ”Jamen, jeg er jo færdig lige om lidt med BB8!”
På hjemmesiden ”Skal vi lege” har de en række artikler omkring legetøjsminder. Forfattere som fx Dennis Jürgensen (og andre Tellerup-forfattere) fortæller, men der er også skuespillere, kokke, tegnere osv. Det er ganske underholdende, og jeg blev også bedt om at fortælle om mine minder. Det gjorde jeg – det kom til at handle en del om Playmobil og om hvordan mit indre barn fik mig til at købe et dukkehus
Midt i måneden lavede jeg en status på, hvordan det gik med BB8. Jeg startede med at skrive på den 1. marts, og 3½ måned senere havde jeg 230 wordsider. På dette tidspunkt var jeg ret tilfreds, da jeg ikke regnede med at komme over 300 sider, så jeg skulle jo bare lige lunte/spurte det sidste stykke …
Senere viste det sig, at BB8 lavede samme nummer med mig, som Følgesvenden – der bare blev længere og længere, og til sidst endte som to bøger, hvor anden del blev Heksekunst. Men mere om det senere!
Novellesamlingen Drifter fik en lektørudtalelse, og den var ganske fin. Et lille udpluk: "En spændende og velskrevet antologi indenfor genren mørk erotik. En novellesamling der fortjener at blive læst af andre end de faste horror-læsere."
Selvom Fortidssynder endnu ikke var udgivet som fysisk bog, var den derude som e-bog. Og jeg opdagede, at bogen allerede blev læst. På et tidspunkt lå Fortidssynder som nummer 2 på en liste over de mest downloadede ebøger på itunes. Nummer 1 og 3 var den danske og engelske udgave af En flænge i himlen.
I juni måned bliver biblioteksafgiften udbetalt hvert år, og jeg skrev et indlæg omkring det med vægt på seriers betydning.
Juli-august – BB8 vokser og vokser og …
De to måneder fløj af sted. Jeg havde sat mig som mål, at jeg skulle være færdig med BB8 til starten af august måned. Dels virkede det opnåeligt (bogen skulle jo ikke være længere end 300 sider, vel?) og dels ville den måske kunne nå med til Bogforum, hvis jeg var færdig på det tidspunkt.
Men BB8 blev ved med at vokse og vokse. I slutningen af august måned var den på 484 sider uden at jeg havde nået slutningen. Jeg var dog nået frem til Finalen – men Finalen forløber over lang tid! Eller … mange begivenheder. Tidsrummet er ikke engang et døgn.
Fortidssynder fik sin lektørudtalelse, og den var supergod. ”Svær at lægge fra sig” og ”Spændende og originalt plot, psykologisk interessante personer, der er i stadig udvikling.” Og så: ”Pernille Eybye er en af de danske fantasy-forfattere, der sagtens kan måle sig med de bedste udenlandske.” Et enkelt menneskes mening, godt nok, men stadig blææææret!
I august måned kunne jeg vise nogle illustrationer til en række letlæsningsbøger, som jeg skrev sammen med Carina Evytt tidligere på året.
Bøgerne er meget korte, 11 sider hver, og der er ganske få linjer pr. side.
Nogle gange bare en enkelt linje. Man kan spørge sig selv, hvorfor der skal to forfattere til at skrive dem. Svaret? Tja … vi morede os vældigt, imens vi gjorde det!
Historierne handler om zombien Tom, vampyren Dan og varulven Bob.
September – der færdiggøres, men ikke BB-serien
At lave en bog er ikke "bare" at skrive den. Den skal også redigeres, korrekturlæses, have en bagsidetekst og ... og ... og ... Mange ting der skal ordnes, og i september måned var der mange af disse afsluttende opgaver.
Det var mit håb at kunne afslutte BB-serien på årets bogforum. I år 2011 havde jeg de to første bøger med i serien, så det ville være en fin afslutning at have den sidste med på en bogforun også. Men fordi den blev ved med at vokse, lykkedes det ikke. Der var så heldigvis stadig muligt at få en ny BB-bog med, så jeg fik læst korrektur på den.
Jeg nåede at afsløre forsiden til BB8 to gange. Den første matchede ikke helt de andre, så den blev gjort noget mørkere – begge udgaver er nu ret fede.
Oktober – Merlin, Åh, Merlin, hvorfor er du så distraherende?
For at gøre Tågeslør klar til trykkeriet måtte jeg forlade BB-universet – og dermed skrivningen af BB9 – og jeg nåede rent faktisk at få den trykte bog i hånden uden rigtig at være kommet ind i universet igen.
Så noget af oktober måned blev brugt på at komme under huden på historien igen. Eller forsøge på det, i det mindste, for jeg skulle på Børnescenen til Bogforum for at fortælle om min Merlin-serie. Og det var også ret distraherende, når det kom til at skrive.
Jeg var til Fantasymessen på Herlufsholm sammen med skrivebuddierne. For os går det meget på det sociale, men vi fik set et par foredrag, blandt andet af vores nye kollegaer, Nanna Foss, og så var Louise Haiberg også oppe på scenen for at blive interviewet om sin serie Dæmondræberen.
Vi fik hilst på en helt ny kollega, Haidi Wigger Klaris, som udkommer i starten af 2015.
November - Bogforums-tid!
November var som sædvanlig (i det mindste siden 2011) Bogforums-tid. Jeg tog af sted sammen med skrivebuddierne til et par hyggelige dage i hinandens selskab, omgivet af bøger.
Mine Merlin-bøger udkom officielt, og det er tre smukke bøger (hvis jeg selv skal sige det).
Jeg brugte lidt tid på at skrive på en julekalender, som jeg skrev sammen med Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole. De har en nystartet forfatterlinje, og eleverne havde udtænkt univers og personer. Jeg skrev de to første afsnit, samt det 24.
Hele julekalenderen kan læses her.
December - Blodets Bånd-serien afsluttes
Årets sidste måned fløj af sted. Jeg arbejdede på det 9. og sidste bind i min vampyrserie. Bogen skulle skrives færdig og rettes igennem, og den skulle være HELT færdig senest i starten af januar, hvis den skal have en chance for at blive udgivet til foråret.
Det var en aaanelse hårdt, må jeg indrømme. Ikke så meget det at jeg nærmede mig afslutningen på en serie, jeg har skrevet på i flere år, men bare det at få historien færdig. Skrevet de sidste scener og rettet igennem ... det føltes lidt, som ville det aldrig få en ende, men den 28. december var jeg færdig.
Og små 15. minutter efter at have blæret mig på Facebook, åbnede jeg dokumentet med det nyeste projekt.
Ingen grund til at spilde tiden, vel? ;)
2015 ...
Blodets Bånd-serien har været ret hurtig at skrive. Jeg har aldrig oplevet at kunne skrive bøger så hurtigt før som med de 9 bind, det blev til.
Da jeg nu skal sige farvel til universet, historien og personerne, kan jeg nok ikke være sikker på, at møde HELT så flinke, samarbejdsvillige karakterer igen i en anden roman.
Så mit håb for 2015 er, at jeg får skrevet en roman færdig; forhåbentlig også får muligheden for at skrive videre på serien om Merlin og ... ja, måske også får chancen for at skrive flere letlæsningsbøger, hvis det går godt for Tom, Dan og Bob!
I min 2013-status var håbet for 2014, at jeg :blev færdig med Blodets Bånd-serien (tjek)at Merlin blev godt modtaget (ja, han fik en fin lektørudtalelse og har indtil videre fået gode blog-anmeldelser, så ... tjek!)Dejlige oplevelser med messer og mulighed for at mødes med skrive-buddierne (dobbelt tjek!)
Januar-februar – der skrives og lappes
Året 2014 var knap kommet i gang, før en af mine skrivebuddies gav mig en udfordring: Hvis jeg fik skrevet første udkast af BB7 (senere kendt som Fortidssynder) færdig i løbet af weekenden, ville hun læse det igennem og komme med en overordnet vurdering.
Det kan nogle gange være svært at få kæmpet sig i mål med en roman: Når der er huller her og der, som skal lukkes, og det hele virker uoverskueligt. Derfor er det også uvurderligt, når nogen tilbyder at holde både pisk og gulerod på samme tid.
Denne skrivebuddie havde ikke fulgt løbende med i BB7, da hun selv havde travlt, så hun havde ikke læst noget tidligere. Altså ville jeg kunne få samlet vurdering af, hvordan historien hang sammen.
Udfordringen faldt fredag den 3. januar. Lørdag kom jeg først i seng kl. 1 om natten, og min skrivebuddie havde indhentet mig på side 219 i manuskriptet. Jeg havde så et hul på to kapitler, før hun kunne læse videre.
Søndag kastede jeg mig direkte over computeren, da jeg var kravlet ud af sengen omkring kl. 10. Jeg spiste en kombineret morgemad/frokost kl. 14, før jeg igen var tilbage foran computeren. 14.30 blev der sendt en portion af sted til skrivebuddien, hvorefter jeg skrev og lappede, skrev og lappede, til jeg kl. 16 kunne sende det sidste af sted … hvorefter jeg gik i bad.
Senere på dagen faldt dommen, og den var heldigvis god!
Så manglede jeg bare … redigeringen.
Weekenden efter havde jeg regnet med en lidt mere afslappet weekend, men i stedet kom den til at gå med en manuspleje, forslag til bagsidetekster, lidt rettelser i BB7 og jeg nåede også at komme i gang med at læse i Blodsøstre.Blodets bånd-serien har flere fortællere og dermed adskillige ”snore” at holde styr på. I løbet af serien afdækkes der, hvad der egentlig skete for tyve år siden. I bog 7 var jeg godt i gang med at miste overblikket med, hvem der vidste hvad på hvilket tidspunkt, så mens jeg redigerede og lappede på BB7, læste jeg de første seks bøger.
I februar måned var jeg på skiferie. Jeg glædede mig til at få ski under fødderne og sneklædte løjper foran mig, men da jeg stadig lå og soppede rundt i ”gør-nu-BB7-færdig” samtidig med, at jeg læste, havde jeg også følelsen af, at jeg ikke havde tid til at tage af sted.
Men af sted kom jeg heldigvis, og jeg tog et par BB-bøger med.
Så de to første måneder af 2014 gik mere eller mindre med at forsøge at blive færdig med BB7. Og det lykkedes!
Marts måned – IMS og besøg hos Tellerup
Jeg fejrede færdiggørelsen af BB7 ved at oprette et worddokument til BB8 1. marts. Og påbegyndelsen af BB8 gik rigtig godt. Da måneden sluttede, var dokumentet på 132 wordsider, og det meste af tiden havde det været lidt af en fest at skrive på bogen … også selvom personerne i historien ikke havde det særligt sjovt.
Starten af måneden bød på et besøg hos mit forlag. Selvom jeg fik udgivet min første bog tilbage i 2004, havde jeg aldrig været forbi deres lokaler før.Nyudgivelsen af ”I Månens skygge” var kommet fra trykkeriet, så jeg fik min bog i hånden som noget af det første, da jeg kom indenfor. Min første hardback – det gjorde lige det hele lidt ekstra specielt.
Det var et meget inspirerende besøg, og jeg var helt høj, da jeg kørte fra Sjælland og hjem til Jylland igen senere på dagen. Tanker og ideer hvirvlede rundt i mit hoved, og jeg havde kløe i fingrene efter at få fat i min computer.
I denne måned fik jeg de første illustrationer til Merlin-bøgerne. Stilen er helt fantastisk, og jeg elsker, hvordan Merlin og hans familie er kommet til at se ud.
Forsiden til BB7 – nu Fortidssynder – blev lagt på forlagets hjemmeside med en udgivelsesdato, der sagde juni måned.
April – manuspleje, korrektur, bagsidetekster … oh my!
Godt nok lå forsiden til Fortidssynder klar, men selve manusplejen var ikke blevet ordnet. I starten af april fik jeg mit dokument tilbage – med rettelser og kommentarer.
Det ser værre ud end det er. Hver gang min redaktør laver en rettelse – selv det at slette eller indsætte et komma – giver det en lille ”streg”, og jeg skal så arbejde mig igennem og enten acceptere eller afvise … eller argumenterer for min sag.
På grund af manusplejen, korrekturlæsning) og en bagsidetekst som skulle skrives, blev jeg skubbet ud af mit flow med BB8 (det plejer at ske. Jeg kan slet ikke multitaske nok til, at jeg kan redigerer og skrive samtidig).
Efter at have sludret med en af skrivebuddierne begyndte jeg at lege med en ny ide. Vi snakkede om det at skrive en slasher, og det var dejligt uforpligtende at hygge med en ny ide. Jeg fik det overordnede på plads og styr på personerne, fik skrevet starten, men vendte så tilbage til BB8 igen. Siden har jeg ikke rørt ved den, men jeg håber, at den ikke er helt død. Forhåbentligt får den en chance igen efter BB.
Forlaget Kandors samling af dark erotica noveller udkom. Jeg har novellen ”Aftenens vinder” med, en novelle jeg skrev året før. Om oplevelsen af at blive udvalgt skrev jeg et indlæg om i 2013.
Maj – der går hårdknuder i fletteriet
Jeg nåede til korrekturen på Fortidssynder, og selvom det ikke er det mest fornøjelige, kan man falde over sjove slåfejl og brainfarts. Som fx.: "Jeg kunne høre på hans vejrtræning at han var blevet slået bevidstløs." I en af de tidligere BB bøger fandt jeg ”Du sjov hende jo ikke ligefrem ihjel” og da Anastasia skulle gå rundt om et bord, endte hun med at ”gik rundt om morgen.”
I denne måned fik jeg mit 150. like på min forfatter facebookside, så det fejrede jeg med en konkurrence, hvor man kunne vinde Fortidssynder.
Samtidig kæmpede jeg med at få ”flettet” snorene i BB8. Hele serien er lidt af et fletteprojekt med flere synsvinkler, flere handlingstråde, to forskellige tider. Og det er ikke blevet mindre kompliceret, efterhånden som jeg er kommet længere ind i serien. I den ene tråd havde jeg fire synsvinkler til at fortælle, og ingen af dem indeholdt ret meget tju-bang handling, men gik mere på følelser og hints. Jeg brugte derfor noget tid på at få overblik over, om alle fik taletid nok, om deres situation blev beskrevet og om der var sammenhæng i scenerne.
Det var desuden i denne måned, at jeg sammen med Carina Evytt morede os vældig meget med at skrive små letlæsningshistorier, blandt andet om nogle små monstre.
Som senere på året fik fine illustrationer - fx dette som ses her
(Rettelse: Det er så Dan og Bob, der bliver sure. Tom er zombien).
Juni – ”Jamen, jeg er jo færdig lige om lidt med BB8!”
På hjemmesiden ”Skal vi lege” har de en række artikler omkring legetøjsminder. Forfattere som fx Dennis Jürgensen (og andre Tellerup-forfattere) fortæller, men der er også skuespillere, kokke, tegnere osv. Det er ganske underholdende, og jeg blev også bedt om at fortælle om mine minder. Det gjorde jeg – det kom til at handle en del om Playmobil og om hvordan mit indre barn fik mig til at købe et dukkehus
Midt i måneden lavede jeg en status på, hvordan det gik med BB8. Jeg startede med at skrive på den 1. marts, og 3½ måned senere havde jeg 230 wordsider. På dette tidspunkt var jeg ret tilfreds, da jeg ikke regnede med at komme over 300 sider, så jeg skulle jo bare lige lunte/spurte det sidste stykke …
Senere viste det sig, at BB8 lavede samme nummer med mig, som Følgesvenden – der bare blev længere og længere, og til sidst endte som to bøger, hvor anden del blev Heksekunst. Men mere om det senere!Novellesamlingen Drifter fik en lektørudtalelse, og den var ganske fin. Et lille udpluk: "En spændende og velskrevet antologi indenfor genren mørk erotik. En novellesamling der fortjener at blive læst af andre end de faste horror-læsere."
Selvom Fortidssynder endnu ikke var udgivet som fysisk bog, var den derude som e-bog. Og jeg opdagede, at bogen allerede blev læst. På et tidspunkt lå Fortidssynder som nummer 2 på en liste over de mest downloadede ebøger på itunes. Nummer 1 og 3 var den danske og engelske udgave af En flænge i himlen.
I juni måned bliver biblioteksafgiften udbetalt hvert år, og jeg skrev et indlæg omkring det med vægt på seriers betydning.
Juli-august – BB8 vokser og vokser og …
De to måneder fløj af sted. Jeg havde sat mig som mål, at jeg skulle være færdig med BB8 til starten af august måned. Dels virkede det opnåeligt (bogen skulle jo ikke være længere end 300 sider, vel?) og dels ville den måske kunne nå med til Bogforum, hvis jeg var færdig på det tidspunkt.
Men BB8 blev ved med at vokse og vokse. I slutningen af august måned var den på 484 sider uden at jeg havde nået slutningen. Jeg var dog nået frem til Finalen – men Finalen forløber over lang tid! Eller … mange begivenheder. Tidsrummet er ikke engang et døgn.
Fortidssynder fik sin lektørudtalelse, og den var supergod. ”Svær at lægge fra sig” og ”Spændende og originalt plot, psykologisk interessante personer, der er i stadig udvikling.” Og så: ”Pernille Eybye er en af de danske fantasy-forfattere, der sagtens kan måle sig med de bedste udenlandske.” Et enkelt menneskes mening, godt nok, men stadig blææææret!
I august måned kunne jeg vise nogle illustrationer til en række letlæsningsbøger, som jeg skrev sammen med Carina Evytt tidligere på året.
Bøgerne er meget korte, 11 sider hver, og der er ganske få linjer pr. side.
Nogle gange bare en enkelt linje. Man kan spørge sig selv, hvorfor der skal to forfattere til at skrive dem. Svaret? Tja … vi morede os vældigt, imens vi gjorde det!
Historierne handler om zombien Tom, vampyren Dan og varulven Bob.
September – der færdiggøres, men ikke BB-serien
At lave en bog er ikke "bare" at skrive den. Den skal også redigeres, korrekturlæses, have en bagsidetekst og ... og ... og ... Mange ting der skal ordnes, og i september måned var der mange af disse afsluttende opgaver.Det var mit håb at kunne afslutte BB-serien på årets bogforum. I år 2011 havde jeg de to første bøger med i serien, så det ville være en fin afslutning at have den sidste med på en bogforun også. Men fordi den blev ved med at vokse, lykkedes det ikke. Der var så heldigvis stadig muligt at få en ny BB-bog med, så jeg fik læst korrektur på den.
Jeg nåede at afsløre forsiden til BB8 to gange. Den første matchede ikke helt de andre, så den blev gjort noget mørkere – begge udgaver er nu ret fede.
Oktober – Merlin, Åh, Merlin, hvorfor er du så distraherende?
For at gøre Tågeslør klar til trykkeriet måtte jeg forlade BB-universet – og dermed skrivningen af BB9 – og jeg nåede rent faktisk at få den trykte bog i hånden uden rigtig at være kommet ind i universet igen.
Så noget af oktober måned blev brugt på at komme under huden på historien igen. Eller forsøge på det, i det mindste, for jeg skulle på Børnescenen til Bogforum for at fortælle om min Merlin-serie. Og det var også ret distraherende, når det kom til at skrive.
Jeg var til Fantasymessen på Herlufsholm sammen med skrivebuddierne. For os går det meget på det sociale, men vi fik set et par foredrag, blandt andet af vores nye kollegaer, Nanna Foss, og så var Louise Haiberg også oppe på scenen for at blive interviewet om sin serie Dæmondræberen.
Vi fik hilst på en helt ny kollega, Haidi Wigger Klaris, som udkommer i starten af 2015.
November - Bogforums-tid!
November var som sædvanlig (i det mindste siden 2011) Bogforums-tid. Jeg tog af sted sammen med skrivebuddierne til et par hyggelige dage i hinandens selskab, omgivet af bøger.
Mine Merlin-bøger udkom officielt, og det er tre smukke bøger (hvis jeg selv skal sige det).
Jeg brugte lidt tid på at skrive på en julekalender, som jeg skrev sammen med Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole. De har en nystartet forfatterlinje, og eleverne havde udtænkt univers og personer. Jeg skrev de to første afsnit, samt det 24.
Hele julekalenderen kan læses her.
December - Blodets Bånd-serien afsluttes
Årets sidste måned fløj af sted. Jeg arbejdede på det 9. og sidste bind i min vampyrserie. Bogen skulle skrives færdig og rettes igennem, og den skulle være HELT færdig senest i starten af januar, hvis den skal have en chance for at blive udgivet til foråret.Det var en aaanelse hårdt, må jeg indrømme. Ikke så meget det at jeg nærmede mig afslutningen på en serie, jeg har skrevet på i flere år, men bare det at få historien færdig. Skrevet de sidste scener og rettet igennem ... det føltes lidt, som ville det aldrig få en ende, men den 28. december var jeg færdig.
Og små 15. minutter efter at have blæret mig på Facebook, åbnede jeg dokumentet med det nyeste projekt.
Ingen grund til at spilde tiden, vel? ;)
2015 ...
Blodets Bånd-serien har været ret hurtig at skrive. Jeg har aldrig oplevet at kunne skrive bøger så hurtigt før som med de 9 bind, det blev til.
Da jeg nu skal sige farvel til universet, historien og personerne, kan jeg nok ikke være sikker på, at møde HELT så flinke, samarbejdsvillige karakterer igen i en anden roman.
Så mit håb for 2015 er, at jeg får skrevet en roman færdig; forhåbentlig også får muligheden for at skrive videre på serien om Merlin og ... ja, måske også får chancen for at skrive flere letlæsningsbøger, hvis det går godt for Tom, Dan og Bob!
November 14, 2014
Bogforum 2014 - del 2
Læs for livet
Vi fik hentet Carina, mast både hende og oppakning indenbords og kørte resten af vejen. Vel fremme udnyttede vi groft Louises transportmiddel og læssede den med bogdonationerne til Læs For Livet.
Læs for livet laver små biblioteker på steder, der huser sårbare børn og unge, såsom julemærkehjem, krisecentre, døgninstitutioner og børnehjem.
Desværre kan jeg ikke tage ret meget af æren for mængden af bøger, som vi medbragte til den gode sag. Jeg har aldrig haft trangen eller lysten til at eje mange bøger. Jeg har to hylder med bøger, hvoraf halvdelen er min egen produktion. Så ejer jeg nogle kogebøger og børnebøger fra min barndom. Ikke noget der kan gives videre.
Heldigvis anmelder jeg engang imellem bøger til litteratursiden, så jeg havde da et par stykker, jeg kunne give videre.
Louise griber pennen
Vores lørdagsprogram var ret stramt. Noget strammere end vi er vant til.
12:00 Louise signerer
12:00 Chris Carter signerer (Anika skulle have en bog med hjem til sin gemal)
13:00 Carina og Anika står i tombola hos "Læs for livet"
14:00 Pernille holder foredrag på Børnescenen
15:00 Pernille signerer på Tellerups stand
15:30 VIP træf hos Tellerup.
Som det første fik vi overdraget bøgerne til Læs For Livet, inden vi vendte kursen mod Tellerups stand og fik krammet os igennem staben af medarbejdere, efterhånden som vi løb på dem.
Overraskende hurtigt blev det tid til at Louise skulle gribe kuglepennen og signere bøger, og en kø af pæn størrelse samlede sig foran bordet.
Normalt er en eller flere af vores lille rejsegruppe i nærheden, når der signeres, for hvis der ikke er nogen, som gerne vil have en krusedulle, kan tiden blive lang. Men Louise blev godt underholdt uden vores hjælp. Hver gang jeg kastede et blik over mod, hvor hun sad, virkede køen til at have samme længde.
Sludre, sludre, selfie
Jeg fik snakket lidt med læsere, som var på Tellerups stand. En fortalte, at hun havde nydt I Pandoras æske, hvilket jeg skamløst lappede i mig. Som forfatter holder man af alle sine bøger, men jeg har lidt et svagt punkt for IPÆ, da denne ikke rigtig synes at have ’ramt’ læserne. En anden læser udtrykte håb for, at jeg ikke tog livet af Viking.
Jeg fik også talt med Flemming Schmidt, som har lavet illustrationerne til Merlin. Man kan vel sige, at han er Merlins papa – manden bag Merlins visuelle design. Jeg elsker Flemmings tegninger, og jeg håber, at jeg får muligheden for at sætte ham i sving med at lave flere illustrationer til Merlin-bøger.
Og på et tidspunkt endte jeg i Tellerups baglokale, hvor jeg muntrede mig med at tage en dobbeltgænger-selfie.
Frokost og tågehjerne
Mens Anika jagtede Chris Carter for at få en signering til gemalen, og Louise skrev smukke hilsner i Dom 1 og Dom 2 (seriøst, hun har virkelig en lækker håndskrift), gik det op for mig, at jeg hellere måtte få noget frokost indenbords, så jeg ikke dejsede ned fra Børnescenen i et pludseligt anfald af sult. Jeg fik købt en sandwich og huggede halvdelen i mig stående udenfor Bellacenteret, mens Carina røg.
Efter en times signering var Louise endelig igennem køen, og vi vandrede hen for at samle hende op. Det var slet ikke gået op for hende, hvor lang tid der var gået, så hun har uden tvivl haft en rigtig god time sammen med både nye og erfarne læsere af Dom-bøgerne.
Anika og Carina satte kursen ned mod Læs for livet, hvor de skulle passe tombolaen, mens Louise og jeg … ja, jeg ved faktisk knap nok, hvad vi lavede. På det her tidspunkt begyndte min hjerne at blive ret tåget, og mit fokus lå et sted: På Børnescenen.
Vi fik hentet Carina, mast både hende og oppakning indenbords og kørte resten af vejen. Vel fremme udnyttede vi groft Louises transportmiddel og læssede den med bogdonationerne til Læs For Livet.Læs for livet laver små biblioteker på steder, der huser sårbare børn og unge, såsom julemærkehjem, krisecentre, døgninstitutioner og børnehjem.
Desværre kan jeg ikke tage ret meget af æren for mængden af bøger, som vi medbragte til den gode sag. Jeg har aldrig haft trangen eller lysten til at eje mange bøger. Jeg har to hylder med bøger, hvoraf halvdelen er min egen produktion. Så ejer jeg nogle kogebøger og børnebøger fra min barndom. Ikke noget der kan gives videre.
Heldigvis anmelder jeg engang imellem bøger til litteratursiden, så jeg havde da et par stykker, jeg kunne give videre.
Louise griber pennen
Vores lørdagsprogram var ret stramt. Noget strammere end vi er vant til.
12:00 Louise signerer
12:00 Chris Carter signerer (Anika skulle have en bog med hjem til sin gemal)
13:00 Carina og Anika står i tombola hos "Læs for livet"
14:00 Pernille holder foredrag på Børnescenen
15:00 Pernille signerer på Tellerups stand
15:30 VIP træf hos Tellerup.
Som det første fik vi overdraget bøgerne til Læs For Livet, inden vi vendte kursen mod Tellerups stand og fik krammet os igennem staben af medarbejdere, efterhånden som vi løb på dem.
Overraskende hurtigt blev det tid til at Louise skulle gribe kuglepennen og signere bøger, og en kø af pæn størrelse samlede sig foran bordet.
Normalt er en eller flere af vores lille rejsegruppe i nærheden, når der signeres, for hvis der ikke er nogen, som gerne vil have en krusedulle, kan tiden blive lang. Men Louise blev godt underholdt uden vores hjælp. Hver gang jeg kastede et blik over mod, hvor hun sad, virkede køen til at have samme længde.
Sludre, sludre, selfie
Jeg fik snakket lidt med læsere, som var på Tellerups stand. En fortalte, at hun havde nydt I Pandoras æske, hvilket jeg skamløst lappede i mig. Som forfatter holder man af alle sine bøger, men jeg har lidt et svagt punkt for IPÆ, da denne ikke rigtig synes at have ’ramt’ læserne. En anden læser udtrykte håb for, at jeg ikke tog livet af Viking.Jeg fik også talt med Flemming Schmidt, som har lavet illustrationerne til Merlin. Man kan vel sige, at han er Merlins papa – manden bag Merlins visuelle design. Jeg elsker Flemmings tegninger, og jeg håber, at jeg får muligheden for at sætte ham i sving med at lave flere illustrationer til Merlin-bøger.
Og på et tidspunkt endte jeg i Tellerups baglokale, hvor jeg muntrede mig med at tage en dobbeltgænger-selfie.
Frokost og tågehjerne
Mens Anika jagtede Chris Carter for at få en signering til gemalen, og Louise skrev smukke hilsner i Dom 1 og Dom 2 (seriøst, hun har virkelig en lækker håndskrift), gik det op for mig, at jeg hellere måtte få noget frokost indenbords, så jeg ikke dejsede ned fra Børnescenen i et pludseligt anfald af sult. Jeg fik købt en sandwich og huggede halvdelen i mig stående udenfor Bellacenteret, mens Carina røg.
Efter en times signering var Louise endelig igennem køen, og vi vandrede hen for at samle hende op. Det var slet ikke gået op for hende, hvor lang tid der var gået, så hun har uden tvivl haft en rigtig god time sammen med både nye og erfarne læsere af Dom-bøgerne.
Anika og Carina satte kursen ned mod Læs for livet, hvor de skulle passe tombolaen, mens Louise og jeg … ja, jeg ved faktisk knap nok, hvad vi lavede. På det her tidspunkt begyndte min hjerne at blive ret tåget, og mit fokus lå et sted: På Børnescenen.
November 13, 2014
Bogforum 2014 - del 1
Tidligt op og af sted
Bogforum 2014 er forbi for i år, og for fjerde gang var jeg af sted sammen med skrivebuddierne: Anika Eibe, Carina Evytt og Louise Haiberg. Sidste år prøvede vi for første gang at tage bilen i stedet for toget, og det var sådan en succes, at det blev gentaget i år.
Og da jeg bor længst væk, skulle jeg også tidligst op. Faktisk skulle jeg ud af døren fem minutter i syv ifølge Anikas plan (hun er Planlæggeren i gruppen). Ikke så sent, egentligt. Ikke værre end til hverdag. Men jeg skulle jo også have bagage og lignende med mig, og belært af erfaringer fra sidste år, hvor jeg væltede ud af døren 25 minutter for sent på den, stod jeg op kl. 5.
En del af min hjerne mumlede noget om ”bare en halv time mere”, mens jeg vaklede ned ad gangen med kurs mod mit badeværelse, men det lykkedes mig at ignorere det tillokkende forslag. Det blev jeg glad for senere, for som forventet tog alt længere tid, men jeg kom da ud af huset hele fem minutter før planen.
Jeg satte min gps til, klar til en afslappende køretur på små fyrre kilometer før jeg skulle på motorvej og derfra videre mod Fyn, hvor Louise skulle samles op som den første.
”Drej til venstre, til venstre, til venstre …”
Sidst jeg var af sted, bemærkede jeg, at selvom jeg på udturen blev ført af en rute, så kom jeg hjem af en anden. Og denne ”anden rute” var nærmest motorvej hele vejen, indtil jeg endte i den by, hvor jeg arbejder. Jeg besluttede at køre over Arbejds-byen på vej mod Sjælland, for jeg kender vejen godt, og det ville være afslappende. Tænkte jeg. Troede jeg.
Og da jeg skulle på Børnescenen senere med min nye børneserie Merlin, ville jeg gerne have fred og ro og ingen stress til at tænke på foredraget.
Allerede da jeg forlod min carport kunne jeg se, at gps’en denne gang ville have mig af en helt tredje rute, men jeg ignorerede den og kørte mod Arbejds-byen. Så ville den vel beregne en ny rute.
Det gjorde den. Bare ikke den rute jeg regnede med. De næste fyrre minutter bad den mig om at dreje til venstre, hver gang det var muligt (hvilket jeg ignorerede). Og samtidig lavede den hele tiden om på mit ankomsttidspunkt.
Jeg blev mere og mere forsinket ifølge gps’en, og den afslappende tur blev i stedet erstattet af et hårdt greb om rattet, et øje på gps’en og hektisk hjerneaktivitet omkring hvorvidt jeg nu igen havde dummet mig.
”Hey, jeg bliver nok 50 minutter forsinket …”
Ved ankomsten til Arbejds-byen var der ingen ændring i min situation. Ikke andet end at gps’en nu ville have mig til at dreje til højre, hvilket jeg tillod mig at være skeptisk omkring. I stedet kørte jeg efter hukommelsen – og der ER altså en grund til at jeg bruger en gps! – i den retning, hvor jeg mente, jeg ville kunne komme på motorvejen.
På det her tidspunkt var jeg omkring 50 minutter forsinket, og jeg var stærk i tvivl om jeg huskede korrekt omkring ruten. Efter endelig at have givet efter for gps’ens forslag – og straks indset at det ikke kunne passe – endte jeg med at holde ind til siden, hive telefonen frem og ringe til Søster, min egen personlige 112.
Heldigvis gav hun mig ret i, at det var muligt at komme på motorvejen fra Arbejds-byen, og da jeg var så heldig, at et skilt viste mod E20, der hvor jeg holdt, sagde jeg hurtigt farvel og kørte videre, mens gps’en ihærdigt fortsatte med at foreslå mig at dreje mod venstre. Jeg nåede frem til en stor rundkørsel med hele to afkørsler mod E20 … men gps’en mente, at jeg skulle vælge en tredje vej.
Derfor var der måske en bilist eller to, som så en lille grå Peugeot tage adskillige ture rundt, mens chaufføren glanede ud på skiltene. Jeg måtte konsultere Søster igen, som atter gav mig ret i, at gps’en ikke havde ret, og jeg tog en af E20-afkørslerne. Hvorefter gps’en foreslog mig at forlade motorvejen igen om 17 kilometer.
På det her tidspunkt var jeg begyndt at frygte, at jeg aldrig nåede frem, så ved første rasteplads holdt jeg ind, ringede til Louise for at fortælle, at jeg vist blev liiiidt forsinket, samtidig med at jeg rodede med gps’en. Det virkede som om den forsøgte at holde mig væk fra motorvejen, så måske var der en fejl i opsætningen.
En lille stationcar
Heldigvis blev gps’en vist nærmest nulstillet ved, at jeg tog strømmen, for da jeg atter valgte adressen, var jeg kun små ti minutter forsinket, og nu måtte jeg gerne blive på motorvejen. Jeg sagde farvel til Louise og fræsede ud på motorvejen igen, men resten af turen var ikke videre afslappende, for jeg stolede overhovedet ikke på vejviseren i forruden.
Men jeg kom da frem, og med lidt besvær fik vi læsset Louises oppakning, der inkluderede rulleraceren (kørestol) ind i min lille dyt. Vi kørte videre, mens vi ivrigt knevrede, nåede frem til Anika, hvor vi flyttede både Louises og min bagage over i Anikas stationcar, som pludselig virkede som en meget lille en af slagsen.
Heldigvis pakker Carina let, men jeg vidste, at hun havde adskillige poser bøger med til Læs For Livet, så måske vi blive lidt udfordrede pladsmæssigt.
Bogforum 2014 er forbi for i år, og for fjerde gang var jeg af sted sammen med skrivebuddierne: Anika Eibe, Carina Evytt og Louise Haiberg. Sidste år prøvede vi for første gang at tage bilen i stedet for toget, og det var sådan en succes, at det blev gentaget i år.
Og da jeg bor længst væk, skulle jeg også tidligst op. Faktisk skulle jeg ud af døren fem minutter i syv ifølge Anikas plan (hun er Planlæggeren i gruppen). Ikke så sent, egentligt. Ikke værre end til hverdag. Men jeg skulle jo også have bagage og lignende med mig, og belært af erfaringer fra sidste år, hvor jeg væltede ud af døren 25 minutter for sent på den, stod jeg op kl. 5.
En del af min hjerne mumlede noget om ”bare en halv time mere”, mens jeg vaklede ned ad gangen med kurs mod mit badeværelse, men det lykkedes mig at ignorere det tillokkende forslag. Det blev jeg glad for senere, for som forventet tog alt længere tid, men jeg kom da ud af huset hele fem minutter før planen.
Jeg satte min gps til, klar til en afslappende køretur på små fyrre kilometer før jeg skulle på motorvej og derfra videre mod Fyn, hvor Louise skulle samles op som den første.
”Drej til venstre, til venstre, til venstre …”
Sidst jeg var af sted, bemærkede jeg, at selvom jeg på udturen blev ført af en rute, så kom jeg hjem af en anden. Og denne ”anden rute” var nærmest motorvej hele vejen, indtil jeg endte i den by, hvor jeg arbejder. Jeg besluttede at køre over Arbejds-byen på vej mod Sjælland, for jeg kender vejen godt, og det ville være afslappende. Tænkte jeg. Troede jeg.
Og da jeg skulle på Børnescenen senere med min nye børneserie Merlin, ville jeg gerne have fred og ro og ingen stress til at tænke på foredraget.
Allerede da jeg forlod min carport kunne jeg se, at gps’en denne gang ville have mig af en helt tredje rute, men jeg ignorerede den og kørte mod Arbejds-byen. Så ville den vel beregne en ny rute.
Det gjorde den. Bare ikke den rute jeg regnede med. De næste fyrre minutter bad den mig om at dreje til venstre, hver gang det var muligt (hvilket jeg ignorerede). Og samtidig lavede den hele tiden om på mit ankomsttidspunkt.
Jeg blev mere og mere forsinket ifølge gps’en, og den afslappende tur blev i stedet erstattet af et hårdt greb om rattet, et øje på gps’en og hektisk hjerneaktivitet omkring hvorvidt jeg nu igen havde dummet mig.
”Hey, jeg bliver nok 50 minutter forsinket …”
Ved ankomsten til Arbejds-byen var der ingen ændring i min situation. Ikke andet end at gps’en nu ville have mig til at dreje til højre, hvilket jeg tillod mig at være skeptisk omkring. I stedet kørte jeg efter hukommelsen – og der ER altså en grund til at jeg bruger en gps! – i den retning, hvor jeg mente, jeg ville kunne komme på motorvejen.
På det her tidspunkt var jeg omkring 50 minutter forsinket, og jeg var stærk i tvivl om jeg huskede korrekt omkring ruten. Efter endelig at have givet efter for gps’ens forslag – og straks indset at det ikke kunne passe – endte jeg med at holde ind til siden, hive telefonen frem og ringe til Søster, min egen personlige 112.
Heldigvis gav hun mig ret i, at det var muligt at komme på motorvejen fra Arbejds-byen, og da jeg var så heldig, at et skilt viste mod E20, der hvor jeg holdt, sagde jeg hurtigt farvel og kørte videre, mens gps’en ihærdigt fortsatte med at foreslå mig at dreje mod venstre. Jeg nåede frem til en stor rundkørsel med hele to afkørsler mod E20 … men gps’en mente, at jeg skulle vælge en tredje vej.
Derfor var der måske en bilist eller to, som så en lille grå Peugeot tage adskillige ture rundt, mens chaufføren glanede ud på skiltene. Jeg måtte konsultere Søster igen, som atter gav mig ret i, at gps’en ikke havde ret, og jeg tog en af E20-afkørslerne. Hvorefter gps’en foreslog mig at forlade motorvejen igen om 17 kilometer.
På det her tidspunkt var jeg begyndt at frygte, at jeg aldrig nåede frem, så ved første rasteplads holdt jeg ind, ringede til Louise for at fortælle, at jeg vist blev liiiidt forsinket, samtidig med at jeg rodede med gps’en. Det virkede som om den forsøgte at holde mig væk fra motorvejen, så måske var der en fejl i opsætningen.
En lille stationcar
Heldigvis blev gps’en vist nærmest nulstillet ved, at jeg tog strømmen, for da jeg atter valgte adressen, var jeg kun små ti minutter forsinket, og nu måtte jeg gerne blive på motorvejen. Jeg sagde farvel til Louise og fræsede ud på motorvejen igen, men resten af turen var ikke videre afslappende, for jeg stolede overhovedet ikke på vejviseren i forruden.
Men jeg kom da frem, og med lidt besvær fik vi læsset Louises oppakning, der inkluderede rulleraceren (kørestol) ind i min lille dyt. Vi kørte videre, mens vi ivrigt knevrede, nåede frem til Anika, hvor vi flyttede både Louises og min bagage over i Anikas stationcar, som pludselig virkede som en meget lille en af slagsen.
Heldigvis pakker Carina let, men jeg vidste, at hun havde adskillige poser bøger med til Læs For Livet, så måske vi blive lidt udfordrede pladsmæssigt.
September 29, 2014
Hvornår udkommer Blodets Bånd bind 8?
Jeg havde håbet, jeg kunne afslutte Blodets Bånd-serien på bogforum her i 2014. Jeg havde de første bøger med for nogle år siden, så det ville have været en fin afslutning for serien at have den sidste bog med også.Desværre blev det, jeg troede skulle være sidste bind, ved med at vokse og vokse, til den var meget større end nogen af de tidligere bind. Og stadig var jeg ikke færdig. Til sidst kunne jeg godt se, at jeg ikke ville kunne nå at skrive bogen færdig. Ikke så den kunne nå at komme med.
Til gengæld var den blevet så lang, at den blev delt i to, og første del ... ja, den nåede jeg og forlaget at gøre klar, så den kunne blive sendt af sted til trykkeriet og efter planen være klar til bogforum 2014. Jeg får ikke sluttet serien af der - det må blive i 2015 - men at have en bog med ... det er da også noget :)
Så bind 8, Tågeslør, udkommer den 12. november!
September 21, 2014
Fortidssynder - lektørudtalelsen
Det er ved at være nogle uger siden, at Fortidssynder fik sin lektørudtalelse. Jeg har bare haft travlt med at færdiggøre BB8 og Merlin-bøgerne, så de kan komme med til Bogforum, så jeg har ikke fået flashet den lille bid, som det er mig tilladt at vise ;)Heldigvis fik bogen en rigtig fin udtalelse.
"Spændende og originalt plot, psykologisk interessante personer, der er i stadig udvikling. Flot sprog og replikker med en nutidig og overbevisende autenticitet. Svær at lægge fra sig."
Jamen, jeg takker mange gange! Jeg kan vist ikke bede om en finere udtalelse end det.
Og nu ... må jeg så til at krydse fingre for Merlin-bøgerne og næste bog i rækken af BB-bind. Den har fået titlen Tågeslør.
Men der er stadig et par måneder til, før det sker.
*vente, vente, vente ...*
August 31, 2014
Siden sidst
*Suk*
Sidst jeg skrev et blogindlæg var den 21. juni. Det handlede om biblioteksafgiften.
Det er over to måneder siden. Tiden er bare fløjet af sted, og jeg har slet ikke kunnet samle mig om at lave et nyt indlæg.
Men okay så. Hvad er der sket siden sidst?
Ja, jeg har selvfølgelig skrevet på næste bind i min serie Blodets Bånd, og det har taget størstedelen af min opmærksomhed. Jeg havde håbet, jeg kunne færdiggøre den til midten af august - det var lidt min personlige deadline - men den blev ved og ved med at vokse. Så de der 300 wordsider jeg havde forventet ... er den langt forbi.
Dengang i juni var bogen på omkring 265 wordsider, og nu er den på 484, og jeg har ikke nået slutningen endnu. Jeg er nået frem til Finalen, men der er stadig sider at skrive, før serien er afsluttet.
Jeg har vist lidt udviklet Tunnelsyn og været fokuseret på at blive færdig :)
Da BB8 er blevet så lang i forhold til de andre bøger, er det planen at dele den i to. Delen, der bliver til BB8, er færdig, så nu arbejder jeg så på BB9.
Min tre ugers sommerferie gik også mere eller mindre med at skrive løs på det, jeg da troede skulle være BB8. Jeg havde håbet at blive færdig der, men måtte kapitulere to uger inde i ferien og indse, at hvis jeg skulle være færdig en uge senere, ville det ikke være godt. Ikke at det fik mig til at sætte farten ned. Selvom jeg storelsker min serie og crewet, så er jeg også spændt på at skulle ud og møde mit næste crew og se, hvilke eventyr de kan fortælle.
Blodets Bånd 7, Fortidssynder, har fået en lektørudtalelse, jeg har fået tegninger til et par læselet bøger, jeg har skrevet sammen med Carina Evytt, og så sker der også nyt på BB8 fronten, men det tror jeg, jeg fortæller i et par andre indlæg :)
Sidst jeg skrev et blogindlæg var den 21. juni. Det handlede om biblioteksafgiften.
Det er over to måneder siden. Tiden er bare fløjet af sted, og jeg har slet ikke kunnet samle mig om at lave et nyt indlæg.
Men okay så. Hvad er der sket siden sidst?
Ja, jeg har selvfølgelig skrevet på næste bind i min serie Blodets Bånd, og det har taget størstedelen af min opmærksomhed. Jeg havde håbet, jeg kunne færdiggøre den til midten af august - det var lidt min personlige deadline - men den blev ved og ved med at vokse. Så de der 300 wordsider jeg havde forventet ... er den langt forbi.
Dengang i juni var bogen på omkring 265 wordsider, og nu er den på 484, og jeg har ikke nået slutningen endnu. Jeg er nået frem til Finalen, men der er stadig sider at skrive, før serien er afsluttet.
Jeg har vist lidt udviklet Tunnelsyn og været fokuseret på at blive færdig :)
Da BB8 er blevet så lang i forhold til de andre bøger, er det planen at dele den i to. Delen, der bliver til BB8, er færdig, så nu arbejder jeg så på BB9.
Min tre ugers sommerferie gik også mere eller mindre med at skrive løs på det, jeg da troede skulle være BB8. Jeg havde håbet at blive færdig der, men måtte kapitulere to uger inde i ferien og indse, at hvis jeg skulle være færdig en uge senere, ville det ikke være godt. Ikke at det fik mig til at sætte farten ned. Selvom jeg storelsker min serie og crewet, så er jeg også spændt på at skulle ud og møde mit næste crew og se, hvilke eventyr de kan fortælle.
Blodets Bånd 7, Fortidssynder, har fået en lektørudtalelse, jeg har fået tegninger til et par læselet bøger, jeg har skrevet sammen med Carina Evytt, og så sker der også nyt på BB8 fronten, men det tror jeg, jeg fortæller i et par andre indlæg :)
June 21, 2014
Biblioteksafgiften 2014
Biblioteksafgiften 2014
I år blev biblioteksafgiften uddelt noget før end forventet. Jeg havde først regnet med, at det ville blive i næste uge, men da jeg fredag sad på mit arbejde, nåede beskeden pludselig frem: Bibliotekspengene er kommet!
Se, det var jo en ret spændende oplysning. Problemet var bare, at jeg var på arbejde og først fik fri tre timer senere. Og at min postkasse ikke lige var indenfor rækkevidde. Samt at jeg ikke havde mit nøglekort med, så jeg kunne tjekke det på nettet.
Altså måtte jeg væbne mig med tålmodighed (et lille tip: Har du planer om at blive forfatter, så kan du lige så godt hamstre tålmodighed - du får brug for det), før jeg kunne sætte kursen hjemover.
Hjemme kunne jeg konstatere, at:
A) Frieksemplarer af Fortidssynder var ikke kommet (suk).
B) Der lå en konvolut fra Kulturstyrelsen (yay!).
I år lavede jeg et pænt hop opad, da de sidste tre BB-bøger var kommet "helt med". Sidste år fik jeg for eksempel kun penge for fire eksemplarer af "Heksekunst".
Opgørelsen over eksemplarantal på bibliotekerne laves i december måned, så alt, der ikke kommer med der, har først betydning året efter, og "Heksekunst" havde officielt først udgivelsesdato i januar 2013, men var begyndt at blive indkøbt i 2012.
Lidt fakta om biblioteksafgiften
Tidligere fik man alle oplysninger i brevet, men nu er det kun de overordnede, som hvor mange penge man får, ens pointtal (der ganges med årets pointværdi) samt hvor mange eksemplarer af bøger eller lydbøger, der står på folke- og skolebibliotekerne.
Hvis man vil vide mere, fx hvor mange eksemplarer der er indkøbt af en bestemt titel, må man ind på nettet og finde ens titelliste. Det er så helt personligt og ikke offentligt tilgængelige oplysninger.
For forfatterspire kan det være interessant at vide lidt mere om biblioteksafgiften, da denne er en ret stabil indtægt for forfattere. Der er et par interessante sider.
På denne side kan man se, hvad forfattere får og tidligere har fået i biblioteksafgift.
Jeg har også fundet denne liste over biblioteksafgiften 2014. For dem der har lyst til at få lidt flere informationer, kan de her se, hvor mange eksemplarer forfatterne har stående i alt på bibliotekerne.
Dennis Jürgensen har for eksempel 121.992 bind stående. Jørn Jensen, som har udgivet hundredvis af letlæsningsbøger har 445.978 bind stående! Så jeg har et stykke vej endnu fra mine små 7000 bind :)
Bibliotekernes indkøb
Sidste år lavede jeg et indlæg om biblioteksafgiften 2013. Der fortæller jeg om, hvordan biblioteksafgiften beregnes og hvordan en god eller lunken lektørudtalelse kan have stor betydning for ens biblioteksafgift.
I år er emnet: Serier og deres betydning for bibliotekspengene!
Lektøren er den store hjælp for bibliotekarer, når de skal beslutte, om bogen skal købes eller ej - og i hvor mange eksemplarer. Har I nogen sinde set en gladiatorkamp? Hvor Vigtig Gut bestemmer om overvundet, men stadig levende gladiator, skal leve eller dø? Tegnet er ret enkel: Tommelfingeren går op eller ned. Det samme gør sig gældende her.
En nedadvendt tommelfinger - eller måske den lidt mere tøvende "bob-bob"-bevægelse - kan sende ens bog ud i rallende dødskramper. I hvert fald hos bibliotekerne.
Men der er også andre faktorer end lige vurderingen af bogens indhold. Det kan for eksempel også være bogens omslag. Bogen kan være virkelig god, men hvis forsiden ikke kan lokke folk hen til sig og få dem til at låne bogen med hjem ... så er der ikke grund til at købe for mange eksemplarer. Flere af dem vil alligevel ryge ud nogle år senere, når udlånstallene vurderes.
Målgruppe er en anden faktor: Henvender denne bog sig til en stor målgruppe? Krimier er for eksempelvis efterspurgte, så en god krimi indkøbes ofte i større antal end en almindelig skønlitterær bog.
Indkøb af serier
Bibliotekerne er trængte. De skal ikke længere være lagerhaller for bøger, men skal også varetage mange andre funktioner. Det kræver plads i biblioteksrummet, og det betyder mindre plads til bøger. Der bliver kasseret benhårdt, så ens bog skal "præstere" for ikke at ryge ud.
Derfor bliver der også justeret i indkøbene af eksemplarer i en serie.
Bibliotekarerne kigger på de forgående bøger for at tjekke, om eksemplarindkøbet var passende. Uheldigvis med serier er det ofte sådan, at den første bog bliver læst af mange ... men af forskellige grunde falder nogle af læserne fra undervejs. Og jo længere ind i en serie man kommer, jo større er frafaldet.
Jeg var godt klar over dette og vidste også, at de nyeste bøger i BB-serien er blevet indkøbt i færre eksemplarer end Blodsøstre. Men jeg blev alligevel overrasket over, hvor stort faldet er.
"Forfald" er den nyeste bog, og den fik en rigtig god lektørudtalelse.
Et par bidder:
"Det er en mørk og dyster bog, og man suges hurtigt ind i dens univers og rives med, fordi den er virkeligt godt skrevet i et meget levende og beskrivende sprog." og "Eybye formår virkelig at skabe en intens og dyster stemning."
Alligevel er indkøbet af "Forfald" på cirka det halve af "Blodsøstre". "Blodsøstre" er den af mine bøger, som står i flest eksemplarantal på bibliotekerne, men de fleste enkeltstående titler har overhalet "Forfald".
Så, forfatterspirer - måske I skal spekulere i at skrive mange, fede enkeltstående bøger ;)
I år blev biblioteksafgiften uddelt noget før end forventet. Jeg havde først regnet med, at det ville blive i næste uge, men da jeg fredag sad på mit arbejde, nåede beskeden pludselig frem: Bibliotekspengene er kommet!
Se, det var jo en ret spændende oplysning. Problemet var bare, at jeg var på arbejde og først fik fri tre timer senere. Og at min postkasse ikke lige var indenfor rækkevidde. Samt at jeg ikke havde mit nøglekort med, så jeg kunne tjekke det på nettet.
Altså måtte jeg væbne mig med tålmodighed (et lille tip: Har du planer om at blive forfatter, så kan du lige så godt hamstre tålmodighed - du får brug for det), før jeg kunne sætte kursen hjemover.
Hjemme kunne jeg konstatere, at:
A) Frieksemplarer af Fortidssynder var ikke kommet (suk).B) Der lå en konvolut fra Kulturstyrelsen (yay!).
I år lavede jeg et pænt hop opad, da de sidste tre BB-bøger var kommet "helt med". Sidste år fik jeg for eksempel kun penge for fire eksemplarer af "Heksekunst".
Opgørelsen over eksemplarantal på bibliotekerne laves i december måned, så alt, der ikke kommer med der, har først betydning året efter, og "Heksekunst" havde officielt først udgivelsesdato i januar 2013, men var begyndt at blive indkøbt i 2012.
Lidt fakta om biblioteksafgiften
Tidligere fik man alle oplysninger i brevet, men nu er det kun de overordnede, som hvor mange penge man får, ens pointtal (der ganges med årets pointværdi) samt hvor mange eksemplarer af bøger eller lydbøger, der står på folke- og skolebibliotekerne.
Hvis man vil vide mere, fx hvor mange eksemplarer der er indkøbt af en bestemt titel, må man ind på nettet og finde ens titelliste. Det er så helt personligt og ikke offentligt tilgængelige oplysninger.
For forfatterspire kan det være interessant at vide lidt mere om biblioteksafgiften, da denne er en ret stabil indtægt for forfattere. Der er et par interessante sider.
På denne side kan man se, hvad forfattere får og tidligere har fået i biblioteksafgift.
Jeg har også fundet denne liste over biblioteksafgiften 2014. For dem der har lyst til at få lidt flere informationer, kan de her se, hvor mange eksemplarer forfatterne har stående i alt på bibliotekerne.
Dennis Jürgensen har for eksempel 121.992 bind stående. Jørn Jensen, som har udgivet hundredvis af letlæsningsbøger har 445.978 bind stående! Så jeg har et stykke vej endnu fra mine små 7000 bind :)
Bibliotekernes indkøb
Sidste år lavede jeg et indlæg om biblioteksafgiften 2013. Der fortæller jeg om, hvordan biblioteksafgiften beregnes og hvordan en god eller lunken lektørudtalelse kan have stor betydning for ens biblioteksafgift.
I år er emnet: Serier og deres betydning for bibliotekspengene!
Lektøren er den store hjælp for bibliotekarer, når de skal beslutte, om bogen skal købes eller ej - og i hvor mange eksemplarer. Har I nogen sinde set en gladiatorkamp? Hvor Vigtig Gut bestemmer om overvundet, men stadig levende gladiator, skal leve eller dø? Tegnet er ret enkel: Tommelfingeren går op eller ned. Det samme gør sig gældende her.
En nedadvendt tommelfinger - eller måske den lidt mere tøvende "bob-bob"-bevægelse - kan sende ens bog ud i rallende dødskramper. I hvert fald hos bibliotekerne.
Men der er også andre faktorer end lige vurderingen af bogens indhold. Det kan for eksempel også være bogens omslag. Bogen kan være virkelig god, men hvis forsiden ikke kan lokke folk hen til sig og få dem til at låne bogen med hjem ... så er der ikke grund til at købe for mange eksemplarer. Flere af dem vil alligevel ryge ud nogle år senere, når udlånstallene vurderes.
Målgruppe er en anden faktor: Henvender denne bog sig til en stor målgruppe? Krimier er for eksempelvis efterspurgte, så en god krimi indkøbes ofte i større antal end en almindelig skønlitterær bog.
Indkøb af serier
Bibliotekerne er trængte. De skal ikke længere være lagerhaller for bøger, men skal også varetage mange andre funktioner. Det kræver plads i biblioteksrummet, og det betyder mindre plads til bøger. Der bliver kasseret benhårdt, så ens bog skal "præstere" for ikke at ryge ud.
Derfor bliver der også justeret i indkøbene af eksemplarer i en serie.
Bibliotekarerne kigger på de forgående bøger for at tjekke, om eksemplarindkøbet var passende. Uheldigvis med serier er det ofte sådan, at den første bog bliver læst af mange ... men af forskellige grunde falder nogle af læserne fra undervejs. Og jo længere ind i en serie man kommer, jo større er frafaldet.
Jeg var godt klar over dette og vidste også, at de nyeste bøger i BB-serien er blevet indkøbt i færre eksemplarer end Blodsøstre. Men jeg blev alligevel overrasket over, hvor stort faldet er."Forfald" er den nyeste bog, og den fik en rigtig god lektørudtalelse.
Et par bidder:
"Det er en mørk og dyster bog, og man suges hurtigt ind i dens univers og rives med, fordi den er virkeligt godt skrevet i et meget levende og beskrivende sprog." og "Eybye formår virkelig at skabe en intens og dyster stemning."
Alligevel er indkøbet af "Forfald" på cirka det halve af "Blodsøstre". "Blodsøstre" er den af mine bøger, som står i flest eksemplarantal på bibliotekerne, men de fleste enkeltstående titler har overhalet "Forfald".
Så, forfatterspirer - måske I skal spekulere i at skrive mange, fede enkeltstående bøger ;)
June 17, 2014
Fortidssynder er "derude"
For nogle dage siden opdagede jeg, at "Fortidssynder" lå som nummer 2 på en liste over mest downloadede ebøger på itunes. Nummer 1 og 3 på listen var den danske og den engelske udgave af "En flænge i himlen".
Det føltes pæææænt sejt! Og var lidt af en øjenåbner omkring at selvom "Fortidssynder" som fysisk bog endnu ikke er på gaden, så ER der allerede nogen, som har den ... og læser den ... og danner sig en mening ... *gulp*.
Det er spændende.
"Fortidssynder" er for længst røget ud af listen, men for et øjeblik var den der. Og den er "derude" nu hos læserne.
Om et øjeblik - forhåbentligt - har jeg så også fået fingre i den fysiske udgave, så den kan komme op på hylden ved siden af de andre BB-bøger.
Lige om lidt ...
Det føltes pæææænt sejt! Og var lidt af en øjenåbner omkring at selvom "Fortidssynder" som fysisk bog endnu ikke er på gaden, så ER der allerede nogen, som har den ... og læser den ... og danner sig en mening ... *gulp*.
Det er spændende.
"Fortidssynder" er for længst røget ud af listen, men for et øjeblik var den der. Og den er "derude" nu hos læserne.
Om et øjeblik - forhåbentligt - har jeg så også fået fingre i den fysiske udgave, så den kan komme op på hylden ved siden af de andre BB-bøger.
Lige om lidt ...
June 8, 2014
"Drifter" har fået lektørudtalelse
Antologien "Drifter: 13 mørke erotiske noveller" (hvoraf en af novellerne er skrevet af mig) har fået en lektørudtalelse. Og den er ret så fin.
Et lille citat: "En spændende og velskrevet antologi indenfor genren mørk erotik. En novellesamling der fortjener at blive læst af andre end de faste horror-læsere."
Det kan da næsten ikke blive bedre!
Min novelle er desuden en ud af tre, som nævnes for at fortælle lidt om indholdet:
"Vi møder fx den unge Annabel, som tager med rigmandssønnen Henri til fest, hvor hun møder en højst besynderlig værtinde [...]"
Et lille citat: "En spændende og velskrevet antologi indenfor genren mørk erotik. En novellesamling der fortjener at blive læst af andre end de faste horror-læsere."
Det kan da næsten ikke blive bedre!
Min novelle er desuden en ud af tre, som nævnes for at fortælle lidt om indholdet:
"Vi møder fx den unge Annabel, som tager med rigmandssønnen Henri til fest, hvor hun møder en højst besynderlig værtinde [...]"
May 17, 2014
Deleted scene fra Fortidssynder
Vampyrer havde de sidste år haft en fanskare af både mænd og kvinder der fandt tanken om det udødelige liv charmerende. Tanken om at leve i natten, evigt forbandet og tynget af skæbnen … det talte åbenbart til dem. Nogle læste bøger og svælgede i film mens andre gik så langt som til at sætte hugtænder i munden og begynde at tro at de faktisk var vampyrer. Alle disse mennesker havde nok ikke forestillet sig at dette kunne være en del af livet som de fortabte. Anastasia befandt sig i elektronikafdelingen i et af de store varehuse og betragtede Daran der var ved at flytte rundt på udstillingen af tv-skærme. Den høje, tynd mand med den blå uniformsskjorte lignede modeludgaven af en nørd hvilket sikkert ikke var langt fra sandheden. Han bar lette briller der ikke havde anden funktion end at være et accessory. ”Hvad så med hende? Lyder hun som én du kender?” Anastasia prøvede at styre sin utålmodighed. Hun havde ikke lyst til at bruge sin tid her, men hun følte det var vigtigt. Efter det hun havde fundet ud af om Leo … hvad det så end betød … måtte hun tage nogle ting mere alvorligt. Det gav ingen mening, men hun kunne ikke ignorere det. ”Hun er ny, har muligvis en pjusket hestehale og ejer en stram kjole og støvler,” gentog han. Han rynkede panden let mens han fortsatte med at flytte på skærmene. ”Nej, det tror jeg ikke. Hun lyder heller ikke som en der færdes i mine kredse.” Han smilede et smil som ville få de intetanende kunder omkring dem til at standse i en tilstand af urrædsel, hvis han havde kigget på dem imens og de havde opdaget det. Det var et smil som ikke gik godt i spænd med hans look som uskadelig, hjælpsom nørd. Endnu et par skærme blev flyttet, og han lod hænderne glide kærtegnende langs kanterne som var det hans gode venner. En voksens mands teselskab med dukker. ”Okay.” Hun tog sig til panden og kæmpede for at lade være med at hvæse højt og frustreret. Det var ikke fordi hun ønskedeat nogen skulle nikke genkendende til de vampyrer Leo havde beskrevet. Det var mere fordi hun havde en nagende følelse af noget skulle tages alvorligt ved hans frygt. Ikke at han ligefrem havde sagt det, men det behøvede han heller ikke. Frygten strålede ud fra ham som varmen fra en brændeovn. Og så hans snak om at han havde oplevet at blive til Terminator-Leo igen. Nøjagtigt som da han tog livet af Ricardo og hans to kammerater. Godt nok i drømme, men stadigvæk. Leo var bange, og hun var godt dum hvis hun ikke tog hans frygt alvorlig. Men hvis hun ikke fandt noget der beviste at der var grund til bekymring … skulle hun så bare tage det roligt? Det kunne hun ikke. Hun ville blive drevet til vanvid ved fornemmelsen af at hun bare ikke havde fundet den rigtige at spørge, ikke havde set i den rigtige retning … et eller andet. ”Hvorfor stiller du alle de spørgsmål?” spurgte han og så på hende mens han tørrede en rand af støv væk fra et af skiltene. ”Er de ofre for vampyrjægerne? Ligesom Hank?” Anastasia havde ikke lyst til at svare på om de var ofre for vampyrjægerne. Og hun havde slet ikke lyst til at fortælle nøjagtigt hvorfor hun spurgte. Fordi en sød, lille wicca-boy, som havde en både brugbar og skræmmende evne til at blive en farlig badass, havde bedt hende om at tjekke om bestemte vampyrer var i byen. ”Hvem er Hank? Ham kender jeg ikke.” ”Han er tilflytter, men jeg kender ham fra tidligere.” Daran stillede skiltet fra sig og tog et nyt som han tørrede fri for støv. ”Desværre fik han ikke glæde af vores smukke by længe. Han blev savnet af sine nærmeste, og efter at have søgt i hans kvarter, fandt de en lille bunke støv. Og blod.” ”Blod?” ”Ja.” Daran betragtede hende hen over kanten af brillerne, og det fik hende til at tænke på sin gamle lærerinde. ”Både i baggården og som små dråber der førte derind.” Han sukkede dybt. ”Hank foretrak at spise hjemme.” ”Okay, så han var ved at tage takeaway med hjem … og så blev han brændt af?” Hun følte sig ikke helt tryg ved den direkte samtale. Hvis nogen overhørte hvad de sagde … de ville nok aldrig gætte hele sandheden, men de ville nok studse en smule over indholdet. ”Brændt meget grundigt,” svarede Daran uden at fortrække en mine. ”Jeg vil gå så langt som til at sige at han fik svedne underbukser.” Anastasia var ikke helt klar over hvor han ville hen med den bemærkning … og helt ærligt var hun heller ikke sikker på hun ønskede at vide det. Derfor lod hun det fare. ”Hvordan ser … undskyld, så … Hank ud?” Hun forventede ikke at fyren matchede Leos beskrivelse af den ene mandlige vampyr, men viden var magt, og det var ikke til at vide om Hanks uheldige takeaway kunne få betydning. ”Cirka 180 centimeter høj, brunt hår, lidt langt … tror han havde grønne øjne.” Han trak på skuldrene. Grønne, ikke brune som Leo nævnte. Men Daran er ikke helt sikker. ”Ingen andre tydelige kendetegn?” Leo havde ikke givet hende meget at arbejde med. Kun nogle få oplysninger som lange øjenvipper, tydelige øjenbryn og en markeret hage på den mandlige vampyr. ”Næ, Hank er ret gennemsnitlig.” ”Så … han har almindelige øjenvipper? Altså, han er ikke velsignet med nogle som tøser ville begå overfald for?” Daran gloede på hende, men rystede så på hovedet. Anastasia følte sig som en idiot da hun fortsatte. ”Hvordan ser hans hage ud?” ”Hans … hage?” ”Ja, er den … veg? Maskulin?” ”Hank har kløft i hagen. Som et smilehul.” Det trak let i Darans mundvig. ”Tænk Kirk Douglas.” Et billede fløj forbi Anastasia indre blik. Et billede af skuespilleren i en af hans roller. Spartacus. Leo ville vel have nævnt det hvis hans mystiske vampyrfyr havde sådan et krater i hagen. ”Okay.” Der var ikke bingo, men i det her tilfælde var Anastasia ganske godt tilfreds med en nitte. ”Men … måske du skulle tale med en anden.” Daran gned omhyggeligt på en plet som om det var mere interessant end at tale med Anastasia. Det var tæt på at gøre hende en lille smule formærmet. Bare fordi hun ikke kom med højttalere og surroundsound … Ikke at hun plejede at få klager. ”Hvem er denne anden?” nærmest spandt hun, selvom hun mest af alt havde lyst til at flashe alle ti negle og give ham en klør fem i stereo. ”Kitty. Hendes søster er forsvundet. Måske er hun en af dem du eftersøger.”
