Iben Mondrup's Blog, page 15

Ansigt Vl

Slid

[image error]

Kending

Kending

Jeg husker ikke længere hvordan eller hvornår det begynder at skride, hvor vejen første gang deler sig, og vi vælger en sti som er blind eller som fører steder hen der er så uvejsomme at vi må krybe og kravle, vores gangart bliver så besværet at vi til sidst må kalde os krøblinge, sådan som vi skiftevis møver os, vrider og skruer os frem. Det sker i en glidende bevægelse, vi driver ind på stien; den kan være lige så god som en anden, tror vi, vi har ikke tid til at tænke, og så forgrener den sig igen. Så er den en margueritrute gennem smukke omgivelser, der er lunt i et hjørne af sofaen, nogen har tændt op i en brændeovn, men da vi blinker, er der dunkelt og ingen stedkending, vi ser os om efter et tegn på et træ eller en dørkarm, en farvet pil, noget der kan lede os videre, og så er der endnu en forgrening, ingen har lagt korn ud eller små hvide sten.

(uddrag)

Ansigt V

Pixie

Pixie

Jeg fylder mine arkiver med fotografier; steder, ansigter, hænder, ingenting må forsvinde. Du sender mig et billede du har taget. 'Jeg ligner et barn som jeg står der,' siger jeg. Du siger: 'sådan ser du ud, du er en pixie.'

(erindring)

Ansigt lV

Ansigt Vl

Dun

Dun

Klokken er 4:49, jeg vågner og er urolig. Da jeg endelig falder i søvn igen, drømmer jeg at jeg får to fugle, en rød og en grøn. Det er små fugle, de sidder i hver sit bur og snakker. Er de bange for mig? Nej, jeg tager dem på fingeren, én på hver hånd; de trykker maverne mod mine knoer. Sådan fører jeg dem sammen foran mit ansigt, de angriber ikke hinanden. Fornemmelsen af kildrende dun på kinderne og under næsen, jeg snuser til dem, jeg begraver mit ansigt i fjer.

Hukommelse

Hukommelse

Du standser et øjeblik i døråbningen og lader blikket afsøge værelset. Lyden dine pupiller laver, når de skanner rummets totale; en sagte summen af elektricitet og punkter og striber der lagres mellem blade af guld. Hvor meget af dig der er lagerenhed i det øjeblik, ved jeg ikke, det forekommer mig at din hud blot er et hylster der holder sammen på din hjerne; du er en ophobning af fedt og guld, et dirrende arkiv af impulser og billeder som har skrevet sig ind i dig, nej, du er en bog med et omfang der uafladeligt og i rasende fart vokser, siderne skrives med tæt skrå skrift, indimellem et billede, et fotografi jeg sender dig, et du selv tager, og så alle dem der opstår under vores fire øjne.

(erindring)

Ansigt lll