Hukommelse

Du standser et øjeblik i døråbningen og lader blikket afsøge værelset. Lyden dine pupiller laver, når de skanner rummets totale; en sagte summen af elektricitet og punkter og striber der lagres mellem blade af guld. Hvor meget af dig der er lagerenhed i det øjeblik, ved jeg ikke, det forekommer mig at din hud blot er et hylster der holder sammen på din hjerne; du er en ophobning af fedt og guld, et dirrende arkiv af impulser og billeder som har skrevet sig ind i dig, nej, du er en bog med et omfang der uafladeligt og i rasende fart vokser, siderne skrives med tæt skrå skrift, indimellem et billede, et fotografi jeg sender dig, et du selv tager, og så alle dem der opstår under vores fire øjne.

(erindring)