The Trumpet of Nordland Quotes

“Du har en Færing til Karet,
En Dybsagn til en Raritet,
En Tofte til et Sæde,
Et Øs-Kar til en Haand-Granat,
Et Hva-Been til en Pallisat,
En Angel til en Kiæde.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Men dersom Nordfarernes Troe var saa stoer,
De kunde faa Bergen henfløttet i Noer,
Ved ongefahr hundrede Miile;
Hvor skulle den ganske Nordlendingens Tract,
Af inderste Hierte sig fryde med Magt,
Med lystige Ansigter smiile.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“I denne Skiærsmissel det artig tilgik,
Hver toge til takke den skade de fik,
Og ingen lod anden anmode;
Thi den Harpunerer behote sit Spiud,
Og Hvalen beholte sit Spæk og sin Hud,
De skiltes ad Venner og gode.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Da Høitiden og den berammede Fæst
Fremskinnet, at alle blev buden som Giæst,
Var Brudgommen længst uti Havet.
Hvad var her at giøre, mand skicket ham bud,
Mand satte Fartøyer og Slupper herud,
Og allesteds Havet omstrømmet;
Hand lod sig dog icke beqvemme dertil,
Han bad dem inbiude, hvem Fanden de vil,
Den Giæstebud hannem ey sømmet.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Men hvad vil jeg slarve saa længe.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Det siunes at Verdens bortliggende Kandt,
Vil have sig noget forvaret iblandt,
Naturen er icke forbunden
Til een eller annen besynderlig Tract,
Gud haver og noget ved Polen nedlagt,
Hvorved er Fornøyelse funden.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Byd Manden paa samme Nadvær til Giæst,
Jeg veed dog du hannem behagelig est,
Saa lærr I sammen at snorke.
Du snuser, hand tygger, saa lever i toe,
Som Tiggere begge, med hiertelig Roe,
Og ingen kan anden beskylde.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Men Hammerøe ligger der inde med Land,
Beskicket for en residerende Mand,
Som Tienesten bør at forrette;
Indbyggerne have der ligedan Kaar,
Som andre der pløyer og høster og slaar,
Thi kand jeg ey videre sette.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Did reiser og nogle Mænd aarlig af stæd,
Som skal for Laugmanden aflegge sin Eed,
Laug-Rættes-Mænd Loven dem nævner;
Om hver den der sværger, forstaar sig derpaa,
Det lader jeg denne gang u-omtalt staa,
Til Dagen naar HErren indstævner.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Du Trænen, du berger saa mangen en Baad,
Naar Allene raser, u-børgen og kaad,
Gud haver dig selver beskantzet,
Med Halser og Hikler, med Staver og Meed,
Paa hvilke de Aller sin Skanker af Leed
Har ofte forsprunget og dantzet.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Jeg svarer dig af min Eenfoldighed vel,
At Satan paa Folk ved at giøre Forskiel,
Og efter Personer sig føye;
...den Gierning er hannem ey tung eller suur,
At hielpe et Menniskes Legem ved Cuur,
Hvis siæl hand i Længden vil vinne.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Men allermeest er det forundringer værd,
En Ganne indsætter, en anden har lærd,
Den samme med Konst at udtage.
Nu maatte man spørge, hvor giøres det got,
At Satan mot Satanem øver sin Spot,
Kand Diævel en Diævel uddrive;”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Jo ældere Verden hun bliver af Aar,
Jo værre jo slæmmer' er Menniskens Kaar,
Vi haver alt levet det beste.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Thi Gurru hun svarede Halvor en Pæl,
Tak have den Dan-Qvind' som giorde saa vel,
Og icke goed Tilbud forsmaade;
Ey heller var Anfri og Malfri saa svag,
De begge med Flasken jo droges et Drag,
Saa meget de stakler formaade.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Kam-Kager og allehaande krusede Brød,
Og store Træskaaler med Hamborger Miød,
Vore Qvinder de giorde dem tomme.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Du Steenbid, hvi griner saa ilde din Flab,
Hvi est du saa skubbet, og fuld utav Skab,
Siig, est du befængt med Frantzoser.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Men ville mand imidlertid spørge dem saa,
Hvor lyckes i Fisket? Hvad kan i vel faa,
De svarer dig hogtet i bogte;
Part svarer: det er saare lidet vi faar,
Part svarer: Vi foer om alt Havet i Gaar,
Sled neppe saa mange vi kaagte.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Da roede mand ud, naar at Solen gik frem,
Og før hun gik under, vel hundret og fem
Da saae man paa Gielden ophænget.
Saa kaagte de Lever, naar Folket var svang,
Saa straxen kom Kiedler og Møllie paa Gang,
Mand troede de skulde sig sprænget.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Du grumme Søe-Konge, du Trold i det Vand,
Hvad driver dig til, at du render paa Land,
Og lader godvillig dig slagte.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Her var ey at tøve, den Hane blev spendt,
En gloende Kuule hen venlig forsendt
Den skind-klæde Skolt bag sit Øre;
Det smaget ham ligesom nye-smeltet Bly,
De andre hans Grander begyndte at flye,
Vil Selskab der længer ey giøre.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Nu hører du Læser, hvad Handel og Kaar
Vi fattig' Nord-lændinger daglig udstaar,
Og hvorpaa vi faar os at lave.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Her flyter en Aare, her Tilger og Vrag,
Her Tofter saa mange som Steene paa Tag,
Her Kropper og Legemer døde.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Saa kan hver Fornuftig vel dømme ved sig,
Naar Mennisker friske maa legges i Liig;
Hvad Ynk da maa være paa færde!
En Broder ey anden at frelse formaar,
Den stercke, den svage, har ligedan Kaar,
Dem hielper ey Læg eller Lærde.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Mig mindes vel og den u-lyckelig Stund,
Da henved fem hundrede Kroppe til Grund,
Omkomme for U-veyr paa Folden
Hvor ey kunde føres en Traad eller Klud;
Af tusinde Siele, som seilede ud,
Kom neppe tre hundred beholden.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Thi Søen tager saa mangen;
Her sidder en Encke, som Manden har mist
Og hisset en anden, har Skilsmisse frist
Hvis Mand er fordrugnet for langen.
Man spørger en Fader, som Sønner har stoor,
Hvor er dine Sønner? de blev udi Fior,
Man fritter en Søn om sin Fader;
Strax skal hand dig grædende svare med hast,
Min Fader blev borte med Tackel og Mast,
Den Sorg mig saa snart icke lader.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Du tilmed og aldrig saa tiilig staar op,
At dig jo før høyt over Biergenes Top,
Er runden Aurora den røde.
End sver jeg, og vidner, at hvilken den Dreng
Som opstaar og gaar sig med Solen i Seng,
Hand næppelig skal sig forsove;
O! Sommer kierkommen til alles Behag,
Paa hvilken at Natten lyser som Dag,
Og Fugler sin Skabermand love.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Hand ofte tit hverken veed Døgn eller Dag,
Men Ugen igiennem alt under et Tag
Ved Talge-Lys æder sin Davre;
Indbundet alt stædse som Qvæget i Baas,
Og holde sin Døre for Frostet i Laas,
Slig Nætter giør Huusene mavre.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Thi Vinteren fører stedsvarende Mørk,
Indfalder i Landet som idelig Ørk,
U-endelig Nætter tilhaabe;
Imeden har Bnden ey synderlig Kaar,
I Mørk hand sig lægger, i Mørk han opstaar,
En Nat til den anden mon raabe.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Flux over os hersker den Iis-kolde Pool,
Beliggend langt borte fra Straalmilden Soel,
Med bister Planeters Aspecter;”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“End spør du om Himmel og Veirligheds Art,
Da viid, at de os, een fortræden Fræmfart
Med vreed Elementer tilføyer;
U-lidelig Frysen og stormende Slud,
At hvo som vil stænge sig Vinteren ud,
Hand see sig om forede Trøyer.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland