Mads-Peder Winther Søby's Blog, page 3

Gourmand – Michael Clasen

Forfatter: Michael Clasen

Forlag: BoD

Antal sider: 372

ISBN: 9788743003694

Bagsideteksten:

Mads Gourmand køber den nedbrændte Fjordpavillon ved Haubjerg. Han indretter en restaurant med ambitioner om Michelinstjerner. Samtidig erhverver han retten til at forsyne Haubjergs pensionister med deres daglige måltider.

Den slags sker ikke ustraffet i en halvstor, dansk provinsby, og konsekvenserne lader ikke vente på sig. Da folk fra kommunens ledelse bliver ofre for en drabsmand, må den følsomme privatdetektiv Daniel Dreyer til sidst tage affære.

“Gourmand” er den anden krimi i serien DANIEL & DØDSSYNDERNE med synden Frås som tema.

“Gourmand” er en selvstændig efterfølger til “Grådighedens pris”.

Mads-Peder anmelder:

Michael Clasen er endnu engang aktuel med en roman. Det er ”Gourmand”, en opfølger til ”Grådighedens pris” som virkelig var et mesterværk. ”Grådighedens pris” anmeldte jeg sidste år her på siden…

Jeg kiggede i anmeldelsen fra sidste år, og faldt over denne passage:

”(…) mon ikke hovedpersonen Daniel Dreyer til den tid har fundet sig endnu mere til rette i privatdetektivfaget.”

I den henseende, blev jeg dog en smule skuffet. Daniel Dreyer gjorde det ganske godt som privatdetektiv også denne gang, men var egentlig nedtonet en hel del som hovedperson. Jeg tror, at Michael Clasen barsler med endnu flere krimier om privatdetektiven, og han har i den sammenhæng brug for at rulle et endnu større persongalleri ud. Nuvel, det kan jeg sagtens forstå, men jeg ville gerne høre mere til Daniel Dreyer. Man må faktisk læse en del sider ind i bogen, førend Daniel optræder første gang.

Desuden, jeg kritiserede i sidste anmeldelse M. Clasen for at brede plottet lige vel rigeligt ud. Det var dengang ikke en stor indvending, men jeg føler han også i denne udgivelse gør det. Der er sidehistorier i denne krimi, der reelt ikke har noget med hovedhistorien at gøre – det forvirrede mig en del…

Sprogligt sprudler M. Clasen som vanligt. Han tilstræber ikke, så vidt jeg kan se, at skrive som nogen anden – han skriver som han nu engang gør, og det er meget befriende med så autentisk en stemme.

Jeg er samlet set, ikke helt så imponeret over denne nr. 2 i en krimirække, som jeg var over nr. 1. Jeg kan lide universet forfatteren trækker mig med ind i. Jeg kan sagtens se opbygningen omkring nogle samfundskritikker han ønsker indarbejdet i historien. Stilistisk fremstår ”Gourmand” dog i mine øjne mindre elastisk end ”Grådighedens pris”. Jeg ser dog stadig frem til mere fra Michael Clasen. Der er noget befriende og anderledes over værkerne.

 

Indlægget Gourmand – Michael Clasen blev vist første gang den Empey - poesi.

Torben Pedersen – Mørke

Forfatter: Torben Pedersen

Titel: Mørke

ISBN: 13:9781985873667

Bagsideteksten:

”En eksistentiel sci-fi, der gerne må vække til eftertanke og debat.

Budskaber trænger ikke altid igennem. Og når de gør, bliver de fortolket som det man har lyst til at høre.

En mangefacetteret historie om kommunikation, budskaber og hvordan man vælger at bruge de kort man har fået tildelt i livet.”

Mads-Peder anmelder:

Det her er en meget mærkelig bog! Jeg har fået tilsendt ebogs-udgaven af forfatteren Torben Pedersen med henblik på anmeldelse. Den har nu været læst, og ligget til overvejelse i relativt lang tid. Hvorfor nu det? Jo, først irriterede bogen mig – dernæst var jeg fuldstændig fascineret af den, og sidst, havde jeg svært ved at finde nogle relevante ord at skrive om den…

Måske er det stadig sådan. Nu forsøger jeg alligevel. Den er ”irriterende” set fra mit lille subjektive læsehjørne af verden, fordi den er så enormt lang og meget lidt selvforklarende. Læseren bliver på ingen måde strøget med hårene eller får fyldestgørende forklaringer. Det giver en følelse af, hvad pokker det er for et værk, jeg er blevet kastet ud i.

Den var fascinerende, fordi bogen peger på nogle scenarier, der formodentlig kunne ske. Det er sci-fi for fuld udblæsning, og det er ikke blot en skræmmekampagne, men også nogle fascinerende perspektiver på en mulig fremtid. Desuden vender den op og ned på vores verdensforståelse – så ja, den er i høj grad eksistentiel. Den stiller spørgsmålene mellem linjerne, omkring, hvad det egentlig vil sige at være menneske? Hvad kan ændres, hvilken verden kan vi omgive os med, og hvilke fænomener må vi egentlig acceptere mulighedsbetingelsen for, hvis vi fortsat skal betegnes Homo Sapiens og ikke Homo Deus! I en pluralistisk gudeverden, hvor hvert menneske er en lille gud, med mulighedsbetingelse for det uendelige – kan der så være guder til stede, som er endnu stærkere end Homo Deus? Lidt som de der børne-legetøjsæsker, hvor man tager en ud, men udenom, er der blot en æske endnu større end den forrige – omsat i veloplagt og velskrevet litteratur, giver det virkelig stof til eftertanke…

Følelsen efterfølgende har været ugevis af tilbagevendende tanker til denne besynderlige bog. Jeg er på ingen måde uvant med filosofi, men det her er et mystisk sammensurium af filosofi, religiøsitet, spiritualitet og fremtidsscenarier, der på sæt og vis har taget pusten fra mig. Hvad er god litteratur? Jeg må i hvert fald konstatere, at hvis god litteratur er litteratur der tvinger læseren til refleksion og gentagen overvejelse over det læste, så er det virkelig god litteratur. Hvis god litteratur, også godt må være sindssygt irriterende langsom og uden selvforklarelse, ja så kan det nok være litteratur der står for evigt – eller indtil fremtiden rammer menneskene om et øjeblik. Fremtiden ser nok altid anderledes ud end det vi antog den ville. Måske er det godt, og måske er det alligevel ikke… Jeg kan ikke blive klog på hverken bogen eller det. Læs den, hvis du ønsker en meget meget anderledes oplevelse.

Indlægget Torben Pedersen – Mørke blev vist første gang den Empey - poesi.

Tæppefald i Paris – Nis Georg Bøgen

Forlag: Forlaget Brændpunkt

Forfatter: Nis Georg Bøgen

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 211

ISBN: 9788793383548

Bagsideteksten:

Ingen af dem kunne vide, eller forestille sig, at deres rapport om den grusomhed, de skulle komme til at overvære, ville udløse et afskyeligt drama, der gav genlyd i hele Europa.

Mark Egebæk havde oprindeligt til hensigt at læse litteraturvidenskab i forlængelse af aftjent værnepligt, men ende i stedet som officer og diplomat.

Som FN-observatør i Mellemøsten patruljerer han sammen med en irsk kollega i et område, hvor der hyppigt er sammenstød mellem israelske tropper og frihedsbevægelser. Her bliver han vidne til en forbrydelse, hvis følgevirkninger får vidtrækkende konsekvenser. Mark er gift med operasangerinden Claudia Neumann, der optræder på Den kongelige Opera og på operascener i Europa. Hendes stjernestatus er stejlt stigende. Læseren følger i fodsporene af dem, enkeltvis eller sammen, til Moskva, Beirut, Milano, New York, Israel og Paris, indtil fortællingen kulminerer i en overraskende og dramatisk slutning.

Mads-Peder anmelder:

Jeg har tidligere læst Nis Georg Bøgen med stor interesse og anmeldt ham her på siden. Dengang var det Pigen i den gule kjole. Jeg var vild med den bog. Jeg vil citere min anmeldelse fra dengang, for det vedkommer også denne bog:

“Jeg tror, at bogen vil fortælle mig, at livet ikke leves i højdepunkterne, men at de egentlige åndedrag tages imellem dem.”

Jeg er af den overbevisning, at det stadig er forfatteren Nis Georg Bøgens erklærede mål med sin seneste udgivelse. Jeg kaldte Pigen i den gule kjole en dannelsesroman, og selvom det ikke står helt så tydeligt frem i Tæppefald i Paris, så ser jeg stadig Nis Georg Bøgen som en dannelses-forfatter. Desuden, synes jeg bogen på sin tilgængelige og hverdagsagtigt beskrivende facon, giver læseren et indblik i en forsvunden tid. På en måde, der sjældent fungerer for forfattere. Han tager ikke mennesker anno 2018 og placerer dem i et historisk miljø. Han tager autentiske mennesker og placerer dem i et miljø, hvor de hører hjemme… Lad mig forklare min pointe. Jeg tror oprigtigt på, at menneskers identitet og mentalitet er relativt let at forskyde over tid. Vi er sociale væsner, og derfor præget af vores omgivelser, af kultur, af alt der sker omkring os og omgiver os. Nis Georg Bøgens karakterer bærer ikke præg af at være nutidige mennesker omplantet i en historisk scene. De har f.eks. ikke det rastløse behov for konstant update, som er indtrådt med mobiltelefoner og sociale medier. De er af en tid, hvor kontakten med sin kæreste eller andre, måtte foregå telefonisk på aftalte tidspunkter, det er mennesker, når de er sammen, ikke bliver forstyrret af nyhedsstrømme tilført igennem altid tilgængeligt wifi osv. Det giver et andet udblik, end vi har i dag. Det er netop den afsindigt svære balancegang Nis Georg Bøgen igen formår at gå med sin seneste roman. Jeg er altså imponeret over den forfattermæssige evne. Alt det hverdagsagtige og nærmest trivielle bliver levende for mig – jeg føler oprigtigt, at jeg sidder i en tidsmaskine og kigger ind på et fuldt autentisk udsnit af fortiden.

Derimod, hvor spændende afslutningen end er – så føler jeg, Nis Georg Bøgen laver et lidt for abrupt stilbrud. Tempoet sættes op, og den stiltiende kontrakt, jeg som læser, føler forfatteren og jeg har indgået bliver til dels brudt! Mange læsere vil nok netop finde afslutningen særdeles spændende, og jeg er ikke anderledes end de fleste. Den er da spændende. Stadigvæk – jeg føler mig overrumplet på en måde, som var plottet for hullet. Det er det slet ikke, men jeg tænker stilbruddet er min egentlige anke mod bogens slutning.

Bogen er velskrevet og i et lettilgængeligt sprog. Nis Georg Bøgen fremmaner en tid, der efterhånden er fremmed for rigtig mange af os. Han gør det rigtig godt og med stor sikkerhed. Nis Georg Bøgen er fantastisk til at lade læseren forstå, at det er hverdagen imellem de store øjeblikke, der er det egentlige liv. De store øjeblikke er bare krydderi… Jeg synes den del, er det mest geniale i Nis Georg Bøgens forfatterskab.

Indlægget Tæppefald i Paris – Nis Georg Bøgen blev vist første gang den Empey - poesi.

Michael Næsted Nielsen – Ravnens tid – kongens trælle

Ravnens tid – kongens trælle, af Michael Næsted Nielsen

Titel: Ravnens tid – kongens trælle

Forlag: Forlaget Mellemgaard

Udgivelsesår: 2017

ISBN: 9788771905991

Antal sider: 86

 

Bagsideteksten:
Fremtiden for Sune på 14 år ser sort ud. Hans far, der er bonde i middelalderen, har meget stor gæld. Han må sælge Sune som træl for en storbonde for at blive af med sin gæld. Sune bliver grædende og ulykkelig efterladt hos storbonden, som klæder ham af og lænker ham nøgen ude i stalden i flere dage for at bryde hans modstand og trods. Sunes første møde med tilværelsen som træl bliver storbondens datter, Inge. Inge, som er forkælet og modbydelig mod ham. Sune finder dog en ven, Olaf, der lige som ham selv er træl. Sammen holder de modet oppe, selv om det er svært. Men en dag møder de uventet landets konge, der senere køber dem begge af storbonden. Sune ved ikke, om det er godt eller skidt, og pludselig er han selv i yderste livsfare. Skal Sune og Olaf være trælle resten af livet, eller er der en udvej?

Mads-Peder anmelder:
Jeg har modtaget anmeldereksemplar af Michael Næsted Nielsens Ravnens tid – kongens trælle og er endnu engang imponeret over den lethed, Michael tilsyneladende formidler sine fortællinger i. Jeg har tidligere læst og anmeldt Michael Næsted Nielsens Døden fra Milano. Min læseoplevelse er ligesom sidst, at forfatteren er en yderst dygtig forfatter-håndværker. Bogen er formidlet i et klart og letlæseligt sprog, hvilket blot understreger målgruppen af yngre læsere. Fremdriften i fortællingen er konsekvent og plottet er overskueligt, men samtidig spændende. Man læser i håbet om, at alting skal gå godt for hovedpersonen Sune.
Middelalderen får en stærk formidler i Michael Næsted Nielsen. Der træder detaljer frem, som måske ikke er alle bekendt. F.eks. at der stadig blev holdt trælle et godt stykke op i middelalderen. Samtidig får man et tidligt indblik i begyndelsen på det som senere bliver det feudale landbohierarki.
En anke, hvis man skal medtage en, er måske, at karaktererne er tillagt en ”nutidig” mentalitet eller forståelsesramme. Særligt kongen har en humanistisk forståelse af verden, som måske hører en langt senere tid til. Anken er dog kun et forsøg på at påpege, at det kan være enormt svært at lave historiske romaner, uden at konteksten i højere grad skriver sig ind i en nutid, end en fortid…
Problemet med anken er også, at jeg jo ikke kan løbe fra, at jeg faktisk er en voksen læser og anmelder. Jeg tror ikke, at en ung læser vil overveje den nutidige forståelse i en datidig ramme. Jeg mener blot med dette, at romanen flot skildrer en levemæssig og materiel forskydning i livsvilkår fra middelalderen, contra hvad vi har i dag. Den underkender dog tildels den mentale forskydning i verdensopfattelse, der nok også er forekommet.
Michael Næsted Nielsen er en mester til ungdomsromaner. Jeg fortryder ganske enkelt, at jeg ikke er yngre og på den måde kunne få formidlet historie med den kyndige vejledning han besidder. Tak for en stærk læseoplevelse og må blot undskylde, at jeg også kommer til at læse med voksne øjne.

Indlægget Michael Næsted Nielsen – Ravnens tid – kongens trælle blev vist første gang den Empey - poesi.

Michael Karbo – MCS en cyberthriller fra Jylland og omegn

Forfatter: Michael Karbo

Titel: MCS en cyberthriller fra Jylland og omegn

Forlag: Mellemgaard

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 349

ISBN: 9788771908534

Bagsideteksten:
Marcus Carlsson går og hygger sig med småopgaver som freelancesikkerhedskonsulent i en sydjysk provinsby, hvor der sjældent sker særligt meget. Men en dag kontaktes Marcus af en bekymret lægefrue, der vil have ham til at foretage et økonomisk tjek af hendes ægtemand, der har arbejdet mange år i udlandet.
Grundlæggende bryder Marcus sig ikke om skilsmissesager, men han synes godt om kvinden og går med til at give parrets økonomi en revision. Der viser sig at være ubehagelige sager gemt under den meget nydelige facade, og som sagen udvikler sig, tvinges Marcus nødtvungent ud af sin ellers rimeligt tilbagelænede dagligdag og ind i et drama om et diabolsk udspekuleret biotechfirma, grænseoverskridende cyberkriminalitet og en håndfuld bundkorrupte schweiziske bankfolk.

Mads-Peder anmelder:
Michael Karbo har med MCS en cyberthriller fra Jylland og omegn begået en lidt anderledes bog. Det tog mig lidt tid, før jeg læste mig varm på den. Derefter var jeg såmænd grebet ind af stemningen og plottets fremadskriden. Jeg havde også lidt svært ved at sluge hovedpersonen Marcus. Han er sympatisk, lidt sådan ”over the top”, hvilket passer godt ind i helterollen, som det f.eks. er skitseret i utallige amerikanske film. Samtidig er han lidt en helse-mand, der spiser sundt og dyrker den sunde livsstil. På en eller anden måde, havde jeg lidt svært med at forlige den mand, med de senere oplevelser han blev vævet ind i. Nuvel, det giver jo et pift til historien, at en have en lidt anderledes helt end vanligt, til at tage over.
Plottet var faktisk medrivende og udtænkt på en ny og spændende måde. Lidt anderledes end man plejer at se plot udspille sig. Bogen lægger op til en efterfølger eller flere. Jeg håber Marcus falder bedre ind i hovedrollen i fremtiden. I denne ganske underholdende og spændende fortælling, virkede han lidt som om, han til stadighed haltede lidt efter handlingen. Derimod var flere af de andre personligheder virkelig godt beskrevet og fulgt til dørs. Bl.a. synes jeg godt om lægefruen, der pludselig bliver kastet ud i nye livsforudsætninger.
En rigtig fin bog. Blot med et håb om, at hvis der kommer flere bøger til i serien om Marcus, at han så bliver tegnet lidt mere op – han stod en smule vag i min læsning…
Jeg kan rigtig godt lide handlingsmomentet med cyber-kriminalitet og hovedpersonernes modtræk ligeledes i cyperspace. Det giver en moderne dimension til fortællingen. Det er jo nok reelt nok, at meget kriminalitet foregår i den digitale verden. Titlen er delvist misvisende, da vi kommer langt længere omkring end Jylland og omegn. Men det anser jeg kun som et bonus.
Det bliver spændende at følge Michael Karbos videre litterære færd.

 

Indlægget Michael Karbo – MCS en cyberthriller fra Jylland og omegn blev vist første gang den Empey - poesi.

Vi gjordes fast i noget

Vi gjordes fast i noget
rygsækken og jeg
vi rejste os stolt
knejsende med hovedet
–
Vi havde mål og med
I den store verden
Ville se og vise
Vi ville afsted
–
Rygsækken havde Dannebrog
Jeg havde velfærdsstat
En gymnasial eksamen
Selvretfærdig ro
–
Tiggerne sang; spare a quarter
i halvfemsernes San Francisco
Rygsækken blev båret af idealisme
Vi drak øl, vin og porter
–
Rygsækken blev slidt
igennem nullerne
af Pia og to omgange med Lars
Alting blev sort eller hvidt
–
Velfærden blev til en konkurrence
Verden blev alt for farlig
Sagde Pia og to omgange med Lars
Omdrejningspunktet var penge og difference
–
in- mellem os og dem
Rygsække var blevet farlige
For historien skulle slettes med
parolen; glem glem glem
–
I tierne er sandheden en forhandling
Rygsækken er aldrig gjort fast
Den skal konstant tømmes og fyldes på ny
Rygsække kan ikke holde til den slags behandling
–
De bliver hullede og ubrugelige
Og kan ikke længere vises frem
Vi mister tyngden og snubler frem
Fuldstændig i blinde og umulige
–
Teer os uden ydmyghed og ynde
Glemmer alt det vi gjorde bedst
Glemmer hvem vi var og havde med
I rygsækken lå en fortælling med en hymne
–
Om menneskets ukrænkelighed
Om livets værdi i sig selv
Om konventioner og demokrati
Om alle menneskers ret til frihed
–
Min rygsæk var fyldt med fælles idealer
Danmark var frisind og ikke indskrænkethed
Danskhed åbnede op, lukkede sig ikke inde
Nu hænger den i laser…
–
Mine håb for tyverne er såre simple
At min rygsæk bliver lappet og fyldt op
Med stoltheden over at vi kan noget særligt
AT vi kan “spare a quarter” og at vi igen tør glimte
–
At den rygsæk jeg giver mine børn i gave
Stoltheden over at vide, at der er et yndigt land
At hvad end dansk er, så er det ikke indskrænket
småligt, konkurrence, blindt, umuligt og helt af lave
–
At de gøres fast i noget
Rygsækken og børnene
At de kan rejse sig stolt
Knejsende med hovedet
–
Mads-Peder Winther Søby, 2018

Indlægget Vi gjordes fast i noget blev vist første gang den Empey - poesi.

Paderok og andre noveller – Max Ulrich Klinker

“Padderok og andre noveller”. Med udsigt over Vejle fjord.

Forfatter: Max Ulrich Klinker

Forlag: Brændpunkt

Udgivelsesår: 2018

Antal sider: 122

ISBN: 9788793383524

Bagsideteksten:

Max Ulrich Klinkers noveller er fra så vidt forskellige steder som Cuba, Frankrig, Vestafrika og københavnske Østerbro. De er alle skrevet med et kosmopolitisk udsyn og en klassisk dannelse.

Novellerne handler om livet, og hvorvidt man kan orientere sig i et univers der, ligesom forfatterens fortid i luftrummet, ikke lader sig kortlægge eller repræsentere fyldestgørende med et entydigt sprog. En verden uden faste grænser og kategorier, og hvor man nemt kan komme ud af kurs. Det er perspektivrige historier med livsholdning fortalt i et kalejdoskopisk lys fra Goethes legendariske farvelære.

Rejs med over siderne til den eksklusive Franske Riviera, til den gamle bydel i Havana, til Versailles-parken, til postflyvernes Saint Louis i Senegal, til den canadiske ødemark – og selvfølgelig, til Østerbro.

Mads-Peder anmelder:

Jeg har tidligere introduceret Max Ulrich Klinker med en anmeldelse af romanen Flyver i natten. Denne gang har jeg haft Max’s noveller med mig i sommerhus. En skøn uge i sommerhus højt på skrænt med en fantastisk udsigt over Vejle fjord. Ugerne er gået, og jeg er først kommet omkring til anmeldelsen nu. Billedet skulle forsøge at illustrere, hvordan bogen, ligesom teksterne i den, balancerer yderst på overgangen til noget andet…

Max er en fantastisk forfatter, der endnu engang, og måske endnu tydeligere i novellerne, formår at overbevise mig om sin sproglige kunnen og forfattermæssige evner. Noveller kan noget andet end romangenren. Max’s roman Flyver i natten drog mig ind, fangede mig i sin intense handling. Novellerne gør noget andet for mig. Med sine små korte historier (nogle lidt længere) er det ikke en page turner i egentlig forstand. Jeg bliver derimod fanget ind af den stilistisk sikre vejleder, og de korte og præcise sætninger. På den måde minder Max Ulrich Klinker mig meget om en anden novelle-forfatter, Allan Lillelund, der med sin novellesamling Dage uden dagbog formår den samme svære øvelse.

Novellerne, centrerer sig om en form for frihedstrang – friheden til ikke at være metermål. Det er den følelse og tolkning, der står tilbage, efter endt læsning for efterhånden en del uger siden. Friheden til at være mennesker i sin egen ret. Noget andet og mere – noget ikke helt lig andre. Den frihedstrang er så stærk, at den virkelig også sætter fri. Dog ikke uden en pris. Jeg betvivler, om de forskellige hovedpersoner reelt føler sig ensomme, men sandheden er nok, at de faktisk er ene. De er enspændere, selvtilstrækkelige til dels. F.eks. dette citat fra novellen Fuldmåne i Alperne:

”Ikke en gang de sneklædte bjerge på begge sider af vejen gennem alpedalen kunne mere end anes. Og der var selvfølgelig heller ikke vejlys eller andre biler på strækningen efter Frejus-tunnellen. Jeg var alene.”

Bagsideteksten henviser til klassisk dannelse. Jeg tror, at den klassiske dannelse kommer til udtryk i disse selvtilstrækkelige hovedpersoner. De lader sig ikke guide af omverdenens dom, som de fleste moderne mennesker gør – de lader sig guide af en indre normsætning. De er ikke mennesker i metermål, de står selvstændigt. Det betyder også, at de står selv. I helt konkret forstand…

Tak for en fantastisk novellesamling. Jeg er endnu engang forført af ordene og forfatterens stilsikre hånd.

Indlægget Paderok og andre noveller – Max Ulrich Klinker blev vist første gang den Empey - poesi.

Susanne Borg Pedersen – Susan – en sydhavnsbisse

Susanne Borg Pedersen – Susan en sydhavnsbisse

Forfatter: Susanne Borg Pedersen
Titel: Susan – en sydhavnsbisse
ISBN: 9788771909623
Antal sider: 253
Udgivelsesår: 2018

Bogens bagside:
Susan – en sydhavnsbisse er inspireret af Susanne Borg Pedersens egne oplevelser i arbejderkvarteret Sydhavnen, på Vesterbro og som feriepige på en stor gård på Stevns.
Vi følger Susan på godt og ondt, fra hun som otteårig i 1959 flytter til Sydhavnen frem til hendes konfirmation i 1965. Romanen tegner et humoristisk tidsbillede med masser af sydhavnsstemning og sjove anekdoter, som mange vil kunne genkende.

Mads-Peder anmelder:
Jeg blev kontaktet med henblik på anmeldelse af bogen Susan – en sydhavnsbisse. Jeg takkede ja. Bogen er en af de bøger, som der udkommer en del af i disse år, der er i en intim balancegang imellem erindringer og romanen. Jeg ved faktisk ikke, om den genre har et selvstændigt navn, men ja – det beskrives nok ganske godt som en hybrid. Den giver indtryk af at være erindringsbåret, og dermed også uden decideret klimaks i fortællingen. Fortællingen er i et jævnt tempo fra start til slut. I romanen nævnes Lille Per, og ligesom de klassiske Far til fire film, så er denne bog også mere nedslag i små som store begivenheder i hovedpersonen Susans liv, end en egentlig opbyggelig fortælling. Den minder en smule om en anden bog, jeg har anmeldt her på bloggen Merete Lolck – En rum tid. Susan – en sydhavnsbisse har dog en stærkere fortællestemme og også en mere nærværende formidling efter min mening.
Sproget er godt og fængende, og langsomt lod jeg mig faktisk opsluge af Susans oplevelser og det tidsbillede som bagsideteksten ganske rigtigt lover. Jeg er for ung til at have oplevet den tid, men den stemmer godt overens med fortællinger min mor også giver, af en svunden tid. Jeg var faktisk ganske godt underholdt – denne bog er simpelthen hyggelæsning og for nogen, nok en tur ned af memory lane.
Jeg forsøger altid at afkode, hvad de bøger jeg læser, vil mig. I dette tilfælde var jeg lidt i tvivl. Bogen er absolut flydende og med et godt sprog. Mest af alt, vil bogen nok ganske enkelt tegne et tidsbillede af en piges oplevelser i begyndelsen af tresserne. Det gør den faktisk rigtig godt.

Indlægget Susanne Borg Pedersen – Susan – en sydhavnsbisse blev vist første gang den Empey - poesi.

Orhan Dogru – Newroz som myte og litteratur / Tre sagn om tre folks oprindelse

Forfatter: Orhan Dogru

Forlag: TSDK Forlag

Udgivelsesår: 2018

Titler: Tre sagn om tre folks oprindelse og Newroz som myte og litteratur

Bagsideteksten til “Tre sagn om tre folks oprindelse”

For første gang er skatte fra kurdisk, tyrkisk og dansk folkelig fortællekunst blevet samlet i en letlæselig, rigt illustreret bog, der indeholder sagn om, hvordan de kurdiske, tyrkiske og danske folk blev til.

Kurdernes tilblivelseshistorie har rod i den kurdiske nytårsfest ”Newroz”, hvor man mindes Smeden Kawas oprør mod den onde tyran Kong Dahhak, i hvis skuldre der er fremvokset slanger, som kun kan holdes nede ved at ofre unge mænds liv.

Tyrkernes oprindelse siges at gå tilbage til en guddommelig ulvinde, som redder en tyrkisk dreng fra fjendens lemlæstelser. Senere parrer ulven og drengen sig for at videreføre tyrkernes slægt. Tilsvarende reddes tyrkerne ud af ødemarken Ergenekon ved ulvindens guddommelige kraft.

I Danmark har man ikke et så dramatisk sagn om folkets oprindelse, idet heltesagnet om Kong Dan, som gav navn til landet Danmark, fortæller om, hvordan Danmark skabes på fredelig vis, ved at Kong Dan samler sjællændere, jyder og fynboer til et samlet rige.

Forlagets beskrivelse af: “Newroz som myte og litteratur”

Bogen indeholder den hidtil mest detaljerede genfortælling af Newroz-myten fra oldtidens Mesopotamien, der går længere tilbage end til fortællingen om den tyranniske Kong Dahhak ved også at berette om kongerne Djemshid og Mardas. Dengang var Mesopotamien hjemsted for en mosaik af folkeslag som kurdere, arabere og persere i en verden behersket af overnaturlige kræfter.

Da det mørke, der hænger over landet som en tusindsårsnat, er allerdybest, træder sagnhelten Smeden Kawa ind på scenen og gør oprør mod Kong Dahhaks under-trykkelse af sit folk. Smeden Kawas rolle som lysbringer i den mørke tid danner grundlag for Newroz-myten, der ikke kun betegner det kurdiske nytår, men også står som symbol på modstand mod undertrykkelse og stræben efter frihed.

Sidst i bogen bringes der en analyse af tre ældre klassiske fortælleres omtale af Newroz-myten i deres værker. I den forbindelse foretages der en kritisk analyse af Firdausis ensidige behandling af Newroz-myten. Derefter gengives der for første gang på dansk et udvalgt kapitel af “Serefname”, den første kurdiske historiebog af ?erefxane Bedlisi,

hvori Newroz-myten er omtalt, samt et eksempel på, hvorledes Ehmede Xani har inddraget myten om Newroz i sin kurdiske klassiker “Mem û Zîn”.

Mads-Peder Anmelder:

Jeg har valgt at anmelde de to bøger under ét. Det kan være, at jeg gør bøgerne uret derved – det har jeg lidt svært ved at vurdere. Jeg blev kontaktet af forfatteren, og ville gerne anmelde begge udgivelserne. På sæt og vis, blev læsningen til dels overlappende. “Newroz som myte og litteratur” omhandler nogle af de samme aspekter som “Tre sagn om tre folks oprindelse”. Jeg forsøger dog med denne sammenblanding i anmeldelsen alligevel…

Først og fremmest, så undrede bøgerne mig en smule, da de kom til mig med posten. De var tyndere og langt mere overskuelige i deres udtryk, end jeg havde antaget. Se blot de flotte forsideillustrationer. Dernæst, stod jeg med en læserovervejelse – skulle jeg læse de tre sagn først, eller starte med læsningen, om myten og Newroz i litteraturen. Jeg valgte det sidste, og ville efterfølgende hellere, hvis jeg havde valgt modsat – sådan er det nogle gange…

Ganske vist, var “Newroz som myte og litteratur” ok interessant, men alligevel sad jeg med en lidt uforløst følelse igennem læsningen – den der kan ramme én, når man ikke helt kan se, hvad forfatteren vil mig som læser. Den forlod mig faktisk aldrig helt! Omdrejningspunktet er såmænd ganske interessant – myter er og har været eksistentielle for folkeslags selvforståelse. Den del står klart efter læsningen.

Derimod tog nogle interessante tanker form, imen jeg læste de mere letlæste, og måske derfor, også mere fangende “Tre sagn om tre folks oprindelse”. Der ligger et kulturhistorisk epos i de tre sagn, der på hver deres måde er oprindelsesmyter. På trods af forskellighed i deres udtryk, så peger de på det væsentlige behov, som mennesker i tidens løb, har for at stadfæste en sammenhæng til hinanden indbyrdes og et geografisk tilhørsforhold. Jeg synes faktisk at forfatter Orhan Dogru er ude i et væsentligt ærinde alene i den sammenhæng – han peger med samlingen af tre sagn på, at mennesker slet ikke er så forskellige, og at vi har brug for et ophav og en myte om vores oprindelse. Jeg synes den væsentlige pointe og fortælling står tilbage som et vigtigt og tydeligt budskab efter endt læsning.

Orhan Dogru har et let tilgængeligt og meget læsværdigt sprog, som i høj grad trækker oplevelsen op. Skal jeg rådgive læsere i brugen af disse to værker, så vil jeg foreslå, at fremtidige læsere springer ud i “Tre sagn om tre folks oprindelse” som det første, og dernæst “Newroz som myte og litteratur”.

Tak for den spændende mulighed for at læse med i noget anderledes og især kulturhistorisk væsentligt. Særligt hvad angår den underliggende pointe om, at vi mennesker er mere lig hinanden, end vi går og gør os forestillinger om. Det her burde ophøjes til et fredsprojekt…

Indlægget Orhan Dogru – Newroz som myte og litteratur / Tre sagn om tre folks oprindelse blev vist første gang den Empey - poesi.

B. Zeqiri – Livet – En konstant foranderlig bevægelse

Forfatter: B. Zeqiri

Titel: Livet – en konstant foranderlig bevægelse

Forlag: Forlaget Mellemgaard

Antal sider: 215

ISBN: 978-87-7190-872-5

Bagsideteksten:

Forfatteren skriver: Bogen tager udgangspunkt i min egen fortid, erfaringer, forandringer og erhvervet livsviden, og det er årsagen til, at jeg har valgt at skrive denne bog. Jeg skriver om livet, og hvordan man, ifølge mig selv, kan leve et mere autentisk liv i en konstant foranderlig verden. Forskellen mellem min bog og andre bøger findes i, at jeg ikke fokuserer så meget på et afgrænset område af livet. Livet handler om så meget mere end det, og bogen skulle gerne give et billede af en helstøbt livsfilosofi. Og det gør jeg ved at skrive korte, tydelige og simple afsnit om mange emner i livet. Bogen er livsbekræftende, motiverende og rummer mange gode råd om, hvordan man bedst kan leve sit liv.

Uddrag af bogen Siden tidernes morgen har man funderet over, hvad man kan gøre for at forbedre livet. Videnskaben har hjulpet os en del. Vi har lært en del om menneskets psyke og hjernen gennem psykologien og psykiatrien, men det hele kan ikke forklares kun gennem det. Menneskets følelser og de individuelle sandheder om livet skal selv erkendes, da det er et spørgsmål om personlige fortolkninger, og disse kan være pessimistiske eller optimistiske. Livet er en konstant foranderlig bevægelse, og det er forskelligt, hvor hurtigt og i hvilken retning den bevæger sig. Jeg er i denne bog kun interesseret i den positive retning.

Mads-Peder anmelder:

B. Zeqiri har kastet sig over en række livskloge råd og vejledninger til læseren i bogen Livet – en konstant foranderlig bevægelse. Bogen og disse livskloge råd har han bedt mig om at anmelde på empey.dk. Det er en svær kunst at give livskloge råd og vejledninger, men han slipper så nogenlunde fra det. Læg iøvrigt mærke til den meget flotte forside – den bliver man glad af at kigge på…

Når jeg skriver “slipper nogenlunde” fra det, så er det fordi, jeg sidder med en lidt uforløst følelse af, ikke helt at kunne gennemskue, hvem målgruppen er! Det fremgår ikke rigtigt i bogen, men jeg har da en ide om hvem den primært henvender sig til. Derudover har korrekturlæseren og redaktøren blundet, da de gennemlæste bogen for slåfejl og sætninger som kunne strammes op. Det synes jeg faktisk ikke er forfatterens skyld – det bærer præg af manglende hjælp fra redaktør og korrektur og det kan de ikke være bekendt overfor forfatteren…

Målgruppen tolker jeg til at være mennesker, som har en interesse i at blive klogere på sig selv, men som endnu ikke har taget fat på den livslange opgave det trods alt er, at reflektere over livet og ens egen begrænsede væren i verden. Bogen er dejligt jordnær, og derfor tænker jeg, at det må være målgruppen…

Bogen er bygget op i afsnit med overskrifter, hvilket jeg rigtig godt kunne lide. Det gav en naturlighed i læsningen, lige at snuppe bogen på bordet, læse et enkelt eller to afsnit, for derefter at holde en pause igen. Den slags bøger kræver nemlig eftertænksomhed.

I de relativt korte afsnit, giver Zeqiri gode råd og overvejelser til læseren omkring væsentlige emner i livet. På en måde er det en skam, at der ikke er en indholdsfortegnelse i bogen – det kunne gøre, at man sidenhen kunne slå enkelte emner op, frem for at læse bogen fra ende til anden. Det er dog blot en strøtanke.

Man fornemmer igennem bogen, at forfatteren har fundet sin egen indre ro, på trods af omskiftelige vilkår i barndommen og ungdommen. Den slags mennesker er det altid godt at lytte til – altså dem som har fundet en art indre ro. Den slags mennesker bliver man som udgangspunkt altid klogere af at lytte til og lære af.

En fin bog for den uøvede, der ønsker at starte en personlig udvikling mod et andet tankesæt, men som mangler et startskud og et startsted. I Livet – en konstant foranderlig bevægelse tilbydes man at blive holdt i hånden igennem en rækkke nok så væsentlige emner. En fin bog fra B. Zeqiri og et lille hak i tuden til folkene bag forfatteren – redaktørarbejdet og korrekturlæsningen er altså ikke helt godt nok til et veletableret forlag.

Indlægget B. Zeqiri – Livet – En konstant foranderlig bevægelse blev vist første gang den Empey - poesi.