Mads-Peder Winther Søby's Blog, page 10

Om at leve med og uden…

Der er ting i livet man kan leve uden, og så er der ting i livet man ikke kan leve med.

Tanker fra gåturen med min hund, 2016

Indlægget Om at leve med og uden… blev vist første gang den Empey - poesi.

Særlingens Testamente – Ole Strandgaard

Forfatter: Ole Strandgaard

ISBN-13:9788799598212

Udgivelsesår: 1995/2014

Forlag: Lindhardt og Rinhof/ Malling og Strandgaard

Sideantal: 286

Bagsiden:

Mads Povlsen – nyligt fraskilt og weekendfar til to halvstore piger – skal vikariere som museumsinspektør på Tand Museum.

Næppe er Mads Povlsen ankommet til det jyske lokalsamfund, før han bliver involveret i en række sager: en speget affære om en arv til museet, kampen med bestyrelsen om at føje en moderne dimension til museet, personalets private problemer og – på den mere behagelige side – den buttede Bodil Bysted, journalist på lokalavisen.

Rigtig kaotisk bliver situationen da naturgasfolkene støder på et lig ude i mosen ved Tandåen. Et moselig, som kunne være i slægt med Tollundmanden, men som viser sig at være sprængstof både for museet og det lille samfund.

Empey anmelder:

Mest af alt en hyggelig fortælling. Jeg bliver draget ind i Mads’ små som store problemer. Handlingen er langsomt fremadskridende, hvorefter den pludselig tager nogle gevaldige hop fra tid til anden. Bogen har nogle år på bagen, og det er faktisk befriende igen at blive hensat til 90’erne. Der er ikke noget prætentiøst eller intellektualiseret over tilbagesættelsen i tid – for denne bog er barn af den tid.

Den udgave af bogen, jeg har læst, er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof i 1995. Siden har forfatteren Ole Strandgaard selv genudgivet “Særlingens testamente” som e-bog. Hvorvidt der er rettelser eller ændringer i teksten, ved denne anmelder ikke. Forsiden er ny… . Det giver dog god mening, at bogen endnu engang ser dagens lys, andre steder end på biblioteket (hvor jeg fandt denne udgave).

Som allerede nævnt, er man som læser hensat i 90’erne. Det giver noget naturligt og finurligt – det giver f.eks.god mening, at man ikke bare griber sin mobiltelefon og ringer til hinanden. At den ene mobiltelefon, der faktisk er med, er en gigantisk en af slagsen, og at den skratter og har en dårlig forbindelse (anmelderen husker godt den første tid med de nye opfindelser, der havde mere potentiale end anvendelighed…).

Desuden har man i selskab med hovedpersonen Mads fået lov at følge en mand på et genkendeligt spor i livet. Nyligt fraskilt, med halvstore børn, han nu skal forholde sig til på en ny måde. Et spirende forhold til en ny kvinde, og så endda et nyt arbejde oveni. Det ville være nok forandringer for enhver, men her er der også et lig i mosen oveni… . Bogen med Mads som hovedperson giver tanker i retning af Henning Mankells Kurt Wallander. Ligesom hos Wallander, får vi med Mads, mange detaljerede overvejelser omkring selv små gøremål i løbet af dagen. Det giver fortællingen et troværdigt skær. En meget hyggelig fortælling, der kan anbefales.

 

Indlægget Særlingens Testamente – Ole Strandgaard blev vist første gang den Empey - poesi.

Michael Hørup Møller – Virus (Jensen nr. 1)

ISBN: 13:9788799856008

Udgivelsesår: 2015

Forlag: Trykværket

Sideantal: 327

 

Bagsiden:

I juni 2014 springer Johan Krause ud foran et metrotog på T-Centralen i Stockholm. Han har de samme tegn på sygdom som ti mennesker, der tidligere på året blev ført ud af en barak i Ukraine.

Det er endnu engang tid til at indtage rollen som tophemmelig OPT-agent med kodenavnet Jensen. Aspiranten Persson slutter sig til Jensen i Stockholm og i en hæsblæsende jagt gennem blandt andet Sverige, Ukraine og Serbien forfølger de spor, der kan føre til opklaringen, der viser sig at være mere omfattende, end de havde regnet med.

Undervejs mobiliseres OPT-agenter fra andre lande, mens alle ressourcer sættes ind mod det, der viser sig at være en potentiel global trussel.Tiden arbejder imod dem. Det samme gør magtfulde firmaer og efterretningstjenester, mens Jensen og OPT forsøger at forhindre en pandemisk virus.

Empey anmelder:

Forfatteren Michael Hørup Møller har med romanen Virus (Jensen nr. 1) begået en temperamentsfuld og spændende fortælling med konstant høj puls. Udover at have et velstrikket plot, så har Virus en nerve over sig, der ikke lader de store Hollywood-film noget tilbage hvad angår helte, skurke og teknologiske landvindinger. Hovedpersonen Jensen er således at sammenligne med en figur som James Bond. På samme måde går Jensen kompromisløst og fuld af hårdtpumpet vitalitet efter superskurkene (sammen med sine venner). Personligt vil jeg tro, at selveste Q (Bond’s gadget-udvikler) ville misunde nogle af Jensens remedier. Jensen er dog ikke at sammenligne med en hyggelig Connery-figur – for at blive i sammenligningens måske urimelige forudsætninger, så er Jensen nærmere en Craig-udgave af macho-helten. Virus er velskrevet, den holder sin stil og tone hele vejen fra først til sidst. Tonen er slået an med voldsomme og uslørede fortællinger. Det er til tider barske beskrivelser, man som læser får kastet i hovedet. Udover den konstante spændingskurve står man derfor, som læser, tilbage med følelsen af at forfatteren har mere end blot det gode plot på fingerspidserne. Her og der, og imellem linjerne, fornemmer man en forfatter der har verdens ve og vel, samt beskaffenhed, på hjerte. F.eks. Blot denne passage, som hovedpersonen Jensen får lov at sige:

“Altid har frygt og angst for det ukendte været det bedste salgsargument. Kan man overbevise hele verden om en mulig pandemi, er potentialet enormt. Men det er på lånt tid, indtil man erkender, at frygten er baseret på en lidt mere end normal farlig influenzavirus.”

Virus kan velsagtens læses på flere planer. Grundlæggende er det en hæsblæsende action-fortælling. På et dybere niveau holder den tanken om konspirationen i live. Hvad nu hvis, sådanne skurke findes… Ikke nogen rar tanke. Jeg håber bare, såfremt verden har skurke som i denne bog, at verden også har en Jensen eller to i baghånden… . Bestemt en anbefalelsesværdig bog.

Indlægget Michael Hørup Møller – Virus (Jensen nr. 1) blev vist første gang den Empey - poesi.

Dorte Hummelshøj Jakobsen – Krystalnætter

ISBN-13:9788799574278

Udgivelsesår: 2013

Forlag: Candied Crime

Sideantal: 228

Beskrivelse: En familie flygter fra jødeforfølgelserne i Berlin, sikre på at friheden venter forude. Men vil det lykkes dem at skabe en ny, tryg tilværelse i Skandinavien? Tredive år senere forsvinder tiårige Lars-Ole fra en søvnig landsby i Vendsyssel, og efter måneders efterforskning står politiet stadig på bar bund. Den snigende uhygge breder sig, da endnu en dreng forsvinder. Lars-Oles bedste ven har besluttet sig for at tage affære. Kan en stædig og intelligent dreng klare, hvad politiet har opgivet, eller må han også betale med sit liv?

Empey anmelder: Krystalnætter er bare spændende. Efter en følelse af at indledningen ikke hænger sammen med resten af plottet, lod jeg mig føre ind i 60’erne. Tilbage til en flække ved navn Kalum, hvor tingene og især politifolkene lever op til mine forestillinger om en dansk landsby for efterhånden en del årtier siden. Der bliver fint fortalt over en række menneskelig-psykologiske aspekter. Der er i Krystalnætter aspekter af karrieretænkning, dovenskab, tankeløshed, ønsker, drømme, fordækthed, den kærlige og kompromisløse venskab og især ondskaben.

… Til sidst bliver indledningen igen aktuel. På en spændende og overraskende vis.

Jeg følte mig rigtig godt underholdt. Bogen er af et overskueligt omfang. Den har et behageligt og medrivende sprog. En læseværdig og anbefalelsesværdig bog-oplevelse.

 

Mads-Peder W. Søby

 

Indlægget Dorte Hummelshøj Jakobsen – Krystalnætter blev vist første gang den Empey - poesi.

“Digteren mellem linjerne” klar til forudbestilling

“Digteren mellem linjerne” er på trapperne (om en lille uge fra nu). Køb den endelig på nettet, eller forudbestil et signeret eksemplar hos mig. Send en mail med navn og adresse på empey@empey.dk – så vil jeg bestille et lille oplag hjem. Pris: 150,- (plus evt. porto).

Fra bagsiden:

Hvad er der mellem linjerne?

Forfatteren giver i disse “lyriske betragtninger” et humoristisk og alvorligt ment bud på “den store fortælling” – den fortælling der væver tråde mellem detajlerne og helheden.

Det er en kraftfuld digterstemme, der på befriende vis vælger at give sine betragtninger en lyrisk stemme. Det bliver til en digterisk samklang mellem prosa og lyriske beskrivelser af livets magi.

Med temaer som drømme, lykke, kærlighed, børn, barndom og at turde sit liv, er der sat fokus på at se livet med åbne øjne.

Digterstemmen bliver bredt ud gennem det poetiske og hægtes igen fast i fortællingen gennem lyrikken.

I “Digteren mellem linjerne” holder prosaen lyrikken i hånden.

“De sværmeriske øjeblikke danner helheder, der i genfortællingens forkortede udgave bliver livsanskuende.”

Nedenfor et uddrag fra bogen:

******

Jeg turde pludselig

****

Dybsindig digtning af livet tager lang tid.

Jakken ude af skabet, var et fortællende omdrejningspunkt i mit liv.

En oplevelse til senere digtning.

Mange andre gange har modet svigtet.

Mange andre gange har jeg ikke turdet.

Aldrig kasket på i skole.

Jeg er vild med at have kasket på.

Modet svigtede lysten.

I dag har jeg ofte hovedbeklædning på.

Ikke dengang.

Jeg griner af det.

Jeg genkender følelsen, jeg havde dengang.

Jeg kan ikke forklare i dag.

Det er det mærkværdige.

Det er angstens forbandelse.

Det er modløsheden i ikke at turde.

Når man har turdet, er modstanden latterlig.

”tør du dine tårer, mand?”

Angsten er uforklarlig.

Både før og efter man turde.

Livet er kort.

Tiden flyver afsted.

En skønne dag er det for sent.

Der er ikke noget at være bange for.

Det er blot livet.

Spring ud i det.

At turde giver knubs.

Ikke at turde giver ar på sjælen.

Der lyder stadig en lille fin sang på en simpel melodi:

”vo intet vover, intet vinder.”

Det er en eviggyldig sandhed.

Indlægget “Digteren mellem linjerne” klar til forudbestilling blev vist første gang den Empey - poesi.