Dun

Dun

Klokken er 4:49, jeg vågner og er urolig. Da jeg endelig falder i søvn igen, drømmer jeg at jeg får to fugle, en rød og en grøn. Det er små fugle, de sidder i hver sit bur og snakker. Er de bange for mig? Nej, jeg tager dem på fingeren, én på hver hånd; de trykker maverne mod mine knoer. Sådan fører jeg dem sammen foran mit ansigt, de angriber ikke hinanden. Fornemmelsen af kildrende dun på kinderne og under næsen, jeg snuser til dem, jeg begraver mit ansigt i fjer.