Louise H.A. Trankjær's Blog, page 38
December 17, 2019
Héctor Abad Faciolince og Ramón Cote: Feliza og elefanten
Hele historien svæver på barndommens mystiske magi, som så fint er vævet ind i fortællingen. Øjeblikkene flyder ud til evigheder, og de små detaljer er store eventyr. Drengen leger i nabolagets haver, går på eventyr, banker på tilfældige døre og beder om mad, når han er sulten, leger søslag med sine cornflakes og bader det hele i sukker. Der er ingen alvorlige snakke, moraler eller regler; her er sommeren levende, øjeblikket er alt, og der er ikke brug for mere.
Indlægget Héctor Abad Faciolince og Ramón Cote: Feliza og elefanten blev først udgivet på Skriv for livet.
December 11, 2019
Betina Birkjær: Alting begynder med A
Alting begynder med A er en protest mod, at alfabetbøger altid er rettet mod små børn. Derfor denne, der på begejstret vis leger med rim, bogstaver og ordbilleder, der lystigt triller rundt på siderne og fremtryller både smil og grin hos læseren.
Indlægget Betina Birkjær: Alting begynder med A blev først udgivet på Skriv for livet.
Fordi bøger er de bedste julegaver! Inspiration til årets boggaver.
Hvis du har det ligesom mig, er der også et par stykker i din familie, som bare har alt, og som bare er umulige at købe gaver til. Så er der heldigvis altid mulighed for at give en bog. Og så er der selvfølgelig også dem, der altid ønsker sig bøger, og i begge tilfælde kan du her finde inspiration til den perfekte hårde pakke til årets julefest.
Indlægget Fordi bøger er de bedste julegaver! Inspiration til årets boggaver. blev først udgivet på Skriv for livet.
Malin Lindeblad Kadijevic: Sally og Charlie på eventyr i København
Bøgerne om Sally og Charlie er skabt som en indgang til at lære om vores verden, både det nære og det fjerne. De kan bruges som højtlæsning, men kan også læses selv, når barnet er gammelt nok. Bøgerne indeholder masser af information om de steder, de handler om, og en quiz, hvor både voksen og barn kan teste deres nye lærdom.
Indlægget Malin Lindeblad Kadijevic: Sally og Charlie på eventyr i København blev først udgivet på Skriv for livet.
Rie Skovgaard: Den lille zoolog 1-4
Bøgerne handler om hver sit dyr, og det handler om at gætte dyret, lære om dyret og quizze om dyret. Der er også sjove ting, man kan prøve af, som f.eks. om man kan vende tungen, om man kan tænke logisk og småopgaver og oplæg til snak, som gør samlæsningsstunden endnu mere hyggelig.
Indlægget Rie Skovgaard: Den lille zoolog 1-4 blev først udgivet på Skriv for livet.
Davide Morosinotto: Walker & Dawns berømte postordrekatalog
Jeg læste denne bog højt for Emily og Eliot, og jeg må nok indrømme, at selvom de er vildt begejstrede for den, så er jeg nok endnu mere begejstret. Det er rigtig længe siden, at jeg har læst en bog højt for børnene, hvor spændingen fik mig til at hoppe i sofaen på linje med dem, og jeg måtte gang på gang stoppe mig selv i at læse videre, når de var puttet. Det her er altså en voldsomt spændende, vanvittigt velskrevet og enormt gribende historie. Bum! Så er det sagt.
Indlægget Davide Morosinotto: Walker & Dawns berømte postordrekatalog blev først udgivet på Skriv for livet.
December 6, 2019
Karoline Hedegaard Brander: Fanden
Fanden er 39 små noveller, der netop handler om at håndtere livet. Karoline Hedegaard Brander skriver direkte, råt og med en meget tydelig talestemme, og hun skaber skæve billeder og mærkelige metaforer, der gang på gang fik mig til at trække på smilebåndet. At læse novellerne er næsten som at høre forfatteren selv fortælle en sjov historie - og det er en udmærket stil.
Indlægget Karoline Hedegaard Brander: Fanden blev først udgivet på Skriv for livet.
December 3, 2019
Ib Michael: Digte og billeder fra Mexico 1971
Som altid, når Ib Michael skriver, bliver man som læser transporteret ind i den verden, som han oplever. Det er et væld af farver, dufte og berøringer, som vælter en omkuld i deres tæthed og livagtighed. Samlingen er intens og levende, og Ib Michaels symbolske og uimodståelig sprog er en musik, der ikke forlader en igen lige med det samme.
Indlægget Ib Michael: Digte og billeder fra Mexico 1971 blev først udgivet på Skriv for livet.
Margaret Atwood: Gileads døtre
Som altid, og næsten unødigt at nævne, er Atwood en ekstremt dygtig fortæller, som har både sprog og plot i sin magt. Som læser bliver man ledt, skubbet, holdt tilbage og hevet frem på alle de rigtige tidspunkter, og det bliver aldrig nogensinde langtrukkent eller kedeligt. Atwood holder atter fanen højt for kvinder, demokrati, frihed og rettigheder, og det er smukt, barskt, uhyggeligt og spændende.
Indlægget Margaret Atwood: Gileads døtre blev først udgivet på Skriv for livet.
Hanya Yanagihara: Folket i træerne
Historien er baseret på den virkelige historie om Dr. Daniel Carleton Gajdusek, og det er en historie som sideløbende tematiserer kolonisering, frygten for at ældes og dø, prisen for ambition og kærlighedens uransagelige veje. Som i Et lille liv formår Yanagihara at fremstille den mørke side af mennesket på en ærlig og modig måde, som gør det både gribende og vedkommende.
Indlægget Hanya Yanagihara: Folket i træerne blev først udgivet på Skriv for livet.


