Louise H.A. Trankjær's Blog, page 41
October 25, 2019
Kathrine Nedrejord: Forvandlingen
Forvandlingen er stærk og barsk. Sproget er fænomenalt brugt til at vise de følelser og tanker, der hersker inderst inde efter en voldtægt. Kontrasten mellem det indre og det ydre liv er knivskarp, og det kræver lidt at komme igennem historien, ikke fordi den er kedelig, men fordi den virker så stærkt. Der hersker en nøgenhed, en sårethed og en afmagt, der tager luften fra en. En virkelig hudløs beretning.
Indlægget Kathrine Nedrejord: Forvandlingen blev først udgivet på Skriv for livet.
October 21, 2019
Thomas Boberg: Africana
Vi flagrer fra udblik til indblik, fra svimlende altaner til støvet på vandrestierne. Vi møder politikken og stirrer den lige ind i ansigtet side om side med dem, der sætter livet over styr i forsøget på at finde et værdigt liv. Vi vandrer med den hidsige Madame, drikker kølige colaer i skyggen og forbander vores menneskesind, kynisme og blødende hjerter med tiggerungerne lige i hælene.
Indlægget Thomas Boberg: Africana blev først udgivet på Skriv for livet.
October 16, 2019
Daniel Boysen: På sit yderste
Daniel Boysen skriver så smukt, så fjerlet og så voldsomt medrivende, at historien om denne kvinde aldrig vil forlade en igen. Hun mindes tabet af datteren, der druknede, mindes følelsen af den lille hånd i sin, og som læser bliver man ramt af denne brutale hjertesorg, så det føles, som er det sket for en selv. Og når det rammer på den måde, ved man, at her taler vi om ægte litteratur, ægte kunst.
Indlægget Daniel Boysen: På sit yderste blev først udgivet på Skriv for livet.
October 1, 2019
Tove Krebs Lange: Cafédetektiverne på sporet
Den er rigtig spændende, og den er god at læse, for der er også nye ord, som man skal spørge om og lære. Det er rigtig gode personer, og jeg kan godt lide historien, fordi man bliver nysgerrig efter, hvad der så sker. Jeg synes, at den kan læses af både piger og drenge. Det er ikke sådan bare en pigebog, og derfor synes jeg, at alle skal læse den. Og de snakker meget om chokolade, så man kan godt blive lidt lækkersulten.
Indlægget Tove Krebs Lange: Cafédetektiverne på sporet blev først udgivet på Skriv for livet.
Viktoria Jäderling: Åh Lunargatan
I vores moderne verden jagter vi tid og nærhed på alle de forkerte fronter, og det samme gør personerne i Åh Lunargatan. Det evigtgyldige nærværende spørgsmål: Hvad er meningen? bliver også kastet op mellem alle de andre farvestrålende bolde, og der gives, som altid, ingen svar.
Indlægget Viktoria Jäderling: Åh Lunargatan blev først udgivet på Skriv for livet.
Stephen King: Anstalten
Det, som altid begejstrer mig ved King er hans evne til at gøre sine karakterer sprællevende, så man som læser kan høre, smage, se og føle alt, hvad der foregår. Selv de mindre bikarakterer får liv og åndedræt, når King skriver, og det gør hans historier så ekstremt medrivende, at det bliver svært at lægge bogen fra sig, lige meget hvad der foregår ude i virkeligheden.
Indlægget Stephen King: Anstalten blev først udgivet på Skriv for livet.
Egon Hostovsky: Skjul
Stilen i bogen er spøgelsesagtig og fin. Sproget tenderer det sentimentale til tider, men matcher sin tid, og stemningen kravler under huden på en. Det er mørkt, det er lukket, det er håbløst, og menneskets grænser rykkes i tvunget eksil; langt fra kærlighed, tryghed og tillid.
Indlægget Egon Hostovsky: Skjul blev først udgivet på Skriv for livet.
Sjón: Skygge-Baldur
Sjón formår at skrive, så man fortaber sig i både historie og sprog. Hans poetiske tone er forrygende, og hans balancegang mellem virkelighed og fantasi, natur og magi er overvældende gribende.
Indlægget Sjón: Skygge-Baldur blev først udgivet på Skriv for livet.
September 23, 2019
Mary O’Hara: Min ven Flicka
Bogen er hjerteskærende, smuk, dyb og perfekt at give sine børn med på vejen - en af de bøger, der skaber eftertanke i unge (og voksne) sind med hensyn til, hvad der reelt har værdi i livet.
Indlægget Mary O’Hara: Min ven Flicka blev først udgivet på Skriv for livet.
Svend Brinkmann: Hvad er et menneske
Netop dette emne gør Svend Brinkmanns bog rigtig interessant. Det læner sig op ad tidens store temaer om klima, flygtninge, religion og grænser, hvilket gør det endnu mere aktuelt. Det sætter en masse tanker i gang, og på sin vis er det en lettelse at tænke væk fra sig selv og udi det mere alment menneskelige. Hvad er et menneske? Hvad gør mig til et menneske?
Indlægget Svend Brinkmann: Hvad er et menneske blev først udgivet på Skriv for livet.


