Louise H.A. Trankjær's Blog, page 36

February 24, 2020

Margaret Mitchell: Borte med blæsten

Trods tidens gang er Borte med blæsten stadig aktuel med sin elegante fortællestil, skønne, levende karakterer og temaer, der stadig er yderst relevante. Margaret Mitchell beskriver med formidabel evne den amerikanske borgerkrig set fra sydstaternes vinkel, ændringen fra rigdom til fattigdom, ændringen fra det nostalgiske og uforanderlige til det opportunistiske og realistiske, samme forskel som man ser i Scarletts to kærligheder: Ashley og Rhett. Scarlett står for overlevelse, vilje og en hidtil uset feministisk heroisme som overkommer alt på sin vej. Scarletts overlevelse og evne til at genopbygge sit liv alene med viljestyrke er både inspirerende og eviggyldig. Det er et tema, som aldrig vil blive forældet. 


Indlægget Margaret Mitchell: Borte med blæsten blev først udgivet på Skriv for livet.

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on February 24, 2020 04:26

Colson Whitehead: Drengene fra Nickel

Whitehead skriver i en nærværende, sansemættet stil, og hans fremstilling af karaktererne er ekstremt levende. Billedsproget er ufattelig godt, og det er umuligt ikke at leve sig helt ind i fortællingen og ikke mindst miste fatningen over de grusomheder, der overgår drengene. Naiviteten og troen på idealer er i nærkamp med kynisme og korruption, når Whitehead kridter banen op igen. Det er ikke kun et spørgsmål om race; det er også det endegyldige spørgsmål om, hvad et menneskeliv er værd.


Indlægget Colson Whitehead: Drengene fra Nickel blev først udgivet på Skriv for livet.

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on February 24, 2020 03:28

February 14, 2020

Mur Lafferty: Minecraft De forsvundne dagbøger

Han fortæller, at det er en rigtig spændende bog, der handler om vennerne Max og Allison. Allisons hus er blevet sprængt i luften af en creeper, og hun er den eneste overlevende. Hun bor nu hos Max, og sammen oplever de mange eventyr. I denne historie er dimensionen Nether lige opstået, det, som mange troede var en myte, og der er nogle, der er blevet fanget derinde. 


Indlægget Mur Lafferty: Minecraft De forsvundne dagbøger blev først udgivet på Skriv for livet.

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on February 14, 2020 02:45

Julio Cortázar: Metro

Cortázar skriver med en magi, som forfører læseren. Metroen er ikke magisk, men den er usædvanlig, og Cortázar indfanger denne verden med mesterlig pen. Det er mennesket, der udforskes, mens det befinder sig i usædvanligheden, i pausen, hvor det ikke er muligt at flygte ind bag normalitetens facader. 


Indlægget Julio Cortázar: Metro blev først udgivet på Skriv for livet.

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on February 14, 2020 02:38

February 10, 2020

Claire Saunders et al: Bogen om magt

I bedste stil i børnehøjde forklares og fortælles der om personer, som har opnået magt, om dem, der har gjort oprør, hvorfor der findes krig, hvordan ledere og politikere kæmper for at bevare fred, og om forskellige mennesker som gennem årene har kæmpet for deres rettigheder.


Indlægget Claire Saunders et al: Bogen om magt blev først udgivet på Skriv for livet.

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on February 10, 2020 23:51

Andrej Nikolaidis: Sønnen

Det er her, litteraturen slår sin krøller og viser, hvad den virkelig kan, når kunsten danser på tæer og får en fortælling til at sætte kløerne i helt ind til der, hvor det virkelig betyder noget. Fra en stille begyndelse til en slutning, hvor lavastrømmene har revet både læser, forfatter og hovedperson med sig ned i helvedes brændende forgård, kommer der et skift, der tager pusten helt fra én, og jeg må hæve armene i vild begejstring.


Indlægget Andrej Nikolaidis: Sønnen blev først udgivet på Skriv for livet.

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on February 10, 2020 03:06

Karoline Hedegaard Brander: Og hun dansede

Brander skriver om kvinder og kriser, om møder med livet, når det gør ondt, og forsøgene på at finde lys og mening. Det er lidt som at få en tur gennem en halvfjerdserfarvet persillehakker med svingarm og pibelyd. Det gør ondt, så gør det godt, der grines og grædes. Branders kvinder danser, går ture, søger ud og væk, tilbage i minder og frem i drømme. Det er let at finde sig selv i dansen, og det er svært ikke at blive trukket med ned. 


Indlægget Karoline Hedegaard Brander: Og hun dansede blev først udgivet på Skriv for livet.

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on February 10, 2020 02:15

February 4, 2020

Forudbestil “Stalingrads engel”

Du kan nu forudbestille "Stalingrads engel", hvis du ligesom mig heller ikke kan vente længere og vil være helt sikker på at få en udgave fra første oplag!


Den kan bestilles hos de fleste boghandlere, ex. hos Bog & idé her.


Jeg glæder mig så meget til at høre, hvad I synes!


Indlægget Forudbestil “Stalingrads engel” blev først udgivet på Skriv for livet.

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on February 04, 2020 00:37

February 2, 2020

Andrés Montero: Tony Ingen

Romanen er dyb, forunderlig, smuk, barsk, ulykkelig og uforglemmelig på én og samme tid. Med et ryk finder man sig selv placeret på tilskuerbænken i cirkus Garmendia, og man viger ikke fra pladsen, før Shahrazad har forladt teltet.


Indlægget Andrés Montero: Tony Ingen blev først udgivet på Skriv for livet.

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on February 02, 2020 12:36

January 28, 2020

Alejandro Zambra: Mine dokumenter

Zambras sprog er drømmende, farverigt og fyldt med liv. Det løber afsted med historierne, stopper op og lader dig falde brat ned i dybet, blot for at samle dig op igen og fortælle videre.


Indlægget Alejandro Zambra: Mine dokumenter blev først udgivet på Skriv for livet.

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on January 28, 2020 06:10