De uelskedes sår Quotes

“Er de uelskedes sår nu lægt for altid? Hvordan skulle de være det, da den tidlige kærlighedsmangels traumatiske spor aldrig kan udviskes helt, og følelsen af fremmedhed desuden er menneskets grundbefindende! De uelskedes sår vil altid springe op på ny ved livets kritiske tidspunkter. Men vi kender retningen: Vi må igen slippe en afhængighed fri for at give plads for kærligheden. De uelskedes sår er det skød, vi fødes af mange gange.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“I min gøren er jeg forbundet med hele verden: I mig kommer verden til mig selv, og i verden kommer jeg til mig. At gøre, idet jeg indgår, er hengivelse. Den er kun mulig, så længe jeg ikke tænker væk eller trækker mig bort fra virkeligheden her og nu, tilbage til det forgangne og frem mod det fremtidige. Men så, i begivenheden at-være-hos-mig-selv-uden-refleksion, vågner kærligheden. Rummet åbner sig: Den, der er befriet ind i kærligheden, føler sig som et vidåbent rum.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Den, der ikke befrier sig, fra en jegbevidsthed, der giver sig udslag i stive identificeringer, lever i evig angst for at miste det, der er ‘jeg’. Det gør ham ikke lykkelig, men til gengæld fanatisk med hensyn til at rejse mure og opstille trossætninger. Han vil beskytte det, han identificerer sig med. Mod hvad? Mod forbundetheds-bevidstheden.
Det, vi værger os kraftigst imod, har ofte den største lykke parat til os. Så længe vi identificerer os med et eller andet, giver det ingen nydelse; der ligger for megen angst i vores omklamring. Men i samme nu vi giver slip på det i vores indre, slipper vi også vores nydelse fri.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Den gamle kærlighed - at holde og blive holdt om, at sikre og være sikret, kærligheden pga. svaghed og fortvivlelse - har det lagt bag sig. Det lever i en kærlighed, der omfatter kærlighedsfjernhed og uelskethed, en kærlighed, der omfatter en ensomhed, som både er nøgtern og glødende, en kærlighed, der ikke vil noget bestemt og derfor er åben og til rådighed, en kærlighed, det heler kærlighedssår, idet den også elsker disse.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Alt det, der er anderledes, skaber angst, fordi det berører ensomhedens sår og lægger sin finger der, hvor vi ønsker at være urørlige og skjulte. Men hvis vi selv beslutter os til at afsløre vores anderledeshed, fordi vi ikke mere kan udholde isolationen, strømmer kærlighed, lykke og befrielse gennem os, af og til endda på trods af, at vi støder på uforstand hos de mennesker, vi har betroet os til. Vi er brudt igennem isolationen, har fundet mod til vores anderledeshed og har, i kraft af den åbne erkendelse af dette skændigste, forvandlet det til den største kostbarhed.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“I det omfang, det er gået op for os, at det springende punkt ikke er forladtheden forårsaget af andre, men selvforladthed, en adskillelse fra sit eget væsen, begynder vi at ændre synsretning. Vi ser mere indad end udad, forventer færre henvendelser og mindre hjælp udefra og nøjes med at rydde forhindringerne til selvkærlighed og selvheling af vejen. Befriet for at være fikseret udad, men derimod at være orienteret indad, vil vi føle trykket udefra mindre end trangen indefra. Vi leder ikke længere efter fremmede kilder, men bliver vores levendeheds egen kilde.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Uelskede oplever sig selv som forladt af hele verden. At de forlader sig selv, ved de ikke.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Døde normer kan ikke analyseres væk, men kun gennem den anormale kærlighedserfaring relativeres og gøres tilgængelig for forandringer. På denne måde sker befrielsen af indre trang, som ikke tager sig betalt med døden - en kærlighed, der identificerer sig med det, der vil leve. Og alligevel er det hvert menneskes egen hemmelighed, hvor langt livssvinget rækker.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Absolut norm, absolut moral, et absolut ‘du skal’ indebærer altid adskillelse fra livet og tab af selvkærlighed. Behovet for tryghed tilfredsstilles for en tid, men så vokser nedtryktheden. Uelskede, der håber at få kærlighed igennem deres egen underkastelse, genfinder sig selv i uelskethedens ‘normale’ følelse.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Uelskede har en tilbøjelighed til altid på ny at lade sig overmande af de livsformer, de bliver syge af. Når dette sker, synker de dybere og dybere ned i deres uelskethed. Kærligheden er fortsat ulevet.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Hvis menneskelivet beherskes af stærke, livsfjendske normer, vil det ubevidste behov gå ud på at tilintegøre disse. I så fald er kærligheden kun et instrument for denne ødelæggelse. Den forbliver altså system-immanent, dvs. fanget ind og fikseret i de gamle normer. Den virkelige kærlighed derimod er sin egen bevæggrund, den er ikke rettet imod normerne, men relativerer dem ind i sin overvældende livsstemning. Kærlighed er ikke ‘antinormal’ , dvs. rettet mod normer, men anormal , dvs. står uden for de absolutte kravs uforanderlige normer. Den godtager normerne som foranderlige spilleregler, der er undergået livet.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Derfor føler uelskede sig senere i livet altid under pres af kærlighedsforventning eller -krav. Den normative spændetrøje, som de er spærret inde i, oparbejder en ubændig trang i dem til at sprænge den. Denne trang er foreløbig ikke gennemlevet. Men hvis de nu gribes af kærlighed til et andet menneske, kan det måske endelig lykkes dem at gennembryde det normative i deres hidtidige liv. Dog har den måde, hvorpå de oplever befrielse fra normerne også noget tragisk ved sig. For baggrunden for lidelserne fra før medfører, at kærligheden for dem ikke så meget er befrielse til et andet menneske, der i sin anderledeshed kunne blive et ledebillede for den endnu brakliggende livsmulighed, som det er befrielse fra undertrykkelsen af de livshæmmende normer, altså mere en befrielse fra fortiden end mod fremtiden. For dem er kærligheden i første omgang et signal til at sprænge gamle lænker og destruere gamle normer. Til en ny livsform er der næsten ikke energi tilovers.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Uelskede børn er ofte underkastet voksnes normative tryk, som er stærkere end deres kærlighed. Børnene organiseres i stedet for at elskes,”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Norm er altså det kollektivt forudsete og foreskrevne, det af mange enkelte uniformt forventede. Den vil bevare det givne, mens kærligheden sprænger grænser. Kærlighed er anormal, for så vidt den potentielt sætter det normative ud af kraft, hvilket ikke er ensbetydende med, at vi skal sætte os ud over loven for at kunne elske. Den, der bekræfter kærlighedens instinktive trang i dens mening, når frem til emancipation og befrielse på alle områder. Normerne har mistet deres absolutte magt over hende. At elske og befri betyder det samme.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“I begyndelsen kan kærligheden være som ‘the big bang’, som med et pludseligt tryk indefra vælter alle de mangeårige skranker omkring indhegnede anskuelser og neddyssede følelser og åbner horisonten på vid gab med sin bølgende, pulserende vidde. Hvis vi lader os trække med ind af dens første spontanbevægelse, og hvis vi bevidst bærer den videre, vil den trods enkelte tilbageslag lidt efter lidt udvikle sig til en ny grundholdning, til den erotiske indstilling. Den vil instinktivt få os til at trække gardinerne fra, støde gennem vægge, bore os gennem mure, ændre uforanderlige forestillinger til blotte perspektiver, befamle sakrosante normer fra alle sider, indtil de smuldrer mellem fingrene på os, og vi vil erstatte dem med andre, foreløbige normer, der passer ind i situationen. Kærligheden skaber uforudsete, nye forbindelser. Afgørelser, som vi inden for gamle grænser omhyggeligt har regnet os frem til og planlagt, annullerer den let og hurtigt.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Uelskede tror, at de skal købe sig til velbefindende med anstrengelser og disciplin.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Nu er troldommen hævet i zonerne for den tidlige stivnen. Fordi nogen går bagved, bliver ensomhed til frihed. De områder, der før på grund af den tidligt manglende kærlighed var forurenede, bliver nu tilgængelige. Selv når der ikke mere går en terapeut bagved, står erfaringen tilbage: ‘Det går; jeg går. Jeg ved nu, hvad jeg skal gøre for at leve.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“I ethvert menneskes liv er der områder, som endnu ingen har fulgt dem ind i. Det er ikke-kærlighedens isolerede zoner. Her standser foden. Den stivner i en evig uforløst gebærde,”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Den, der på et sent tidspunkt af sit liv - støttet af en andens levende blik - får lov at opleve en tidlig lidelse, vil lægge denne lidelse bag sig: Han vil opdage sin kraft. Han kan selv give sig det, hans mor eller hans far ikke gav ham: følelsesmæssig kontakt, varme, pålidelighed og tilfredsstillelse af basale behov.
Kun den indefrosne lidelse er destruktiv. Den lidelse, der får sit fuldgyldige udtryk, er skabende. Mennesket som tilknytningsvæsen har brug for et andet menneske til denne befrielse, et, det tør vove at vise sig for.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Man må ikke undervurdere den afgørende dynamik i egne anlæg. Dette være sagt til forældre, hvis børn fik de uelskedes skæbne, til trods for at de åbenlyst ikke manglede forældrekærlighed: men heller ikke de forældre, der mange år senere, erkender deres manglende kærlighed til deres børn, bør ødelægge sig selv med nytteløs skyldfølelse. De gjorde det, de kunne, bestemt af deres egen livshistorie. Nu drejer det sig om at befri det barn, de selv er, fra dets uelskethed. Så vil de ikke mere avle kærlighedsløshed, men kærlighed. Følelsen af at være uelsket opstår næsten altid ud fra en blanding af fremmed indflydelse og egne dispositioner.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Da deres energi på denne måde ikke frit kan strømme udad, føler de sig glædes- og kraftesløse, og oplever som følge heraf verden som overvældende. Især i udåndingens øjeblik, som ellers ville passe til ubeskyttet given-slip, koncentrerer de sig krampagtigt om at beskytte sig selv.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Det energetiske menneske har ikke noget behov for at trænge sig på eller præge mennesker og ting. Det lever gennem den inciterende følelse af, at mennesker og ting kommer det i møde,”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Tryk forvandles ikke til trang, til livslyst eller livsglæde, men splintres voldeligt, hvis alle kræfter sættes ind. Og det er tragisk. Den slags mennesker knuses af den is, som deres hjerter ikke kan smelte. De ødelægger det, de ville være gode ved.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Mange menneskers liv er kun henvisninger til det mulige. Trangen forbliver symbolsk, trykket reelt. Tryk avler angst, og angst indsnævrer livet. Det indo-europæiske ord ‘angh’ betyder snæver. Angst er snæverhed, som vi lader os trykke ned af.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Uelskede føler sig hurtigt under tryk. Derfor sætter de deres grænser for snært.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Det gælder om at blive fuldt og helt identisk med intensiteten i det udtrykskrævende liv. Alt det, der lever i os, ønsker at blive medinddraget.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Da mennesker, der føler sig uelskede, altid er nedtrykte, sørgmodige, bekymrede mennesker, er hos dem enhver form for ‘tryk-terapi’ fejlanbragt. Som ‘sårede af civilisationen’ danner de lukkede energisystemer. De oplever derfor alle ydre påvirkninger som tryk. De nærer en grundlæggende uvilje mod faste verdensanskuelser, der gør krav på at være helbredende. De oplever dem som snævre og kærlighedsløse, som forræderi mod følen og fornemmen af virkeligheden. Den, der udefra udøver tryk på andre, distancerer sig fra disses indre, og det er netop denne kølige, distancerende holdning, der minder om de tidligt erhvervede sår hos uelskede.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Jeg erkender hos den anden altså netop det som fascinerende, som i mig selv lige nu er modent for udvikling. Forbilledspejlingen med det elskede menneske vækker altså i rette øjeblik mit eget livspotentiel.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Men netop den uelskede, som føler sig svag, har specielt meget brug for at give afkald på forældrekærligheden . Alt for megen energi er bundet til hans fortvivlende længsel. Mon det svage menneske, han anser sig selv for at være, overhovedet findes? Skal der ikke mange kræfter til at lade sig gøre så svag? Har styrken ikke skjult sig under svaghedens maske?”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår

“Selv den svageste uelskede ejer en gnist af det stærke heltebarn, dvs. en lille mulighed for at forvandle de andres Nej til et Ja til sig selv. At fornemme egen mangel peger på et uudnyttet potentiale til selvaktivitet.”
― Peter Schellenbaum, De uelskedes sår