Celestine Quotes

“En kollega forklarer mig, hvad et angstanfald er, da jeg oplyser, at en elev har fået et anfald i en time. Han siger: „Det kan være godt at sætte sig på gulvet, det kan være godt at drikke et glas vand, de føler jo simpelthen, at de skal dø, du kan læse mere om det på nettet.“

Lille ven, tænker jeg om ham, ved du, at det jeg vil, er, at jeg gerne vil være ren, glinsende karamel, en karamelflade, der blødt reflekterer et træ i et vindue, at det hen gennem eftermiddagen langsomt skumrer. Jeg ønsker, da jeg står i Døgnnetto, tæt på midnat, med rystende hænder, efter at have forvildet mig ind til byen, at jeg var ren smør. Jeg køber frysetoasts og Petite Danone-yoghurt og mozzarellaost og en agurk, jeg vil spise det lette og salte og søde og det, der glider ned uden at tykkes. Jeg vil tabe mig, som man taber en rose, som et hjerte, der flyder over med smeltet ost. Som den hvide rose, Kim kastede fra sig, der er min gennemblødning, det olierede ved mig. At det er dét, jeg er, smeltendte og i evig fortsætten. Jeg fortsætter og fortsætter. Jeg fortsætter og fortsætter. Der er ikke mere, og det bliver ved.”
― Olga Ravn, Celestine

“Det kan kjennast som om den suverene utøvinga av identiteten min oppstår når eg held fram etter at alt er tapt. Så finst det i overlevingstilstanden ei herleg, leskande saft, og den drikk eg svært glad, som sigerherren or pokalen sin.”
― Olga Ravn, Celestine

“Eg fekk tanken om at alt eg nokon gong hadde vore utsett for, hadde møtt ein motstand i meg.”
― Olga Ravn, Celestine

“Overgrepet er kvardagens. Eit langt tap av menneske som ein ikkje sørgjer over. Og etterpå skamma over ynsket om aldri å treffa dei tapte igjen. Ein lukkar døra bak seg for å overleva.”
― Olga Ravn, Celestine

“Det blå og det gule. Raseriet har forlate meg for ein augneblink, kva er det eg er sint for? Eg vaknar og er letta for at draumane ikkje var verkelege. Ein mistar tennene sine.
I løyndom drøymer eg om å verta sadist. Det er sikkert synleg for nokon.
Eg kunne gjerne gitt meg over til noko totalitært. Eg kunne gjerne sokke inn i eit system som ned i ein blank sjø, der fullvaksne gjedder krølla seg om beina mine som late hundar.
Eg har ein rytme i hjarta som ikkje er hjarteslaget, men ei særskild ild, ein slags spiral eller sirkel, som tikkar sakte rundt gjennom årene, det blå, Celestine, vender alltid attende.”
― Olga Ravn, Celestine

“Det eg har fortalt om meg sjølv, det har blitt ei uniform. Eg kan ikkje lenger sjå det, eg har spytta på det. Kven er det som har fortalt det? Det eg inneheld, det samlar seg i ein bås. Mørklagt, eg kjenner ikkje til det.”
― Olga Ravn, Celestine