Hvordan jeg fandt ud af at jeg skulle være forfatter

I anledningen af min ferie - og den uendelig mængde tid til rådighed - spurgte jeg på min facebookside, om nogen havde ideer til, hvad jeg kunne blogge om.

Jeg fik forslaget: Hvordan jeg fandt ud af, at jeg skulle være forfatter.

Det er beklageligvis et ret kedeligt svar. Jeg kan ikke pege og sige, at lige netop der fandt jeg ud af det. Eller at jeg var x antal år.

Jeg tror, det er noget, der kommer snigende. Jeg begyndte at skrive noveller, da vi fik en computer i starten af halvfemserne. Lysten havde jeg haft før, men det fungerede ikke for mig at skrive i hånden. Sparket til at forsøge igen var, at jeg havde læst flere gysernoveller, og nogle af dem gav mig den tanke: At det kunne jeg da gøre bedre!

Den menneskelige hjerne er fantastisk i den retning, for selvfølgelig kunne jeg ikke det. Men heldigvis var det så sjovt at skrive de noveller, at jeg fortsatte. Flere noveller blev skrevet, et par eventyr fandt også vej til min harddisk, og jeg påbegyndte et par romaner - fx drengen der blev forvandlet til en hest, pigen der blev bortført ud i rummet eller da en vanvids-sygdom brød ud i en by.

Og et eller andet sted på vejen begyndte jeg at drømme. Det var jo sjovt at skrive. Jeg kunne lide det, og jeg brændte for det på en helt anden måde end mine andre interesser. Jeg elskede også at læse bøger og tænk ... tænk hvis jeg også kunne være forfatter. Hvis jeg kunne dele mine historier med andre, som forfattere havde delt deres med mig.

I starten var det bare en drøm, for det var virkelig svært at forestille sig, at det kunne blive virkelighed. Ikke mindst fordi jeg famlede i blinde og ikke anede, om jeg havde evnerne. Jeg havde ikke nogen, der kunne læse mine tekster. Jeg fik gode karakterer i dansk stil, når vi skrev noveller, men det var jo ikke ensbetydende med, at jeg kunne skrive en hel bog.

Så måske var det ikke et spørgsmål om, hvordan jeg fandt ud af, at jeg skulle være forfatter ... men mere et spørgsmål om, at jeg fandt ud af, at jeg gerne ville være det.

Og når der er noget, man gerne vil, må man jo bare prøve at få det til at gå i opfyldelse :o)