im Larsen er en legende nu. Legendarisk, fordi han spænder over så mange generationer, har skabt lydsporet i så mange liv og vil blive husket så længe fremover. Han har fulgt mig hele mit liv fra min tidligste barndom i Odense, i skolen, SFO'en, til ungdomsfesterne, voksenfesterne, suppe-steg og is med de gamle i familien, til mit bryllup, i mine børns barndom... og sådan fortsætter det.
Jeg har læst denne bog med glæde og med baggrundsklang fra mine egne minder om Kim Larsen - når man mødte ham ved baren på Boogie's i de sene nattetimer, eller stødte på ham på gågaden i Odense, på vej i Brugsen eller bare ude at gå med en af ungerne. Han kunne sidde ved et fortovsbord ved en af cafeerne med en stille øl og bare smile og sige skål til dem, der hilste. Han var bare en af os.
Indlægget Jens Andersen: Kim Larsen – Mine unge år blev først udgivet på Skriv for livet.
Published on January 22, 2019 02:40