Lene Krog's Blog

Ved de 12 gudinder

Jeg sværger ved de tolv gudinder, at jeg vil blive lidt mere aktiv herinde på hjemmesiden. Sidste indlæg var den 27. april, og det er jo ved Maredybet snart et år siden. I mellemtiden er Blåhjerte blevet redigeret færdig, korrekturlæst, udgivet, købt af biblioteker og læsere og udkommet som e-bog. Som tiden dog flyver.

Hvad skal der så ske nu? Er Pigen fra Månehøjen-serien så helt og aldeles slut?

Weeeeeeeeellllllll …

Der opstod jo den her lille gnist sammen med slutningen af Blåhjerte. En idé til en spinoff. Men jeg var jo også i gang med andre projekter, fx min jyske paranormal mystery drama/thriller-ting, og der var mange andre spændende ting, der glimtede i skattekisten med idéer.

Men jeg har ingen deadline, så jeg hygger mig med to WIP’s pt. Spinoff’en og den jyske paranormal mystery. Hvis jeg er rigtig produktiv, får jeg ovenikøbet skrevet lidt mere om dem andetsteds her på siden.

Hvilken roman bliver først færdig?
Dunno.

Er der forlag, der vil udgive dem?
Dunno.

Hvornår regner du med, at en af dem er færdige, Lene?
Næste år måske? I hvert fald ikke i 2022.

Seks måneder til udgivelse

Jeg gik da fuldstændig i stå med mine Blåhjerte-statusser. Men jeg havde også pænt meget travlt med at blive færdig med historien, og samtidig passe mit fuldtidsjob, samt børn, hus og kat.

Og så går tiden jo gerne.

Hurtigt.

Og nu syv måneder og adskillige overskredne deadlines senere, har Blåhjerte allerede været forbi redaktøren en enkelt gang, og er netop blevet sendt tilbage igen efter en hård omgang redigering, hvor hele kapitler blev slettet og nye blev skrevet. Og det tog tid. Igen, fordi jeg også skal nå alt muligt andet.

Det er også den længste at de tre bøger i serien med knap 106.000 ord fordelt på næsten 300 Word sider.

Man behøver jo ikke gøre det nemt for sig selv.

Men det er det hele værd, når man står med det endelige produkt i hænderne. Det er der godt et halv år til. Vi stiler nemlig efter en udgivelsesdato omkring Halloween … fordi HEKSE. Wooot!

Og så er der begyndt at rumstere en idé til en spinoff, selvom jeg egentlig havde planer om at dykke ned i et helt andet univers, når Pigen fra Månehøjen-serien var færdig. Måske gør jeg begge dele. Jeg har jo ingen deadline på nogen af de idéer, og kan gå og hygge mig lidt med dem. Så må vi se, hvad der sker.

Men altså, Blåhjerte, 31. oktober 2021, om alt går efter planen.

Lloyd Alexander

Fantasy is hardly an escape from reality. It’s a way of understanding it.

Om fantasyfestival og Blåhjerte-status #9

Nå. Jeg kan godt se, at jeg ikke overholder det der med den ugentlige update på Blåhjerte. Skal vi ikke bare aftale, at jeg gør det engang i mellem? Sådan når jeg lige husker det, mener jeg.

Vedtaget!

Status på Blåhjerte er lige nu:

Fire måneder (minus 2 dage) til første deadline37610 ord skrevet107 Word-sider15 kapitlerGod mavefornemmelse over hvor manuskriptet er på vej henLet panik over deadlineFuldstændig styr på slutningenNetop færdiggjort kapitel, der har drillet mig de sidste 14 dage

Siden sidst har der også været Fantasyfestival, som i år var digital og forlænget til at vare en hel uge pga. you-know-what. Jeg var ellers inviteret til at fortælle om min serie, fordi årets tema var hekse, men så blev den traditionelle festival aflyst, og i stedet lavede jeg en livestream med Line fra forlaget.

Jeg synes, det er svært det der med at skulle fortælle om sine bogbabyer og om sig selv, men det hænger vel på en måde unægtelig sammen med det at være forfatter, og selvom jeg rabler og mumler og får sagt en masse vrøvl, så tænker jeg, at øvelse gør mester, så på et eller andet tidspunkt håber jeg, at jeg formår at sige noget fornuftigt og uden alt for mange nerver. Fingers crossed.

Vigga Thorn, Heksens storm

Åh, der må have været en regnefejl i den fortryllelse, og måske brugte jeg i virkeligheden lidt for meget lodden kroneurt. Jeg ved det ikke. Jeg forstår det ikke. Men jeg er sikker på, at det går over igen. Lige nu er de blot lidt rundt på gulvet.

Undskyldninger + Blåhjerte-status #8

Hov. Der kom vist til at gå et par uger der uden opdatering på Blåhjerte.

Men jeg sværger, jeg har gode undskyldninger. Ej, men det har jeg altså!!

Sygdom.

Min søn slæbte en led influenza med hjem og tillod sig at smitte lille mig. Hvadbehager?! Ondt i halsen, som ingen i hele verdenshistorien nogensinde har haft ondt i halsen før, feber, hovedpine og snot. Ingen kan skrive i den tilstand. Jeg kan i hvert fald ikke.

Nej, det var ikke coronavirus. Vi blev begge testet.

2. Konfirmation.

Igen. Min ældste. Og coronavirus, der var skyld i, at en konfirmation blev rykket fra maj til august. Jeg har haft pænt meget travlt med at planlægge, rydde op, hente dit og købe dat, være krea med bordpynt, og true solen til at møde op og for helvede bare skinne løs hele dagen, for festen skulle foregå udenfor på min nye terrasse, og jeg havde ingen plan B.

Og solen skinnede. Tak sol.

Men i den forgangne weekend har jeg faktisk fået skrevet. Jeg er nået helt op på 100 sider. Okay, så det er 99, men fandeme tæt på, ikke?!

Et chokeret gisp undslap Regin. Han trådte undersøgende et par skridt nærmere de andre Sortkapper, der lod til at have fået deres sag for. ”Er der nogen, jeg skal hele?” spurgte han. Det var typisk Regin. Nelas derimod ville sikkert have nævnt noget om, at det var heldigt, det ikke var sket på deres vagt.

Aia, Grå magi

Vi dør. Vi kommer rent faktisk til at dø i nat.

Aia

Vi dør. Vi kommer rent faktisk til at dø i nat.

Blåhjerte-status #7

Jeg har gået og summet over afslutningen på mit forrige kapitel. Var ikke helt tilfreds, følte, at der manglede noget. Og efter en uge med ikke ret meget skrivning, en del overspringshandlinger (day job er startet igen og er ved at gøre klar til en konfirmation), samt mudret hjerne, forårsaget af hedebølge, kom det pludselig til mig sent i går aftes.

*englekor*

Sommetider er det, som om historien allerede eksisterer derude i universet (eller ligger dybt begravet i min sjæl), men den har ikke tænkt sig bare at falde ned i skødet på mig på en gang.

Så … skrivestatus på ugen:

Summet en hel masseFået en åbenbaringSkrevet 773 ord

Booyah!

Merian Storm, Heksens storm

Det er ikke altid, jeg når at blive færdig, før biblioteket lukker. Så sommetider bliver jeg, gemmer mig, og når jeg er færdig med bogen, sniger jeg mig ud og låser af. Jeg er aldrig blevet opdaget. Det er jo ikke, fordi det er højkriminelt, vel? Jeg læser bare.