Louise H.A. Trankjær's Blog, page 62
July 17, 2018
Tilbud på “The End of Immortality.”
Lige nu kan du få e-bogsudgaven af The End of Immortality til kun 2.99$ på Amazon
July 16, 2018
Skrivetips
For at gøre det lidt mere overskueligt på hjemmesiden har jeg samlet alle mine forskellige blogindlæg med skrivetips på en side.
Indlægget Skrivetips blev først udgivet på Skriv for livet.
July 15, 2018
Zadie Smith: Swing time
Det er kvinderne, der er i fokus: den fattige ghettokvinde, der aldrig kommer videre, kvinden, der kæmper sig frem, men alligevel falder dybt, kvinden, der er nået stjernerne og mister kontakten til både sig selv og alle andre, den stærke kvinde, den svage, den triste, den lærde og den uvidende. Det er stærke sager, der sætter fokus på mange aspekter, vi ofte glemmer i hverdagen.
Indlægget Zadie Smith: Swing time blev først udgivet på Skriv for livet.
July 9, 2018
Paul Auster: Brooklyn Dårskab
Plottet skal opleves. Det handler om skæbnespillet, om tilfældighederne, der fører til de store forandringer i livet, om spillet mellem mennesker, deres relationer på godt og ondt. Nogle af hans andre romaner er langt mørkere og dybere, mere komplekse, end denne, som er en langt mere let fortalt og ofte sjov historie, men det forandrer ikke på Austers talent for at beskrive ægte, (næsten) levende mennesker med tanker og følelser, der rent faktisk betyder noget for deres liv. Til- og fravalg, der ændrer dit liv.
Indlægget Paul Auster: Brooklyn Dårskab blev først udgivet på Skriv for livet.
July 3, 2018
Emily St. John Mandel: Station 11
Selve historien fortælles i bidder; lidt fra år 0, da en influenzaepidemi udryddede det meste af jordens befolkning, lidt fra historiens nutid cirka tyve år senere og bidder fra de forskellige personers liv før og efter. På den måde stykkes et puslespil langsomt sammen, og først ved fortællingens slutning er det hele sammenhængende. Det er mesterligt gjort.
Indlægget Emily St. John Mandel: Station 11 blev først udgivet på Skriv for livet.
July 2, 2018
Tomas Espedal: Gå
Tomas Espedal skriver fint og forrygende. Udtryksfuldt. Levende. Jeg ser ham for mig, en skikkelse i jakkesæt og dybe tanker, på vej gennem irsk regnvejr, norske fjelde og spanske hedebølger. Jeg ser ham med kaffen og smøgerne, i mødet med andre eksistenser, tavshed eller samtale, reflektioner over et liv, der ligesom de, går. Går uforudsigeligt.
Indlægget Tomas Espedal: Gå blev først udgivet på Skriv for livet.
June 26, 2018
Jesmyn Ward: Syng, levende og døde, syng
Plottet skal opleves. Det vil jeg ikke røbe. Men kernen er familiens indbyrdes forhold, fattigdommen og livets barske realiteter, som de er for en sort familie i Syden. Stofferne, politiets (for)domme, volden og historien - de bærer det hele med sig, både de ældre og den alleryngste lille pige. Og så er der genfærdene, sangen, som alle i familien hører på hver sin måde ...
Indlægget Jesmyn Ward: Syng, levende og døde, syng blev først udgivet på Skriv for livet.
June 24, 2018
Merete Pryds Helle: Folkets skønhed
Sproget er letflydende, malerisk og til tider så skarpt, at Kleenexen må frem. Det går lige ind der, hvor det skal, og det er virkelig godt. Merete Pryds Helle får sat ord på et liv, der er i Danmarks nærmeste fortid, og får beskrevet menneskeskæbner som stadig er overalt omkring os. En konstant jagt på accept, på kærlighed, som ikke kan gives udefra, men skal findes indeni. Og det kan være så godt som umuligt.
Indlægget Merete Pryds Helle: Folkets skønhed blev først udgivet på Skriv for livet.
June 20, 2018
Jón Kalman Stefánsson: Sommerlys, og så kommer natten
Stefánssson har denne evne, denne magi, i sine ord. De river sig løs fra siderne og bevæger sig ind i læseren som en strøm af kraft og energi, og derinde bag brystkassen, omkring hjertet, ned langs rygraden skaber de en forandring, de rykker noget, de ændrer noget, et strejf af forfatterens magi, en anden verden, blandet sammen med læserens kød, blod og knogler.
Indlægget Jón Kalman Stefánsson: Sommerlys, og så kommer natten blev først udgivet på Skriv for livet.
June 17, 2018
José Eduardo Agualusa: Almen teori om glemsel
Det er det fantastiske ved litteratur. Nogle gange er det mere melodisk, mere hørbart end musik. Det flyder op fra siderne, griber dig og holder dig i et favntag, så du glemmer alt omkring. Du glemmer bølgeskvulp, parasoller og det perlende vand i glasset ved solvognen, du glemmer tiden, så solen selv må gå sin gang over Kretas himmel, og sådan var det med mig og Agualusa.
Indlægget José Eduardo Agualusa: Almen teori om glemsel blev først udgivet på Skriv for livet.