Louise H.A. Trankjær's Blog, page 29
September 9, 2020
Tove Janssons mumitrolde
Vi elsker mumitroldene. De har været en fast del af oplæsningen her i huset, siden tvillingerne var helt små, og de bliver stadig læst nu, hvor de er ni, og nu er Loui også kommet med på bølgen. Det gør mig altid nostalgisk at læse noget, som jeg husker fra min egen barndom, noget, som mine forældre gav til mig,, og der er altså noget helt specielt ved Tove Janssons mumitrolde. De fleste på min alder husker nok afsnittene i børnetimen, den mystiske stemning, lidt uhyggeligt, men samtidig trygt og rart. Tove Jansson skabte en helt egen verden, noget, der lever på tværs af generationer, og det er ikke alle forfattere, der formår at indfange den særlige magi, der kan gøre det.
Indlægget Tove Janssons mumitrolde blev først udgivet på Skriv for livet.
Nu kan du forudbestille “Lysets datter.”
Så er det frem med Dankortet og klar på tasterne. Nu kan du nemlig forudbestille "Lysets datter" og være den første, der læser den. Det er så vildt at se den som en rigtig bog her tyve år senere, mit hjertebarn og min øjesten, som jeg har skrevet, genskrevet og omskrevet siden jeg var i starten af tyverne. Det er så specielt, at den endelig får det liv, den fortjener. Jeg er så glad, og ikke mindst er jeg spændt på at se, hvordan den bliver modtaget ude hos jer. Se den her
September 1, 2020
Torben Munksgaard: Mere lys
Munksgaard indfanger det liv, vi alle lever, spejlet i sit eget med ord, der både falder hverdagsfirkantede tunge, men også ind imellem sæbeboblelette og billedskabende. Det er smukt, det er gribende, og det rammer en nerve et sted derinde, som netop frygter det uundgåelige endeligt og især kedsomheden, der kan ramme inden da.
Indlægget Torben Munksgaard: Mere lys blev først udgivet på Skriv for livet.
August 31, 2020
Irene Scharbau: Max
Max er en velskrevet, snørklet, underfundig og dyb roman som i allerhøjeste grad har noget på hjerte. Den kræver lidt af sin læser, men den gør det på den gode måde, og den er det værd.
Indlægget Irene Scharbau: Max blev først udgivet på Skriv for livet.
August 26, 2020
Johanna Spyri: Heidi
Jeg læste Heidi, da jeg var lille, og det samme gjorde mine forældre, da de var små. Nu har Emily også læst den, og på tværs af tre generationer betager historien om lille Heidi stadig.
Indlægget Johanna Spyri: Heidi blev først udgivet på Skriv for livet.
August 24, 2020
Siw Aduvill: Hvile – Vejen til et liv uden stress
Bogen er både velskrevet og velstruktureret, og den er en vigtig guide og reminder til at få roen tilbage i livet. Som et gigantisk udråbstegn får den en til at stoppe op og tænke over, hvordan man lever i sin hverdag, hvad der er vigtigt, og hvad der skal til for at skabe kvalitet, liv og ro i det, der suser forbi, det der reelt er ens liv.
Indlægget Siw Aduvill: Hvile – Vejen til et liv uden stress blev først udgivet på Skriv for livet.
August 19, 2020
Anna Møller: Se, hunden er løs
Novellerne virker meget stærkt, det er ikke noget, der lige slipper dig igen, og de skal læses langsomt og indoptages, inden man går videre. Det er som om, de er fyldt med lag, som man kan grave videre ned i og se noget nyt hver gang. Ligesom med mennesket er det ikke overfladen, man kan dømme på, et kendskab kræver tid og fordybelse.
Indlægget Anna Møller: Se, hunden er løs blev først udgivet på Skriv for livet.
August 17, 2020
En tilståelse …
Jeg har prøvet at få dårlige anmeldelser, og jeg har prøvet, hvordan det føles, når nogen affærdiger min drøm og min levevej som noget ubetydeligt. Selvfølgelig er det ikke ubetydeligt; det er mit hjerteblod. Men jeg er også kommet videre, og jeg har besluttet mig for, at det er noget, jeg gør for min egen skyld, ikke for alle andres skyld, og i sidste ende er det kun min egen mening og min egen selvfølelse, der tæller. Når jeg engang ligger på mit dødsleje, vil jeg have levet for min egen skyld, udlevet mine drømme og gjort det, der har betydning for mig. Intet andet tæller i sidste ende.
Indlægget En tilståelse … blev først udgivet på Skriv for livet.
August 12, 2020
Karl Ove Knausgård: Sjælens Amerika
Der er noget rent mellemmenneskeligt i jagten på det ukendte, den usete hvide hval, det noget, der måske eller måske ikke befinder sig et sted derude, ikke så banalt som meningen med livet, det er noget større, noget, der både skaber og river ned på samme tid, driver frem og holder igen. Og som med alt andet er det jagten, der tæller, ikke målet. Kunsten har det, verden på sin vis, der er noget af det i visse øjeblikke, i visse landskaber, i et maleri, en sang, et syn, et stort haleplask, en skygge under bølgerne, og så er det væk igen.
Indlægget Karl Ove Knausgård: Sjælens Amerika blev først udgivet på Skriv for livet.
August 10, 2020
Jeff Kinney: Wimpy Kid/Svederen & Nok er nok
Eliot er blevet ellevild med serien om Wimpy Kid, og så er der heldigvis rigeligt med bøger at gå i gang med. Serien er for nu oppe på hele 13 bøger, hvoraf Eliot har slugt de første fire og sekseren på ingen tid.
Indlægget Jeff Kinney: Wimpy Kid/Svederen & Nok er nok blev først udgivet på Skriv for livet.


