What do you think?
Panic #1
Panic
Goodreads Choice Award
Nominee for Readers' Favorite Young Adult Fiction (2014)Panic began as so many things do in Carp, a dead-end town of 12,000 people in the middle of nowhere: because it was summer, and there was nothing else to do.
Heather never thought she would compete in Panic, a legendary game played by graduating seniors, where the stakes are high and the payoff is even higher. She’d never thought of herself as fearless, the kind of person who would fight to stand out. But when she finds something, and someone, to fight for, she will discover that she is braver than she ever thought.
Dodge has never been afraid of Panic. His secret will fuel him, and get him all the way through the game, he’s sure of it. But what he doesn't know is that he’s not the only one with a secret. Everyone has something to play for.
For Heather and Dodge, the game will bring new alliances, unexpected revelations, and the possibility of first love for each of them—and the knowledge that sometimes the very things we fear are those we need the most.
Heather never thought she would compete in Panic, a legendary game played by graduating seniors, where the stakes are high and the payoff is even higher. She’d never thought of herself as fearless, the kind of person who would fight to stand out. But when she finds something, and someone, to fight for, she will discover that she is braver than she ever thought.
Dodge has never been afraid of Panic. His secret will fuel him, and get him all the way through the game, he’s sure of it. But what he doesn't know is that he’s not the only one with a secret. Everyone has something to play for.
For Heather and Dodge, the game will bring new alliances, unexpected revelations, and the possibility of first love for each of them—and the knowledge that sometimes the very things we fear are those we need the most.
408 pages, Hardcover
First published March 4, 2014
About the author
Lauren Oliver
61 books118k followersLauren Oliver is an author, screenwriter, and media entrepreneur. She is the author of the upcoming novels THE GIRL IN THE LAKE (June 1, 2026) and its sequel, THE SLEEPWALKER (May 5, 2027). Her previous works include multiple New York Times bestselling novels for teens, including Before I Fall (which spent seventeen weeks on the list and was adapted into a feature film released by Open Road), the Delirium trilogy (a two-million-copy-selling dystopian series translated into thirty-five languages), and Panic, which she later adapted into the streaming TV show on Amazon Prime of the same name, for which she wrote every episode and served as Executive Producer. Along the way, Lauren founded the IP company StoryGiants and helped to package and edit nearly one hundred other novels. She is also the co-founder of Incantor AI, a self-scaling digital media engine built on a new and proprietary foundational model of artificial intelligence that respects copyright by providing both IP attribution and royalty shares to contributing sources. Raised in Westchester, New York, Lauren attended the University of Chicago and got her MFA from NYU. She now divides her time between Maryland and Los Angeles. Subscribe to my Substack! laurenoliverbooks.substack.com
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 1 of 1 review
February 24, 2014
Jeg skal være den første til at indrømme at jeg havde ret høje forventninger til Panic. Jeg købte den i en periode hvor mange jeg kender læste den og roste den til skyerne, men der gik noget tid før jeg selv fik den læst. I den tid var forventningerne ikke dalet, men da jeg sad i Gatwick lufthavn og afsluttede den under min ventetid på mit fly, vendte jeg den sidste side og havde følelsen af at jeg havde fået fat i en solid, udmærket 3-stjernet bog. Og det i sig selv er ikke skidt, jeg havde bare forventet mere.
I sig selv er Panic en interessant ide, og det var da også dét der tiltalte mig i første omgang. Plottet er enhver forældres værste mareridt; teenagere der risikerer deres liv i et spil der kan have døden til følge, for til gengæld at have chancen for at vinde en usigelig bunke penge. Spillet hedder Panic og der spilles på alle deltageres frygt, lige fra brændende huse, eksploderende biler og blindebuk over en trafikeret vej.
Der hvor ideen om spillet stak af for mig, er årsagen til at det overhovedet eksisterer. Spillet i sig selv havde jeg det virkelig godt med, jeg elskede ideen. Men bogen er ikke sat i en fremtidsagtig verden, men i en lille flække i noget der sagtens kunne være vores tid. Her har en eller anden galning fået ideen i første omgang og nu er det en årlig tradition at alle teenagere tvinges til at betale et dagligt bidrag til spillet gennem hele året, indtil det afholdes i sommerferien. Der stod jeg altså af. Det er nok den tåbeligste årsag jeg kunne finde til at afholde et sådan spil. Hvor fanden er forældrene i den flække?
Historien fortælles fra to forskellige synsvinkler. Heather er datter af en alkoholiseret og stofmisbrugende mor, og er vant til at tage sig af sine 12årige lillesøster Lily. Da et brud med hendes kæreste får hende til at tilmelde sig Panic, sætter hun sig for at vinde spillet og sørge for at give sig selv og Lily et bedre liv. Indtil her var jeg ret godt med på Heathers historie og personlighed. Jeg syntes godt om hende, og jeg kunne faktisk godt følge hende langt hen af vejen. Det var så indtil hun stikker af sammen med sin søster, og i stedet for at benytte sig af sine venner, så bor de i en kold bil på en skrotplads, mens hun arbejder med tigere for en gammel dame (det er ok hvis du tænker wtf, det gjorde jeg også!) og lillesøsteren tøffer rundt for lud og koldt vand. Der røg min forståelse helt og aldeles og jeg synes faktisk at Heather blev røvirriterende. Hun blev klynkende og selvcentreret i en sådan grad at man grublede lidt over hvordan hun kunne have tid til at deltage i spillet, for bare klynken.
Dogde er den anden fortæller. Han er byens enspænder og bemærkes aldrig af nogen, men holder sig også for sig selv, når han bevæger sig udenfor hjemmet i slummen. Her bor han med sin mor og søster, der er lam i benene. Dogde har i modsætning til Heather planlagt sin deltagelse i Panic, og han er klar til at vinde, klar til at få den ultimative præmie: Hævn!
Dogde var ikke just den perfekte personlighed, sådan rent moralsk, men det være sagt, så kunne jeg ret godt lide ham og langt hen af vejen kunne jeg godt sætte mig i hans sted. Det jeg undrede mig over ved ham, undrede mig faktisk også ved Heather: Hvis alle teenagere tvinges til at betale til det her spil, hvordan filen får teenagere som de her to så råd til det? Hvis man lever med en alkoholisk mor uden arbejde eller bor i slummen og ikke har råd til lægeregninger, hvordan får man så råd til at betale en dollar om dagen (tror jeg det var) til et spil som Panic?
Lauren Oliver er en forfatter jeg har et meget svingende forhold til, men overordnet set er ret glad for og holder godt øje med. Som sagt var jeg ret glad for selve ideen bag Panic, og sproget passede mig også fint. Historien var rimelig letlæselig, men også en god pageturner med en god rytme mellem de forskellige opgaver i spillet og så det daglige liv der flettede sig udenom og naturligvis var nødvendigt for at det hele hang sammen, og man fik oplysninger om persongalleriet udleveret. På trods af at jeg ikke var stor fan af Heather i den sidste del af bogen, så er jeg alligevel ret glad for Lauren Olivers tendens til at lave et persongalleri hvor der er plads til fejl og menneskelige egenskaber. Ingen af personerne er perfekte, de begår fejl flere gange og har også mindre flatterende sider der bliver vist frem, og det kan jeg egentlig godt lide.
Jeg nød læsningen af Panic og tror på at det er en rigtig god teenagebog, men som lidt ældre læser, eller blot en meget rutineret læser af genren, så tror jeg at man - som jeg - vil bemærke de fejl og huller der er i historien, og det trækker trods alt lidt ned i den samlede karakter.
Læs alle anmeldelser her
I sig selv er Panic en interessant ide, og det var da også dét der tiltalte mig i første omgang. Plottet er enhver forældres værste mareridt; teenagere der risikerer deres liv i et spil der kan have døden til følge, for til gengæld at have chancen for at vinde en usigelig bunke penge. Spillet hedder Panic og der spilles på alle deltageres frygt, lige fra brændende huse, eksploderende biler og blindebuk over en trafikeret vej.
Der hvor ideen om spillet stak af for mig, er årsagen til at det overhovedet eksisterer. Spillet i sig selv havde jeg det virkelig godt med, jeg elskede ideen. Men bogen er ikke sat i en fremtidsagtig verden, men i en lille flække i noget der sagtens kunne være vores tid. Her har en eller anden galning fået ideen i første omgang og nu er det en årlig tradition at alle teenagere tvinges til at betale et dagligt bidrag til spillet gennem hele året, indtil det afholdes i sommerferien. Der stod jeg altså af. Det er nok den tåbeligste årsag jeg kunne finde til at afholde et sådan spil. Hvor fanden er forældrene i den flække?
Historien fortælles fra to forskellige synsvinkler. Heather er datter af en alkoholiseret og stofmisbrugende mor, og er vant til at tage sig af sine 12årige lillesøster Lily. Da et brud med hendes kæreste får hende til at tilmelde sig Panic, sætter hun sig for at vinde spillet og sørge for at give sig selv og Lily et bedre liv. Indtil her var jeg ret godt med på Heathers historie og personlighed. Jeg syntes godt om hende, og jeg kunne faktisk godt følge hende langt hen af vejen. Det var så indtil hun stikker af sammen med sin søster, og i stedet for at benytte sig af sine venner, så bor de i en kold bil på en skrotplads, mens hun arbejder med tigere for en gammel dame (det er ok hvis du tænker wtf, det gjorde jeg også!) og lillesøsteren tøffer rundt for lud og koldt vand. Der røg min forståelse helt og aldeles og jeg synes faktisk at Heather blev røvirriterende. Hun blev klynkende og selvcentreret i en sådan grad at man grublede lidt over hvordan hun kunne have tid til at deltage i spillet, for bare klynken.
Dogde er den anden fortæller. Han er byens enspænder og bemærkes aldrig af nogen, men holder sig også for sig selv, når han bevæger sig udenfor hjemmet i slummen. Her bor han med sin mor og søster, der er lam i benene. Dogde har i modsætning til Heather planlagt sin deltagelse i Panic, og han er klar til at vinde, klar til at få den ultimative præmie: Hævn!
Dogde var ikke just den perfekte personlighed, sådan rent moralsk, men det være sagt, så kunne jeg ret godt lide ham og langt hen af vejen kunne jeg godt sætte mig i hans sted. Det jeg undrede mig over ved ham, undrede mig faktisk også ved Heather: Hvis alle teenagere tvinges til at betale til det her spil, hvordan filen får teenagere som de her to så råd til det? Hvis man lever med en alkoholisk mor uden arbejde eller bor i slummen og ikke har råd til lægeregninger, hvordan får man så råd til at betale en dollar om dagen (tror jeg det var) til et spil som Panic?
Lauren Oliver er en forfatter jeg har et meget svingende forhold til, men overordnet set er ret glad for og holder godt øje med. Som sagt var jeg ret glad for selve ideen bag Panic, og sproget passede mig også fint. Historien var rimelig letlæselig, men også en god pageturner med en god rytme mellem de forskellige opgaver i spillet og så det daglige liv der flettede sig udenom og naturligvis var nødvendigt for at det hele hang sammen, og man fik oplysninger om persongalleriet udleveret. På trods af at jeg ikke var stor fan af Heather i den sidste del af bogen, så er jeg alligevel ret glad for Lauren Olivers tendens til at lave et persongalleri hvor der er plads til fejl og menneskelige egenskaber. Ingen af personerne er perfekte, de begår fejl flere gange og har også mindre flatterende sider der bliver vist frem, og det kan jeg egentlig godt lide.
Jeg nød læsningen af Panic og tror på at det er en rigtig god teenagebog, men som lidt ældre læser, eller blot en meget rutineret læser af genren, så tror jeg at man - som jeg - vil bemærke de fejl og huller der er i historien, og det trækker trods alt lidt ned i den samlede karakter.
Læs alle anmeldelser her
Displaying 1 - 1 of 1 review