Dark Spring

by Unica Zürn, Caroline Rupprecht (Translator)

Dark Spring is an autobiographical coming-of-age novel that reads more like an exorcism than a memoir. In it author Unica Zurn traces the roots of her obsessions: The exotic father she idealized, the "impure" mother she detested, the masochistic fantasies and onanistic rituals which she said described "the erotic life of a little girl based on my own childhood." Dark Spring is the story of a young girl's simultaneous introduction to sexuality and mental illness, revealing a different aspect of the "mad love" so romanticized by the (predominantly male) Surrealists. Unica Zurn (1916-1970) emigrated in 1953 from her native Berlin to Paris in order to live with the artist Hans Bellmer. There she exhibited drawings as a member of the Surrealist group and collaborated with Bellmer on a series of notorious photographs of her nude torso bound with string. In 1957, a fateful encounter with the poet and painter Henri Michaux led to the first of what would become a series of mental crises, some of which she documented in her writings. She committed suicide in 1970--an act foretold in this, her last completed work.

Genres: Fiction, German Literature, Germany, Horror, Literature, Classics, Novels

128 pages, Paperback

First published January 1, 1969

About the author

Unica Zürn was a German author and painter. She is remembered for her works of anagram poetry, exhibitions of automatic drawing, and her photographic collaborations with Hans Bellmer.

Reviews

[Mads]

Den bedste og grummeste slutning, jeg nogensinde har læst.

[Asta Olivia]

dybt urovækkende bog, mørk, desperat, men pakket ind i barnets længselsfulde og romantiske blik. en bog, der efterlader én i al dens mørke.

[Jane]

"Chancen for at elske for evigt og med samme styrke altid har kun den, der elsker uden håb."

[Rasmus Festerling]

Smuk som en feberdrøm. Læs den om aftenen. Men lad være med at læse Olga Ravns efterord, da det uden samtykke reflekterer over bogen på dine vegne.

[Nanna]

Chokerende, gribende - en lille rejse fra start til slut. Tror den skal genlæses før jeg reelt ved hvor jeg står med den, MEN hvis man holder af Spring Awakening er det her mere eller mindre et must read (dog skal man være obs på at denne er mindst ligeså ubehagelig som SA, hvis ikke mere).

[Laura Balle]

Wow. Vild og mørk kortroman. Meget mørk. Sikke en tekst; meget tydeligt skabte billeder, dunkle temaer om erotik, undertrykkelse, opvækst, køn, og isolation. Hvordan har Zürn overhovedet nået at skabe så klare rum og karakterer og nå omkring så mange temaer på så få sider?
Vanvittigt. Fantastisk.
Jeg er stadig helt rystet over slutningen.

[Sigrid]

havde lidt en fornemmelse af purpurrød velour hele bogen igennem, meget skræmmende historie, voldsom og frygtindgydende, frastødende. pigen er så levende et væsen, jeg kunne godt fornemme alle hendes sanser også, fortællingen troværdig og symbolsk uden at være for åbenlys, på trods af (måske på grund af) frastødelse meget meget smuk

[Frederik Laust]

Jeg tror ikke helt jeg kan give den her bog en rating

Den er voldsom, og jeg forstod den ikke ved min gennemlæsning. Jeg fangede ikke hvor den ville hen, og jeg synes generelt skrivestilen ikke var særlig god. For mig virker det lidt klodset og forhastet.

Der er så et heldigt lille afterword af en hvis Olga, som gav mig et indblik i en fortolkning af historien, hvilket gjorde det hele langt bedre.

Et perspektiv jeg nogen gange kan glemme, når jeg tænker over en historie, er forfatterens perspektiv, og hvordan de til tider bruger de her historier, til at udforske personlige problemer og dilemmaer. Det hjalp Olga mig med at forstå lidt, og det samme gjorde Chi Ta-Wei, da jeg var så heldig at ham snakke til Bogforum 2023, faktisk samme sted jeg købte bogen fordi den så spændende ud, og havde et mega nice omslag 😎

Efter den her og Toni Morrisons ‘The Bluest Eye’ klods op ad hinanden, kan jeg mærke jeg skal bruge et afbræk fra de her voldsom følelsestunge (er det et ord? Giver det mening?) historier, om uopnåeligelighed og smerte.

(Føler ikke de her ting jeg skriver giver mening, ngl, føler bare jeg skriver noget i brøkdele, så jeg kan fremkalde det igen når jeg læser mit review i fremtiden, men det er aldrig en sammenfattet eller fuldendt tanke føler jeg. Måske jeg bare skal acceptere at de her reviews kun er skrevet med henblik på mig selv 🤷‍♂️)

[Bodil Sixhøj]

Unica Zorns “Mørkt forår” fra 1969 betegnes som en “ikonisk roman” i en omtale af et teaterstykke på det københavnske teater Betty Nansen. Romanen er først oversat til dansk i 2015.
Det er fortællingen om en pige, som vi følger helt fra hendes første år, hvor hun fascineres af sin far, hans stemme, hans krop, hænder, øjne, duft. Hun opdager forskellen mellem piger og drenge ved at se på sin brors krop. Moren frastøder hende. Hun opdager sin egen krop, at der sker noget, når hunden slikker hende mellem benene. Hun udforsker sin seksualitet, drages mod drenge, mænd - og mod noget destruktivt, straffende, nedgørende, tilintetgørende, lidelse… Hun undersøger, hvad kærlighed er, forelskelse er lidelse, overgivelse. Pigen er uendeligt ensom med sine følelser, fornemmelser og erfaringsindsamling.
At det ender fatalt, har hendes bror direkte andel i - overgreb, sladren, misundelse, straf, jalousi. Og det ender fatalt. “At læse Zürn er som at tvinges til at betragte et forfærdeligt biluheld…”, skriver Olga Ravn. “Ulykke er penetration hos Zürn, et snit, et spring ud i intetheden…

I et efterskrift skriver Olga Ravn om sin oplevelse med romanen men også om Unica Zürns skæbne, der på linje med Tove Ditlevsen, Silvia Plath m.fl. Betaler dyrt for at være kvindelig kunstner.

[niels munk]

Det her værk var så mørkt og så grumt og så smukt.
Jeg var netop blevet færdig med Glasklokken af Sylvia Plath, og blev uvidende rakt videre til Unica Zürns hænder. Jeg ved det lyder dumt, jeg havde ikke lige set at der er en tematik i de to værker der går igen. Det forklarede Olga Ravns smukke efterord mig til gengæld.

Vi følger i Mørkt Forår en ung pige i Tyskland som vokser op, med så meget kærlighed, og så meget mørke. En far der aldrig er hjemme og en mor der har manglende interesse for sine børn.
Portrættet af denne pige og hendes opvækst er det der gør bogen. De store følelser barnet besidder, den store verden som man kan være fanget i. Hvor meget man kan se, men selv bliver man glemt.

Jeg vil ikke beskrive for meget. Jeg læste bogen hurtigt og intest, ligesom barndommen kan føles når man ikke har den i sine hænder mere.
Jeg vil gerne anbefale den.
Den er en hård omgang.

[Isabel Havndrup Aackmann]

Enten var jeg en pige med et ekstraordinært mørkt sind eller også skildrer Zürn den universelle oplevelse af at vokse op som pige klivskarpt. Store følelser og større uvidenhed. Troen på alting er permanent og du har regnet det hele ud i en alder af 12. Olga Ravns epilog med henvisninger til Ditlevsen og Plath er skræmmende rammende.

[Peter Ellermann]

En dejlig og let flydende tekst, med en mørk undertone i sig, og en tragisk afslutning.
Olga Ravns efterord formår at perspektivere og intellektualisere teksten.
Flere bøger fra Forlaget Sidste Århundrede, tak!

[Mantis Tobaggan]

På blot 66 sider er Mørkt Forår en kort forestilling, og formår at kommunikere en potent fortælling om kvindeligt og ungdommelig begær, om undertrykkelse, misbrug, isolation og den ultimative modstand. Fortællingen når aldrig højder, der får den til at skille sig særligt ud på bogreolen.

[Maria]

Læst i forbindelse med litteratur undervisning på RH.

[Louise]

Mørk, barsk, sørgelig, stærk. Av mit hjerte 3

[Sara Brygger]

Som at tage noget, de fleste børn fortrænger med tiden, og forstørre det så grotesk op at alle kan se det med det fordømmende voksenblik. Det er en vild optik.

[Alfie Beier]

Smuk, rørende og meget barsk bog!

[Lucas]

FIk det rimelig ube, men det var rimelig fedt

[Daniella Contreras]

3,5/5. vild bog, meget mørk. dejligt med efterordet, der kan opklare nogle af de spørgsmål, man sidder tilbage med

[Annemette Bladtkramer]

Jeg spejler mig i de forbudte og seksuelle tanker. Hele hendes måde at se verden på, som et "forstyrret" barn er utrolig lærerigt og tarmvridende. Den er bestemt ikke for alle, men kun få forstår hvad fortællingen kan.

[Astrid]

Så mørk og dyster. Så smuk! Virkeligt gribende og præcis.

[Viola Hartmann]

smukt sprog. god rytme. vidunderlig bog.