What do you think?
En landsbydegns dagbog: Med forord af Ida Jessen
St.St. Blicher var en mand med mangfoldige interesser. Han skrev bl.a. om jagt, topografi, politik og humanisme; men han er dog bedst kendt som novellist. Blicher nød ikke den påskønnelse i sin samtid, som han mente at kunne gøre krav på; men eftertiden har i rigt mål værdsat ham for hans digteriske indsats. Han regnes i dag som en af de store danske klassikere, og hans noveller er uovertrufne i dansk digtning. Denne bog indeholder et udvalg af hans bedste og mest kendte noveller.
80 pages, Paperback
First published January 1, 1824
About the author
Steen Steensen Blicher
222 books12 followersSteen Steensen Blicher (11. oktober 1782 i faderens præstegård i Vium – 26. marts 1848) var en dansk præst og forfatter, søn af Niels Gudme Blicher. Han tog embedseksamen fra pastoralseminariet i 1809. Blicher virkede som præst i Thorning og i Spentrup, men er bedst kendt for sine digte, noveller og oversættelser af internationalt kendte værker.
Steen Steensen Blicher (11 October 1782, Vium – 26 March 1848 in Spentrup) was an author and poet born in Vium near Viborg, Denmark.
Blicher was the son of a literarily inclined Jutlandic parson whose family was distantly related to Martin Luther[citation needed].
He grew up in close contact to nature and peasant life in the moor areas of Jutland. After trying his hand as a teacher and a tenant farmer, he at last became a parson like his father and from 1825-1847 served in the parish at Spentrup.
As a clergyman he is said to have been less than inspired. His main interests were hunting and writing. In 1842 he was accused of alcoholism and abandoned from a Cooperation of Danish writers. Many struggles with his superiors the following years led to his dismissal shortly before his death.
He had ten children, (seven sons and three daughters), with his wife Ernestine Juliane Berg whom he married on 11 June 1810.
Blicher is known as the pioneer of the novella in Danish]. From the 1820s until his death he wrote several tales that were published in local periodicals (mostly dealing with his home region), as well as historical and amateur scientific sketches. Much of this work is entertainment but as many as twenty or thirty pieces have been called masterpieces.
In these works he describes human fate in his home region in Jutland, He is often called a tragic and melancholic writer, but he is not without wit and humour.
He is one of the first novelists to make significant use of the unreliable narrator — theme in literature.
(from Wikipedia)
Steen Steensen Blicher (11 October 1782, Vium – 26 March 1848 in Spentrup) was an author and poet born in Vium near Viborg, Denmark.
Blicher was the son of a literarily inclined Jutlandic parson whose family was distantly related to Martin Luther[citation needed].
He grew up in close contact to nature and peasant life in the moor areas of Jutland. After trying his hand as a teacher and a tenant farmer, he at last became a parson like his father and from 1825-1847 served in the parish at Spentrup.
As a clergyman he is said to have been less than inspired. His main interests were hunting and writing. In 1842 he was accused of alcoholism and abandoned from a Cooperation of Danish writers. Many struggles with his superiors the following years led to his dismissal shortly before his death.
He had ten children, (seven sons and three daughters), with his wife Ernestine Juliane Berg whom he married on 11 June 1810.
Blicher is known as the pioneer of the novella in Danish]. From the 1820s until his death he wrote several tales that were published in local periodicals (mostly dealing with his home region), as well as historical and amateur scientific sketches. Much of this work is entertainment but as many as twenty or thirty pieces have been called masterpieces.
In these works he describes human fate in his home region in Jutland, He is often called a tragic and melancholic writer, but he is not without wit and humour.
He is one of the first novelists to make significant use of the unreliable narrator — theme in literature.
(from Wikipedia)
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 24 of 24 reviews
January 1, 2024
My granddad’s favourite book. He read it when he was a young boy and just talking about it makes him tear up ❤️
February 16, 2024
Super fed novelle, elsker stilen og sproget og karaktererne. Dog meget trættende at læse om aftenen, jeg læste den i tre bidder selvom den kun er 35 sider lang, fordi jeg blev for træt til at læse
April 16, 2018
Den franske litteraturteoretiker Gerard Genette skrev om det han kalder hypertekst og hypotekst. En hypertekst er en tekst, der er baseret på en hypotekst - f.eks. er James Joyces Ulysses en hypertekst baseret på hypoteksten Odysseen af Homer. Der kan være mange led i sådan nogen hyper/hypotekster; man kan f.eks. argumentere for, at Harald Voetmanns Syner og fristelser er en hypertekst på Dantes Guddommelige komedie, der er en hypertekst på Vergils Aeniden, der er en (strukturel) hypertekst på Homers Iliaden og Odysseen.
Ok, men hvad har det så med Brudstykker af en landsbydegns dagbog at gøre? Jo, for kort tid siden læste jeg Mette Moestrups Jævnet med jorden, der bygger på Blichers novelle; ligesom Brudstykker består den af 68 dele og handler bl.a. om et kompliceret kærlighedsforhold, den faldne kvinde og den smukke jyske natur. Efter at have læst Jævnet med jorden fik jeg straks lyst til at læse dens hypotekst.
Steen Steensen Blicher hentede til Brudstykker inspiration fra den virkelige historie om Marie Grubbe, som bl.a. H. C. Andersen og J. P. Jacobsen senere har skrevet om - en adelskvinde, der blev skilt af flere omgange og til sidst endte som fattig. I Brudstykker hedder hun Sophie, og hovedpersonen, Morten, forelsker sig hovedkuls i hende. På grund af klasseskellet er det en forelskelse uden håb, men Blicher beskriver den ærligt og følelsesfuldt, som her, hvor Morten og Sophie kører i kane:
"Jeg tog en Tømmestreng i hver Haand, og havde begge mine Arme omkring hende. Jeg holdt dem vidt ud, for ei at komme hende for nær; men hvergang Kanen gav et Slæng, og jeg rørte ved hende, var det ligesom jeg havde rørt ved en varm Kakkelovn. Det kom mig for, at jeg fløi i Luften med hende, og inden jeg vidste det, var vi ved Fussingsøe."
Men ikke kun Morten har lyster; Sophie viser sig at have et forhold med skytten Jens. Det reagerer Morten voldsomt på:
"Du falske Qvinde! Du Potiphars Hustru! [...] mens jeg tilbad dig, mens jeg beskuede dig med Ærefrygt som en hellig Engel, har du bolet med min Medtjener!"
Til sidst i novellen møder Morten Sophie igen efter tredve år. Hun er gift med Jens og er fattig, gammel og vissen. Morten kan ikke tilbageholde en vis snert af skadefryd:
"dersom Nogen efter min Død skulle faa Øie paa denne Journal, skal han dog see, hvorlunde Synden lønner sine Børn."
Det er let at forstå, hvorfor Mette Moestrup har villet skrive et opgør med synet på den faldne kvinde i Brudstykker. Den slags moralisering er ret irriterende. Og Blicher kan ikke undsige sig en stor grad af sexisme. Men det er interessant, at han trods alt fremstiller uretfærdigheden i samfundets reaktion på forskellige slags forhold på tværs af klasseskel: Hvor Sophie får, hvad der bekommer hende for sådan at bole med en tjener, så er det ikke adelige hr. Gyldenløve, der får skyld for at gøre en stuepige gravid; det er igen kvinden, der er syndig:
"Jeg veed ikke, hvordan hun kunne; men hun tager sig Verden let - jeg er ikke af den Natur."
Men af den natur, det er Morten lige netop. Allerede i brudstykket efter går han for første og eneste gang i seng med Sophie og er lykkelig - lige indtil han opdager, at hun også går i seng med Jens. Vi har altså ikke bare at gøre med Blichers egen sexisme (den er der selvfølgelig også, der er trods alt en tekst fra 1824), men også en udstillen af Mortens hykleriske, kristne dobbeltmoral. Han begærer kvinden og ønsker at blive begæret af hende - men samtidig finder han det syndigt, hvis kvinden begærer. Sikke noget rod; det gode gamle luder-madonna-kompleks.
Det fede ved hyper- og hypotekster er, at man som her kan læse dem i "forkert" rækkefølge. De gode hypertekster (som Jævnet med jorden) bliver ikke kun belyst af deres hypotekst, men belyser den også selv. De giver læseren lyst til at gå tilbage til kilden med et nyt udgangspunkt; at have læst Jævnet med jorden åbner op for detaljer i forståelsen af Brudstykker, som jeg nok ikke ville have fanget uden. Så en stor del af læseoplevelsen for mig var ikke kun, at novellen er velskrevet - det er den, omend sproget har lidt let ved at forfalde til klicheer (mindst to gange ryster Morten "som et Espeløv") - men også at have læst et nutidigt "svar", der netop ikke kun er et svar, men også en åbning, en begyndelse, for læsningen af den tekst, den besvarer.
http://endnuenbogblog.blogspot.dk/
Ok, men hvad har det så med Brudstykker af en landsbydegns dagbog at gøre? Jo, for kort tid siden læste jeg Mette Moestrups Jævnet med jorden, der bygger på Blichers novelle; ligesom Brudstykker består den af 68 dele og handler bl.a. om et kompliceret kærlighedsforhold, den faldne kvinde og den smukke jyske natur. Efter at have læst Jævnet med jorden fik jeg straks lyst til at læse dens hypotekst.
Steen Steensen Blicher hentede til Brudstykker inspiration fra den virkelige historie om Marie Grubbe, som bl.a. H. C. Andersen og J. P. Jacobsen senere har skrevet om - en adelskvinde, der blev skilt af flere omgange og til sidst endte som fattig. I Brudstykker hedder hun Sophie, og hovedpersonen, Morten, forelsker sig hovedkuls i hende. På grund af klasseskellet er det en forelskelse uden håb, men Blicher beskriver den ærligt og følelsesfuldt, som her, hvor Morten og Sophie kører i kane:
"Jeg tog en Tømmestreng i hver Haand, og havde begge mine Arme omkring hende. Jeg holdt dem vidt ud, for ei at komme hende for nær; men hvergang Kanen gav et Slæng, og jeg rørte ved hende, var det ligesom jeg havde rørt ved en varm Kakkelovn. Det kom mig for, at jeg fløi i Luften med hende, og inden jeg vidste det, var vi ved Fussingsøe."
Men ikke kun Morten har lyster; Sophie viser sig at have et forhold med skytten Jens. Det reagerer Morten voldsomt på:
"Du falske Qvinde! Du Potiphars Hustru! [...] mens jeg tilbad dig, mens jeg beskuede dig med Ærefrygt som en hellig Engel, har du bolet med min Medtjener!"
Til sidst i novellen møder Morten Sophie igen efter tredve år. Hun er gift med Jens og er fattig, gammel og vissen. Morten kan ikke tilbageholde en vis snert af skadefryd:
"dersom Nogen efter min Død skulle faa Øie paa denne Journal, skal han dog see, hvorlunde Synden lønner sine Børn."
Det er let at forstå, hvorfor Mette Moestrup har villet skrive et opgør med synet på den faldne kvinde i Brudstykker. Den slags moralisering er ret irriterende. Og Blicher kan ikke undsige sig en stor grad af sexisme. Men det er interessant, at han trods alt fremstiller uretfærdigheden i samfundets reaktion på forskellige slags forhold på tværs af klasseskel: Hvor Sophie får, hvad der bekommer hende for sådan at bole med en tjener, så er det ikke adelige hr. Gyldenløve, der får skyld for at gøre en stuepige gravid; det er igen kvinden, der er syndig:
"Jeg veed ikke, hvordan hun kunne; men hun tager sig Verden let - jeg er ikke af den Natur."
Men af den natur, det er Morten lige netop. Allerede i brudstykket efter går han for første og eneste gang i seng med Sophie og er lykkelig - lige indtil han opdager, at hun også går i seng med Jens. Vi har altså ikke bare at gøre med Blichers egen sexisme (den er der selvfølgelig også, der er trods alt en tekst fra 1824), men også en udstillen af Mortens hykleriske, kristne dobbeltmoral. Han begærer kvinden og ønsker at blive begæret af hende - men samtidig finder han det syndigt, hvis kvinden begærer. Sikke noget rod; det gode gamle luder-madonna-kompleks.
Det fede ved hyper- og hypotekster er, at man som her kan læse dem i "forkert" rækkefølge. De gode hypertekster (som Jævnet med jorden) bliver ikke kun belyst af deres hypotekst, men belyser den også selv. De giver læseren lyst til at gå tilbage til kilden med et nyt udgangspunkt; at have læst Jævnet med jorden åbner op for detaljer i forståelsen af Brudstykker, som jeg nok ikke ville have fanget uden. Så en stor del af læseoplevelsen for mig var ikke kun, at novellen er velskrevet - det er den, omend sproget har lidt let ved at forfalde til klicheer (mindst to gange ryster Morten "som et Espeløv") - men også at have læst et nutidigt "svar", der netop ikke kun er et svar, men også en åbning, en begyndelse, for læsningen af den tekst, den besvarer.
http://endnuenbogblog.blogspot.dk/
This entire review has been hidden because of spoilers.
May 17, 2017
Det mest tragiske stykke prosa på dansk, jeg nogensinde har læst. Nogle gange ler man ad den tragi(komi)ske antihelt Morten Vinge; andre gange græder man med ham. For hvor går han dog megen modgang igennem! Søren Kierkegaard skulle have fremhævet, at Morten Vinges tungsind mindede om ham sit eget; således også om mit.
September 21, 2019
Fin lille kærlighedshistorie. Jeg elsker den umådelige naivitet som hovedpersonen besidder både som følge af han velopdragenhed og sin retskaffenhed. Tænk at beskue verden med så kærlige og godtroende øjne som tvinges til at se verden som den er, uretfærdig og barsk.
October 12, 2016
"Frøken Sophie er kommen hjem igen: Hun kom indad Porten som Solen gjennem en Sky; men alligevel skjælvede jeg som et Espeløv. Det er baade Godt og Ondt at være forlibt" Åh, den kærlighed.
March 24, 2017
"Foulum" er mit nye yndlingsord :D
En hurtiglæst historie, som bør læses.
En hurtiglæst historie, som bør læses.
January 5, 2020
Det var en rigtigt fin læsning fordi man følte sig rigtigt "skandaløs" da Morten fortalte historien af Sophie.
May 2, 2025
Jeg må indrømme, at jeg er lidt i vildrede over, hvad jeg skal synes.
Morten Vinge er, i hvert fald som ung, et ulideligt, krukket, hyklerisk skvat. Han er selvretfærdig og moraliserende. Han er en konformistisk medløber. Som gammel er han stadig ulideligt moraliserende og moralsk skadefro på den supernederen måde.
Han har selvfølgelig også som ung et skarpt intellekt, store evner og ungdommens overbevisende og medrivende tro på, at han har fremtiden for sig, mens han som gammel er næsten tilintetgjort af livets hårdhed. Og der er noget rørende, måske endda benovende over at se livets gang fra ungt storhedsvanvid til ældet besindelse på Herren og vished på alts forfængelighed lagt ud på så kort plads. Det afsluttende citat herom fra Salmerne er meget smukt:
“Anlangendes et Menneske, hans Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa skal han blomstre. Naar Vejret farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke mere. Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og til Evighed.”
Det er værd at fundere lidt over. Fx: kommer vejret og miskundheden ikke sammestedsfra?
Det kan være, man behøver alderens distance for at blive sådan rigtig rørt over denne korte bog. Selv have prøvet overgangen fra storhedsvanvid til resignation. Jeg syntes Morten var for usympatisk til at blive rørt over hans skæbne, men det kunne jo ændre sig, når der er blevet lagt lidt yderligere afstand ind imellem mig og min egen ungdoms tro på, at alt kan ske (for mig).
Det kan også være, man skal være snedig nok til at gennemskue, hvad den utroværdige fortæller har skrevet i evt. udeladte brudstykker.
Morten Vinge er, i hvert fald som ung, et ulideligt, krukket, hyklerisk skvat. Han er selvretfærdig og moraliserende. Han er en konformistisk medløber. Som gammel er han stadig ulideligt moraliserende og moralsk skadefro på den supernederen måde.
Han har selvfølgelig også som ung et skarpt intellekt, store evner og ungdommens overbevisende og medrivende tro på, at han har fremtiden for sig, mens han som gammel er næsten tilintetgjort af livets hårdhed. Og der er noget rørende, måske endda benovende over at se livets gang fra ungt storhedsvanvid til ældet besindelse på Herren og vished på alts forfængelighed lagt ud på så kort plads. Det afsluttende citat herom fra Salmerne er meget smukt:
“Anlangendes et Menneske, hans Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa skal han blomstre. Naar Vejret farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke mere. Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og til Evighed.”
Det er værd at fundere lidt over. Fx: kommer vejret og miskundheden ikke sammestedsfra?
Det kan være, man behøver alderens distance for at blive sådan rigtig rørt over denne korte bog. Selv have prøvet overgangen fra storhedsvanvid til resignation. Jeg syntes Morten var for usympatisk til at blive rørt over hans skæbne, men det kunne jo ændre sig, når der er blevet lagt lidt yderligere afstand ind imellem mig og min egen ungdoms tro på, at alt kan ske (for mig).
Det kan også være, man skal være snedig nok til at gennemskue, hvad den utroværdige fortæller har skrevet i evt. udeladte brudstykker.
July 15, 2026
Jeg var lidt spændt på, om den overhovedet ville kunne give mig en læseoplevelse - dels fordi jeg ikke kendte synderligt til værket, den er over 200 år gammel, og det, forventede jeg, ville sætte sig i både sprog og handling. Men jeg blev glædeligt overrasket. Udgaven er fra Gyldendals Klassikere med forord af Ida Jessen, 2017. Og Morten Vinge er en karakter, der ganske vist er rundet af sin tid med de lidt besynderlige tilnærmelser, hvor der lægges meget vægt på fx størrelsen af det kagestykke, man bliver givet. Hans indre liv ligner til forveksling et, som man ville kunne finde i en bog fra i dag, men det er langt bedre beskrevet - det var, som om man var bedre til at bruge sprogets afkroge dengang. En god læseoplevelse.
November 25, 2024
Selv om det nu er 200 år siden, Blicher skrev En landsbydegns dagbog, er den meget moderne i sin indsigt i menneskers natur.
Morten Vinge, der er så lærenem og dygtig til latin og drømmer om at blive præst i Foulum, hvis bar præstens søn Jens kunne blive biskop i Viborg, må helt ændre planer, da først hans læremester, Jens’ far og derpå også hans egen far dør. Morten må tage tjeneste på herregården Tjele hos herskabet der. her taler man fransk, hvad Morten ikke forstår, men kort efter har han købt en stor stak bøger, heriblandt en fransk lærebog, og så lytter han ved døren, når mamsellen underviser de fine døtre. Og han får blik for frøken Sophie! Der er så fine beskrivelser af, hvordan han kigger på hende, kører med hende i kanen osv. Desværre er frøkenen mere interesseret i Jens, der er blevet skytte på herregården. det finder Morten dog først ud af ved en tilfældighed, da der er blevet byttet om på værelserne, og frøkenen kommer til ham om natten i den tro, at det er Jens. Stor skandale! Jens må flygte men henter frøken Sophie, og så går herremanden i seng og dør snart efter. Morten Vinge, der tidligere også har fulgt den unge junker til København, hvor han døde, melder sig nu som soldat i svensk tjeneste. Siden ender han i Sibirien som pelsjæger. Da han omsider vender hjem til Danmark, har han intet. Han får husly hos et herskab på en herregård på Lolland - og da han er kommet til sig selv og har kræfter til at gå ture, møder han Jens og frøken Sophie. Jens er fordrukken, og Sophie er hærget og grim og ligger på knæ og luger. Morten bliver helt chokeret. senere får han ved herremandens hjælp mulighed for at vende tilbage til Tjele og derfra til Foulum som degn.
Morten Vinge, der er så lærenem og dygtig til latin og drømmer om at blive præst i Foulum, hvis bar præstens søn Jens kunne blive biskop i Viborg, må helt ændre planer, da først hans læremester, Jens’ far og derpå også hans egen far dør. Morten må tage tjeneste på herregården Tjele hos herskabet der. her taler man fransk, hvad Morten ikke forstår, men kort efter har han købt en stor stak bøger, heriblandt en fransk lærebog, og så lytter han ved døren, når mamsellen underviser de fine døtre. Og han får blik for frøken Sophie! Der er så fine beskrivelser af, hvordan han kigger på hende, kører med hende i kanen osv. Desværre er frøkenen mere interesseret i Jens, der er blevet skytte på herregården. det finder Morten dog først ud af ved en tilfældighed, da der er blevet byttet om på værelserne, og frøkenen kommer til ham om natten i den tro, at det er Jens. Stor skandale! Jens må flygte men henter frøken Sophie, og så går herremanden i seng og dør snart efter. Morten Vinge, der tidligere også har fulgt den unge junker til København, hvor han døde, melder sig nu som soldat i svensk tjeneste. Siden ender han i Sibirien som pelsjæger. Da han omsider vender hjem til Danmark, har han intet. Han får husly hos et herskab på en herregård på Lolland - og da han er kommet til sig selv og har kræfter til at gå ture, møder han Jens og frøken Sophie. Jens er fordrukken, og Sophie er hærget og grim og ligger på knæ og luger. Morten bliver helt chokeret. senere får han ved herremandens hjælp mulighed for at vende tilbage til Tjele og derfra til Foulum som degn.
This entire review has been hidden because of spoilers.
October 15, 2025
Stærkt. Men er det en tragedie. Blot fordi, han aldrig får den, han drømmer om, hvilket jo omvendt også betyder, at han bliver sparet for et mareridt. Eller blot fordi, han ikke får succes i livet, omend han lever livet og oplever en masse, noget som gør ham godt, noget som gør ham ondt. Måske er det bare beskrivelsen af et liv. Almindeligt og gennemsnitligt. Eller lige over. Bare ærgerligt at 'Fragmenter' er fjernet fra titlen. Og, at Ida Jessens forord, udmærket som det ellers er, ikke kan holde sig i skindet ift. slutningen og fortællingens clou.
September 11, 2014
Smart og kjenslevar. Likande. Førre lydbok eg høyrta avslutta med å snakke om kor viktig Ovid hadde vore for litteraturen slik vi kjenner han, og i denne er han jaggu direkte omtalt.
January 31, 2015
“En kold Vind havde vi lige imod, den blæste hendes søde Aande tilbage - jeg slugte den som Vin - ak, jeg Daare!”
Den smukkeste novelle jeg har læst.
Den smukkeste novelle jeg har læst.
Read
April 1, 2020Danskundervisning :)
September 27, 2020
Hurtigt læst men uhyggelige læsning.
Misundelse er virkelig en synd.
Misundelse er virkelig en synd.
This entire review has been hidden because of spoilers.
September 18, 2021
Loved it. The only critic I have is that I would wish it was longer:)
June 20, 2026
Hvis man tænker at S.S.Blicher er en kedelig gammel starut, så tager man så inderligt fejl.
En Landsbydegns Dagbog er så stram og smuk en fortælling, at man over den korte tekst rives aldeles med. Formatet er holdt præcist og det hele er så mesterligt medfølende.
En Landsbydegns Dagbog er så stram og smuk en fortælling, at man over den korte tekst rives aldeles med. Formatet er holdt præcist og det hele er så mesterligt medfølende.
December 22, 2018
3,5 stjerner
October 23, 2025
Fast-paced dramatic book. Lots of good analogies and very relatable. Love is a tricky subject :(
September 8, 2010
I read this book for school, so the poor rating is a reflection of the circumstances under which, I read this. I liked it fine, but having worked with it for a very long time, I feel like the story has sort of.. Lost its importance? If that makes sense? And furthermore, it's never really been my favorite genre (seeing as I'm more of a "fantasy"-lover). But all in all, I like having read this book. Mostly because Steen Steensen Blicher is a very famous Danish author, and I feel like it's important for me, as a dane, to read works by those people we categorize as being our "Best Authors".
November 19, 2012
What I imagine an almost soap-opera would bevin the 18th century. Although there would be slightly more hool-ups in it if it were a soap-opera at its fullest. And yes, I did say 'slightly'!
June 11, 2014
Interesting in a bizarre way and mercifully short (contradictory as this sounds...) Appreciated the sparse style. read it quickly so possibly haven't contemplated it as much as I might have...
Displaying 1 - 24 of 24 reviews