Saxo skriver: Maria Gerhardt var i 00'erne en del af det vilde natklubmiljø. De fleste aftener stod på fest, ballade og champagne i lange baner. De vilde fester står dog i skarp kontrast til den hverdag, som Maria har haft det seneste halvandet år, hvor hun har kæmpet sit livs hårdeste kamp mod en livstruende sygdom, som på kort tid har ødelagt hende indeni. "Der bor Hollywoodstjerner på vejen" er fortællingen om det liv, hun havde, før dén dag i 2013 og om de dage, der kom derefter. I "Der bor Hollywoodstjerner på vejen" kan du blandt andet læse, hvordan det var at gå fra kendt DJ til kræftpatient.
Forlaget skriver: Når jeg går ud efter post er jeg ikke længere syg og fattig. Jeg er millionær. Man bor kun her, if you made it...
Der bor hollywoodstjerner på vejen er Maria Gerhardts voldsomt personlige beretning om at vente på een kvinde i femten år. Få hende og kort efter blive ramt af en altædende, livstruende sygdom.
Der bor hollywoodstjerner på vejen er en kærlighedshistorie, der spænder over to årtier. Den starter i en lejlighed på den yderste venstrefløj i midten af 90'erne, foregår på dansegulve, til efterfester, på tomandshånd, i taxaer, i Hellerup, for så at tage et langt ophold på Rigshospitalet afdeling 4262. I 2013 blev hun diagnosticeret med kræft. Alt imens hendes liv passerede revy, skrev hun filmen om sit liv.
Maria Gerhardt er bedre kendt under dj aliasset Djuna Barnes, der i 00'erne spillede alle weekender væk i København, Berlin, Reykjavik og New York. I 2013 blev hun diagnosticeret med kræft.
Maria Gerhardt debuterede med bestselleren Der bor Hollywoodstjerner på vejen i 2014. Året efter kom digtsamlingen Amagermesteren, som vandt Politikens litteraturpris. I 2017 udkom hendes tredje bog, Transfervindue.
Når Maria Gerhardt ikke skrev bøger, arbejdede hun med musik og følelser, under dj aliasset Djuna Barnes.
At man har oplevet mere end de fleste gennem livet, gør ikke nødvendigvis at man er i besiddelse af et sprog til at formidle sine oplevelser med. En del af denne bog burde være blevet i dagbogen. På den anden side har den alt det en bestseller skal have: krig (mod kræften) og kærlighed til en smuk kvinde. Det virker lidt som om, jeg'et holder en trodsig "jeg-er-bare-så-cool-selvom-jeg-ikke-lader-mig-mærke-med-det-distance" til både læseren og stoffet. Der hvor det bliver rigtig godt, er når denne distance falder en smule sammen og sproget alligevel får lov til at overtage: "Hver morgen starter med blod. Det ligger på vasken og på puden. Det gør mine omgivelser forlegne. Min far siger det med en lille stemme: "Du bløder," siger han. Hvis jeg børster mine tænder, siver det ud gennem mit betændte tandkød. Hvis jeg pudser min næse, opgiver mine slimhinder. Hvis jeg går på toilettet, rødt chok. Alt er drama, alt er krop." (s. 95)
Læste og slugte den hele på en dag. Så smukt en dobbelsiddet fortælling, om altopslugende kærlighed og altopslugende sygdom. Meget meget anbefalingsværdigt.
Maria Gerhardt is a Danish DJ and column writer. This book is a memoir. It tells the story of her battle with cancer. But at the same time it is a love story about the relationship with her partner.
To be honest I had really low expectations for this book. The title alone. 'Der bor hollywoodstjerner på vejen' ('Hollywood stars live on the road') is a really unfortunate title for a book. Also I thought it was just going to be a depressing cancer story. But OH it is so much more than this!
It is a story about health and sickness, love and friendship, growing up, insecurities and triumph... basically about the human experience! It is told in such a universal and humane way that I think most people will be able to relate to it.
There are two timelines in the story - a present and a past, which are told interchangeably. The differing timelines work really well throughout most of the story. But at the end they seem to morph into four different timelines, which is just too many to keep track off at the same time.
A great book that caught me completely off guard. Good writing style, language and pacing. Definitely a book I would recommend... but primarily to other Danes. Many things, places and people in this book are described in an implicit way - because it is presumed that the audience knows the context. I think this might be frustrating to a reader coming from a different context.
Nogle gange virker den selviscenesættende og arrogant (I guess?), og det tror jeg godt, Maria Gerhardt selv var klar over, da hun skrev den. Men hun ER virkelig intelligent, og når hun skriver om sin sygdom er det råt, upoleret og rørende.
Hvorfor har jeg først hørt om Maria Gerhardt, inden for de sidste par måneder? Jeg har vist været lidt for meget i min fantasyboble, men meget glad for jeg har opdaget forskellige genre.
Nå ikke mere bladren, "Der bor Hollywoodstjerner på vejen" er en fantastisk bog. Jeg har læst bøger i den forkerte rækkefølge, jeg startede med Transfervindue, så for mig har Gerhardt gjort det endnu en gang. Bogen er virkelig god, med sin helt egen stemme. Når du læser, føler du at du er med til samtaleren på Riget med Maria, og du føler med hende, når hun ikke får sin Rosa gang på gang. Når man har læst begge bøger, kan det mærkes at Maria har mere energi i denne bog.
Hun skriver på en måde jeg personligt ikke har set før og jeg elsker det. Hendes tekster er ikke helt lige til, og du skal tænker over hvad hun siger. De er ikke lange, men de siger en masse.
Fantastisk og rammende beskrivelse af Marias eget kræftsygdomsforløb. Jeg var selv kræftpatient og i behandling, da jeg læste bogen. Beskrivelsen af fx. måden man sidder og venter på strålebehandling i Rigshospitalets kælder, måden man har det på, når man får kemo oppe på afdelingen, samtalerne med lægerne... det hele er som taget ud af virkeligheden. Samtidig en fin fortælling om hvordan man oplever at komme fra noget der ligner provinsen (Dragør / Amager) og udfordringerne med at passe ind i kærestens miljø i Hellerup. Bogen er hurtigt læst, det er en "lille" bog - men jeg kan anbefale på den varmeste.
Dette er en utrolig rørende, barsk og smuk beretning, om et liv der ændres pludseligt. Om sygdom og sorg, men også om kærlighed og viljen til at leve videre. Maria Gerhardt fortæller poetisk og levende om alt dette, mens hun maler med sproget og tryllebinder læseren, med sin styrke og ligefremhed. En stærk og ganske fremragende roman, som jeg sent skal glemme.
I was so surprised by this book. It was a declaration of love and a description of an awful disease at the same time. It was really beautiful and unlike anything other that I have read. Tough, romantic and real.
Jeg kastede mig ud i "Der bor Hollywoodstjerner på vejen" ved en tilfældighed, uden forudgående viden til hverken tema, hvem Maria Gerhardt er eller noget om nogen ting. Således ganske uoplyst (også i denne sammenhæng) var jeg længe i tvivl om hvorvidt jeg læste fiktion eller ej - på et tidspunkt slog jeg bogen op og konstaterede at Maria Gerhardt=Djuna Barnes og så faldt tiøren. Det gjorde ikke bogen mindre trist eller mindre interessant eller fængende eller sprogligt ekvilibristisk!
Det liv som i virkeligheden mangler nu efter Marias død er fremherskende og sprudlende på siderne. Sproget ånder, emmer og sitrer af energi, følelser, empati, mindreværd, overskud, vilje, gejst, distance og alt muligt andet, som gør os menneskelige.
Bogen forekommer ærlig i sit udtryk og sprogligt meget, meget gennemarbejdet.
Det er en trist fortælling - for mig at se ligger tragedien (selvfølgelig) i tabet af liv og familie, men jeg finder det også ualmindeligt nedslående at gå i 15 år og vente på den kærlighed, som er liiiige der tæt på.
For mig var det helt grundlæggende en fornøjelse at blive overrasket og absolut anbefalelsesværdig læsning!
Fin bog, som dog slet ikke er ligeså stringent og flydende i sit sprog som sin efterfølger (Transfervindue). Bogen gjorde slet ikke indtryk på mig i samme grad som Maria Gerhardts sidste bog, som jeg ofte tænker på.
Jeg brød mig ikke om det skiftende perspektiv mellem nutid og fortid. Jeg var mest opslugt af bogen, når Gerhardt fortalte om sit kræftforløb, men flashbackene til mødet med og forelskelsen i Rosa fangede mig slet ikke. De gjorde tværtimod, at bogen blev for flyvsk og overfladisk (fordi Gerhardt valgte at fortælle to sideløbende historier i stedet for at gå i dybden med én af dem). Derudover er det tydeligt, at Gerhardt, siden udgivelsen af sin debutroman, er blevet en dygtigere forfatter, for Transfervindue er en meget bedre læseoplevelse end Der bor Hollywoodstjerner på vejen.
For én som har været væk fra den danske litteratur-scene (til fordel for den engelske) i næsten 8 år, og kun stille og roligt er på vej tilbage igen, havde jeg glemt, hvor godt det egentlig kan være.
Bogen er hurtigt læst. Der er få sætninger, og de er korte og delt op i en masse mindre afsnit. Men de siger lige netop det, de skal sige. Gerhardt formår at udvælge de nødvendige ord og skære resten fra, og resultatet er en nærmest poetisk roman. Og så er den både hjerteskærende og livsbekræftende på én gang.
Jeg glæder mig til at læse den nyudkomne Transfervindue!
Maria Gerhardts debutbog, som fortæller historien om dels hendes møde med og forelskelse i Rosa og dels hendes kræftsygdom. Det fungerer rigtig godt med de to tidsperspektiver i bogen - et i nutiden og et i fortiden. Man hepper på Maria og ønsker, at hun får modet til at fortælle Rosa, hvordan hun virkelig føler. Samtidig har man en knude i maven, fordi man ved, hvordan historien ender. Jeg var meget berørt af 'Transfervindue', og denne efterlader mig med samme følelse, følelsen af, hvor uretfærdigt det hele er.
Honest, raw look at late author Maria Gerhardt’s battle with cancer right after she’s finally gotten together with the love of her life.
Heartbreaking when knowing the context and in many ways impossible to put down, since the style and tone encapsulates you from page one, but it’s definitely an inexperienced author that’s still learning her craft.
The book jumps forcedly back and forth between the past love affairs and the present struggles within the health system, and it’s by far the latter which works the best, as the cruel reality of cancer treatment is exposed.
Der er noget underligt over at læse en bog hvor man ved det ender med forfatterens død.
Man sidder næsten og holder vejret - og alligevel er Gerhardts sprog så smukt at man kan fortabe sig i det og næsten glemme angsten og katastrofen der truer hvert øjeblik. Der bliver sat så præcise ord på følelser, med sætninger som "Tænk på, hvor meget du kunne have oplevet sammen med mig. Nu har du i stedet ligget ved siden af hende og spildt 48 timer i en sygeseng". Hvem kan ikke relatere til det? Hun skriver om forelskelse så man føler sig forelsket, og det er den største gave ved at læse denne bog.
den her ramte mig ikke helt på samme måde som hendes anden bog. jeg syntes den har rigtig gode elementer, det er fantastisk hvor råt for usødet hun beskriver sit sygdomsforløb, men tidslinjerne forvirrede mig mere end de gavnede.
Virkelig fin skildring af sygdom og kærlighed, det virker råt og ægte. Stilen er poetisk og meget velskrevet. Gerhardts force ligger i at beskrive stemninger og følelser, videreførelsen af plottet er ikke så vigtig. Jeg kunne godt lide de to tidslinjer, historien blev fortalt i. Derudover synes jeg, at tiltaleformen med 'du', fungerede meget fint, og gjorde teksten intim, man kunne mærke fortællerens kærlighed til Rosa.
Den var slet, slet, slet ikke som jeg havde forventet mig! Havde bare hørt navnet på bogen, og så reserveret den - og ikke tænkt over hvad for en bog det var. Umiddelbart havde jeg gættet på chicklit - men kunne hurtigt fornemme at det ikke var det jeg stod ovenfor.
Historien var tung, tankefuld og alvorlig - men måden bogen var skrevet på forvirret mig til tider. Det var meget "du, vi og jeg" - og syntes det gjorde at bogen blev tung at læse.
Bogen handler bl.a. om: kræft, processen omkring det, kærligheden, jalousi, hverdagen i København, stoffer og fester.
Jeg er ikke så vild med hvordan, bogen er skrevet på. Det er et hårdt emne, men bogen ramte mig slet ikke som den burde. Jeg forventede lidt tårer på kinden hist og her. Den fik ingen tårer ud af mig. Den skuffede mig, må jeg indrømme. Den er okay, men heller ikke mere end det.
Fragmenter af liv før og efter. Fra sprut, stoffer og fest til kærlighed, parforhold og cancer. Der er bidder af sandheder og rigtigt meget holden verden på afstand - og måske også læseren, for hun vil ikke have det pity-party, der ellers er oplagt. Men det lægger måske også den distance til læseren, som gør at det ikke kommer helt ind under huden? (eller måske skulle man have vidst, hvem de kendte var?)
Det er den mest personlige, modige og nøgne fortælling om livet der bare kører der ud af, hvor kærligheden endelig bliver hendes, og hvordan det hele bliver ændret af sygdom. Det er en bog du bør læse.
Som tildligere BC patient er jeg overrasket over at hun beskriver det som det er. Sjove passager hvis man har været tæt på det Københavnske dj miljø. Fin beskrivelse af Keld tolstrup.