In Russia's struggle with Napoleon, Tolstoy saw a tragedy that involved all mankind.
War and Peace broadly focuses on Napoleon’s invasion of Russia in 1812 and follows three of the most well-known characters in literature: Pierre Bezukhov, the illegitimate son of a count who is fighting for his inheritance and yearning for spiritual fulfillment; Prince Andrei Bolkonsky, who leaves his family behind to fight in the war against Napoleon; and Natasha Rostov, the beautiful young daughter of a nobleman who intrigues both men.
As Napoleon’s army invades, Tolstoy brilliantly follows characters from diverse backgrounds—peasants and nobility, civilians and soldiers—as they struggle with the problems unique to their era, their history, and their culture. And as the novel progresses, these characters transcend their specificity, becoming some of the most moving—and human—figures in world literature.
Tolstoy gave his personal approval to this translation, published here in a new single volume edition, which includes an introduction by Henry Gifford, and Tolstoy's important essay `Some Words about War and Peace'.
Lev Nikolayevich Tolstoy (Russian: Лев Николаевич Толстой; most appropriately used Liev Tolstoy; commonly Leo Tolstoy in Anglophone countries) was a Russian writer who primarily wrote novels and short stories. Later in life, he also wrote plays and essays. His two most famous works, the novels War and Peace and Anna Karenina, are acknowledged as two of the greatest novels of all time and a pinnacle of realist fiction. Many consider Tolstoy to have been one of the world's greatest novelists. Tolstoy is equally known for his complicated and paradoxical persona and for his extreme moralistic and ascetic views, which he adopted after a moral crisis and spiritual awakening in the 1870s, after which he also became noted as a moral thinker and social reformer.
His literal interpretation of the ethical teachings of Jesus, centering on the Sermon on the Mount, caused him in later life to become a fervent Christian anarchist and anarcho-pacifist. His ideas on nonviolent resistance, expressed in such works as The Kingdom of God Is Within You, were to have a profound impact on such pivotal twentieth-century figures as Mohandas Gandhi and Martin Luther King, Jr.
Krig og fred fortæller historien om 3 adelsfamillier og deres skæbner gennem napoleonskrigene
Tolstoys karakterer er næsten så flade som de kan blive i en roman af denne størrelse, begivenhedder der burde være skælsettende for vores hovedpersoner (Tab a formue, hjertesorger, mordforsøg osv.) har næsten ingen indflydelse på de berørte og nævnes knap nok senere i romanen, hver gang karaktererne træder ud af deres rammer ryger de hurtigt tilbage igen, de føles nærmere som dukker end rigtige personer af kød og blod, begivenheder der burde være monumentale som Pierres rejse gennem sine godser, Andreas ophold i fangelejren, Denisovs skade og indlæggelse er hurtigt overstået eller ignoreret. Der er virkelig ingen vægt eller tyngde i den verden Tolstoy beskriver og det reflekteres også i dens karakterer. Når Tolstoy skriver er det også pinligt moralsk, han stiller ingen spørgsmål til ondskaben og dem der udøver dem, gør sig intet forsøg på at forstå den, for ham er det bare simpelt dårskab eller mangel på vilje (hvilket ses tydeligt i hans skildringer af Napoleon), de onde får som de fortjener mens de tålmodige altid ender med at blive belønnet, hans koncept af nuance og moralske-gråtoner er rent faktisk ikke-eksisterende, det er ret uforståeligt hvordan man kunne tænke sig at dette skulle være en af de bedste værker i verdenslitteraturen, da det eneste der holder ved romanen er dens skala og ambitioner.
Da jeg for to måneder siden påbegyndte læsningen af Krig og Fred, var det tredje gang jeg forsøgte. Jeg havde lige læst en velskrevet novellesamling, men jeg hungrede efter ambitiøs, stor og krævende litteratur, en fortælling jeg kunne leve i i længere tid. Jeg håbede, Krig og Fred kunne blive en vigtig roman for mig, men jeg har ofte oplevet, at klassikere ikke rammer mig så hårdt, som jeg håber. Det er nu en uges tid, siden jeg vendte sidste side, og jeg har ikke rigtig kunnet læse skønlitteratur siden. Selvom jeg ikke læser Krig og Fred længere, er det stadig den bog, jeg er i gang med. Karaktererne, fortællingen og ikke mindst historiefilosofien i værket lever videre i mit hoved. Jeg er glad for, at jeg gav op de to første gange og ventede til et tidspunkt, hvor jeg var klar til at tage i mod.
Fantastisk bog. Et sandt mesterværk. Denne bog kommer ind på menneskers forhold i en helt bestemt tid i Rusland, nemlig 1812, hvor Napoleon forsøger at invadere det Russiske Kejserrige. Tolstoj er den store episke historie- og livsskildrer, hvor Dostojevskij mere er den menneskelige dybdepsykolog, og dét er netop denne bogs store force som Tolstojs hovedværk.
Jeg elskede denne bog, særligt fordi den lod mig få et indblik i andre mennesker i en anden tid i en anden kultur - og på en sådan måde, at jeg slet ikke er i tvivl om at de er sket, på trods af at de er opdigtet. Deres liv er levet igennem andre ægte mennesker i samme tid og sted. Det forstår man igennem dette litterære mesterværk. Denne roman får mig til at fatte og endda forstå, at de mennesker som levede før mig, er akkurat lige så meget mennesker som jeg selv, har levet akkurat det samme liv i samme verden; blot med en anden ramme omkring. Min ramme er Danmark anno 2024. Deres ramme er Moskva anno 1812. Men livet er det samme. Blomsterne dengang var lige så farvestrålende som blomster er det i dag, og himlen lige så blå. Mennesker lige så komplekse og søgende, leende og hulkende, fyldt af glæde ved livets skønhed og fyldt af sorg ved livets lidelse - blot bag andre vægge, i andet tøj men præcis den samme virkelighed som vores.
Denne kendskab bliver givet i denne bog på en måde som overgår enhver anden. Og denne kendskab er en værdigfuld nøgle at finde til livet.
Mesterværk! Mere en storslået og dramatisk rejse end en roman, som skildrer mange facetter af livet og døden. Det er noget af et projekt at gennemføre, så vil anbefale ikke at holde for lange pauser i læsningen af den.
Tolstoj er uden tvivl en intellektuel, der har meget godt fat i hvad der sker i verden omkring ham. Det kommer også til udtryk i bogen hvor han kommer godt omkring alskens emner og felter, bl.a. filosofi, sociologi, politik, religion, fysik, historie etc. Faktisk så meget at store dele af bogen nærmer sig det faglitterære.
Ifølge Tolstoj tilskriver historikerne massernes bevægelse et enkelt geni (en højtstående magtfuld person, som i følge historikerne har fuld kontrol over begivenhedernes gang, især Napoleon), men i virkeligheden er det en masse mindre tandhjul (folkets moral, folks egen vilje og handling plus et hav af tilfældigheder) der for eksempel i en krig bidrager til det endelige udfald. Tolstoj mener at lederens magt styres af massernes vilje; det vil sige, lederen har kun magt hvis hans planer er i overensstemmelse med folkets vilje, ellers udføres de ikke og derfor ryger magten i den forstand, at lederen ikke selv kan styre begivenhedernes gang.
Og så til selve historien:
Bogen er propfuld med tredimensionelle karakterer med diverse russiske navne i det borgerlige miljø (måske for mange til at holde styr på, i hvert fald til tider for undertegnede), der alle gennemgår en aldeles troværdig og interessant karakterudvikling. Især er det interessant når de forskellige personer, som man alle har fuldstændig empati med, mødes i forskellige fora, hvor der udspiller sig en kamp mellem sociale normer og personlig vilje og følelser. Dog vil jeg sige, at havde han lige skåret et par hundrede sider af i en grovsortering, så ville jeg ikke være meget ked af det. Det bliver til tider lidt langtrukkent uden at der for alvor sker det store, men derudover er det en rigtig god fortælling om en masse interessante personer, som også sætter nogle tanker igang hos læseren, for nu at slutte af med en kliché.
Læste den mest for at kunne sige jeg har gjort det og igennem i hvert fald første halvdel tænkte jeg, at jeg ville skulle blære mig resten af mine dage, før det rigtigt ville blive det værd. Der var så mange bolde i luften, at det var svært at have alles følelser og indbyrdes relationer i munden indtil jeg følte jeg forstod dem bare nogenlunde, hvilket tog tid. Men omkring halvvejs igennem blev det en rig oplevelse at læse. Skrevet smukt, karaktererne er mere ægte end noget andet jeg har læst og konklusionen var enormt tilfredsstillende. Dum lang.
Okay, sikke en mundfuld. Over 1300 sider. Men føles som det tredobbelte. Fire bind, propfyldt med alt, hvad det menneskelige hjerte begærer. Essensen i Leo Tolstojs kendte roman; hvordan håndterer man lige det med at være menneske i selvmodsigende verden Krig og fred, troskab og utroskab, familie og familieløs, rig og fattig, greve og tjener, begravelser og fødsler, sejre og nederlag, kærlighed og had.
Og så kommer der alt det imellem: intriger, drama, højtråbende arrogante russiske generaler, fissefornemme bedrevidende prinsesser, fantastiske middagsselskaber, dueller med døden til følge, baller, tyverier, dårskab, angst, arvestrid - passager med fransk tale, fordi det var den russiske overklasses sprog før revolutionen!
Krig og fred er overordnet en fantastisk familiekrønike over primært fem adelfamilier i Rusland i tiden før, under og efter Napoleonskrigene (1803-1815). Og med udgangspunkt i virkelige historiske begivenheder oplever man simpelthen livet i Moskva, Sankt Petersborg og ved fronten - og fra flere forskellige perspektiver - generalen, soldaten, greven, sønnen, moren, barnet og fra Kejser Napoleons geniale hoved.
Historien er stærkest i begyndelsen - her får vi detaljerede og til tider morsomme personbeskrivelser, og som bogen skrider frem, så finder man hurtigt ud af, hvem af sine veninder, der er prinsesse Natasa eller hvem der minder mest om grev Andrei - for det er faktisk det bedste ved bøgerne. Nemlig, at personerne, typerne, er lige så aktuelle og genkendelige i dag, som de var for 150 år siden. Gossip Girl spicet op med blod, kanonkugler, afsprængte lemmer og hestevogne, så får man noget, der ligner Krig og Fred.
Afrundingen er også særdeles velskrevet og det vejer op for den tunge midterdel, der hurtigt forsvinder væk i mere eller mindre ligegyldige beskrivelser af krigen, som ikke virker så brutal og nådesløs, som den helt sikkert var. Fremstillingen af krigen er gennem hele historien meget teknisk og grundig og flere gange mister man overblik over fjendens placeringer og taktikker. Men det er måske også en del af charmen. Jeg prøvede at holde tungen lige munden gennem de første 200-300 sider, men opgav til sidst og lod den køre frem og tilbage, op og ned og gennem hele alfabetet utallige gange.
Fantastiske beskrivelser af personerne og deres rejser. Tolstoy har et særlig øje for de helt små detaljer i menneskelig interaktion, og han formår med præcision at skildre ting, læseren med det samme genkender, uden at have tænker over før.
De historiefilosofiske passager og hans beskrivelser af krigene og generalerne sagde mig ikke så meget. Det var helt klart de personlige dramaer der bar værket for mig.
Der var i hvert fald noget krig, og i hvert fald også noget fred.
Ej men spøg til side, den var fantastisk, men hvordan i alverden opsummerer man et 1500+ siders SAGA gennem Napoleonskrigene med flere karakterer end Game of Thrones (næsten)??
Et mesterværk uden sidestykke.Tolstoj lærer os, at det er i de stille øjeblikke, i vores relationer og i vores evne til at være til stede for andre, at vi finder den dybeste fred og glæde. I Krig og Fred ser vi, hvordan krigens brutalitet og livets forfængelighed sætter mennesket på prøve. Men også hvordan kærligheden og medfølelsen har magten til at hele og opbygge igen.
Du GODESTE Sikke en bog, sikke et MESTERVÆRK! Alle burde læse denne bog mindst end gang Jeg vil sige at det mest fangende ved den helt klart var personernes indbyrdes forhold og ikke så meget Tolstojs ideer om folkemassernes bevægelse og historikernes fejlagtigheder. Især på de sidste 40 sider kunne han godt have brugt en redaktør for WOW han kan snakke meget Hans ustoppelige ordstrøm er virkelig kendetegnet ved denne her bog, men det er også det, der gør den god. Man føler man KENDER karakteren fordi man har fulgt dem så længe SÅ øv at Sonja, den sødeste karakter bliver reduceret til “en blomst uden frugt” og ikke får en lykkelig slutning ligesom alle andre gør. Tolstoj hader fattige:( Rip Andrej, du havde elsket penicillin og eksistentialisme Natasja elsker jeg men hun blev lidt øv i epilogen desværre. Men lev dit bedste liv Jeg var loyal overfor Pierre fra dag 1 af han fortjener alt godt der gives ham. Cutie Nikolaj dit svin seriøst. Kunne så godt lide ham, men nogle af hans valg gjorde ham bare træls Marja du var seriøst så sød og dejlig men du blev altså også træls i epilogen:( Du skulle have haft din pilgrimsrejse<3 Der er ingen grund til at være led mod Sonja Der er 1000 andre karakterer men jeg vil benytte lejligheden til at sige rip Helene og Anatole, I var trælse men jeres straf var strengere end jeres forbrydelser Alt det med krigen ER også rigtig spændende men mest når ci ser det fra soldaternes egne synspunkter - Kutùsov sagde mig ikke så meget selvom jeg havde empati med ham. Denisov gjorde til gengæld. Hvad får millioner af mennesker til at drage fra vest til øst og plyndre og myrde sine medmennesker på vejen? Og hvad får atter millioner af mennesker til at drage fra øst til vest og gøre det samme? Tolstoj stiller dette spørgsmål sådan ca en milliard gange og jeg synes ikke jeg får noget helt tydeligt svar - men det er en magt, som man må acceptere at man er underkastet som menneske.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Fantastisk historie, intet mindre. Man kommer så tæt på de enkelte personer, at jeg føler, jeg har kendt dem i virkeligheden - og det er trist, at jeg ikke skal følge dem mere. Der er dog nogle ting, der fjerner en stjerne fra bedømmelsen. Nemlig at han slutter kedeligt af med en lommefilosofisk universitetsopgave-agtig epilog. Gid han havde afsluttet sit værk med ved Pierre, Nikolaj og Marja, og ikke med sine egne overordnede betragtninger om krig og historie. Det skyldes nok, at jeg var langt mest investeret i karaktererne og deres udvikling, og ikke i krigsstrategi og betragtninger om generaler og korps-ånd. Jeg ønskede mig også brændende et sidste indblik i Sonjas perspektiv, og hvordan hun oplevede forsmåelsen i at leve side om side med sin elskede, som valgte at blive fortrolig og få børn med en anden kvinde. En tragisk skæbne, som jeg synes, han glemmer. Men alt i alt en bog, som jeg vil anbefale alle at læse og være tålmodige med, når han fortaber sig i diverse betragtninger om strategi og lange beskrivelser af slag.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Ja, et mesterværk. Læst på engelsk oversat af Louise & Aylmer Maude i en udgave fra 1943. Et væld af personer og sublime relationsskildringer og psykologisk indsigt. Læg dertil et mylder af betragninger omkring, hvilke incitamenter og fortællinger, der driver - og ikke driver - verdenshistorien. Det hele og delene, individers ønsker, tro, håb, adfærd og ikke mindst deres påvirkning af hinanden tages under kyndig behandling både i de episke og mere teoretiserende dele af romanen. Tolstoys egne synspunkter på den sag gentages i adskillige former og illustreres med historierne om det enorme persongalleri og deres bedrifter - den del af forfatterens mission, der afgjort begejstrer denne læser mest, ganske vel understøttet af et helt helt sublimt sprog.
Hørte hele bind 1 på lydbog. 15 timer. Forholdsvis kedeligt. Enkelte små ting der var interessante. Generelt kedeligt sprog. Alt for mange karakterer. Fungerer dårligt på bog. Ikke særligt unikt eller interessant i 2022. Basically samme type historie som Game of Thrones. Jeg anbefaler GOT i stedet.
Et stort sommerferieprojekt der giver et eminent indblik i magtforhold og samfundsstrukturerne omkring napoleonskrigene. Aldrig har man følt sig som en brik i historiens maskine.