I "Jeg er her jo" fortæller Zandra Berthelsen i samarbejde med Pia Møller Søe for første gang sin side af den historie, der rystede hele Danmark i 2005.
Tønder-sagen chokerede hele Danmark, da en familiefars nådesløse incestuøse misbrug af sine to små piger blev afsløret. Vi har hørt i detaljer om sagens grusomhed og de to depraverede forældres liv, men hvordan oplevede pigen, der var centrum for hele historien, at gennemgå sagen og hvordan gik det hende efterfølgende? I "Jeg er her jo" har Zandra Berthelsen fundet et forbilledligt mod til at fortælle historien om sin opvækst og efterfølgende liv. Det er en gribende fortælling om et svigt ikke bare af de forbryderiske forældre, men også af vores samfund og system.
Denne bog skulle aldrig være skrevet, for det, der skete mod Zandra Berthelsen og hendes søster, skulle aldrig være sket. Men det skete, og så samlede vi dem lidt halvhjertede op og tabte dem igen. Og igen. Og igen ... Det her er historien om det, der betegnes som danmarkshistoriens største og mest omtalte sag om seksuelt misbrug af børn i nyere tid, men det er først og fremmest fortællingen om et system, der har svigtet på så umenneskelig vis, at det slet og ret ikke er til at begribe.
Passagerne, hvor Zandra via et førstepersonsperspektiv beretter og reflekterer, er klart dem, der er mest læseværdige. Resten bliver et sammensurium af gentagelser og skiftende tids- og handlingsforløb, hvilket desværre obstruerer bogens litterære kvalitet. Ikke desto mindre bør den læses, og sidder man mageligt og folkevalgt et sted i det politiske landskab, så ikke blot bør man læse den, man skal. Det skylder vi hinanden, og det skylder vi Zandra. Hun er her jo.
Det er svært at sætte stjerner på en andens fortælling. Det er slet ikke det bogen er skabt til - at jeg skal sætte stjerner på Zandras. Zandra skal bare have lov at være.
Den var real og den var barsk. Zandra er et helt vildt reflekterende menneske. Hun er helt vildt inspirerende.
Hun har sat mange tanker gang i mig. Især omkring at være i et system, som jeg selv har smagt lidt på. Især har den sidste del sat sig fast i mig. Nu vurderer fagpersonale at hun ikke behøver hjælp længere. Men hvad så? Så forsvinder hendes mennesker. Dem der har hjulpet hende, de skal nu være ude af hendes liv fordi de er professionelle. Kæft hvor må det være hårdt. Så står hun tilbage helt alene.
Zandra, hvor har du gennemgået meget i dit unge liv, og tak fordi du giver os din beretning om din opvækst, dine op og nedture og kampen for at finde et liv, som passer dig, som Zandra og ikke en af pigerne fra Tøndersagen. Jeg ønsker, at du finder ro og et lykkeligt liv og noget du kan kalde din famile, for det har du virkeligt fortjent. Håber du fremadrettede aktivt, og har overskud til at deltage i debatten omkring børn i misbrugt, for selvom vi alle gyser over, det der er sket med dig og din søster, er det desværre ikke et enkelt tilfælde.
"Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget" - siger Zandra, og det er helt korrekt. Ærlig, brutal, ægte skrevet, og giver et indblik i hvem Zandra er blevet. Forvirrende skift mellem tid og flere gentagelser, men all in all stærkt.
Rigtig fin bog, som kommer ind på Zandra’s forfærdelige livshistorie. Jeg synes bogen er god, men jeg mangler en tidshorisont. Jeg føler vi springer meget frem og tilbage, hvilket er lidt svært at forholde sig til. Derudover er der en del gentagelser i bogen, fordi Pia bruger en del til på at udpensle en masse som efter min mening allerede er blevet sagt.
Jeg synes virkelig at der er ærgerligt at sådan en historie bliver skrevet af en forfatter med så lidt forståelse for ord. Utallige gentagelser, totalt underlig skrivestil som i hvert fald tog mig 30 sider at fatte, flere gentagelser og så er tidslinjen noget nær ikke eksisterende!
Zandra skulle have haft lov til at skrive hele bogen i dagbogsform, det havde virkelig kunne noget.
Jeg kommer i k k e til at anbefale den her til nogen. Sikke en kamp det var at komme igennem den.
Fuldstændig vanvittig historie og i passager var den enormt spændende.
Den er velskrevet og fint komponeret. Det er et hamrende svært emne at takle på en måde hvor måde Berthelsen får fortalt det hun gerne vil og hvor læserne stadig får det de måske både forventer og ønsker. Jeg har set bogen blive lagt i true crime genren og det efterlader den med et publikum der har en nærmest uslukkelig tørst efter gru. Det leverer bogen på en så sober måde som det nu engang kan lade sig gøre.
Skiftet imellem Berthelsen der skriver i førsteperson og Søe der skriver som fortæller og interviewer fungerer ganske fint. Dog er der en del gentagelser og jeg kan ikke slippe følelsen af at man har haft et antal sider man gerne ville ramme og har fyldt ud. Den kunne i redigering have vundet ved at blive trimmet og gjort skarpere. Jeg ved godt at vigtige pointer kan komme stærkere igennem ved gentagelse, men man er nødt til at finde nye måder at skrive og formidle dem.
Tankevækkende, VOLDSOM barsk - psykologisk og systemisk lærerig biografi! De fleste kan huske historien om den ældste af pigerne fra Tønder-sagen, men hvem var hun – og findes hun i dag? Zandra Berthelsen har levet tusinde liv og på en måde ikke et eneste. Som barn blev hun seksuelt misbrugt, som ung blev hun systemets sag – og som voksen forsøger hun at finde fodfæste i en tilværelse, hvor hun hver dag skal insistere på at være sig selv. Jeg giver samlet 🖤🖤🖤🖤 ud af 5🖤 til “JEG ER HER JO - kald mig aldrig Tønder-pigen igen”. 6🖤 til Zandras egne ord/formidling og 2🖤 til den redaktør, der har flettet Pia Møller Søe’s unødvendige tekst ind imellem.
Beskrivelse Det er varmt og lyst den sommeraften i 2005, hvor politiet banker på døren til et hus i Solderup lidt uden for Tønder. Indenfor sidder Zandra, som er 11 år, og halvsover nøgen op ad sin far, der ligger halvfuld i sofaen. Om lidt tager politiet hende og hendes søster med ud af huset. Hendes far kommer i fængsel, og deres fælles historie bliver forsidestof.
Zandra er vokset op i plejefamilier, på ungdomspensioner, på gaden og på forsiden. Nu sætter hun selv ord på den opvækst, der på mange måder kom til at føles som hendes skæbne, men aldrig som den, hun egentlig er. Her fortæller hun for første gang den historie, de fleste tror, de allerede kender.
Dette er en bog som man virkelig oplever med hele ens følelsesapparat - især de første kapitler, hvor Zandra's barndom bliver beskrevet, er enormt barske! Samtidigt er fortællingen virkelig relevant og lærerig - og alle burde læse den!
Jeg har grædt, været vred, væmmes og haft fysisk ondt i maven i løbet af denne fortælling, men samtidigt er jeg helt fyldt af en slags ærefrygt overfor Zandra og hendes måde at tackle tilværelsen på.
Zandra har en helt enestående indstilling til livet og er enormt selvreflelterende - og jeg er så imponeret over at hun er kommet ud på den anden side, fuldstændig unapologetically, med et mål om at være sig selv.
Jeg har valgt ikke at give den en stjerne-rating, da jeg synes set er upassende at rate netop denne fortælling - men jeg anbefaler stærkt at man læse Zabdra historie!
Jeg har fået øjnene op for at kærlighed til en selv og til livet er det vigtigste man har - og hvis man har modet til virkelig at arbejde for at hele sig selv og sine traumer - så er livet fyldt med små stunder, som gør livet værd at leve, uanset hvilken historie man slæber med sig i sin bagage.
Jeg læste Jeg er her jo på blot halvanden dag – men det føltes som en tung, følelsesmæssig rejse. Bogen er noget af det hårdeste, jeg nogensinde har læst. Som en person, der normalt er glad for true crime og ikke plejer at blive påvirket af svære emner som kidnapning, voldtægter og vold, var det en voldsom oplevelse, at jeg flere gange måtte springe scener over, fordi det simpelthen blev for meget.
Zandra Berthelsen skriver med en rå, kompromisløs ærlighed, der gør scenerne næsten ubærligt nærværende. De voldsomme detaljer rammer hårdt – så hårdt, at jeg fysisk kunne mærke ubehaget i min mave. Det er ikke bare en bog, man læser – det er en bog, man gennemlever.
For mig blev oplevelsen endnu stærkere, fordi historien udspiller sig i min egen hjemby. Sagen fyldte meget i mine teenageår, og det gav en ekstra tyngde at læse om noget, der føltes så tæt på og personligt.
Jeg er her jo er en barsk, men vigtig bog. En fortælling om overlevelse og styrke, men også om de uhyggelige realiteter, vi ofte forsøger at skubbe væk. Den kræver mod at læse – men den fortjener at blive læst.
5 stjerner til Zandra for at stå frem og fortælle sin historie.
Det er frygtelige og utilgivelige ting, Zandra har været ude for.
Men jeg brød mig ikke om den måde, bogen var skrevet og bygget op på. Jeg er godt klar over, at bogen forsøger ærligt at fortælle tingene, som de var og at få det hele med.
Men den er meget forvirrende, har masser af gentagelser, og det er lidt som om, den samme historie fortælles igen og igen med nogle få variationer.
Hun er voksen og historien forløber således:
Zandra har det skidt Hun begynder at tage stoffer Hun får selvmordstanker/forsøger at begå selvmord Hun bliver indlagt Bliver dopet med medicin og ellers ikke hjulpet. Hun bliver udskrevet
Og så starter det hele ellers forfra i et stort rod.
Det er godt, at Zandra har fået sin egen stemme og at andre ikke bare skriver OM hende uden at inddrage hende.
Men bogen kunne være kortet meget ned og ville stå meget skarpere uden alle gentagelserne.
Jeg er her jo af Zandra Alex Berthelsen ⭐️⭐️⭐️⭐️ ~ 🎧 Kald mig aldrig Tønder-pigen igen.
Stærk fortælling om og af Zandra, pigen som tidligere og tit har været omtalt som Tønder-pigen. Her er hendes egen historie i egne ord, om årene efter, om at finde sig selv og et ståsted i en verden, man aldrig blev klædt på til. Om at blive så massivt svigtet i barndommen, men om også at blive svigtet i og af systemet efterfølgende.
Den skiftet narrativ mellem historien om Zandra og hendes egne ord. Det gør at der ofte er gentagelser, hvilket jeg lige skulle vænne mig til.
Historien selv skal man lige huske, ikke er en historie men virkelighed. Nogens virkelighed, og jeg er ydmyg og taknemmelig for at få lov at høre den. Aldrig har jeg ønsket et fremmed menneske så megen lykke 🍀 #jegerherjo #zandraalexberthelsen
Utrolig stærk og hjerteknusende beretning. Zandra fortjener klart 5 stjerne for at fortælle sin historie, så ærligt som hun gør. Den vrede der boblede op i mig, da læste bogen, var så stor, for intet mennesker burde gå igennem hvad hende og hendes søster har været igennem. Desværre finder jeg ikke bogen særligt velskrevet, der er en del gentagelser og roden rundt i tidslinjen af fortællingen. De bedste dele af bogen, er Zandra egne stærke beretninger.
På trods af at jeg ikke finder bogen særligt velskrevet, synes jeg alle burde læse/lytte til den, specielt folk der arbejder i det offentlige og vores kære politikere, da Zandras fortælling viser de mange fejl, som er i vores velfærdssystem og hvilke konsekvenser det har for folk som konstant bliver tabt på gulvet.
Alle der arbejder med udsatte børn og unge burde læse denne bog, ja den er barsk og meget af det ville man ønske man aldrig havde læst, men det give en forståelse om hvor usikker bange og forkert det lille barn føler sig og man kan se hvor langt der er imellem de voksne der virkeligt rækker en hånd ud og hjælper når det er nødvendigt. En ting overrasker mig meget, at den sexuelle del fungerer for hende, senere i tilværelsen og det er jo fordommene der træder ind der. Journalister/sensations pressen burde altid ALTID tænke på barnets tarv først. Fy for pokker de har været klamme. Ikke for sarte sjæle , men anbefalelsesværdig. Godt gået Zandra. Kampen fortsætter. Pøj pøj
3 stjerner er nok for lidt, for Zandra bør få 5 for at gå fra at overleve til at leve og fortælle os om, at “systemet” både overser alle tegn på mistrivsel og misbrug, og slet ikke forstår at leve sig ind i hendes verden og hjælpe hende videre derfra. Men litterært er det ikke en stor bog og førstepersonsstykkerne virker absolut bedst. Størsteparten er tekst, hvor Zandras situation gennem tiden diskuteres og det er lidt gentagende og kedeligt, modsat de passager, hvor hun selv fortæller. Det er jo netop hendes historie, hendes perspektiv, der er interessant.
Rodet og gentagende. Hvis man begynder at lægge mærke til hyppigheden af ordet "fin" (med div. endelser) kan man - vil jeg tro - blive vanvittig. En fin dag, et fint møde, en fin oplevelse, en fin samtale - nogle gange flere gange i samme sætning. Zandras fortjener absolut at få sin historie fortalt, og det er modigt, at hun fortæller så åbent. Men hun skulle have haft en langt bedre skribent til at assistere. Lydbogen er indtalt af en kvinde, der ikke er en dårlig oplæser overhovedet, men hun lyder til at være 2,5 gange ældre end Zandra, og det er lidt... underligt.
Fantastik bog, hvor man får et nyt perspektiv på historien. Den sætter også tanker i gang, hvordan man i samfundet behandler sådanne sager og hvad man måske skal have mere øje på. Et personligt minus fra mig er, at den ikke er kronologisk, den hopper lidt i tiden i starten, hvor jeg er mere til at være kronologisk. Dog ødelægger det ikke bogen.
Elsker de passager, hvor der kommer personlige fortælling. Det gør meget ved bogen - dog bliver de ting gentaget lige efter med andre ord, hvilket jeg ikke helt forstod.
En utrolig stærk, forfærdelig, skræmmende, frastødende og vigtig historie - skrevet af en utrolig stærk pige. Det er sjældent jeg påvirkes fysisk af en bog… denne her gav mig til tider kvalme - andre gange en boblen i kroppen af håb for det unge menneske som har været i helvede og tilbage igen op til flere gange. Hun fortjener en god barndom og ungdom om end det må blive med tilbagevirkende kraft. ♥️
Meget barsk og hudløs ærlig beretning fra Zandra Berthelsen. Hvis du ikke umiddelbart kender hendes navn, så tænker jeg du kender Tønderpigen. Der var flere gange igennem bogen hvor jeg simpelthen fik det så skidt, at jeg havde lyst til at lukke den, men så huskede jeg mig selv på at det her er en bog jeg læser, mens livet var noget Zandra levede. Zandra viser at hun bryder fri af sine dæmoner og at hun kæmper hver dag for et få et liv hun fortjener. Virkelig god bog!
min kæbe er på gulvet over den her bog. Jeg kan normalt ikke lide at bedømme personlige historier, da de nemlig er det, personlige. Hvad Zandra har været igennem er ikke til at begribe, men en stærk og modig kvinde er hun i hvert fald, for at udgive den her bog. En lille kritik er at, passagerne hvor Zandra selv fortæller er, efter min mening, de eneste nødvendige, og det resterende bliver bare gentagelser.
Stærk historie! Og helt utrolig modigt af Sandra at stå så offentligt og åbent frem - ind imellem i tåkrummende, ubehagelige detaljer. Er imponeret over, hvor god hun er til at sætte ord på det hele. Det lyder som en trist start på livet for hende, der dog har forvandlet hende til et utrolig intelligent og stærkt væsen.
Det er stærkt gået, at Zandra bliver ved med at kæmpe. Hendes opvækst både hjemme og som systembarn er forfærdelig læsning og hvor er der mange mennesker der burde skamme sig!
Læs bogen! Zandras historie er værd at kende og lære af.
Bogen kan til tider virke som en gentagelse af en gentagelse, men Zandras egne udsagn er det værd.
Ingen tvivl om at det er en barsk historie. Men hvad vigtigere er så var/er det hendes virkelighed. Hun har gjort det modige at fortælle hendes historie og hun fortjener at blive lyttet til og alle vi andre skal ikke være så lidelsesforskrækkede. Det tager jeg med fra bogen som i øvrigt også rummer så meget håb. ❤
Det er på alle måder en frygtelig beretning om årelang overgreb på børn, og derfor vil jeg klart anbefale at læse den i mange små bidder, da det ellers kan blive for overvældende.
Zandras opvækst og ikke mindst årene efter er grundigt beskrevet, men bliver også gentaget af Pia Møller Søe, hvilket gør bogen unødvendigt lang. Det er klart Zandras egne passager, der er mest interessante.
Historien springer meget i tid og sted, og kommer for mig derfor til at virke lidt rodet. Men fint at høre det hele fra Zandras egen side fremfor alt det pressen har skrevet. Forfærdeligt at nogen skal udsættes for det Zandras er blevet.
Fortællingen er vigtig, men måden bogen var opdelt på, gjorde desværre oplevelsen mindre god end forventet. Zandras fortid er forfærdelig, men vigtigt at hun selv har fået lov at fortælle sin side og oplevelser af den historie, som så mange har beskæftiget sig med.