Jump to ratings and reviews
Rate this book

Byttedyr

Rate this book
Tør du stole på din sjettesans? Tør du lade være?


Wilma på 16 flytter ind hos en familie i Florida, hvor hun skal være på udveksling i et år. Hun glæder sig til at opleve alt det, hun har drømt gyldne sandstrande, swimmingpool i baghaven, highschool og hemmelige fester.


Men ikke alt er som i de glittede brochurer … en lokal pige er forsvundet, og snart går det op for Wilma, at et rovdyr skjuler sig i skyggerne. Hun har færten af det – eller har hun?





Noget går helt galt for Wilma, mens hun er i Florida.


Nu skal du høre hendes historie.

220 pages, Audiobook

First published November 29, 2021

9 people are currently reading
142 people want to read

About the author

Lise Villadsen

9 books55 followers
Jeg skriver til unge, da jeg selv husker hver eneste bog, jeg læste i den alder, som et stød i hjertet.



Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
139 (22%)
4 stars
238 (38%)
3 stars
166 (26%)
2 stars
62 (10%)
1 star
13 (2%)
Displaying 1 - 30 of 71 reviews
Profile Image for Amanda Petrea.
159 reviews289 followers
May 12, 2022
Lolz ændrede fra 4 til 5 stjerner efter jeg havde tænkt over slutningen et øjeblik. I HAVE QUESTIONS
Profile Image for Sofie Amalie.
803 reviews172 followers
May 15, 2022
MIIIB.

Fantastisk lydbog. Fik myrekryb af de lydeffekter og lyst til at kigge mig over skulderen 😳
En bog om frygten for mænd, kvindedrab, seriemordere, udvekslingsrejse drysset med lidt upålidelig fortæller = en nervepirrende lytteoplevelse forude! (og du skal altså lytte til den her!)
Profile Image for Julie Lapp (bogfeber).
230 reviews95 followers
February 4, 2023
Jeg kan ikke beskrive, hvor fænomenal den her bog altså bare er. Har lyst til at læse den for tredje gang nu jo.
Profile Image for Hannah Brandt  (den.brandte.bogreol).
385 reviews42 followers
May 16, 2022
Hold da op 😳 den her er altså vild

Føler det er en af de bøger, der faktisk er bedre at høre på lydbog, for den er vildt godt indtalt 🤩
Profile Image for Ida.
100 reviews5 followers
April 27, 2022
What. The. Fuck.

Bør 100% høres som lydbog.
Profile Image for Simone Hagemann.
887 reviews123 followers
September 30, 2021
Denne var (næsten) alt, hvad jeg drømte om. Super spændende, mega nervepirrende og umulig at lægge fra sig/stoppe lytningen af. Den gav mig kuldegysninger og overraskede mig. Jeg sad stort set hele bogen og var sikker på, jeg vidste, hvilken retning den ville gå i. Men oh boy! Hvor fik jeg overhovedet ikke ret.

Slutningen er meget åben, hvilket fungerer super godt for historien. Men det irriterer min krimihjerne alt for meget. Jeg vil have svar og løsninger på det hele, og følte derfor lidt, jeg sad tilbage med nogle sløjfer, der ikke helt blev bundet sammen. Men det handler super meget om min egen præference i forhold til slutninger.

Bogen er skrevet til lyd, og det var også sådan, jeg oplevede den. Hvilket fungerer super god - især i forhold til at sætte stemningen for bogen. Der er nemlig tilsad lydeffekter til dele af historien, som gør læseoplevelsen endnu mere nervepirrende. Når det er sagt, så er jeg sikker på, den også vil fungere rigtig fint som fysisk bog. Jeg kommer i hvert fald uden tvivl til at kaste den fysiske bog efter folk, så snart den udkommer.
Profile Image for Monika Tess Pedersen.
328 reviews18 followers
October 19, 2022
~Sponsoreret anmeldelse ~
Jeg er rigtig glad for at jeg valgte at give bogen en forlomme som lydbog, for det betød at jeg fik en ekstra oplevelse. På lydbogen er der nemlig tydeligt markeret hvornår vi er helt inde i Wilmas hoved, med nogle lydeffekter, som forstærker mystikken og giver læseren en ildevarslende følelse og høj puls. Samtidig er det også skrevet på en måde som om det er Wilma der fortæller læseren det og det fungerede virkelig godt.

Til at starte med synes jeg bogen var lidt langtrukken, men den kom efter det og viste sig at være en uhyre spændende og fængslende fortælling, som jeg fandt meget uforudsigelig.
Jo længere hen mod slutningen jeg kom, jo mere kunne jeg mærke at tingene tager fart og spidser til, uden at jeg havde nogen anelse om hvad det ville ende med. Slutningen blæste mig omkuld og jeg ville sådan ønske der havde været mere, for den kan da ikke bare slutte der.

Jeg oplevede historien som nærværende skrevet og at der var lagt troværdighed i personerne og deres handlinger. Det hele virkede gennemtænkt og jeg synes det lykkedes for forfatteren. Nysgerrigheden og mystikken døede aldrig ud men eksploderede nærmest til et kæmpe crescendo i slutningen. Det var meget veludført. Læseren bliver aldrig tabt og det her er en historie man har lyst til at tage i et ruf.
Profile Image for Kurt Thybo.
352 reviews27 followers
January 14, 2022
Lise Villadsen: Byttedyr er en meget velfortalt og spændende krimi/gyserfortælling om den danske 16-årige Wilma, der skal bo i en amerikansk familie og gå på High school i Florida et år. Men alt er ikke som det så ud i den solglitrende brochure. Der er ugler i mosen i den familie hun kommer til og Wilmas fortid er heller ikke helt som hun har beskrevet. Og da to pigelig dukker op og en veninde forsvinder sporløst udvikler Wilmas sjette sans sig og den skal man vel stole på eller hvad?

Hvordan skal det ende i Byttedyr? Ja, mere udspekuleret end denne læser har forudset, selvom sporene har ligget i teksten hele vejen igennem. En del opfatter man først sent. Det er godt gjort og plottet er godt skruet sammen. Spændingsroman på højt niveau. Egentlig for unge, men voksne vil have rigtig godt af at læse med.
Profile Image for Emma Thingsted.
Author 11 books43 followers
August 28, 2021
Wow! Jeg er helt på røven over den her! Lise Villadsen må og skal skrive flere krimier!
Profile Image for Laura Mikkelsen.
Author 1 book9 followers
November 29, 2022
I starten af året hørte jeg Byttedyr på lydbog. Den slags hører jeg ellers aldrig og alle forsøg på det har været forgæves. Men Byttedyr er skrevet specifik til lydbogsmediet, så det virkede passende, at høre den i det format først – og det vil jeg klart også anbefale andre. Den udnytter virkelig de muligheder, lydmediet giver, og det er en sand fornøjelse – om end stemmen i vignetterne stadig lød for mit indre for at løbe koldt ned ad ryggen ved den faktiske læsning af bogen et lille år senere.

Genlæsningen, i første omgang af e-bogen, gjorde mig også opmærksom på, at lyd og høresansen tilsyneladende fylder mere i Byttedyr end i mange andre bøger. Generelt er det en meget sanselig bog og læseoplevelse, der virkelig skaber indlevelse med sine mange multimodale beskrivelser. Når man hører bogen, er alt dette med til at skabe den særlige, nærværende oplevelse, men denne bliver kun foldet endnu mere ud ved også at læse bogen – enten med lyd i øerne eller tid til at svælge ved sætningerne i sit eget tempo.

Tempo er der dog på, da man drives frem af det velkomponerede plot, der styrer spændingsniveauet med hård hånd. Jeg vil mene, at det er YA-litteraturens svar på en Netflixserie, man kan bingewatche om og om igen. Åbenbart blev det ikke lettere at stoppe undervejs, selvom man kendte slutningen – tværtimod. Særligt er det de små, hvad jeg kalder vignetter, undervejs, der hele tiden ligger som små forvarsler og får sænket et net af mystik over fortællingen. Ved den fysiske gennemlæsning kunne jeg se, at det nærmest ubehagelige myrekryb også kommer fra resten af fortællerstemmen, selvom det forstyrrede i den står stærkere i den direkte tiltale. Fortælleren er i en så stærk paranoia, at det smitter af på læseren, når hun deler alle de små observationer og ikke mindst den konstante mistillid og usikkerhed. Hele tiden forsøger hun at foregribe, hvornår noget vil gå galt – hun ved, det vil ske – og den fornemmelse formår sproget at forplante i læseren.

Dertil kommer den til tider næsten makabre tendens til at sammenligne alle mennesker med specielle dyr og generelt se hele verden igennem et bestemt rovdyr/byttedyr-narrativ. Der er noget foruroligende i måden, alting beskrives på, som på sin vis minder mig om Den fremmede af Camus. Det sære distancerede og analytiske blik på andres adfærd og sociale konventioner vækker også associationer til Døgnkioskmennesket af Sayaka Murata.

Her proppes denne specielle og lidt litterære fortællestil dog ind i en YA, som næsten ikke bliver mere klassisk amerikansk med de obligatoriske karakterer; sladrepigerne, the bad guy, rebellerne, outsideren, det hvide, heteronormative ægtepar og ikke mindst et skolebal placeret lige ved klimaks. Mit eneste kritikpunkt ville nok være netop det; at de øvrige karakterer bliver så stereotype. Men det er måske meget godt med den forudsigelighed til læseren, så pladsen kan bruges på at beskrive de revner, der kan ligge under glansbilledet. Og så er hovedpersonen så fint karakterudviklet med en fortid, der diskret sniger sig ind. Generelt er beskrivelserne af karakterer så unikke, at man ikke keder sig på trods af, karaktererne i sig selv måske ikke behøver beskrives yderligere. Men Lise Villadsen finder de her særlige måder at beskrive dem på – eller rette lade dem vise sig – med unikke metaforer eller ved at tviste gamle vendinger, som får romanen til at fremstå velskrevet og gennemtænkt.

Desuden er det værd at nævne, hvad der for mig fremstår klarest og vigtigst efter læsningen, om end jeg ikke bed mærke i det ved lydbogen; det aktivistiske islæt. Nok er det den stereotype high school-setting, men forfatteren har placeret en kontrær hovedkarakter til at stikke til dette narrativ. Her bliver skønlitteraturen brugt til at eksemplificere diskrimination, social ignorance og ikke mindst victim blaming. Det er stærkt at tage så vigtige emner op i ungdomslitteraturen, og forhåbentlig kan den portrættering give læseren stof til eftertanke, når fænomenerne eksemplificeres på en anden måde end i faglitteratur og memoirs herunder Nu taler jeg af Rikke Viemose.

I hvert fald har jeg lyst til at anbefale Byttedyr til alle og enhver, da det er svært at se, hvem (eller hvilken læser eller aldersgruppe) der ikke kunne blive underholdt af en roman, der spænder fra amerikansk high-school drama til mordmysterier. Derudover giver den stof til eftertanke og slutningen sætter sig og nager, så man ikke sådan lige kan lægge bogen fra sig – eller lade den ligge. Særligt tænker jeg, det giver mening for skriveglade mennesker at samle den op og med det håndværksmæssige blik se på beskrivelser, fortællerstemme, karakterudvikling og de andre discipliner, Lise Villadsen mestrer.

“Jeg ved, at man ikke kommer igennem helvede, før man åbner øjnene og begynder at gå.”
174 reviews9 followers
April 3, 2022
Virkelig en vild historie! Jeg elsker de der bøger, hvor man ikke sådan lige kan regne plottet ud. Jeg havde flere teorier, men ingen af dem ramte helt rigtigt - eller også gjorde de. Jeg ved det faktisk ikke, for selvom jeg har læst bogen til ende, sidder jeg stadig med en del ubesvarede spørgsmål.
Profile Image for PleaseJustLetMeRead.
1,031 reviews31 followers
January 4, 2022
Hold nu fast! En unreliable hovedperson, der vil noget. Hvad er rigtigt, og hvad tør man regne med? Der bli'r ikke sparet på noget her, og jeg er vild med hvordan man let bliver draget af Wilmas måde at tænke på, og hvordan hun retfærdiggør sin måde at handle på undervejs.. det kan virkelig noget!
Profile Image for Sofie.
Author 15 books72 followers
September 22, 2021
Uhyggelig, spændende fortælling, nervepirrende oplæst og med et stemningsfuldt lyddesign.
Profile Image for Vivian Winther.
170 reviews4 followers
June 16, 2022
Hørt via lydbog som var godt produceret. Spændende historie som slutter åbent.
Profile Image for Cæcilie Otzen.
103 reviews6 followers
August 28, 2021
Lise skriver med stort sprogligt overskud og er en mester i billedlige beskrivelser, der får historien til at stå klart.
Jeg er ikke støt på en YA-thriller før. Jeg slugte den i en fart.

Den er primært skrevet til lyd. Det fungerer godt. Jeg elsker afsnit-tilgangen. Jeg tror nu også, at denne historie vil fungere som fysisk bog og den åbne dansklærer slutning gør den oplagt til behandling i udskolingen.

Læs den før din teenager 😃
Profile Image for Britt West Jørgensen.
468 reviews4 followers
September 1, 2021
Virkelig en stærk historie. Den er super uhyggelig på den der snigende måde, hvor det løber en koldt ned ad ryggen! Den er skrevet direkte til lyd, og det fungerer bare supergodt!
Profile Image for Sarah Reffstrup.
558 reviews13 followers
September 27, 2021
Der er ikke noget som en ordentlig omgang paranoia lige ind i mit øre 😂👏 Virkelig spændende og nervepirrende. Jeg havde en idé om hvor det ville ende, men jeg fik ikke ret!
Profile Image for Yvonne.
645 reviews12 followers
January 23, 2022
Er du klar til en uhyggelig stemning som kryber lige så stille ind på dig? Så skal du læse denne bog.

Det er ikke så ofte jeg læser krimier, men jeg har læst andre af forfatterens bøger og ved derfor at hun, bedre end de fleste, kan skrive troværdige karakterer og scener frem. Derfor måtte jeg selvfølgelig også læse Byttedyr.

Vi følger den 16 årige Wilma der tager et år på udveksling til Florida´s varme og sumpede områder. Vi finder lige så stille ud af, at Wilma har en fortid som sætter hende i et lidt andet lys end “bare” at være en ung dansk udvekslingsstudent. Så da unge piger begynder at forsvinde i området, går Wilma på jagt efter en morder…

Jeg vil helst ikke afsløre for meget af bogens handling og nøjes derfor bare med at rose den for sine skumle karakterer og sit uforudsigelig plot 🤫

Jeg har hørt lydbogs version og kan varmt anbefale den udgave. 
Profile Image for Julie Day.
Author 6 books90 followers
February 26, 2022
Sindssygt spændende YA-krimi-mix. Jeg var hooked allerede fra start. Stemningen er uhyggelig og fuld af mystik helt fra begyndelsen, og man tror hele tiden, at man har regnet tingene ud … og så vil jeg på det ALLLERVARMESTE anbefale at lytte til bogen som lydbog. Det er, som om den er skabt til at være lydbog. Det spillede bare max.
Profile Image for Mette.
190 reviews3 followers
June 16, 2022
3.5 only because of the ending which disappointed me 😔
Profile Image for Ingrid Stilling.
52 reviews
August 6, 2025
Jeg elskede bogen. Men at der ikke var en slutning dræber mig!
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for Nanna.
39 reviews
February 13, 2023
Virkelig indlevende og et interessant take på emnet, sidder tilbage med spørgsmål men samtidigt føler jeg lidt det følger med bogens præmis. Det er ikke fordi det er en perfekt bog den får 5 stjerner, men den holdte mig nysgerrig og interesseret hele vejen igennem, og jeg var så underholdt og begejstret for konklusionerne meget af vejen, at den bestemt er 5 stjerner værd.
Displaying 1 - 30 of 71 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.