What do you think?
Rate this book
Pseudoarbejde: Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting
For 100 år siden var alle overbeviste om, at vi i dag ville arbejde 15 timer om ugen. Det skete ikke. Og det var ikke, fordi effektiviseringerne udeblev. Vi arbejder stadig på livet løs. I denne bog begiver antropologen Dennis Nørmark og filosoffen Anders Fogh Jensen sig ud på en rejse for at finde ud af, hvad vi laver i vores arbejdstid. Det er blevet en rejse ind i det absurde, hvor meningen med arbejdet er forsvundet, og hvor løftet om fritid aldrig blev indløst. I stedet fik vi flere regler, kontroller, møder og ligegyldige PowerPoint-præsentationer.
Bogens forfattere kommer fra hver sin politiske fløj, men bogen er ikke et møde på midten. Det er et opgør med en gammeldags måde at tænke arbejde på og et bud på, hvad enhver kan gøre som arbejdstager, leder, og hvad vi kan gøre som samfund. For det er på tide at tænke og handle anderledes, hvis ikke vi skal blive til grin overfor både vores fremtid og vores fortid og begå århundredets største dumhed. Men det kræver et opgør med et af vor tids største Pseudoarbejdet.
Bogens forfattere kommer fra hver sin politiske fløj, men bogen er ikke et møde på midten. Det er et opgør med en gammeldags måde at tænke arbejde på og et bud på, hvad enhver kan gøre som arbejdstager, leder, og hvad vi kan gøre som samfund. For det er på tide at tænke og handle anderledes, hvis ikke vi skal blive til grin overfor både vores fremtid og vores fortid og begå århundredets største dumhed. Men det kræver et opgør med et af vor tids største Pseudoarbejdet.
ebook
First published April 20, 2018
88 people are currently reading
757 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 69 reviews
October 8, 2018
Puh, sikke en lang, ensformig smøre at komme igennem. Pointen står på bogens bagside, og den er næsten nok at læse. Bogen er for mig at se ekstremt gentagende og indeholder alt for mange eksempler. Vi hører, at forfatterne kører rundt og snakker med snart den ene, snart denne anden, og alle er rørende enige - de hedder bare noget forskelligt. Der er et hav af navne (Julie fra en større unavngiven virksomhed, en anonym sygeplejerske, Tine, som er topchef i en stor mediekoncern, osv., osv.) - skæbner, som aldrig rigtig bliver interessante eller mindeværdige. Desværre husker forfatterne alle de forskellige folk og henviser lystigt frem og tilbage i deres egen bog. De har bare slet ikke mig som læser med, og det værste er, at jeg er ligeglad. Og det er virkelig ærgerligt, for bogens hovedbudskab (at vi alle laver en masse arbejde, som ikke rigtig giver nogen værdi) og småpointer (bl.a. hvordan man i praksis skal prøve at nægte at udføre pseudoarbejde) er vildt vigtige, både for vores samfund og vores individuelle livskvalitet. Men alt ævlet og gentagelserne hænger en langt ud af halsen, når sidste side er læst, og jeg synes, selve bogen og de mange timers læsning ironisk nok er pseudoarbejde.
June 11, 2019
gode pointer men også virkelig mange gentagelser og tågesnak
November 25, 2018
Er det et vigtigt emne? Ja! Har forfatterne noget at sige og mandat til at sige det? Ja! Er bogen velstruktureret? Mjah!
At se på udviklingen af arbejde i et perspektiv af mere end 40-50 år er en sjældenhed, så forfatterne skal have stort tak for at bringe et årstalsmæssigt dybere perspektiv ind.
Vi har som samfund meget hurtigt vænnet os til, at vi udfører arbejde, for at opretholde status quo. Altså sådan arbejdstidsmæssigt. For hvorfor holder vi ikke mere fri? Hvorfor giver vi priserne på alting lov til at stige i en grad, så vi nu er nødt til at arbejde ligeså meget som vi *altid* har gjort? Disse vinkler tackler bogen rigtig godt og er givetvis eksistensberettigelsen.
Eksemplerne bogen igennem virker derimod anekdotiske og på sin vis overflødige. Pointerne er gode og tydeligt stillet op.
Der hvor jeg savner mere fra bogen er i forhold til, hvad vi så gør? Det er muligvis ikke opgaven for en filosof og en antropolog. I så fald, ville jeg have ønsket, at forfatterne havde allieret sig med en egnet kapacitet. Eller også håber jeg, der er en opfølger på vej. For næste pseudobølge er uden tvivl på vej og vi har brug for alt hvad vi kan få af sandsække og surfboards.
At se på udviklingen af arbejde i et perspektiv af mere end 40-50 år er en sjældenhed, så forfatterne skal have stort tak for at bringe et årstalsmæssigt dybere perspektiv ind.
Vi har som samfund meget hurtigt vænnet os til, at vi udfører arbejde, for at opretholde status quo. Altså sådan arbejdstidsmæssigt. For hvorfor holder vi ikke mere fri? Hvorfor giver vi priserne på alting lov til at stige i en grad, så vi nu er nødt til at arbejde ligeså meget som vi *altid* har gjort? Disse vinkler tackler bogen rigtig godt og er givetvis eksistensberettigelsen.
Eksemplerne bogen igennem virker derimod anekdotiske og på sin vis overflødige. Pointerne er gode og tydeligt stillet op.
Der hvor jeg savner mere fra bogen er i forhold til, hvad vi så gør? Det er muligvis ikke opgaven for en filosof og en antropolog. I så fald, ville jeg have ønsket, at forfatterne havde allieret sig med en egnet kapacitet. Eller også håber jeg, der er en opfølger på vej. For næste pseudobølge er uden tvivl på vej og vi har brug for alt hvad vi kan få af sandsække og surfboards.
December 7, 2018
Pligtlæsning for alle der sætter sine ben på et kontor, eller i en større virksomhed (eller bare i vores samfund).
God analyse. Velskrevet. Underholdende. Og med en plan for hvad der skal til, og hvad der skal sættes i stedet for det forfejlede system, der hersker nu.
God analyse. Velskrevet. Underholdende. Og med en plan for hvad der skal til, og hvad der skal sættes i stedet for det forfejlede system, der hersker nu.
March 8, 2025
Velskrevet og engasjerende bok som setter ord på mye man kan kjenne seg igjen i.
April 20, 2025
Det er lenge siden jeg har diskutert innholdet i en bok så mye som jeg har med denne, spesielt siden de fleste jeg diskuterte den med ikke har lest den. Allikevel kjenner nesten alle seg igjen i (deler av) boken. Den er nok noe ensidig, men tar opp viktige spørsmål som arbeidsgivere burde stille seg for å respektere tiden (og livet) til sine arbeidstakere.
March 5, 2019
Bogens første kapitel beskriver, hvordan arbejdet har ændret sig gennem tiden fra stenalderen og frem til i dag, og hvad de ændringer har betydet for arbejdstiden.
Den historiske gennemgang var en øjenåbner for mig, for set fra fugleperspektiv med overblik over hele udviklingen blev det tragikomisk, hvordan hver ting, der skulle gøre livet lettere, har det med i stedet at gøre det meget sværere bare på nogle andre områder. Medaljen har i den grad en bagside.
Andet og tredje kapitel ser på nogle konkrete cases og gennemgår, hvornår der egentlig er tale om pseudoarbejde. Jeg kunne genkende flere af eksemplerne fra opgaver, jeg har siddet med i mit eget arbejdsliv, og jeg synes, at gennemgangen af teorien var rigtig god og fængende, fx afsnittene om Parkinsons lov, der siger, at ethvert arbejde vil udvide sig indtil, at det udfylder al den tid, der er til rådighed for dets udførelse.
Fjerde kapitel beskriver, hvad man så tager sig til på arbejdet for at udfylde tiden - og meget pudsigt virkede det kapitel for mig lidt som fyld. Jeg begyndte så småt at kede mig og synes, at der begyndte at komme lidt for mange gentagelser.
Sidste kapitel handler om, hvad man kan gøre ved pseudoarbejdet. Hvad er den smarte løsning? Det var interessant, men måske lidt for kort, og jeg synes, at kapitlet godt kunne have trukket lidt flere tråde tilbage til de tidligere kapitler og samlet lidt op.
Alt i alt synes jeg, at "Pseudoarbejde" er en tankevækkende bog, der bestemt er værd at læse - men den måtte godt have været skåret lidt mere ind til benet, så der havde været lidt færre gentagelser (selvom gentagelser fremmer forståelsen).
Den historiske gennemgang var en øjenåbner for mig, for set fra fugleperspektiv med overblik over hele udviklingen blev det tragikomisk, hvordan hver ting, der skulle gøre livet lettere, har det med i stedet at gøre det meget sværere bare på nogle andre områder. Medaljen har i den grad en bagside.
Andet og tredje kapitel ser på nogle konkrete cases og gennemgår, hvornår der egentlig er tale om pseudoarbejde. Jeg kunne genkende flere af eksemplerne fra opgaver, jeg har siddet med i mit eget arbejdsliv, og jeg synes, at gennemgangen af teorien var rigtig god og fængende, fx afsnittene om Parkinsons lov, der siger, at ethvert arbejde vil udvide sig indtil, at det udfylder al den tid, der er til rådighed for dets udførelse.
Fjerde kapitel beskriver, hvad man så tager sig til på arbejdet for at udfylde tiden - og meget pudsigt virkede det kapitel for mig lidt som fyld. Jeg begyndte så småt at kede mig og synes, at der begyndte at komme lidt for mange gentagelser.
Sidste kapitel handler om, hvad man kan gøre ved pseudoarbejdet. Hvad er den smarte løsning? Det var interessant, men måske lidt for kort, og jeg synes, at kapitlet godt kunne have trukket lidt flere tråde tilbage til de tidligere kapitler og samlet lidt op.
Alt i alt synes jeg, at "Pseudoarbejde" er en tankevækkende bog, der bestemt er værd at læse - men den måtte godt have været skåret lidt mere ind til benet, så der havde været lidt færre gentagelser (selvom gentagelser fremmer forståelsen).
May 29, 2019
Bogen er så vigtig og giver meget større forståelse for sit arbejdsliv.
September 2, 2018
Jeg er overbevist om at problemet, der omtales i bogen er til stede, og at vores forhold til "arbejde" i skævt. Der kommer nogle interessante pointer og overvejelser i gennem bogen, men det virker lidt som om, der mangler noget konkret og troværdigt belæg. Det er et meget ensidigt perspektiv, hvor vi hører fra en lille håndfuld mennesker, der omtaler deres eget arbejde. Disse meninger og personlige analyser bliver brugt som et tyndt belæg for hvordan situationen ser ud (bl.a. at socialrådgivere bruger 80% af tiden på adminstration).
Dog er jeg klar over, at det ikke nødvendigvis har været hensigten med bogen. Og tager man et udgangspunkt om, at bogen mest af alt er med til at tegne et omrids af problem, så synes jeg det er et fremragende og enormt tankevækkende stykke arbejde.
Desuden kan man håbe at det kan bidrage til at afføde flere analyser, og sætte gang i debatten om, hvordan vi forholder os til arbejde, og hvilken roller det spiller i samfundet.
Det er en bog jeg er glad for at være blevet skrevet, men jeg synes man skal tage den med et gran salt, når den læses - men læses bør den dog.
Dog er jeg klar over, at det ikke nødvendigvis har været hensigten med bogen. Og tager man et udgangspunkt om, at bogen mest af alt er med til at tegne et omrids af problem, så synes jeg det er et fremragende og enormt tankevækkende stykke arbejde.
Desuden kan man håbe at det kan bidrage til at afføde flere analyser, og sætte gang i debatten om, hvordan vi forholder os til arbejde, og hvilken roller det spiller i samfundet.
Det er en bog jeg er glad for at være blevet skrevet, men jeg synes man skal tage den med et gran salt, når den læses - men læses bør den dog.
April 23, 2018
Virkelig tankevækkende bog - ikke mindst i kraft af de mange eksempler taget fra både udenlandske og danske virksomheder - offentlige som private.
Forfatterne formår både at levere en - efter min mening - troværdig og relevant forklaring på, hvordan det kan være, at der er så meget meningsløst arbejde i verden - kombineret med et sæt af bud på, hvordan man kan opdage det + sige til/fra.
Det bemærkelsesværdige er, at de formår at fremstille de forskellige typer af psudo-arbejde (det der bliver påført medarbejdere - og det de selv opfinder, for at få tiden til at gå - samt "hacks" til at leve indenfor et system med uforståelige regler og rammer) uden at være fordømmende eller latterliggørende.
De peger ofte ret objektivt på de systemiske beslutniner og effekter - der sandsynligvis har ført frem til hvor vi står i dag.
Bogen har allerede givet mig selv anledning til at rydde lidt op i min virksomhed - og simplificere et enkelt projekt jeg pt. kører hos en kunde - da jeg var lige ved at opfinde psudu-arbejde til andre ;-)
Forfatterne formår både at levere en - efter min mening - troværdig og relevant forklaring på, hvordan det kan være, at der er så meget meningsløst arbejde i verden - kombineret med et sæt af bud på, hvordan man kan opdage det + sige til/fra.
Det bemærkelsesværdige er, at de formår at fremstille de forskellige typer af psudo-arbejde (det der bliver påført medarbejdere - og det de selv opfinder, for at få tiden til at gå - samt "hacks" til at leve indenfor et system med uforståelige regler og rammer) uden at være fordømmende eller latterliggørende.
De peger ofte ret objektivt på de systemiske beslutniner og effekter - der sandsynligvis har ført frem til hvor vi står i dag.
Bogen har allerede givet mig selv anledning til at rydde lidt op i min virksomhed - og simplificere et enkelt projekt jeg pt. kører hos en kunde - da jeg var lige ved at opfinde psudu-arbejde til andre ;-)
June 6, 2018
Tankevækkende bog. Selvom jeg synes et par af bogens konklusioner er lidt ekstreme, er det altid godt at stoppe op og tænke over, om det man foretager sig i størstedelen af sine vågne timer, egentlig giver mening? Mange af de udfordringer jeg (og flere andre) kæmper med i det daglige arbejde adresseres ganske fint. Fra flere møder kan jeg fuldt ud genkende Parkinsons lov om, at arbejde udvider sig, indtil det udfylder den tid, der er afsat til det. Og også det med, at en nulfejls-kultur medfører et tiltagende tidskrævende kontrolapparat, til trods for at man aldrig kan gardere sig helt mod fejl og ulykker. Det hele er krydret med beretninger fra mennesker i forskellige brancher, som alle har det tilfælles, at de synes de udfører pseudo-arbejde.
December 15, 2018
Wauw. Sikke en øjenåbner. Årets måske mest overraskende bog, fordi den rammer lige i solar plexus over, hvor meget unødvendigt, og overflødigt arbejde, der laves. Managementrapporter, evalueringer, spørgeskemaundersøgelser... Deprimerende, men også wake-up call til, at handling er nødvendig. Lige nu.
April 15, 2019
Grundpræmissen er afgjort relevant, men nærmest alle problemer i dagens erhvervsliv bliver kategoriseret som pseudoarbejde. De foreslåede løsninger bliver præsenteret uden kritisk overvejelse for hvilke konsekvenser de vil medføre (eg borgerløn).
January 4, 2020
Forfatterne har uden tvivl en pointe og man kan desværre genkende en del af de brugte eksempler. Når det er sagt er det empiriske grundlag i bogen alt for svagt og anekdotisk til at underbygge de noget hyper-ekstrapolerede konklusioner og foreslåede samfundsmæssige tiltag.
December 10, 2019
Småvittig bok om hvordan meningsløse og overflødige jobber og intetsigende arbeidsoppgaver infiserer arbeidslivet. Temaet er mer interessant og morsomt behandlet i boka Bullshit Jobs: A Theory, som også deler Pseudoarbejdes (dårlige) forslag til løsning på problemene, nemlig borgerlønn.
— "I dag vil en væsentlig del af arbejdsstyrken have alvorligt vanskeligt ved at forklare deres børn, hvad de rent faktisk laver, når de går på arbejde. Videnssamfundet skabte en række funktioner og nicher, som for blot få år siden var totalt ukendte. Stabsfunktioner som human ressource, kommunikation, marketing, salg, forretningsstrategi, CSR, compliance, IT, innovation, research and development, supply chain, account management, procurement, learning office, compensation, quality assurance, auditering, branding, revision, shared service, projektstyring, mobility, business development samt en række konsulenter i change management, lean, market growth, læring, mangfoldighed, kulturel intelligens, performance management og personlighedsprofilering, rekruttering og headhunting. Læg dertil en offentlig sektor med en række funktionærstillinger i administration, sagsbehandling, kvalitetssikring, akkreditering og meget mere. Der er med andre ord fundet masser af pladser i statslige og private organisationer, der kan rumme de nye kloge medarbejdere. Arbejde er der tilsyneladende stadig nok af."
Problemene er de velkjente: Målemani, dokumentasjonsmani, møtemani, planleggingsmani, tellemani, og dårlig ledelse.
Forfatterne forsøker tidvis å forklare hvordan irrasjonelle jobber kan være resultat av tilsynelatende rasjonelle avgjørelser:
—"For eksempel virker det i en kommunikationsverden rationelt at kommunikere hele tiden. I en auditerings- og kontrolverden virker det rationalt at kontrollere. Og i en markedsverden virker det rationelt, at ting og ydelser skal udbydes på et marked. Den, der gør det rationelle, gør det, der i systemet generelt fører til succes. Rationaliteterne er altså en slags spilleregler, der afgør, hvem der har bedre chancer for at klare sig godt. Individerne vil derfor ofte ikke bare spille efter rationaliteterne, men også styrke dem ved at bruge dem."
Andre ganger er unødvendig arbeid et resultat av loven om at arbeidsoppgaver fyller den tid som er satt av til de:
— "Kun en tåbe frygter ikke en HR-medarbejder med for meget tid"
Mye av dokumentasjonsmanien skyldes at byråkratisering gjøres for å ha noen å skylde på
— "Jeg kender ingen, der tror, det virker, men man har gjort det, som blev forventet. Når byrådet så kommer til kommunaldirektøren og spørger, hvorfor sygefraværet er så højt, så kan han sige, at han har lavet en sygefraværspolitik, og hvis den ikke virker, så må det være, fordi der er nogen, der ikke har fulgt den. Så er det ikke kommunaldirektørens skyld længere, og så har han skubbet aben lidt længere ned i systemet."
I følge Nørmark og Jensen er mye av veksten i pseudoarbeid er skapt av tilbudssiden, det vil si økning i antall personer med pseudoutdanninger:
— "En væsentlig grund til, at der kommer så meget pseudoarbejde, som både Toke og Jonas mere end antyder, synes at være, at vi overuddanner folk, der så skal have noget at lave. Hvis vi har en masse mennesker, der er uddannet i kontrol, sikring og administration, ja så får de talt kontrol, sikring og administration frem, og så skal der måles. Hvis vi uddanner mange kommunikationsfolk, skal der være kommunikationsstrategier."
Pseudoinvolvering er også en kilde til unødvendig arbeid
— "Positivitet er pseudoinvolvering En ting er inklusionsfedmen. Noget andet er, at inklusionens positivitet kan dække over en negativitet, nemlig at nogen bestemmer. Louise betegner den slags som „legitimeringsøvelser.“ „Det handler om at vende nogle ting med folk for at sikre dig, at du har involveret dem. Så kan de ikke være imod eller sige dig imod på et senere tidspunkt. Det går der en del tid med også. Nogle gange bruger jeg tid på at involvere folk i beslutninger, jeg godt ved er taget, og så er det jo ret pseudoagtigt, for næsten ligegyldigt, hvad de siger, så kommer det ikke til at påvirke noget. Men det er jo politik.“ Louise mener, at pseudoinvolvering er et særligt nordisk fænomen. „Der er meget godt at sige om den nordiske ledelsesstil, men nogle gange kan man godt nok også mangle, at chefen bare kan tage en beslutning. For det kan brede sig det her med, at en stor kreds af mennesker skal føle, at de har ret til at blive involveret i et eller andet omfang, førend nogen til sidst må bestemme noget. Så den her nordiske model for ledelse er også nogle gange sindssygt tidskrævende.“ I hvert fald løber den panden mod pseudoarbejdets mur, når folk kun tilsyneladende har indflydelse på beslutningen, som Louise beskriver det. Så bliver det en pseudoøvelse, en skinmanøvre, der bare tager tid, fordi ledelsen allerede har taget en beslutning om sagen. „Vi har hierarkier i Danmark, vi er bare ikke altid så glade for at bruge dem,"
En annen kilde til pseudoarbeid er planlegging og strategier, som ofte utarter seg til papegøyeritualer:
— "Julie oplever, at embedsmændene udmærket ved, at målplanerne er en pseudoøvelse uden indhold, og at målene er opfundet ud af det blå, men „de forklarer sig med, at det jo er noget, politikerne gerne vil have. Engang prøvede embedsmændene at hjælpe os og spurgte, om vi ikke kunne ringe til Mellemfolkeligt Samvirke, som åbenbart havde lavet nogle resultatmål, der var lige i skabet på det tidspunkt. Men da vi så ringede til dem, sagde de, at de havde planket deres mål fra Dansk Handicapforbund, de var nemlig i sin tid blevet anbefalet at kontakte dem, da de heller ikke selv kunne finde på noget“. Julie begynder at grine over billedet af en sortbørshandel af „gode formuleringer“, der skifter hænder mellem organisationer og bruges til at lirke kasser op i Udenrigsministeriet."
Dårlig ledelse skyldes at business schools utdanner en hær av ledere som tror de kan lede en hvilken som helst organisasjon, og at fagkunnskap er underordnet.
— "skyldes det lag af ledere og mellemledere uden faglig baggrund, der er blevet skudt ind imellem de faglige medarbejdere og den politiske top. Det er et administrativt lag uden forståelse for den faglige kvalitet i det område, de har ansvaret for. Derfor administrerer de efter det, som de kan forstå, kvantificere og overskue, og som de ifølge deres kontrakt har som primær opgave og af politikerne er bestilt til: budgetstyring."
Lederklassen ønsker Nørmark og Jensen kutte drastisk i:
— "Generalisterne derimod skal fyres. Økonomer og jurister skal holde styr på økonomi og jura og skal så vidt muligt ikke ophøjes til ledere, medmindre de skal lede andre økonomer og jurister eller lede organisationens økonomi eller juridiske afdeling. Og psykologerne skal blive i terapirummet. At være menneskeleder betyder ikke, at man psykisk intimbefamler sine medarbejdere."
— "I dag vil en væsentlig del af arbejdsstyrken have alvorligt vanskeligt ved at forklare deres børn, hvad de rent faktisk laver, når de går på arbejde. Videnssamfundet skabte en række funktioner og nicher, som for blot få år siden var totalt ukendte. Stabsfunktioner som human ressource, kommunikation, marketing, salg, forretningsstrategi, CSR, compliance, IT, innovation, research and development, supply chain, account management, procurement, learning office, compensation, quality assurance, auditering, branding, revision, shared service, projektstyring, mobility, business development samt en række konsulenter i change management, lean, market growth, læring, mangfoldighed, kulturel intelligens, performance management og personlighedsprofilering, rekruttering og headhunting. Læg dertil en offentlig sektor med en række funktionærstillinger i administration, sagsbehandling, kvalitetssikring, akkreditering og meget mere. Der er med andre ord fundet masser af pladser i statslige og private organisationer, der kan rumme de nye kloge medarbejdere. Arbejde er der tilsyneladende stadig nok af."
Problemene er de velkjente: Målemani, dokumentasjonsmani, møtemani, planleggingsmani, tellemani, og dårlig ledelse.
Forfatterne forsøker tidvis å forklare hvordan irrasjonelle jobber kan være resultat av tilsynelatende rasjonelle avgjørelser:
—"For eksempel virker det i en kommunikationsverden rationelt at kommunikere hele tiden. I en auditerings- og kontrolverden virker det rationalt at kontrollere. Og i en markedsverden virker det rationelt, at ting og ydelser skal udbydes på et marked. Den, der gør det rationelle, gør det, der i systemet generelt fører til succes. Rationaliteterne er altså en slags spilleregler, der afgør, hvem der har bedre chancer for at klare sig godt. Individerne vil derfor ofte ikke bare spille efter rationaliteterne, men også styrke dem ved at bruge dem."
Andre ganger er unødvendig arbeid et resultat av loven om at arbeidsoppgaver fyller den tid som er satt av til de:
— "Kun en tåbe frygter ikke en HR-medarbejder med for meget tid"
Mye av dokumentasjonsmanien skyldes at byråkratisering gjøres for å ha noen å skylde på
— "Jeg kender ingen, der tror, det virker, men man har gjort det, som blev forventet. Når byrådet så kommer til kommunaldirektøren og spørger, hvorfor sygefraværet er så højt, så kan han sige, at han har lavet en sygefraværspolitik, og hvis den ikke virker, så må det være, fordi der er nogen, der ikke har fulgt den. Så er det ikke kommunaldirektørens skyld længere, og så har han skubbet aben lidt længere ned i systemet."
I følge Nørmark og Jensen er mye av veksten i pseudoarbeid er skapt av tilbudssiden, det vil si økning i antall personer med pseudoutdanninger:
— "En væsentlig grund til, at der kommer så meget pseudoarbejde, som både Toke og Jonas mere end antyder, synes at være, at vi overuddanner folk, der så skal have noget at lave. Hvis vi har en masse mennesker, der er uddannet i kontrol, sikring og administration, ja så får de talt kontrol, sikring og administration frem, og så skal der måles. Hvis vi uddanner mange kommunikationsfolk, skal der være kommunikationsstrategier."
Pseudoinvolvering er også en kilde til unødvendig arbeid
— "Positivitet er pseudoinvolvering En ting er inklusionsfedmen. Noget andet er, at inklusionens positivitet kan dække over en negativitet, nemlig at nogen bestemmer. Louise betegner den slags som „legitimeringsøvelser.“ „Det handler om at vende nogle ting med folk for at sikre dig, at du har involveret dem. Så kan de ikke være imod eller sige dig imod på et senere tidspunkt. Det går der en del tid med også. Nogle gange bruger jeg tid på at involvere folk i beslutninger, jeg godt ved er taget, og så er det jo ret pseudoagtigt, for næsten ligegyldigt, hvad de siger, så kommer det ikke til at påvirke noget. Men det er jo politik.“ Louise mener, at pseudoinvolvering er et særligt nordisk fænomen. „Der er meget godt at sige om den nordiske ledelsesstil, men nogle gange kan man godt nok også mangle, at chefen bare kan tage en beslutning. For det kan brede sig det her med, at en stor kreds af mennesker skal føle, at de har ret til at blive involveret i et eller andet omfang, førend nogen til sidst må bestemme noget. Så den her nordiske model for ledelse er også nogle gange sindssygt tidskrævende.“ I hvert fald løber den panden mod pseudoarbejdets mur, når folk kun tilsyneladende har indflydelse på beslutningen, som Louise beskriver det. Så bliver det en pseudoøvelse, en skinmanøvre, der bare tager tid, fordi ledelsen allerede har taget en beslutning om sagen. „Vi har hierarkier i Danmark, vi er bare ikke altid så glade for at bruge dem,"
En annen kilde til pseudoarbeid er planlegging og strategier, som ofte utarter seg til papegøyeritualer:
— "Julie oplever, at embedsmændene udmærket ved, at målplanerne er en pseudoøvelse uden indhold, og at målene er opfundet ud af det blå, men „de forklarer sig med, at det jo er noget, politikerne gerne vil have. Engang prøvede embedsmændene at hjælpe os og spurgte, om vi ikke kunne ringe til Mellemfolkeligt Samvirke, som åbenbart havde lavet nogle resultatmål, der var lige i skabet på det tidspunkt. Men da vi så ringede til dem, sagde de, at de havde planket deres mål fra Dansk Handicapforbund, de var nemlig i sin tid blevet anbefalet at kontakte dem, da de heller ikke selv kunne finde på noget“. Julie begynder at grine over billedet af en sortbørshandel af „gode formuleringer“, der skifter hænder mellem organisationer og bruges til at lirke kasser op i Udenrigsministeriet."
Dårlig ledelse skyldes at business schools utdanner en hær av ledere som tror de kan lede en hvilken som helst organisasjon, og at fagkunnskap er underordnet.
— "skyldes det lag af ledere og mellemledere uden faglig baggrund, der er blevet skudt ind imellem de faglige medarbejdere og den politiske top. Det er et administrativt lag uden forståelse for den faglige kvalitet i det område, de har ansvaret for. Derfor administrerer de efter det, som de kan forstå, kvantificere og overskue, og som de ifølge deres kontrakt har som primær opgave og af politikerne er bestilt til: budgetstyring."
Lederklassen ønsker Nørmark og Jensen kutte drastisk i:
— "Generalisterne derimod skal fyres. Økonomer og jurister skal holde styr på økonomi og jura og skal så vidt muligt ikke ophøjes til ledere, medmindre de skal lede andre økonomer og jurister eller lede organisationens økonomi eller juridiske afdeling. Og psykologerne skal blive i terapirummet. At være menneskeleder betyder ikke, at man psykisk intimbefamler sine medarbejdere."
January 12, 2020
Gudskelov er jeg selvstændig!
For små hundrede år så det ud til at vi mennesker kunne få mere fritid i fremtiden. Produktiviteten steg, så det var muligt at producere mere med en mindre arbejdsindsats. Førende tænkere som John Maynard Keynes og Bertrand Russel forudså, at 'vi' kun burde arbejde 15 timer om ugen når 'vi' nåede til 1960'erne. Det er som bekendt ikke sket.
Godt nok er velstanden i den vestlige verden også steget betragteligt, men alligevel bør man undre sig. Alle har travlt, men hvad laver de?
Pseudoarbejde argumenterer overbevisende at mange har travlt med at lave noget, der i sidste ende ingen værdi har. Vi hænger stadig fast i Taylorismens og industrisamfundets tankegods - at arbejdets værdi kan måles. Det er dog problematisk at måle vidensarbejde i tidsenheder. Som Parkinsons lov antyder, tager en opgave den tid, der er sat af til den.
Bogen er fyldt med eksempler på pseudoarbejde. Folk, der bruger en væsentlig del af deres arbejdsliv på at skrive rapporter, ingen læser. Læger, der ikke har tid til at undersøge deres patienter, fordi IT-systemer kræver at de skal krydse af i 37 bokse. Sagsbehandlere, der skal tvinge klienter gennem meningsløse forløb. Ledere, hvis kalender er fyldt med møder fra morgen til aften.
Disse eksempler er nogle gange som at læse Oliver Twist eller De måske egnede. Man er som læser oprørt over den uretfærdighed, der overgår hovedpersonerne.
Gudskelov at man er selvstændig.
Men så begynder der at danne sig et billede af at der åbenbart er et stort marked for pseudoarbejde. Bare fordi man tjener penge på sine aktiviteter, behøver de ikke at være noget værd. Højtuddannede mennesker modtager gode gager for at skabe aktiviteter uden værdi. Strategier, visioner, rapporter, forandringsprogrammer, osv. Managementkonsulenter og kursusledere kan udstede fakturaer for udført 'arbejde'.
Jeg ville gerne læse bogen fordi jeg havde hørt om den i forvejen og syntes at dens tese lød ubekvemt tæt på min egen oplevelse af mit arbejdsliv.
Jeg har været selvstændig softwarekonsulent, foredragsholder og forfatter de sidste otte år. Jeg laver mange ting, som jeg holder af. De fleste penge tjener jeg dog på at holde kurser. Jeg har på fornemmelsen, at et Venn-diagram over de aktiviteter, jeg synes giver værdi, og det jeg tjener penge på, vil afsløre en bekymrende lille fællesmængde.
Min kone er læge, og jeg har altid tænk at hvad hun laver er meget mere meningsfyldt end det jeg laver. Til middag med fremmede mennesker er det let for min kone at fortælle om sit arbejde, men ret svært for mig.
At være selvstændig er vist ingen garanti for at have meningsfyldt arbejde, men i det mindste slipper jeg dog for de mest meningsløse aktiviteter i form af rapporter og møder.
Gudskelov man er selvstændig. I det mindste har jeg ikke travlt.
For små hundrede år så det ud til at vi mennesker kunne få mere fritid i fremtiden. Produktiviteten steg, så det var muligt at producere mere med en mindre arbejdsindsats. Førende tænkere som John Maynard Keynes og Bertrand Russel forudså, at 'vi' kun burde arbejde 15 timer om ugen når 'vi' nåede til 1960'erne. Det er som bekendt ikke sket.
Godt nok er velstanden i den vestlige verden også steget betragteligt, men alligevel bør man undre sig. Alle har travlt, men hvad laver de?
Pseudoarbejde argumenterer overbevisende at mange har travlt med at lave noget, der i sidste ende ingen værdi har. Vi hænger stadig fast i Taylorismens og industrisamfundets tankegods - at arbejdets værdi kan måles. Det er dog problematisk at måle vidensarbejde i tidsenheder. Som Parkinsons lov antyder, tager en opgave den tid, der er sat af til den.
Bogen er fyldt med eksempler på pseudoarbejde. Folk, der bruger en væsentlig del af deres arbejdsliv på at skrive rapporter, ingen læser. Læger, der ikke har tid til at undersøge deres patienter, fordi IT-systemer kræver at de skal krydse af i 37 bokse. Sagsbehandlere, der skal tvinge klienter gennem meningsløse forløb. Ledere, hvis kalender er fyldt med møder fra morgen til aften.
Disse eksempler er nogle gange som at læse Oliver Twist eller De måske egnede. Man er som læser oprørt over den uretfærdighed, der overgår hovedpersonerne.
Gudskelov at man er selvstændig.
Men så begynder der at danne sig et billede af at der åbenbart er et stort marked for pseudoarbejde. Bare fordi man tjener penge på sine aktiviteter, behøver de ikke at være noget værd. Højtuddannede mennesker modtager gode gager for at skabe aktiviteter uden værdi. Strategier, visioner, rapporter, forandringsprogrammer, osv. Managementkonsulenter og kursusledere kan udstede fakturaer for udført 'arbejde'.
Jeg ville gerne læse bogen fordi jeg havde hørt om den i forvejen og syntes at dens tese lød ubekvemt tæt på min egen oplevelse af mit arbejdsliv.
Jeg har været selvstændig softwarekonsulent, foredragsholder og forfatter de sidste otte år. Jeg laver mange ting, som jeg holder af. De fleste penge tjener jeg dog på at holde kurser. Jeg har på fornemmelsen, at et Venn-diagram over de aktiviteter, jeg synes giver værdi, og det jeg tjener penge på, vil afsløre en bekymrende lille fællesmængde.
Min kone er læge, og jeg har altid tænk at hvad hun laver er meget mere meningsfyldt end det jeg laver. Til middag med fremmede mennesker er det let for min kone at fortælle om sit arbejde, men ret svært for mig.
At være selvstændig er vist ingen garanti for at have meningsfyldt arbejde, men i det mindste slipper jeg dog for de mest meningsløse aktiviteter i form af rapporter og møder.
Gudskelov man er selvstændig. I det mindste har jeg ikke travlt.
October 31, 2021
Bare 15 timer i uka på jobb. For 100 år siden var framtredende økonomer overbevist om at det var sånn vi ville ha det i dag. Det skjedde ikke. Til tross for effektivisering, automatisering og stadig flere arbeidstakere jobber vi fortsatt så det går på helsa løs. Hva var det vi fikk det så travelt med?
I denne boka legger antropologen Dennis Nørmark og Filosofen Anders Fogh Jensen ut på en reise i det moderne arbeidslivet for å finne ut hva vi egentlig driver med på jobben. Det har blitt en reise ut i det absurde, der meningen med arbeidet har forsvunnet, og der løftet om fritid er erstattet av rapporteringer, endeløse møter og meningsløse Powerpoint-presentasjoner. Alle, fra ingeniører og postbud til lærere og toppledere, vil kjenne igjen sitt eget arbeidsliv i bokas både morsomme og tragiske eksempler på et av vår tids største tabuer: pseudoarbeid.
Forfatterne kommer med en frigjørende påstand: Vi kan jobbe både mindre og bedre, hvis vi tør å konfrontere vårt eget pseudoarbeid.
I denne boka legger antropologen Dennis Nørmark og Filosofen Anders Fogh Jensen ut på en reise i det moderne arbeidslivet for å finne ut hva vi egentlig driver med på jobben. Det har blitt en reise ut i det absurde, der meningen med arbeidet har forsvunnet, og der løftet om fritid er erstattet av rapporteringer, endeløse møter og meningsløse Powerpoint-presentasjoner. Alle, fra ingeniører og postbud til lærere og toppledere, vil kjenne igjen sitt eget arbeidsliv i bokas både morsomme og tragiske eksempler på et av vår tids største tabuer: pseudoarbeid.
Forfatterne kommer med en frigjørende påstand: Vi kan jobbe både mindre og bedre, hvis vi tør å konfrontere vårt eget pseudoarbeid.
May 31, 2022
Jeg har det tvetydigt med denne bog.
Den rejser helt indlysende en vigtig debat, som fortjener den kvalificerede danske vinkel, den hermed får. Jeg arbejder selv med den type konsulentopgaver, hvor risikoen for "pseudoarbejde" er evigt nærværende. Altså, opgaver og funktioner, som primært tjener til at opretholde sig selv og det rituelle, symbolske system, de indgår i; IKKE til at skabe ubestridelig værdi for nogen. Og jeg kan bevidne, at der er noget om snakken. Meget, faktisk.
Forfatterne har bestemt gjort et solidt stykke arbejde: de inddrager en masse forskning, debatlitteratur og interview med en lang række navngivne og anonyme kilder, som giver vidt forskellige og dog sammenfaldende øjenvidneberetninger om pseudoarbejdets afskygninger. [Man kunne indvende, at det ikke ville have skadet, hvis de havde strammet teksten lidt op, så de mindst halvtreds sider, hvor pointer lige gentages en ekstra gang, var sparet væk.]
Det er desuden en styrke (eller i hver fald et potentiale), at bogens to forfattere kommer fra hver deres politiske udgangspunkt til venstre henholdsvis til højre på det politiske spektrum.
Undervejs opstod der dog en del forbehold:
For det første er det i mine øjne en svaghed, at bogen ikke i tilstrækkelig grad diskuterer og udfolder det begreb om "værdiskabelse" (og fravær af samme), som dens argument helt klart forudsætter. Det er et problem, som er den helt store elefant i rummet i alle de utallige kontorbygninger, hvor pseudoarbejdet udfolder sig, og så er det jo lettere ironisk, at problemet et stykke ad vejen flytter med ind i en bog, som netop vil gøre op med miseren.
Min erfaring er, at værdiskabelsesbegrebet faktisk er meget svært at få greb om. Eksempelvis er ikoniske Apple indiskutabelt den tech-virksomhed, som har gjort mest for at sætte værdiskabelse for fx mobiltelefonbrugere i højsædet, rent historisk, men er Apples rolle stadig at være værdiskabelsens forkæmpere? - eller handler det i dag ikke mest om at få prakket folk flest mulige nye (men kun marginalt ændrede) telefoner på, år efter år efter år? Er det værdiskabelse med den "planlagte forældelse", som tydeligvis er en del af strategien i dag? Forfatterne kradser lidt i overfladen på dette problem med kritiske refleksioner om, hvorvidt det, 'markedet' vil betale for, reelt er værdifuldt, men jeg synes ikke, disse refleksioner kommer i mål.
Undervejs bliver det dermed til lidt for megen snak om "mening". Man er ganske enkelt ikke så godt hjulpet ift. at erkende og gøre op med pseudoarbejdet, hvis målet bliver "meningsfuldt" arbejde. Min erfaring er, at der udføres enormt meget arbejde, som deltagerne autentisk oplever som meningsfuldt, men som ikke skaber nogen eller kun meget lidt værdi for andre. Den eneste, hårde test, som pseudoarbejdet aldrig kan bestå, er: "skabte du reel og betydelig værdi på en bæredygtig måde? Hvordan og for hvem? Skabte du så meget værdi, som det var muligt, givet de rammebetingelser, der var for dit arbejde?"
For det andet bliver forfatternes samfundsdiagnostiske og -kritiske perspektiv i praksis utilstrækkeligt. De henviser til, at roden til pseudoarbejdet primært er det manglende opgør med industrisamfundets tænkemåder og organisatoriske former – og dermed til, at vi fokuserer for meget på kvantitet og for lidt på kvalitet. Det kan der være noget om, men hvorfor? Det er ikke overbevisende, at se det som en forglemmelse, en tankeløshed. For mig at se, får man ikke fat på essensen uden eksempelvis at tematisere kapitalisme (og den neoliberalisme, som fx har drevet det åndsformørkede New Public Management-tog i den offentlige sektor) såvel som leder-, ledelses- og hierarkidyrkelsen på både højrefløjen og den socialdemokratiske venstrefløj. Heri ligger en forspildt mulighed: Hvorfor går Dennis Nørmark eksempelvis ikke for alvor i clinch med sin egen historik som Liberal Alliance-mand? Er der ikke brug for at tænke nærmere over sammenhængen mellem et økonomisk system, som er indiskutabelt afhængigt af evig, eksponentiel (og på alle måder ubæredygtig) vækst, og en samfundsindretning, hvor maksimering af arbejdsudbuddet, "sund konkurrence", "det skal kunne betale sig at arbejde" osv. dominerer dagsordnen? Drives adfærden på arbejdspladserne ikke af den senmoderne subjektivitet, hvor driften mod mere forbrug, nydelse og komfort, mod flere positionelle goder, står mere eller mindre uimodsagt? Er vores uhæmmede forkærlighed for bureaukratisk pseudoarbejde ikke en utilsigtet, men forudsigelig konsekvens af dyrkelsen af henholdsvis statslige og markedsmæssige former og mekanismer?
Fraværet af et potent kritisk perspektiv viser sig også i form af tvivlsomme påstande. Fx henviser bogen til frisat kreativitet i it-branchen som kilden til bestemte virksomheders succes. Altså, tid som friholdes fra tidsregistreringssystemernes drift mod pseudoarbejde. Som eksempler nævnes Bill Gates’ "think weeks" (uger, hvor han angiveligt trækker stikket ud, læser bøger og tænker) som en kilde til Microsofts succes. Og Googles berømte "20 Percent Project", hvor medarbejderne blev opfordret til at bruge en femtedel af deres tid på, hvad de hver især vurderede ville give mest værdi for Google (det er en praksis, Google for længst har afskaffet). Her er man fristet til at råbe "bullshit!". Microsoft og Google er for mig at se primært en historie om, hvad man kan få ud af hensynsløst og aggressivt at opbygge og beskytte netværkseffekter som kilde til monopolistisk magt. Bogen mangler i det hele taget et magtperspektiv.
Den korte, afsluttende del diskuterer løsninger. Det store slagnummer er forslaget om borgerløn. Det er bestemt en diskussion værd, men denne del af bogen fremstår i det store hele impotent. Min påstand vil være, at der skal lægges meget mere eksplicit og definitiv afstand til både socialdemokratisme og neoliberalisme, hvis vi skal have udsigt til at frigøre os fra pseudoarbejdets svøbe (og i øvrigt styre uden om en truende miljømæssig katastrofe).
Den rejser helt indlysende en vigtig debat, som fortjener den kvalificerede danske vinkel, den hermed får. Jeg arbejder selv med den type konsulentopgaver, hvor risikoen for "pseudoarbejde" er evigt nærværende. Altså, opgaver og funktioner, som primært tjener til at opretholde sig selv og det rituelle, symbolske system, de indgår i; IKKE til at skabe ubestridelig værdi for nogen. Og jeg kan bevidne, at der er noget om snakken. Meget, faktisk.
Forfatterne har bestemt gjort et solidt stykke arbejde: de inddrager en masse forskning, debatlitteratur og interview med en lang række navngivne og anonyme kilder, som giver vidt forskellige og dog sammenfaldende øjenvidneberetninger om pseudoarbejdets afskygninger. [Man kunne indvende, at det ikke ville have skadet, hvis de havde strammet teksten lidt op, så de mindst halvtreds sider, hvor pointer lige gentages en ekstra gang, var sparet væk.]
Det er desuden en styrke (eller i hver fald et potentiale), at bogens to forfattere kommer fra hver deres politiske udgangspunkt til venstre henholdsvis til højre på det politiske spektrum.
Undervejs opstod der dog en del forbehold:
For det første er det i mine øjne en svaghed, at bogen ikke i tilstrækkelig grad diskuterer og udfolder det begreb om "værdiskabelse" (og fravær af samme), som dens argument helt klart forudsætter. Det er et problem, som er den helt store elefant i rummet i alle de utallige kontorbygninger, hvor pseudoarbejdet udfolder sig, og så er det jo lettere ironisk, at problemet et stykke ad vejen flytter med ind i en bog, som netop vil gøre op med miseren.
Min erfaring er, at værdiskabelsesbegrebet faktisk er meget svært at få greb om. Eksempelvis er ikoniske Apple indiskutabelt den tech-virksomhed, som har gjort mest for at sætte værdiskabelse for fx mobiltelefonbrugere i højsædet, rent historisk, men er Apples rolle stadig at være værdiskabelsens forkæmpere? - eller handler det i dag ikke mest om at få prakket folk flest mulige nye (men kun marginalt ændrede) telefoner på, år efter år efter år? Er det værdiskabelse med den "planlagte forældelse", som tydeligvis er en del af strategien i dag? Forfatterne kradser lidt i overfladen på dette problem med kritiske refleksioner om, hvorvidt det, 'markedet' vil betale for, reelt er værdifuldt, men jeg synes ikke, disse refleksioner kommer i mål.
Undervejs bliver det dermed til lidt for megen snak om "mening". Man er ganske enkelt ikke så godt hjulpet ift. at erkende og gøre op med pseudoarbejdet, hvis målet bliver "meningsfuldt" arbejde. Min erfaring er, at der udføres enormt meget arbejde, som deltagerne autentisk oplever som meningsfuldt, men som ikke skaber nogen eller kun meget lidt værdi for andre. Den eneste, hårde test, som pseudoarbejdet aldrig kan bestå, er: "skabte du reel og betydelig værdi på en bæredygtig måde? Hvordan og for hvem? Skabte du så meget værdi, som det var muligt, givet de rammebetingelser, der var for dit arbejde?"
For det andet bliver forfatternes samfundsdiagnostiske og -kritiske perspektiv i praksis utilstrækkeligt. De henviser til, at roden til pseudoarbejdet primært er det manglende opgør med industrisamfundets tænkemåder og organisatoriske former – og dermed til, at vi fokuserer for meget på kvantitet og for lidt på kvalitet. Det kan der være noget om, men hvorfor? Det er ikke overbevisende, at se det som en forglemmelse, en tankeløshed. For mig at se, får man ikke fat på essensen uden eksempelvis at tematisere kapitalisme (og den neoliberalisme, som fx har drevet det åndsformørkede New Public Management-tog i den offentlige sektor) såvel som leder-, ledelses- og hierarkidyrkelsen på både højrefløjen og den socialdemokratiske venstrefløj. Heri ligger en forspildt mulighed: Hvorfor går Dennis Nørmark eksempelvis ikke for alvor i clinch med sin egen historik som Liberal Alliance-mand? Er der ikke brug for at tænke nærmere over sammenhængen mellem et økonomisk system, som er indiskutabelt afhængigt af evig, eksponentiel (og på alle måder ubæredygtig) vækst, og en samfundsindretning, hvor maksimering af arbejdsudbuddet, "sund konkurrence", "det skal kunne betale sig at arbejde" osv. dominerer dagsordnen? Drives adfærden på arbejdspladserne ikke af den senmoderne subjektivitet, hvor driften mod mere forbrug, nydelse og komfort, mod flere positionelle goder, står mere eller mindre uimodsagt? Er vores uhæmmede forkærlighed for bureaukratisk pseudoarbejde ikke en utilsigtet, men forudsigelig konsekvens af dyrkelsen af henholdsvis statslige og markedsmæssige former og mekanismer?
Fraværet af et potent kritisk perspektiv viser sig også i form af tvivlsomme påstande. Fx henviser bogen til frisat kreativitet i it-branchen som kilden til bestemte virksomheders succes. Altså, tid som friholdes fra tidsregistreringssystemernes drift mod pseudoarbejde. Som eksempler nævnes Bill Gates’ "think weeks" (uger, hvor han angiveligt trækker stikket ud, læser bøger og tænker) som en kilde til Microsofts succes. Og Googles berømte "20 Percent Project", hvor medarbejderne blev opfordret til at bruge en femtedel af deres tid på, hvad de hver især vurderede ville give mest værdi for Google (det er en praksis, Google for længst har afskaffet). Her er man fristet til at råbe "bullshit!". Microsoft og Google er for mig at se primært en historie om, hvad man kan få ud af hensynsløst og aggressivt at opbygge og beskytte netværkseffekter som kilde til monopolistisk magt. Bogen mangler i det hele taget et magtperspektiv.
Den korte, afsluttende del diskuterer løsninger. Det store slagnummer er forslaget om borgerløn. Det er bestemt en diskussion værd, men denne del af bogen fremstår i det store hele impotent. Min påstand vil være, at der skal lægges meget mere eksplicit og definitiv afstand til både socialdemokratisme og neoliberalisme, hvis vi skal have udsigt til at frigøre os fra pseudoarbejdets svøbe (og i øvrigt styre uden om en truende miljømæssig katastrofe).
October 10, 2022
Meget deprimerende læsning. Glimrende.
June 11, 2023
Is there really such a thing as a waste of time?
October 10, 2024
Solid thesis and some good points made throughout, but way too long and repetitive. It's as if the authors themselves have done exactly what they rail against and did a lot of pseudowork to pad this out to a 200-plus page book, when half or two-thirds of that would have been sufficient.
Although I liked the book, I set it aside for several weeks because it was just so much 'more of the same'.
Although I liked the book, I set it aside for several weeks because it was just so much 'more of the same'.
December 16, 2024
Overview
"Pseudowork: How we ended up being busy doing nothing" is a book by anthropologist Dennis Nørmark and philosopher Anders Fogh Jensen. The book delves into the modern work culture and questions the value and meaning of what the authors term as 'pseudowork' - work that seems busy on the surface but is essentially meaningless and unproductive.
The intention behind the book is to explore the paradox of why, despite technological advancements and promises of increased leisure time, we still find ourselves working long hours on tasks that often feel pointless. The authors argue that instead of enjoying a 15-hour workweek as predicted a century ago, we are engulfed in a work culture filled with more rules, endless meetings, and trivial tasks.
Synopsis
The book is divided into three distinct parts.
Part 1: The time that vanished
Chapter 1 - The future isn't what it used to be
This chapter explores how the optimistic predictions of a future with significantly reduced working hours have not materialised. Instead of enjoying more leisure time, people find themselves busier than ever, often engaged in tasks that lack real value or purpose. The authors delve into the reasons behind this discrepancy and the societal changes that have led to an increase in pseudowork.
Chapter 2 - Something is rotten in the state of the workplace
Here, the authors examine the modern workplace and identify the various inefficiencies and meaningless tasks that plague it. They argue that many of the activities employees engage in are not truly productive but are instead designed to give the appearance of busyness. This chapter highlights the absurdity of certain workplace practices and the impact they have on employee satisfaction and productivity.
Chapter 3 - The pseudomorphosis of work
This chapter discusses the transformation of work into something that often lacks substance and meaning. The authors introduce the concept of "pseudowork”, which refers to tasks that are performed more for show than for actual utility. They explore how this phenomenon has become widespread and the ways in which it undermines genuine productivity and fulfilment in the workplace.
Part 2: The meaning that vanished
Chapter 4 - Go home then! This chapter emphasises the importance of work-life balance and argues against the culture of overworking. The authors suggest that many tasks can be completed more efficiently if employees are encouraged to leave work on time and prioritise their personal lives, ultimately leading to increased productivity and well-being.
Chapter 5 - Don't come up with solutions
The authors critique the obsession with constant problem-solving and innovation in the workplace. They argue that not every issue requires a new solution and that sometimes, maintaining the status quo or simplifying processes can be more effective than overcomplicating things with unnecessary changes.
Chapter 6 - Stop imitating others
This chapter discusses the pitfalls of blindly copying successful practices from other organisations. The authors highlight the importance of understanding the unique context and needs of one's own workplace instead of adopting trends and strategies that may not be suitable or effective.
Chapter 7 - Come back down to Earth
The authors call for a return to practical and realistic approaches to work. They criticise the tendency to get carried away with grandiose ideas and projects that often lead to pseudowork, advocating instead for grounded and achievable goals that genuinely add value.
Chapter 8 - Rein in the positivity
This chapter addresses the culture of enforced positivity in the workplace. The authors argue that excessive positivity can be counterproductive, masking real issues and preventing honest discussions. They advocate for a more balanced approach that allows for constructive criticism and realistic assessments.
Chapter 9 - Stop interrupting
The authors highlight the negative impact of constant interruptions on productivity and focus. They suggest strategies for minimising disruptions, such as setting clear boundaries and creating environments that support deep work and concentration.
Chapter 10 - Stop paying for time
This chapter critiques the traditional model of compensating employees based on hours worked rather than results achieved. The authors argue for a shift towards performance-based pay, which can incentivise efficiency and reduce the prevalence of pseudowork.
Chapter 11 - Trust people
The final chapter in this part emphasises the importance of trust in the workplace. The authors argue that micromanagement and excessive oversight can lead to pseudowork, while trusting employees to manage their own tasks and responsibilities can foster a more productive and engaged workforce.
Part 3: Reclaim time and meaning
Chapter 12 - Why do we work?
This chapter delves into the fundamental reasons behind why people work, exploring both historical and contemporary motivations. The authors discuss how work has evolved from a means of survival to a source of identity and purpose. They also examine the societal and psychological factors that drive people to engage in work, even when it may not be fulfilling or meaningful.
Chapter 13 - What you can do
In this chapter, the authors provide practical advice for individuals looking to reclaim their time and find more meaning in their work. They suggest strategies for identifying and eliminating pseudowork, setting boundaries, and focusing on tasks that genuinely add value. The chapter encourages readers to take proactive steps to improve their work-life balance and overall job satisfaction.
Chapter 14 - What managers can do
This chapter focuses on the role of managers in reducing pseudowork and fostering a more productive and meaningful work environment. The authors offer recommendations for creating a culture of trust, encouraging autonomy, and prioritising results over appearances. They also discuss the importance of clear communication and realistic goal-setting in minimising unnecessary tasks and boosting employee morale.
Chapter 15 - A world without pseudowork
The final chapter envisions a future where pseudowork is minimized, and meaningful work is the norm. The authors explore the potential benefits of such a shift, including increased productivity, better mental health, and a more engaged workforce. They also discuss the broader societal changes needed to support this transformation, such as policy reforms and shifts in cultural attitudes towards work.
Why you should read it?
For the general public, "Pseudowork: How We Ended Up Being Busy Doing Nothing" offers a refreshing perspective on the modern work culture that many find themselves trapped in. The book sheds light on the often overlooked phenomenon of pseudowork, i.e. tasks that appear productive but lack real value. By understanding and identifying these tasks, readers can reclaim their time, reduce stress, and focus on what truly matters. The practical advice and real-world examples provided by the authors make it an accessible and engaging read, empowering individuals to make meaningful changes in their work habits and improve their overall quality of life.
For managers, this book is an invaluable resource for creating a more efficient and fulfilling work environment. It provides insights into the common pitfalls of modern management practices that lead to pseudowork and offers actionable strategies to foster a culture of trust, autonomy, and genuine productivity. By implementing the recommendations from the book, managers can enhance employee satisfaction, reduce burnout, and ultimately drive better organisational performance. The authors' emphasis on realistic goal-setting and clear communication is particularly beneficial for leaders looking to optimise their team's efforts and achieve sustainable success.
Critics and review
The book is well-researched and presents a compelling argument that challenges the reader to reflect on their own work practices. The authors suggest that the current state of work could lead to societal self-sabotage, as we risk becoming a culture that values busyness over actual productivity.
One of the strengths of "Pseudowork" is its interdisciplinary approach, combining insights from anthropology, philosophy, and economics to paint a holistic picture of the issue. The authors use a variety of examples to illustrate how pseudowork manifests in different industries and roles, making the book relevant to a wide audience.
However, the book's solutions to the problem of pseudowork is not always sufficiently concrete and despite its strong call for a significant shift in how we view and engage with work, the path to achieving this change is not always clear.
Overall, "Pseudowork" is a valuable contribution to the conversation about work and its place in our lives. It encourages us to question the status quo and to seek out work that is genuinely productive and fulfilling. The book's engaging narrative and accessible writing style make it a recommended read for anyone interested in the future of work and society
The two authors wrote the book to confront what they see as one of the greatest taboos of our era: the prevalence of pseudowork. They aim to challenge the old-fashioned concept of work and offer a blueprint for change, encouraging employees, managers, and society at large to think and act differently.
The authors come from different sides of the political spectrum. However, rather than finding a middle ground, they unite in their critique of the current state of work and its impact on individual and societal well-being. Their shared perspective is that the current work culture is an act of self-sabotage and risks making a mockery of our past and future if not addressed.
Verdict
"Pseudowork: How We Ended Up Being Busy Doing Nothing" by Dennis Nørmark and Anders Fogh Jensen is a thought-provoking and insightful read that challenges the conventional notions of productivity and work. The authors skillfully dissect the phenomenon of pseudowork, offering a compelling critique of modern workplace practices while providing practical solutions for reclaiming time and meaning. Their engaging writing style, combined with a wealth of real-world examples and actionable advice, makes this book an invaluable resource for anyone looking to enhance their work-life balance and find greater fulfillment in their professional lives. Overall, it's a must-read for those seeking to navigate the complexities of today's work environment with a fresh perspective.
About the author
Dennis Nørmark is a Danish anthropologist, author, and speaker renowned in the Nordic region. Born on April 2, 1978, in Hadsten, Denmark, he holds a Master's degree in anthropology from Aarhus University. Nørmark is known for his work with international organisations and has authored several books focusing on culture and cultural differences. He is a former partner at the Living Institute and currently serves as a senior advisor at Voluntās. Nørmark is also a columnist for Politiken.
Anders Fogh Jensen is an independent Danish philosopher, author, and lecturer born on May 13, 1973. He has an extensive educational background with degrees from Université de Paris I and the University of Odense, as well as a Ph.D. from the University of Copenhagen. Fogh Jensen writes on a variety of topics, including organisation, state, and epidemics, and is known for his philosophical salons and public lectures. His work often addresses urgent societal questions through the lens of philosophy's deep history.
Read my bi-weekly book reviews on
https://booksilike.eu
"Pseudowork: How we ended up being busy doing nothing" is a book by anthropologist Dennis Nørmark and philosopher Anders Fogh Jensen. The book delves into the modern work culture and questions the value and meaning of what the authors term as 'pseudowork' - work that seems busy on the surface but is essentially meaningless and unproductive.
The intention behind the book is to explore the paradox of why, despite technological advancements and promises of increased leisure time, we still find ourselves working long hours on tasks that often feel pointless. The authors argue that instead of enjoying a 15-hour workweek as predicted a century ago, we are engulfed in a work culture filled with more rules, endless meetings, and trivial tasks.
Synopsis
The book is divided into three distinct parts.
Part 1: The time that vanished
Chapter 1 - The future isn't what it used to be
This chapter explores how the optimistic predictions of a future with significantly reduced working hours have not materialised. Instead of enjoying more leisure time, people find themselves busier than ever, often engaged in tasks that lack real value or purpose. The authors delve into the reasons behind this discrepancy and the societal changes that have led to an increase in pseudowork.
Chapter 2 - Something is rotten in the state of the workplace
Here, the authors examine the modern workplace and identify the various inefficiencies and meaningless tasks that plague it. They argue that many of the activities employees engage in are not truly productive but are instead designed to give the appearance of busyness. This chapter highlights the absurdity of certain workplace practices and the impact they have on employee satisfaction and productivity.
Chapter 3 - The pseudomorphosis of work
This chapter discusses the transformation of work into something that often lacks substance and meaning. The authors introduce the concept of "pseudowork”, which refers to tasks that are performed more for show than for actual utility. They explore how this phenomenon has become widespread and the ways in which it undermines genuine productivity and fulfilment in the workplace.
Part 2: The meaning that vanished
Chapter 4 - Go home then! This chapter emphasises the importance of work-life balance and argues against the culture of overworking. The authors suggest that many tasks can be completed more efficiently if employees are encouraged to leave work on time and prioritise their personal lives, ultimately leading to increased productivity and well-being.
Chapter 5 - Don't come up with solutions
The authors critique the obsession with constant problem-solving and innovation in the workplace. They argue that not every issue requires a new solution and that sometimes, maintaining the status quo or simplifying processes can be more effective than overcomplicating things with unnecessary changes.
Chapter 6 - Stop imitating others
This chapter discusses the pitfalls of blindly copying successful practices from other organisations. The authors highlight the importance of understanding the unique context and needs of one's own workplace instead of adopting trends and strategies that may not be suitable or effective.
Chapter 7 - Come back down to Earth
The authors call for a return to practical and realistic approaches to work. They criticise the tendency to get carried away with grandiose ideas and projects that often lead to pseudowork, advocating instead for grounded and achievable goals that genuinely add value.
Chapter 8 - Rein in the positivity
This chapter addresses the culture of enforced positivity in the workplace. The authors argue that excessive positivity can be counterproductive, masking real issues and preventing honest discussions. They advocate for a more balanced approach that allows for constructive criticism and realistic assessments.
Chapter 9 - Stop interrupting
The authors highlight the negative impact of constant interruptions on productivity and focus. They suggest strategies for minimising disruptions, such as setting clear boundaries and creating environments that support deep work and concentration.
Chapter 10 - Stop paying for time
This chapter critiques the traditional model of compensating employees based on hours worked rather than results achieved. The authors argue for a shift towards performance-based pay, which can incentivise efficiency and reduce the prevalence of pseudowork.
Chapter 11 - Trust people
The final chapter in this part emphasises the importance of trust in the workplace. The authors argue that micromanagement and excessive oversight can lead to pseudowork, while trusting employees to manage their own tasks and responsibilities can foster a more productive and engaged workforce.
Part 3: Reclaim time and meaning
Chapter 12 - Why do we work?
This chapter delves into the fundamental reasons behind why people work, exploring both historical and contemporary motivations. The authors discuss how work has evolved from a means of survival to a source of identity and purpose. They also examine the societal and psychological factors that drive people to engage in work, even when it may not be fulfilling or meaningful.
Chapter 13 - What you can do
In this chapter, the authors provide practical advice for individuals looking to reclaim their time and find more meaning in their work. They suggest strategies for identifying and eliminating pseudowork, setting boundaries, and focusing on tasks that genuinely add value. The chapter encourages readers to take proactive steps to improve their work-life balance and overall job satisfaction.
Chapter 14 - What managers can do
This chapter focuses on the role of managers in reducing pseudowork and fostering a more productive and meaningful work environment. The authors offer recommendations for creating a culture of trust, encouraging autonomy, and prioritising results over appearances. They also discuss the importance of clear communication and realistic goal-setting in minimising unnecessary tasks and boosting employee morale.
Chapter 15 - A world without pseudowork
The final chapter envisions a future where pseudowork is minimized, and meaningful work is the norm. The authors explore the potential benefits of such a shift, including increased productivity, better mental health, and a more engaged workforce. They also discuss the broader societal changes needed to support this transformation, such as policy reforms and shifts in cultural attitudes towards work.
Why you should read it?
For the general public, "Pseudowork: How We Ended Up Being Busy Doing Nothing" offers a refreshing perspective on the modern work culture that many find themselves trapped in. The book sheds light on the often overlooked phenomenon of pseudowork, i.e. tasks that appear productive but lack real value. By understanding and identifying these tasks, readers can reclaim their time, reduce stress, and focus on what truly matters. The practical advice and real-world examples provided by the authors make it an accessible and engaging read, empowering individuals to make meaningful changes in their work habits and improve their overall quality of life.
For managers, this book is an invaluable resource for creating a more efficient and fulfilling work environment. It provides insights into the common pitfalls of modern management practices that lead to pseudowork and offers actionable strategies to foster a culture of trust, autonomy, and genuine productivity. By implementing the recommendations from the book, managers can enhance employee satisfaction, reduce burnout, and ultimately drive better organisational performance. The authors' emphasis on realistic goal-setting and clear communication is particularly beneficial for leaders looking to optimise their team's efforts and achieve sustainable success.
Critics and review
The book is well-researched and presents a compelling argument that challenges the reader to reflect on their own work practices. The authors suggest that the current state of work could lead to societal self-sabotage, as we risk becoming a culture that values busyness over actual productivity.
One of the strengths of "Pseudowork" is its interdisciplinary approach, combining insights from anthropology, philosophy, and economics to paint a holistic picture of the issue. The authors use a variety of examples to illustrate how pseudowork manifests in different industries and roles, making the book relevant to a wide audience.
However, the book's solutions to the problem of pseudowork is not always sufficiently concrete and despite its strong call for a significant shift in how we view and engage with work, the path to achieving this change is not always clear.
Overall, "Pseudowork" is a valuable contribution to the conversation about work and its place in our lives. It encourages us to question the status quo and to seek out work that is genuinely productive and fulfilling. The book's engaging narrative and accessible writing style make it a recommended read for anyone interested in the future of work and society
The two authors wrote the book to confront what they see as one of the greatest taboos of our era: the prevalence of pseudowork. They aim to challenge the old-fashioned concept of work and offer a blueprint for change, encouraging employees, managers, and society at large to think and act differently.
The authors come from different sides of the political spectrum. However, rather than finding a middle ground, they unite in their critique of the current state of work and its impact on individual and societal well-being. Their shared perspective is that the current work culture is an act of self-sabotage and risks making a mockery of our past and future if not addressed.
Verdict
"Pseudowork: How We Ended Up Being Busy Doing Nothing" by Dennis Nørmark and Anders Fogh Jensen is a thought-provoking and insightful read that challenges the conventional notions of productivity and work. The authors skillfully dissect the phenomenon of pseudowork, offering a compelling critique of modern workplace practices while providing practical solutions for reclaiming time and meaning. Their engaging writing style, combined with a wealth of real-world examples and actionable advice, makes this book an invaluable resource for anyone looking to enhance their work-life balance and find greater fulfillment in their professional lives. Overall, it's a must-read for those seeking to navigate the complexities of today's work environment with a fresh perspective.
About the author
Dennis Nørmark is a Danish anthropologist, author, and speaker renowned in the Nordic region. Born on April 2, 1978, in Hadsten, Denmark, he holds a Master's degree in anthropology from Aarhus University. Nørmark is known for his work with international organisations and has authored several books focusing on culture and cultural differences. He is a former partner at the Living Institute and currently serves as a senior advisor at Voluntās. Nørmark is also a columnist for Politiken.
Anders Fogh Jensen is an independent Danish philosopher, author, and lecturer born on May 13, 1973. He has an extensive educational background with degrees from Université de Paris I and the University of Odense, as well as a Ph.D. from the University of Copenhagen. Fogh Jensen writes on a variety of topics, including organisation, state, and epidemics, and is known for his philosophical salons and public lectures. His work often addresses urgent societal questions through the lens of philosophy's deep history.
Read my bi-weekly book reviews on
https://booksilike.eu
July 1, 2025
En bok jeg ville anbefale alle å lese. Fin som samfunnskommentar, men aller mest for egen nytte; hindre en å kaste bort tida på vissvass, bare fordi man velger å skru av sin naturlige intuisjon av hva som er nyttig og meningsfullt.
March 29, 2021
En af de bøger, der bliver siddende. Som man tænker over og bringer frem over middagsbordet: Kan det virkelig passe, at vi spilder så meget tid. Og det bliver jeg mere og mere overbevist om, selvom bogen kun kan stille op med enkelte eksempler og ikke noget tungere grundlag for at pseudoarbejde er så udbredt.
June 14, 2019
Jeg læste oprindeligt bogen for at blive underholdt af de mange eksempler på pseudoarbejde i både privatsektoren og det offentlige (og få bekræftet mine bange anelser om, at jeg selv har bidraget undervejs i forskellige job).
Men bogen er meget mere end blot underholdende; den er et velskrevet og velresearchet kampskrift for at finde et rigere arbejdsliv og stole på sin egen kritiske stemme, især når kollegerne samstemmende roser kontorets seneste pseudoprojekt.
Nogle vil måske hævde, at de to forfattere henimod bogens slutning bliver lige lovligt forelsket i deres opgør med pseudoarbejde. Men jeg er enig i alle deres konklusioner og håber, at deres forslag om borgerløn, tillid og kreativitet vinder langt større indpas i debatten om karriere og arbejdsliv.
Eneste minus er bogens struktur, der virker lidt tilfældig, ligesom at læseren næsten kører med i bilen på vej mod det næste interview med endnu en svensk forsker. Det bremser tempoet, og man begynder at skimme frem for at nærlæse.
Men bogen er meget mere end blot underholdende; den er et velskrevet og velresearchet kampskrift for at finde et rigere arbejdsliv og stole på sin egen kritiske stemme, især når kollegerne samstemmende roser kontorets seneste pseudoprojekt.
Nogle vil måske hævde, at de to forfattere henimod bogens slutning bliver lige lovligt forelsket i deres opgør med pseudoarbejde. Men jeg er enig i alle deres konklusioner og håber, at deres forslag om borgerløn, tillid og kreativitet vinder langt større indpas i debatten om karriere og arbejdsliv.
Eneste minus er bogens struktur, der virker lidt tilfældig, ligesom at læseren næsten kører med i bilen på vej mod det næste interview med endnu en svensk forsker. Det bremser tempoet, og man begynder at skimme frem for at nærlæse.
June 17, 2019
Super bog. Velargumenteret og velfunderet.
Det burde være en “must-read”, ja for alle, for uagtet om man er enig i alt hvad de præsenterer og alle argumenter de laver, så sætter de nogle grundlæggende spørgsmål ved måden hvordan samfund og måden verden generelt er skruet sammen på.
Vi har så travlt, ja, men vil vi gerne blive ved med det? Specielt hvis det ikke giver mening?
Der er gode paralleller til Morten Albæks aktuelle bog om Meningen med arbejde og livet, og det er skønt at se at vi kan begynde at tage nogle af de snakke om, dels hvad vores menneskesyn er (har vi tillid til hinanden? Tager vi ansvar), men dels hvordan vi kan bevæge os henimod en mere meningsfuld hverdag.
Det burde være en “must-read”, ja for alle, for uagtet om man er enig i alt hvad de præsenterer og alle argumenter de laver, så sætter de nogle grundlæggende spørgsmål ved måden hvordan samfund og måden verden generelt er skruet sammen på.
Vi har så travlt, ja, men vil vi gerne blive ved med det? Specielt hvis det ikke giver mening?
Der er gode paralleller til Morten Albæks aktuelle bog om Meningen med arbejde og livet, og det er skønt at se at vi kan begynde at tage nogle af de snakke om, dels hvad vores menneskesyn er (har vi tillid til hinanden? Tager vi ansvar), men dels hvordan vi kan bevæge os henimod en mere meningsfuld hverdag.
March 5, 2019
This is a book about so-called "pseudo work", which is a catch-all term meant to describe both tasks at work which has no inherent purpose other than to keep the employee occupied or to keep another employee occupied (e.g. controlling mechanisms). The authors make, to me, a good point for why such pseudo work came to be and what we can do to get rid of it. Why a working week of ~15 hours is perfectly reasonable and what had led humanity to maintain ~37 hours as a "full working week", even though there aren't enough proper work to fill all of this out for everyone.
June 10, 2019
Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen. har bedrevet en bog der i den grad udstiller nogle alvorlige ledelsesproblemer ja måske nærmere kulturproblemer i samfundet.
Smag på ordet - psudoarbejde.. definitionen kommer, men er vel nærmest ikke nødvendig? Omfanget er skræmmende og spørgsmålet er hvad vi i virkeligheden vil med vores liv.
Psudoarbejde... suk...
Smag på ordet - psudoarbejde.. definitionen kommer, men er vel nærmest ikke nødvendig? Omfanget er skræmmende og spørgsmålet er hvad vi i virkeligheden vil med vores liv.
Psudoarbejde... suk...
July 5, 2019
Et utrolig spændende emne som de to herrer tager op! Jeg synes de kommer godt rundt om emnet. Bogen bliver lidt for langtrukken nogle gange, men ellers sætter den spot på det meningsløse arbejde der foregår mange steder.
Displaying 1 - 30 of 69 reviews