Sjældent kan jeg takke mine lærere for at komme med gode bøger til skoleundervisningen, men denne er uden tvivl den bedste bog, de er kommet med til dato. Jeg læste den som et led af undervisningen i dansk i 9. klasse, da mine lærere havde behov for at opgive endnu et hovedværk. Tidspunktet de havde valgt var måske ikke det mest velvalgte, for selvom bogen er god, indeholder den en masse eksamensangst. Og op mod mine kommende eksamener, er det måske ikke, hvad jeg kunne have håbet mest på; men resten af indholdet i bogen opvejer for den mængde eksamenangst, man bliver udsat for i bogen.
Kenneth Bøgh Andersen har med "De Hvide Mænd" skrevet en dystopisk fortælling, der langsomt vikler dig ind i et spind af løgne, hvor det til sidst er svært at finde ud af, hvem man egentligt kan og skal stole på. Med sit bud på, hvordan et fremtidigt Danmark kan se ud, giver han én nok at tænke over. Kenneth Bøgh Andersen sætter den kurs, vi som land er på vej ud af på spidsen og får os til at stoppe op og genoverveje, hvad der egentligt betyder noget for os som mennesker. Er det karakterer eller livets goder, vi helst vil fokusere på?
Den eneste ting, jeg ikke elskede, var slutningen. Jeg har ikke lyst til at spoile noget, for dem der ikke har læst "De Hvide Mænd", men slutningen var en kende forvirrende at finde rundt i. Desværre. Mit håb havde også været, navnene i bogen var mere danske og ikke nær så præget af engelsktalende lande.
For at opsummere er det en velskrevet dystopisk fortælling, jeg klart vil anbefale til alle, der har lyst til at se et take på, hvordan Danmark kan se ud om et par hundrede år. Der er spænding fra første side og hen mod slutningen kan man nærmest ikke læse hurtigt nok. Indtil nu er "De Hvide Mænd" den bedste bog, jeg har læst i år.