Da sorgen knuser Victorias hjerte, imødegår hun sin skæbne. Men uventede hændelser komplicerer hendes nye eksistens. Mens skæbnegudindernes budskab bliver klart, finder Victoria sig selv som midtpunkt i et farefuldt spil af bedrag og opslugende begær.
Hvordan kan Victoria hævne sin sorg, når missionen truer hendes kærlighed til Lucas? Når vejen til sejr tvinger hende i armene på ondskaben? Når magten, hun selv besidder, er eftertragtet og årsag til forbrydelse? Hvem kan hun stole på?
Fjenderne truer overalt og tvinger Victoria til at beskytte fortiden. Så fødes en ny skæbne, der samler Victorias hjerte ...
Wow, umådelig godt skrevet og meget følelsesladet bog. De følelser der bliver beskrevet i forbindelse med en hændelse i starten af bogen, ramte mig lige i hjertet. Det er så rigtig og smukt skrevet.
Information og handling er elegant vævet ind i hinanden og efterlader en utrolig god og sammenhængende fortælling, fortalt med et smukt og poetisk sprog.
"Skæbne" Anden bog i serien "Nattens Sanger", er nu læst. Atter slugt på en god lang eftermiddag og aften. Puha Christina Bonde, allerede få sider inde i bogen sad jeg og tænkte "Neeeejjjj, det må ikke skeee!" Det trak tårer :) Jeg sidder dog tilbage med en smilende forundring, over Victoria Roses oplevelse af de nye skridt i hendes nye liv. Malende og levende beskrevet og jeg kunne så meget se det for mig :) endnu en frisk tvist på den oplevelse, vi normalt har fået serveret i bøger og film, om vampyrernes verden. Spændingen stiger nu og man vil rigtig gerne igang med bog nr 3, "Følelse"... Men jeg må væbne mig med tålmodighed indtil den 4. Juli. Uha den kunne ellers godt have været slugt i morgen.... Hvis i ikke allerede har læst denne og forgængerne, så overvej det :)
Jeg synes stadig ikke karaktererne har nogen personlighed, og jeg kan ikke lide de fleste af dem. MEN jeg var hooked på den sidste halvdel og ser faktisk frem til at læse videre på serien🙌🏻
Tak til Forlaget Mellemgaard for anmeldereksemplaret!
Skæbne – Nattens Sanger #2 er anden del i trilogien, som er skrevet af Christina Bonde og udgivet ved Forlaget Mellemgaard.
Denne roman er ikke den ”skræmmende” 2’er, som man ofte bider negle over, når man er i gang med at læse en trilogi. Det er lige før, at denne 2’er er bedre end 1’eren. Kender du ikke det, når du gruer for at 2’eren i en serie er den ”afslappede-kedelige-vi leder frem til slutningen”? Det behøver man slet ikke bekymre sig om, når man har med Christina Bonde at gøre.
I anden del af trilogien har Victoria fulgt sin skæbne. Det indebærer, at hun er forsvundet fra familie, hjemegn og alt der før var hendes menneskeliv. Hun er nemlig blevet vampyr. Vi får et indblik i Victorias nye liv og hvordan hun forsøger at vænne sig til, hvordan hun nu skal leve. Noget er dog anderledes for Victoria end for de andre vampyrer. Victoria har nemlig stadig sine følelser med sig og de styrer primært hendes færd.
I denne roman er der både drama, spænding og et stort mysterium i gang. Ondskaben lurer under overfladen, og ikke alle vil Victoria det godt. Hun ved hvem hun kan stole på, eller gør hun? Vampyrer tæt på hende vil måske forråde hende. Så siger jeg heller ikke mere – du må læse med og få svaret selv!
Inden jeg slutter min anmeldelse, så vil jeg nævne et par ting: Først og fremmest, så skal du læse denne serie. Så enkelt er det! Udover det, så vil jeg også anbefale denne serie til læsere, som ikke er fan af vampyrgenren, for den handler faktisk om mere end blot det. Der er forskellige tematikker på spil, blandt andet sorg, kærlighed, venskab, tillid. Ved hjælp af Christina Bondes fantastiske sprog, som er spot on med detaljer og beskrivelser, så gøres det så visuelt for læseren. Ja, rent faktisk er det som om man stod dér selv.
Jeg kan simpelthen ikke få nok af de litterære verdener, som Christina Bonde skaber for os! Jeg glæder mig meget til at læse afslutningen på trilogien, selvom det bliver vemodigt at tage afsked med Victoria.
Jeg startede på denne bog, ligeså snart jeg havde mulighed for det, efter at have færdiglæst den første bog. Jeg måtte nemlig virkelig bare have mere! Af den grund havde jeg også virkelig høje forventninger til denne bog, hvilket jeg desværre tror, var med til at skuffe mig en smule. Dog ikke nok til, at jeg ikke følte, det var en god læseoplevelse. For det var det uden tvivl.
Bogens historie var virkelig skøn, og jeg kunne slet ikke andet end at være glad for de ting, der sker i bogen. Jeg synes virkelig, det var en helt perfekt udvikling af historien. Derudover holdte denne bog mig også fuldstændig fanget under læsningen, og hvis jeg ikke havde været på ferie, da jeg læste den, så var den uden tvivl blevet fortæret i én mundfuld. Jeg havde i hvert fald hele tiden lyst til at finde ud af, hvad der kom til at ske.
Når det er sagt, så kommer vi dog til det, som skuffede mig lidt, og samtidig trak min læseoplevelse en smule ned. Jeg manglede action! Altså forstå mig ret, der sker virkelig meget, og man er fanget under læsningen, men jeg kunne godt have brugt et lidt hurtigere tempo - som jeg synes, der var i den første bog. Og derudover bare en lille smule mere forskellig handling; for selvom jeg var virkelig vild med den, så ville jeg have været endnu mere begejstret, hvis der var sket bare en anelse flere ting.
Sproget i denne bog var præcis lige så fantastisk, som det var i den første, og der var flere sætninger og beskrivelser, som jeg elskede. Det er simpelthen så tydeligt at mærke, at Bonde virkelig gør noget ud af sproget, og ikke bare lader det være noget, som står i baggrunden, og bliver 'overdøvet' af selve historien.
Efter denne bog blev jeg desuden også nødt til med det samme at starte på den næste og sidste bog i trilogien. Alt andet virkede nemlig på en eller anden måde forkert, og jeg måtte bare finde ud af, hvad det hele ville ende med.
Victoria ved godt at hendes valg om at blive vampyr rykker tættere og tættere, men hun forsøger alligevel at leve sit liv som hun plejer. Hende og Rebecca planlægger deres fælles fødselsdagsfest, en fest der får alvorlige konsekvenser for dem begge.
For den aften hvor festen skal stå mister Victoria nemlig sin bedste veninde. Rebecca bliver brutalt myrdet af en vampyr og denne handling skubber Victoria ud over kanten og hun siger ja til at blive omdannet. Et valg, som hun havde troet ville gøre hendes bror ked af det, men han forstår at hun først for alvor kan være i sikkerhed når hun er forvandlet. Han vil hellere miste hende til vampyrlivet end miste hende til døden.
Tiden kommer hurtigt til dagen hvor omdannelsen skal ske, og selvom alt går som planlagt er Victoria ikke nogen almindelig vampyr. Hun er selvfølgelig udvalgt af skæbnegudinderne, men derudover kan hun ikke tåle sollys som andre udsete. Hun har også bibeholdt sit følelsesliv, hvilket er med til at gøre hendes endelige mission tydelig for hende. Hun ved nu hvad hun skal med sin nyt tilværelse og hvem der skal være hendes første "offer".
Men Hector er ikke nem at omgås, og da forbudte følelser begynder at bryde frem mellem dem, frygter hun for sin kærlighed til Lucas. For ikke alene er Lucas og Hector fjender nu, de var det også som mennesker. Hvordan kan hun fuldføre sin mission uden så at skade vampyren hun elsker?
Uha, nu spidser situationen til for Victoria. Hun troede hun ville være hævet over følelser når hun blev omdannet, men hun føler dem stadig, ligeså stærkt som da hun var menneske. Hun går med til en plan, der for alt i verden ikke må galt og som kan komme til at koste hende Lucas. Hvor langt er hun villig til at gå for sin hævn? Jeg glæder mig til sidste bind i serien og til at læse om det hele ender godt!
Jeg glædede mig til at læse fortsættelsen i Nattens Sanger, og se hvad der ville ske med Victoria. På en eller anden måde synes jeg denne bog er ret svær at anmelde. Jeg blev overhovedet ikke skuffet over den, den levede op til forgængeren, men man kan godt mærke at det er to’eren i en trilogi, hvor “det store slag” kommer i næste bind, og denne byggede op til det.
Christina Bonde har stadig et helt fantastisk sprog, det tager jeg virkelig hatten af for. Det eneste der gik mig en smule på, var at det kunne blive en smule for højtideligt når Victoria snakkede, eller fortalte. Victoria er jo en ung kvinde fra nutiden, på alder med mig. Det er det samme jeg har nævnt i den foregående anmeldelse, og det gør sig også gældende her, men det er ikke noget der ødelægger læsningen, det fik mig bare til at rynke lidt på næsen ind i mellem. Lucas og de andre karakterer kan jeg stadig ret godt lide, jeg elsker altså at vampyrerne ikke er sådan nogle små fimsede nogen der hyler ved tanken om at tage menneskeliv. Der er dog et enkelt aspekt her jeg ikke kan kommenterer nærmere på, uden at spoile handlingen og det vil jeg ikke, men det gav faktisk meget god mening, med Victoria og da hun blev omdannet.
Handlingen er god, selvom jeg godt kunne mærke at den bygger op til det sidste bind, kedede jeg mig overhovedet ikke på noget tidspunkt, det er altid et plus! Der skete hele tiden noget. Jeg glæder mig til at læse det sidste bind og se hvordan Bonde fletter det hele sammen til en forhåbentlig rigtig god afslutning på serien!
JA! Ja, siger jeg bare. 'Skæbne' var intet mindre end en fantastisk efterfølger til 'Besat'. Der er altid frygten for at anden bog i en trilogi er den der bare trækker det hele i langdrag - men det skal jeg love for at denne bog ikke gjorde! Christina Bonde formår simpelthen at skabe så vidunderligt et handlingsforløb og jeg blev en anelse lykkelig da det uventet drejede imod en retning, som jeg inderligt havde håbet på.
Derudover sætter jeg virkelig pris på, at hun som forfatter ved, hvornår hun skal skifte afsnit/emne. Jeg var en anelse bekymret over, om vi skulle læse mange sider bare med ren forklaring og langsom handling, men det skippede hun simpelthen og lavede en herlig opfølgning i starten af et nyt kapitel istedet - det er en vidunderlig evne at have og det beundrer jeg hende virkelig for.
"Det havde været så lykkeligt og stærkt, mit hjerte. Nu var det såret, og det ville segne for at følge min skæbne på vej. For hvem havde brug for et hjerte, når det var knust? I min nye eksistens krævede kærligheden intet hjerte, og sorgen ville forsvinde sammen med hjerteslagene." - citat side 52.
Endnu engang er jeg overrasket og glad for at have læst en bog, skrevet af en forfatter med et så nuanceret sprog og som tør at lege med sætningerne. Jeg er virkelig spændt på at se, hvordan hele historien ender.
jeg tror aldrig jeg har haft så mange forskellige følser i denne bog. jeg var så ked af det i starten af bogen, så blev jeg vred inden jeg blev glad igen. jeg var sikker på jeg råbte af bogen et par gange fordi jeg følte det var uretfærdigt......