What do you think?
Rate this book
Spring Night
First published in Norway in 1954, this lyrical novel is about an abrupt change from childish dreams and safety to grown-up responsibilities and happiness. On the surface it deals with what happens to two youngsters left for a night alone on their parents’ farm, but like The Ice Palace and other great novels by Vesaas, the themes are far How difficult the road is from I to you or we , even when love is involved.
200 pages, Paperback
First published January 1, 1954
About the author
Tarjei Vesaas
86 books440 followersTarjei Vesaas was a Norwegian poet and novelist. Written in Nynorsk, his work is characterized by simple, terse, and symbolic prose. His stories often cover simple rural people that undergo a severe psychological drama and who according to critics are described with immense psychological insight. Commonly dealing with themes such as death, guilt, angst, and other deep and intractable human emotions, the Norwegian natural landscape is a prevalent feature in his works. His debut was in 1923 with Children of Humans (Menneskebonn), but he had his breakthrough in 1934 with The Great Cycle (Det store spelet). His mastery of the nynorsk language, landsmål (see Norwegian language), has contributed to its acceptance as a medium of world class literature.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 9 of 9 reviews
February 9, 2025
Der er en helt speciel stemning i en Tarjei Vesaas roman, og jeg gruer altid for sidste side. Jeg ved nu hvad en li er, og jeg tror jeg kommer til at mærke hugormens røde øjne på mig, hver gang jeg ser en skarntyde. Det legende og observerende børnesind, der tvinges til at forholde sig til alvor, familiedynamikker og selve livet (og dets afslutning) er bare skrevet så godt frem. Det er en bog der cirkler om kernen, hvor der bliver sagt rigtig mange ord der er lige ved at nærme sig det væsentlige. Frustrerende og virkelig smukt!
November 1, 2025
Lettere sindssyg bog, er næsten Jungisk i sin drømmestemning og karaktertyper, men Skizofrent i sit plot, ting der ikke skulle blive sagt bliver sagt og karaktererne opfører sig modsat dine forventninger som læser. Det er en historie om fødsel og mord fuld af paralleler (igen Jung). Ved ikke om jeg vil anbefale, da slutningen er lettere simpel sammenlignet med resten af manien der finder sted.
April 16, 2022
Tarjei Vesaas er som forfatter optaget af mennesker. Især er han optaget af afstandene mellem dem og af deres grundlæggende, eksistentielle ensomhed og angst – som både får dem til at gøre hinanden ondt og samtidig til i det ene øjeblik at række famlende ud efter hinanden og i det næste at trække sig ind i sig selv. “Vårnat” er ingen undtagelse, og den er fremragende.
Læs min anmeldelse på K’s bognoter: https://bognoter.dk/2022/04/16/tarjei...
Læs min anmeldelse på K’s bognoter: https://bognoter.dk/2022/04/16/tarjei...
February 20, 2021
Meget, meget, meget mærkelig bog.
July 8, 2025
Den norske forfatter, Tarjei Vesaas’ roman Vårnat er skrevet i 1954. Den udspiller sig et enkelt døgn i et hus, der ligger øde et sted i Norge. I huset bor de to søskende, drengen Hallstein på 14 år og Sissel på 18 år sammen med deres forældre. Men forældrene er taget afsted til et eller andet, så de to søskende skal nu klare sig selv et døgns tid. Noget som Hallstein glæder sig til med forventningen om den totale frihed i forældrenes midlertidige fravær.
Et af temaerne bliver slået an tidligt. Nemlig at Hallstein er coming of age og nysgerrigt observerende på det, som han selv snart skal træde ind i. Sissel har fået besøg af en jævnaldrende ung mand, Tore, som officielt er kommet for at lytte til et radioprogram sammen med Sissel, men som også har andre formål med sit besøg. Ude i periferien står Hallstein og observerer det samspil, der er mellem Sissel og Tore – for at suge det kommende ungdomsliv til sig, og i den tro, at de to unge ikke lægger mærke til ham. Tore tager initiativ, mens Sissel ikke er helt klar til det, som Tore gerne vil.
Det viser sig dog, at historien om Sissel og Tore – med Hallstein som observatør til ungdomslivet, kun er en ramme for den primære historie i romanen. For senere på eftermiddagen bliver der banket på Sissel og Hallsteins dør, og en fremmed familie viser sig. Familien er i nød. Deres bil er brudt sammen her i det øde, norske landskab, og blandt dem er en kvinde, der skal føde. Faren til det kommende barn, Karl, har en ret hård og kommanderende tone. Han forsøger at få ting sat i værk og tager det som en selvfølge, at Hallstein og Sissel vil hjælpe og vil lægge hus til. Det gør de så også.
Romanen kommer herefter til at handle om den særegne familie og deres relationer – alt sammen set igennem Hallsteins øjne, men beskrevet udefra i 3. person ental. Ligesom Hallstein observerede søsteren, observerer han nu familien. Ikke denne gang for nysgerrigt at se ungdomslivet udspille sig, men simpelthen fordi han bliver kastet ud i det spil, der er mellem den fremmed familiens medlemmer. Hallstein bliver nærmest ufrivilligt gjort til part i familien – først som vært sammen med Sissel – men også efterhånden fordi flere af familiens medlemmer betror sig til ham og måske vil noget med ham.
Gennem disse betroelser og gennem Hallsteins observationer får han langsomt dannet sig et billede af den fremmed families medlemmer. Men omvendt kan han heller ikke føle sig for sikker på disse betroelser, for hvad vil de hver især med deres betroelser – hvad ønsker de af Hallstein, og ønsker de overhovedet noget ud af at komme af med deres respektive frustrationer?
Den person, som vi hører mindst til, er den fødende kvinde, Grete. Hun bliver indkvarteret i forældrenes soveværelse. Hallstein tager ud på en cykeltur sammen med den kommanderende Karl for at nå frem til den nærmeste landsby, hvor der er en telefon, de kan ringe fra uden for telefoncentralens åbningstid. Og der får de tilkaldt en jordemor, som kommer og opholder sig med Grete på værelset.
Den person, som optager Hallstein mest, er den 13-årige Gudrun. Det mystiske ved Gudrun er, at hun har en hårlok, som falder ned i panden, og at hun hedder Gudrun. Hallstein har nemlig før familien ankom haft en fantasipige, som han har talt med og var fascineret af – som en gryende fantasi om forelskelse. Og denne fantasipige hed Gudrun og havde også en hårlok som faldt ned i panden – og Hallstein bliver derfor flere gange i tvivl om, om det hele bare er noget, han forestiller sig. Fordi familiens ankomst bliver så skelsættende og overraskende, og fordi Gudrun er med.
Familiens relationer handler om magt og sårbarhed. Faren til Karl og Gudrun, hedder Hjalmar og er en meget spøjs person. Han bliver gentagne gange beskrevet som en, der vimser rundt – som ikke kan finde ud af, hvad han vil, men som samtidig på melodramatisk vis kan svinge sig op på få sekunder og kræve alt muligt af de andre familiemedlemmer, og samtidig gøre sig selv til en form for offer for deres gøren og laden. Det, at ordet vimser klæber til ham – beskriver ham som vægelsindet helt ud i hans kropslige bevægelser. Er han den egentlig årsag til miseren i familien?
Hjalmar har været gift tidligere med en kvinde, som er mor til Karl og Gudrun. Vi hører ikke hvad der er sket med hende, men den nye kvinde, som Hjalmar lever sammen med – er blevet efterladt ude i den ubrugelige bil. Hun hedder Kristine. Hun fremstår som stum og lam – men da Hallstein kommer tættere ind på livet af hende, lærer han nogle andre ting om hende. Hun forsøger at knytte sig til Hallstein ved at bede om hans hjælp og insinuerer, at hun vil fortælle ham en masse ting om, hvordan det hele hænger sammen i familien.
Gudrun er omvendt den udglattende i familien – med sine 13 år en ret ansvarsfuld rolle at have. Hun taler hele tiden om, at faren Hjalmar alligevel er så rar, og at man ikke må blive sur på ham. Og hun fortæller, at Karl er kommet hjem fra krigen (2. verdens krig?) og har gennemlevet noget, der kan forklare, at han i dag er, som han er.
Det vil være synd at røbe, hvad der konkret sker i familiedramaet, som Hallstein og Sissel bliver vidne til – men nu er banen kridtet op. Romanen er et hæsblæsende drama – ofte oppe på de melodramatiske klinger pga. Hjalmar og til dels Karl. Teksten er for en stor del dialogbåret, men altså fortalt ud fra Hallsteins perspektiv – og dermed kommer det også til at handle om det at være vidne til et drama, som man selv bliver viklet ind i. Og viklet ind i det fra en 14-åriges perspektiv. Det, som Hallstein troede at han skulle være vidne til i det døgn af frihed uden forældre, blev ikke til et døgn med at observere et ungdomsliv i bedste coming of age stil, det bliver til en meget mere dramatisk observation af, hvad der kan foregå i en familie af magt, had, kærlighed og afhængighed.
Her kan jeg ikke lade være med at tænke på den svenske filminstruktør Ruben Östlunds universer, som netop også handler om at placere nogle mennesker i en setting og så lade deres relationer udspille sig i denne setting. Et familiedrama i filmen Force Majeure, og et socialt drama i filmen Triangle of Sadness.
Romanen Vårnat gennemløber et dramatisk omslag og overrasker. I den forstand er der meget mere plot i romanen, end der ellers er i Vesaas forfatterskab. Det er på en måde hæsblæsende – og så alligevel ikke. For de store ord og de store gerninger gentager sig selv undervejs, familien sidder unægtelig fast – ikke bare med bilen, men også i deres relationer. Så der er både højt, højt tempo i handlingen og meget stilstand i relationerne. Dette giver en særlig dynamik og flow i romanen. En meget unik og vild roman, som dog ikke helt står mål med de allerbedste af Vesaas skønlitterære værker, men som alligevel er meget læseværdig.
Et af temaerne bliver slået an tidligt. Nemlig at Hallstein er coming of age og nysgerrigt observerende på det, som han selv snart skal træde ind i. Sissel har fået besøg af en jævnaldrende ung mand, Tore, som officielt er kommet for at lytte til et radioprogram sammen med Sissel, men som også har andre formål med sit besøg. Ude i periferien står Hallstein og observerer det samspil, der er mellem Sissel og Tore – for at suge det kommende ungdomsliv til sig, og i den tro, at de to unge ikke lægger mærke til ham. Tore tager initiativ, mens Sissel ikke er helt klar til det, som Tore gerne vil.
Det viser sig dog, at historien om Sissel og Tore – med Hallstein som observatør til ungdomslivet, kun er en ramme for den primære historie i romanen. For senere på eftermiddagen bliver der banket på Sissel og Hallsteins dør, og en fremmed familie viser sig. Familien er i nød. Deres bil er brudt sammen her i det øde, norske landskab, og blandt dem er en kvinde, der skal føde. Faren til det kommende barn, Karl, har en ret hård og kommanderende tone. Han forsøger at få ting sat i værk og tager det som en selvfølge, at Hallstein og Sissel vil hjælpe og vil lægge hus til. Det gør de så også.
Romanen kommer herefter til at handle om den særegne familie og deres relationer – alt sammen set igennem Hallsteins øjne, men beskrevet udefra i 3. person ental. Ligesom Hallstein observerede søsteren, observerer han nu familien. Ikke denne gang for nysgerrigt at se ungdomslivet udspille sig, men simpelthen fordi han bliver kastet ud i det spil, der er mellem den fremmed familiens medlemmer. Hallstein bliver nærmest ufrivilligt gjort til part i familien – først som vært sammen med Sissel – men også efterhånden fordi flere af familiens medlemmer betror sig til ham og måske vil noget med ham.
Gennem disse betroelser og gennem Hallsteins observationer får han langsomt dannet sig et billede af den fremmed families medlemmer. Men omvendt kan han heller ikke føle sig for sikker på disse betroelser, for hvad vil de hver især med deres betroelser – hvad ønsker de af Hallstein, og ønsker de overhovedet noget ud af at komme af med deres respektive frustrationer?
Den person, som vi hører mindst til, er den fødende kvinde, Grete. Hun bliver indkvarteret i forældrenes soveværelse. Hallstein tager ud på en cykeltur sammen med den kommanderende Karl for at nå frem til den nærmeste landsby, hvor der er en telefon, de kan ringe fra uden for telefoncentralens åbningstid. Og der får de tilkaldt en jordemor, som kommer og opholder sig med Grete på værelset.
Den person, som optager Hallstein mest, er den 13-årige Gudrun. Det mystiske ved Gudrun er, at hun har en hårlok, som falder ned i panden, og at hun hedder Gudrun. Hallstein har nemlig før familien ankom haft en fantasipige, som han har talt med og var fascineret af – som en gryende fantasi om forelskelse. Og denne fantasipige hed Gudrun og havde også en hårlok som faldt ned i panden – og Hallstein bliver derfor flere gange i tvivl om, om det hele bare er noget, han forestiller sig. Fordi familiens ankomst bliver så skelsættende og overraskende, og fordi Gudrun er med.
Familiens relationer handler om magt og sårbarhed. Faren til Karl og Gudrun, hedder Hjalmar og er en meget spøjs person. Han bliver gentagne gange beskrevet som en, der vimser rundt – som ikke kan finde ud af, hvad han vil, men som samtidig på melodramatisk vis kan svinge sig op på få sekunder og kræve alt muligt af de andre familiemedlemmer, og samtidig gøre sig selv til en form for offer for deres gøren og laden. Det, at ordet vimser klæber til ham – beskriver ham som vægelsindet helt ud i hans kropslige bevægelser. Er han den egentlig årsag til miseren i familien?
Hjalmar har været gift tidligere med en kvinde, som er mor til Karl og Gudrun. Vi hører ikke hvad der er sket med hende, men den nye kvinde, som Hjalmar lever sammen med – er blevet efterladt ude i den ubrugelige bil. Hun hedder Kristine. Hun fremstår som stum og lam – men da Hallstein kommer tættere ind på livet af hende, lærer han nogle andre ting om hende. Hun forsøger at knytte sig til Hallstein ved at bede om hans hjælp og insinuerer, at hun vil fortælle ham en masse ting om, hvordan det hele hænger sammen i familien.
Gudrun er omvendt den udglattende i familien – med sine 13 år en ret ansvarsfuld rolle at have. Hun taler hele tiden om, at faren Hjalmar alligevel er så rar, og at man ikke må blive sur på ham. Og hun fortæller, at Karl er kommet hjem fra krigen (2. verdens krig?) og har gennemlevet noget, der kan forklare, at han i dag er, som han er.
Det vil være synd at røbe, hvad der konkret sker i familiedramaet, som Hallstein og Sissel bliver vidne til – men nu er banen kridtet op. Romanen er et hæsblæsende drama – ofte oppe på de melodramatiske klinger pga. Hjalmar og til dels Karl. Teksten er for en stor del dialogbåret, men altså fortalt ud fra Hallsteins perspektiv – og dermed kommer det også til at handle om det at være vidne til et drama, som man selv bliver viklet ind i. Og viklet ind i det fra en 14-åriges perspektiv. Det, som Hallstein troede at han skulle være vidne til i det døgn af frihed uden forældre, blev ikke til et døgn med at observere et ungdomsliv i bedste coming of age stil, det bliver til en meget mere dramatisk observation af, hvad der kan foregå i en familie af magt, had, kærlighed og afhængighed.
Her kan jeg ikke lade være med at tænke på den svenske filminstruktør Ruben Östlunds universer, som netop også handler om at placere nogle mennesker i en setting og så lade deres relationer udspille sig i denne setting. Et familiedrama i filmen Force Majeure, og et socialt drama i filmen Triangle of Sadness.
Romanen Vårnat gennemløber et dramatisk omslag og overrasker. I den forstand er der meget mere plot i romanen, end der ellers er i Vesaas forfatterskab. Det er på en måde hæsblæsende – og så alligevel ikke. For de store ord og de store gerninger gentager sig selv undervejs, familien sidder unægtelig fast – ikke bare med bilen, men også i deres relationer. Så der er både højt, højt tempo i handlingen og meget stilstand i relationerne. Dette giver en særlig dynamik og flow i romanen. En meget unik og vild roman, som dog ikke helt står mål med de allerbedste af Vesaas skønlitterære værker, men som alligevel er meget læseværdig.
November 22, 2025
Noget af det mest besynderlige og mest usammenhængende, jeg nogensinde har læst. Det er der sikkert en mening med. Den kan jeg så ikke gennemskue. Men derfor er læseoplevelsen bare ikke særlig fed eller tilfredsstillende. Det er snarere som en tur i en litterær tørretumbler. Al fugt, alt liv, bliver suget ud af en ... og af teksten.
Glæder mig til snart at læse noget godt af ham. Det er jeg blevet lovet.
Glæder mig til snart at læse noget godt af ham. Det er jeg blevet lovet.
January 24, 2024
Jeg havde nok sat barren lidt højt, så jeg var ikke helt oppe og støde over denne, ellers meget fine bog.
En søvnløs nat i totalt opbrud. Hvor grænserne flytter sig mellem barn og ung. Fødsel og død, og spirende nye følelser forsigtigt tager form.
Jeg ville gerne give 3,5 til denne, for den var ikke ringe. Blot ikke den bedste jeg har læst af forfatteren.
En søvnløs nat i totalt opbrud. Hvor grænserne flytter sig mellem barn og ung. Fødsel og død, og spirende nye følelser forsigtigt tager form.
Jeg ville gerne give 3,5 til denne, for den var ikke ringe. Blot ikke den bedste jeg har læst af forfatteren.
May 27, 2023
Fin roman om, hvad der sker, når børn brat bliver hevet ind i voksenverdenen. Børnene, barnet opdager, at de voksne er ikke gode, onde, helte eller skurke, men bare forvirrede, fortabte på hver deres måde. 3,5/5 - mærkelig blanding af romantisk og enerverende.
August 17, 2021
En forunderlig, urolig nat. Som noget, jeg aldrig har læst før eller igen.
Displaying 1 - 9 of 9 reviews