Íssól Ásmundsdatter er en af Asgårds bedste urtemagersker. Der findes ikke de urter hun ikke kan dyrke eller de sygdomme hun ikke kan helbrede. Men nu er hendes hjemegn, Østfold, truet. Jætterne fra Glitterheims bjerge – Udgårds mægtigste kongedømme – vil angribe og udslette alle hun elsker. På samme tid hærger en dødelig og meget smitsom koppevirus som kriger efter kriger i Østfolds hær bukker under for. Kun én ting kan redde Íssóls land og folk: en eliksir brygget af urten stormkrone. Den eneste urt Íssól hverken kan finde eller dyrke. Íssól er fortvivlet, men så hører hun et rygte. I Glitterheim gror der stormkrone i tusindvis. En skæbnesvanger nat drager hun ind i fjendeland. Det bliver en rejse hvor indsatsen ikke kun er hendes liv, men også hendes hjerte.
Asgårds døtre er en saga om kærlighed og blodige fejder. Om slægt og ære. Om hjertets længsel. Om tre valkyriers kamp for deres familiers overlevelse. Dette er deres fortælling.
Sidsel Katrine Slej bor i Århus sammen med sin mand og to små piger. Hun elsker at dagdrømme og finde på historier. En dag fandt hun ud af, at hun også elskede at skrive. Det blev til romanen Sanddrømmeren.
Sidsel har en kandidatgrad i historie og multimedier fra Århus Universitet og arbejder freelance med grafisk tilrettelæggelse og som forfatter.
En spændende fortsættelse der denne gang fokusere på valkyrien Íssól, vi kort stiftede bekendtskab med i Ingeborgs fortælling. Íssól er søster til Audun men modsat ham er hun ikke kriger, men derimod helbreder. Hun bruger det meste af sin tid på at dyrke urter og frembringe miksturer, som kan afhjælpe og lindre diverse sygdomme. Desværre vil den plante, valkyrierne har brug for ikke spire. Så Íssól drager over grænsen til Glitterheim, for at forsøge at skaffe flere planter. Det bliver en rejse der ændre hendes liv.
Det var en utrolig spændende historie og jeg faldt hurtigt for Íssóls karakter. Hun er både sympatisk og følsom, men også velovervejet og klog. Hun kender sig selv, sine styrker og begrænsninger. Det er tydeligt at hun vil gøre alt for sin familie. Det var hyggeligt med et gensyn med Ingeborg og de andre karakterer. Sidsel Katrine Slej er eminent til at bringe dybde til sine karakter og få os til at føle med dem. Hun er også god til at opsummere historien og det er derfor ikke nødvendigt at læse bøgerne i rækkefølge, men jeg vil alligevel anbefale det, da det giver en bedre grundlæggende forståelse og oplevelse af hele dette magiske univers. Nordisk mytologi har altid fascineret mig og valkyrier er ingen undtagelse. Jeg blev hurtigt opslugt, og nåede til sidste side alt for hurtigt. Jeg ser meget frem til næste bog I serien.
Allerede i de første linjer suges man ind i bogens univers og direkte ind i en ond spions tanker:" natten var mørk og stjerneløs. Fra øst blæste en isnende vind der fik hårene på spejderens hud til at rejse sig. Alle hans sanser var i alarmberedskab og adrenalinen susede gennem kroppen "... Dette er begyndelsen på en meget spændende, begivenhedsrig, nervepirrende, actionfyldt, hjertevarm, følsom og meget romantisk historie, som i høj grad får pulsen til at stige og hjertet op i halsen. Handlingen er total uforudsigelig, original og helt sin egen. Den er spækket med overraskelser. Forfatteren bruger sin store viden om vikingetiden og nordisk mytologi samt krydrer historien med sin enorme fantasi og kreativitet, så alt fremstår levende, detaljeret og synligt . Der er alt fra farlige, nådesløse klamme jætter, blodige kampe, risikable missioner, store slægtsstridigheder, håbløse intriger til stærke familiebånd, enormt mod, ren viljestyrke, sammenhold, ægte kærlighed, romantik og kærtegn, som fylder en med glæde og røde kinder.
Jeg er vild med Sidsel Katrine Slejs måde at beskrive sine karakterer og give dem liv. De er alle tydelige og mærkbare, så man føler med dem. Handlingen i denne bog er en sand rutsjebanetur, hvor man aldrig ved , hvad der lurer rundt om hjørnet. Det er topunderholdning på alle niveauer der går lige i hjertet.
Hvis du er vild med nordisk mytologi, spænding og meget romantik og følsomhed, så er denne bog lige dig.
Så kan min anmeldelse af Íssóls fortælling også endelig findes inde på bloggen! Bare følg linket her for at finde den! 🥰👉🏼 https://benedictesbogblog.blogspot.co...
“Jeg kom ret hurtigt til at synes om Íssól og hendes personlighed. Hun er sød, omsorgsfuld og kærlig, og så sætter hun altid andres velfærd højere end sit eget. Hun ønsker ikke andet end at sørge for at alle hendes kære er lykkelig, også selv om det til tider går ud over sin egen lykke. Dog vil jeg ikke kalde hende perfekt, for hun har sine fejl og mangler som gør hende det mere menneskelig, men det var hvad der gjorde at jeg synes så meget bedre om hende. Igennem bogen følger vi jo Íssól i hendes hverdag som urtemagerske, men vi får jo også igen noget af en kærlighedsaffære som jeg slet ikke kunne få nok af! “
“Men den overraskede mig også meget. Igennem bogen er der en del krig og kampe med, hvilket overraskede da vi jo ikke følger en kriger, men en urtemagerske. Men det overraskede positivt, for det var fedt at se Íssól i omgivelser og oplevelser som hun ikke var vante i. Jeg var hele tiden spændt på at se hvad hun ville gøre, og hvordan hun ville håndtere det hele! “
Like the first volume I finished this tale in one night. I couldn’t put it down. The plotline, the complex characters, and the language is mesmerizing.
Íssóls fortælling er frem for alt en sød kærlighedshistorie sat i en fantasysetting.
Íssóls er en ung valkyrie med helbredende kræfter. Hun er for nyligt blevet enke, efter et kort fornuftsægteskab arrangeret af hendes familie. Íssóls gemmer sig væk i hendes arbejde på hospitalet, men da en livsfarlig sygdom truer hendes folk, tager hun alene afsted mod fjendeland for at plukke de planter som er nødvendige for at fremstille en helbredende eliksir.
Íssóls møder en mørk fremmet, og selv om hun kun tilbringer ganske få øjeblikke sammen med ham, så vinder han hendes hjerte.
Bogen er fyldt tager flere drejninger undervejs i historien og Íssóls viser flere gange stor handlekraft og opfindsomhed for at løser problemerne og redde sin familie.
Bogen fangede mig dog aldrig 100%. Der var passager hvor karakterers valg simpelhen ikke gav mening for mig, ligesom det blev for meget med alt det “åh så smuk”, ”ih så rig”. Hele bogen udspiller sig i Asgård - men vi møder aldrig en af guderne og jætterne er smukke og venlige.
Der bliver stadig ævlet lidt for meget om valkyriernes skønhed, men det er bedre i denne her. I det hele taget var jeg totalt opslugt af historien, og lydbogen var fantastisk!
Íssóls Fortælling tager fat et år efter begivenhederne i Ingeborgs Fortælling.
Efter den begyndende fejde i bog 1, lod Íssól sig gifte af pligt og for at sætte en stopper for sin brors mange farlige missioner. Dog bliver Íssól hurtigt enke, og nu har hendes tidligere mands bror sat sine øjne på hende. Samtidig begynder jætterne at nærme sig Asgårds grænser og hendes hjem. Og et pludselig udbrud af knopper sætter alle i fare. Især når den eneste modgift findes i jætternes territorie. På en farlig udflugt efter denne modgift, møder hun en mand, der sætter hendes hjerte i kog på en måde, som hun aldrig har oplevet før.
Íssóls Fortælling er en fantastisk fortsættelse til Ingeborgs Fortælling. Historierne er smukt sammenvævet, og jeg glæder mig allerede til at læse bog 3. De mange konflikter i bog 1 buldrer stadig under overfladen, og vi ser dem udvikle sig og få flere konsekvenser.
Íssól er en ung kvinde i stærk kontrast til Ingeborg. Hun er rolig og fattet og holder sig hellere i kulisserne. Hun beviser at man ikke behøver at være fysisk stærk og god til at svinge et sværd for at vinde kampen. Hendes omsorg og kærlighed er hendes største styrker, og hun beviser igen og igen, at hun er en stærk kvinde.
Virkelig skøn læseoplevelse!
This entire review has been hidden because of spoilers.
Bogen kan læses uafhængigt af første bind 'Ingeborgs fortælling', da der bliver ridset rigtig godt og tydeligt op i korte træk hvad der har været sket tidligere. Jeg vil dog stadig anbefale at tage dem kronologisk, da man i så fald kender karaktergalleriet og kun glæder sig mere til at tage fat på denne.
Bogen starter ud med en vanvittigt spændende prolog, som på fantastisk vis starter en historie, der suger læseren ind i dette her gennemførte univers fyldt med valkyrier, krig, einhejrer og jætter. Den fortsætter i samme stil, men Issóls historie er noget helt andet end Ingeborgs.
Jeg er meget begejstret for den forskellighed der er mellem valkyrierne, hvor ikke alle er gode på slagmarken. Issól er modsat Ingeborg ikke til kamp og sværd overhovedet, men er til gengæld meget passioneret omkring medicin, urter og planter. Man kan tydeligt mærke den kærlighed hun har til naturen og planter, samt hendes grundighed når det gælder hendes arbejde. Hun er handlekraftig og følsom, sætter sin familie højt og er indstillet på at gøre hvad der skal til for hendes slægts overlevelse, selv hvis det er noget hun virkelig ikke har lyst til. Issól er et meget blidt modstykke til den bramfri og opbrusende Ingeborg, men er mindst ligeså spændende at følge.
Det er en uhyre spændende fortælling om ægte kærlighed og hvordan længsel og begær kan overskygge fornuftens stemme. Stolthed og ære spiller en enorm rolle i dette univers, hvor døtre bliver giftet væk for at sikre fred og gode handler. Jeg synes det er forfærdeligt hvordan kvinder nærmest blev anset for en handelsvare, men forfatteren formår at vinkle det rigtig godt.
Med sin fabelagtige personkarakteristik, et intenst og nervepirrende plot, levende beskrivelser og spændende problematikker har forfatteren endnu en gang skrevet en fantastisk pageturner. Flere gange sad jeg måbende undervejs og med den cliffhangerslutning glæder jeg mig endnu mere til den næste bog i serien, som vil handle om Issóls lillesøster Íslilja.
Hold da op... Det er længe siden jeg har haft så mange følelser på spild, mens jeg har læst en bog. Og i dette tilfælde var det en voldsom frustration og vrede! Jeg elsker stadig setting. Vikinger, asgård, jætter m.m. Nu læser jeg også ofte historiske romaner, hvilket vil sige at jeg er vant til den der meget mandsdominerede verden, hvor kvinderne (i deres øjne) er små nips der skal beskyttes og som ikke kan klare sig selv. Men jeg har aldrig været så dybt frustreret på en hovedpersons vegne, som jeg har været igennem den her bog. Det er absolut konstant at mændene siger "nej det ikke sådan du føler. Jeg ved du føler sådan og sådan." og "nu sætter du dig hjem og triller tommelfingre. Så skal vi nok ordne det her" IIIIIIIIIIIIH!!???? Jeg er sur! Men på den anden side, kan jeg godt lide en bog, som får mig til at føle ting.
Det eneste minus er lidt med sproget. Der var en klog person der på et tidspunkt havde sagt, at direkte tale/dialog skal rykke historien. Ellers er det overflødigt. Men det var som om at handlingen skete rigtig meget i mellem dialogen og dialogen så bare var der som fyld nogle steder. At der var nogle gentagelser, da hovedpersonen Íssól første tænker noget og sige præcis det samme bagefter, som hun tænkte.
Intro: Íssól Ásmundsdatter er en af Asgårds bedste urtemagersker. Der findes ikke de urter hun ikke kan dyrke eller de sygdomme hun ikke kan helbrede. Men nu er hendes hjemegn, Østfold, truet. Jætterne fra Glitterheims bjerge – Udgårds mægtigste kongedømme – vil angribe og udslette alle hun elsker. På samme tid hærger en dødelig og meget smitsom koppevirus som kriger efter kriger i Østfolds hær bukker under for. Kun én ting kan redde Íssóls land og folk: en eliksir brygget af urten stormkrone. Den eneste urt Íssól hverken kan finde eller dyrke. Íssól er fortvivlet, men så hører hun et rygte. I Glitterheim gror der stormkrone i tusindvis. En skæbnesvanger nat drager hun ind i fjendeland. Det bliver en rejse hvor indsatsen ikke kun er hendes liv, men også hendes hjerte.
Asgårds døtre er en saga om kærlighed og blodige fejder. Om slægt og ære. Om hjertets længsel. Om tre valkyriers kamp for deres familiers overlevelse. Dette er deres fortælling.
Min anmeldelse: Utrolig velskrevet, nervepirrende, dramatisk - er helt betaget over måden Sidsel skriver på. Wau jeg kunne virkelig ikke stoppe med at lytte. Jeg er meget imponeret over denne serie, som absolut er strøget lige ind i min top 10 over serier.⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️5/6
Jeg var totalt fanget af første bog i serien om Ingeborg og Auden, så jeg var noget spændt på at læse den næste i serien . Ville den kunne leve op til den første . Det er der i gen tvivl om, at den kan. Wow for en fortælling , Vi følger i denne bog Issol , som er en af Adgårds dygtigste urtemagersker. Hun er et meget pligtopfyldende menneske , som er dybt loyal overfor sin familie. Hvilket vi også så i Ingeborgs fortælling. Hun er meget optaget af at gøre det rette og hjælpe andre, så da der er en loppe epidemi , så tager hun på en farefuld lille udflugt til Glitterheim . Den rejse vil forandre hendes liv for altid . Issol møder nemlig en mand, som hun har en vild kemi med, men som samtidig også redder hendes liv og lader hende gå. Hun kan ikke få ham ud af hovedet, selvom hun ikke kender hans identitet . Samtidig med bejler hendes tidligere svoger Ask til hende , og hun bærer stadigvæk sørgeklæder . Hvad der sker mere, må man læse i bogen. Hvilket jeg virkelig kun kan anbefale , for det er en vildt fed læseoplevelse . Den er skrevet i et virkelig smukt og billedligt sprog, så du føler næsten , at du er der. Historien er så spændende, at du næsten ikke kan slippe den igen. Der er masser af kampe, blodsfejder, romance, stærke følelser og en handling, som ikke er forudsigeligt . Det er mega fedt . Vi får i denne også et kært gensyn med flere af karakterne fra universet og lærer endnu mere om dem. Plus der bliver lagt godt op til næste bog i serien . Den glæder jeg mig meget til, har slet ikke lyst til at slippe serien igen.
Jeg er virkelig blevet begejstret for denne serie, men hvem kan også sige nej til romantasy, der foregår blandt einhejrerne og valkyrierne i Asgård?! I denne bog bliver vi også introduceret for flere typer jætter, og det går ikke stille for sig. Jeg ved, at forfatteren har en enorm viden om den nordiske mytologi, så det er svært at vide, hvor fiktionen starter og ender. Det er også bedøvende ligegyldigt, for det hænger virkelig godt sammen.
Ligesom i den første bog starter bogen med en spændende prolog, så man er fanget fra start. Bogen er velskrevet, medrivende, romantisk og nervepirrende med masser af drama og action. Ligesom man tror, at alt er okay, sker der noget nyt sindsoprivende.
Bogen handler udover kærlighed om stærke familiebånd, forpligtelser, sammenhold, alliancer, magt og magtmisbrug, frænder og fjender, blodige fejder, krig, ære og vanære samt slægter og stolthed.
Forfatteren lægger pænt op til bind 3, så jeg er glad for at have den stående på hylden. Jeg skulle ellers læse noget andet, men det er blevet udsat på ubestemt tid.
Sikke en fortælling! Lige som man tror at alt nok skal gå, går det hele bare galt! En fortælling der er fyldt med drama, kærlighed og krig! Sikke en god blanding der får ens adrenalin til at stikke af!
Et klart løft af serien efter en lidt tam etter. Hovedpersonen er troværdig, og i øvrigt en dejlig viljefast kvinde. Mod slutningen bliver der dog lidt gentagelse af historien, som jeg godt kunne have været foruden.
En genlæsning af en serie som jeg synes er hyggelig og en god letlæselig hjerne-renser før man går i gang med andre bøger.
Nordisk mytologi, kvindelig helt, mænd der tænker med deres nedre hjerne, hvem vinder? Kærlighed vinder. Bogen kommer igennem alle de vante kategorier på en nem og rar måde uden at man når at tænke "Been there, done that."
Det er min generelle holdning til alle de tre første bøger i denne serie. De er gode, nemme og snack agtige at komme igennem. Jeg er netop gået i gang med det sidste bind for første gang.