Jump to ratings and reviews
Rate this book

Ludvigsbakke

Rate this book
Genudgivelse for første gang med moderne retskrivning. 


Ida og Karl har kendt hinanden, siden de var børn. Karl var søn af gårdejeren af Ludvigsbakke, mens Ida var datter af gårdejerens forvalter. Mange år senere møder de to endnu engang hinanden, denne gang på Kommunehospitalet i København, hvor Ida arbejder som sygeplejerske, og Karl som en slags kontormedhjælper.  


Forholdet mellem de to er denne gang vendt på hovedet. Mens Ida har arvet en net formue efter morens død, har Karls forældre været i økonomiske problemer og er blevet nødt til at sælge Ludvigsbakke. Men dette faktum står ikke i vejen for den stormende forelskelse, Ida føler for Karl, og som han tilsyneladende gengælder. Hvad hun ikke ved, er, at hverken penge eller stor forelskelse kan bringe hende det, hun drømmer om.  


Ludvigsbakke er en fortælling om kvinde liv, sociale skel og borgerskabets konventioner, som ikke lader sig overskride. 

Paperback

First published January 1, 1896

7 people are currently reading
80 people want to read

About the author

Herman Bang

168 books47 followers
Herman Bang wrote his very first book back in 1880, it was called "Haabløse Slægter".

Herman Joachim Bang (20. april 1857 – 29. januar 1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. Han blev født i Asserballe på Als i hertugdømmet Slesvig som søn af sognepræst Frederik Ludvig Bang (1816-1875) og hustru Thora Elisabeth Salomine Blach (1829-1871) og blev student i 1875 fra Sorø Akademi. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil. Herman Bang døde i Ogden i Utah i USA under en oplæsningsturné og er begravet på Vestre Kirkegård i København.

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
29 (23%)
4 stars
35 (28%)
3 stars
35 (28%)
2 stars
21 (17%)
1 star
1 (<1%)
Displaying 1 - 9 of 9 reviews
355 reviews3 followers
October 22, 2023
Eminent fortællekunst får denne gamle roman til at stå lysende frem foran én. Herman Bang kan man læse igen og igen, og for mit vedkommende er det 3. gang jeg læser Ludvigsbakke. Hovedpersonen er Ida Brandt, som vi møder både som barn, netop da hendes elskede far, godsforvalter Brandt dør, som skolepige i Horsens, hvor hun bor med sin dominerende mor, som ung pige, der arbejder på godset Ludvigsbakke og som voksen, forældreløs kvinde, der arbejder som plejerske på sindssygeafdelingen på Kommunehospitalet i København.
Min egen mormor, født i 1887, var sygeplejerske og kom til Ribe Sygehus i 1910’erne, da det var et helt nyt og moderne hospital med en stor tuberkuloseafdeling. Ligesom Ida og søstrene boede hun på et værelse over patientstuerne. Denne seneste genlæsning får mig til at tænke på, hvilket kvindeliv de har haft sammen der på hospitalet.
Persongalleriet er stort, men alle har deres plads. Det fine overklasse/borgerskab, som Ida lærte at kende allerede som barn, da de kom på Ludvigsbakke hver sommer, de arbejdende kvinder på hospitalet og tjenestefolkene på godset og i de fine hjem.
Ida har arvet efter sine forældre og har 80.000 kr - en svimlende formue - på en sparekassebog. Alligevel hører hun ikke til i de fine kredse hos fru von Eichbaum, hvis døgenigt af en søn hun er blevet forelsket i. Han har kontorstilling på hospitalet. Ida opvarter ham og spenderer masser af penge på at spise på restaurant med ham hver morgen. De går så vidt som at gå i seng med hinanden, men netop da Ida tager beslutningen om at leje en lejlighed uden for hospitalet, begynder Karl at ride morgenture med frk. Mourier, datter af en smørgrosserer, som har købt Ludvigsbakke til hende. Herfra går det kun den forkerte vej for Ida.
Hele vejen oplever vi, hvordan personerne agerer, og hvordan deres mimik afspejler deres indre. Det er fantastisk velskrevet. En tragisk kvindeskæbne, der alt for godt illustrerer mændenes svigt. I forordet tilegner Herman Bang sin roman til de kærlige plejersker, han selv mødte under sin indlæggelse. De fortjener dette skriftlige monument over deres liv.
This entire review has been hidden because of spoilers.
355 reviews3 followers
October 22, 2023
Igen en bog med mesterlig persontegning. Ida Brandt, datter af forvalteren på Ludvigsbakke, et gods i Jylland, er hovedpersonen i bogen. Da hendes far dør, må hun og moren rykke ud af forvalterboligen til et hus i Horsens. Moren forventer at blive forsynet med fødevarer af folk, der havde kendt hendes mand, og hun holder så stramt på pengene, at Ida må stjæle fra hende til husholdningen. Efter morens død bliver Ida plejerske på Kommunehospitalets sindssygeafdeling i København. Her træffer hun Karl von Eichbaum, der sammen med sin mor er kommet på Ludvigsbakke i ferierne. Karl har ikke kunnet bestå sin ingeniøreksamen men er nu ansat på hospitalets kontor. Han passer sit arbejde meget uengageret og lever over evne. Ida får medlidenhed med ham, når kreditorerne løber ham på dørene på arbejdet og giver ham penge. Han bruger dem straks. Ida er formuende, idet hun har en sparekassebog på 80.000kr. Karl lader Ida opvarte sig og begynder st komme på hendes værelse.
Det bliver spændende som en thriller, når man som læser ved, at Ida bliver groft udnyttet, og at det er et spørgsmål om tid, før dette uselviske og opofrende menneske opdager, at hun bliver misbrugt og ført bag lyset.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for Robert Høgh.
174 reviews24 followers
January 31, 2015
Smuk. Lille frøken Brandt. Slutningen gjorde mig bedrøvet.
Profile Image for Lise.
Author 23 books13 followers
February 7, 2016
A book about women's conditions in the 19th century class society.
Profile Image for Brian.
128 reviews1 follower
October 8, 2022
Mit problem med Ludvigsbakke er udelukkende plottet. Jeg kan ikke se bort fra at var jeg Idas bror eller gode ven, så ville jeg ånde lettet op over at hendes idiotiske forgabelse i en uduelig og nedladende mors dreng ikke blev til noget. Det selskab hun ikke kan blive en del af er et pænt nederen selskab; der er gået Ludvigsbakke-nostalgi i hendes følelser, og hun har så mange penge nu at hun ikke behøver være sygeplejerske for utaknemmelige pikhoveder i privatlivet også. Good riddance. Hvis det er meningen jeg skal sidde tilbage med et blødende hjerte over hvordan klassesamfundet kom på tværs af kærligheden, over hvordan man som forvalterdatter ikke uden videre opnår fast plads til lavadelens og bedsteborgernes teselskaber, så traf pilen ikke min skive. Jeg tænker at Ida kom sig over det og fandt noget bedre. Fandens godt skrevet, ellers.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for JJ Larsen.
41 reviews
April 3, 2022
Måske den bedste roman skrevet på dansk, men den kræver noget af sin læser, hvis man vil have det hele med. Der ligger så meget i replikkernes betoning og mellem linjerne, at man virkelig er på arbejde. Men det er umagen værd. - Det er en underdrivelse at sige, at man hen mod slutningen føler sig beklemt. Man føler snarere en dyb sorg over, at tilværelsen kan være så ubarmhjertig. Det er synd for menneskene, for at bruge Strindbergs ord.
Profile Image for Dorthe.
176 reviews4 followers
August 18, 2023
En sørgmodig historie om Ida Brandt. En usikker pige der forelsker sig i drømme om barndommens “slot” Ludvigsbakke og sønnen Karl. Karl møder hun som voksen og hun ser ikke at deres drømme er vidt forskellige - før det er for sent og hun bliver ydmyget af Karls mor og hendes bekendtskabskreds.
Profile Image for Maja Lange.
131 reviews13 followers
July 30, 2015
For mit vedkommende vandt denne bog ved nærmere eftertanke - d.v.s. jeg nød ikke at læse den (kedede mig faktisk gudsjammerligt), men når jeg tænker tilbage på den, kan jeg mærke en stemning, der tiltaler mig. Måske skulle jeg læse den igen...
Displaying 1 - 9 of 9 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.