What do you think?
Rate this book
Hør her’a!
Hør her'a! er en oppsiktsvekkende og frisk roman som sparker i alle retninger. En ny og sjelden stemme med mye på hjertet!
Det er sommerferie og Mahmoud på 15 år ser for seg lange dager på benken utenfor blokka sammen med kompisen sin, enøyde Arif. Denne sommeren skal imidlertid bli annerledes, for familien får besøk av Onkel ji fra Pakistan og Mahmoud får i oppgave å vise onkelen rundt i Oslo. Onkel ji gjør store øyne i Norge, og så lurer han på hva det er med Ali, lillebroren til Mahmoud, som ikke oppfører seg slik gutter skal. I løpet av sommerferien skal Mahmoud bli stilt overfor store prøvelser både som bror og sønn i en pakistansk familie.
Det er sommerferie og Mahmoud på 15 år ser for seg lange dager på benken utenfor blokka sammen med kompisen sin, enøyde Arif. Denne sommeren skal imidlertid bli annerledes, for familien får besøk av Onkel ji fra Pakistan og Mahmoud får i oppgave å vise onkelen rundt i Oslo. Onkel ji gjør store øyne i Norge, og så lurer han på hva det er med Ali, lillebroren til Mahmoud, som ikke oppfører seg slik gutter skal. I løpet av sommerferien skal Mahmoud bli stilt overfor store prøvelser både som bror og sønn i en pakistansk familie.
176 pages, Hardcover
First published September 4, 2020
49 people are currently reading
1045 people want to read
About the author
Gulraiz Sharif
2 books22 followersGulraiz Sharif (f.1984) er fra Oslo og jobber som lærer. Hør her'a! er hans første roman.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 233 reviews
October 2, 2020
Jeg har nettopp lest ferdig det jeg mener er årets sterkeste og fineste bok for ungdom! Jeg har nesten ikke ord for hvor bra denne boka er, og jeg vet ikke helt hvor jeg skal begynne, for her er det mye å ta tak i! «Hør her’a!» er både morsom, litt trist, men mest av alt er den skikkelig fin, og den tar opp et alvorlig tema på en utrolig fin måte! Boka er skrevet på kebabnorsk, og har en gebrokken ordstilling, og vi får et innblikk i Mahmouds tanker og følelser.
«Hør her’a!» tar opp temaer som identitet, fordommer, integrering og det å være født i feil kropp! Jeg håper at mange ungdommer, og ikke minst voksne kan få lese denne fine boka!
«Hør her’a!» tar opp temaer som identitet, fordommer, integrering og det å være født i feil kropp! Jeg håper at mange ungdommer, og ikke minst voksne kan få lese denne fine boka!
September 26, 2020
Det er berre september, men eg er overbevist om at dette er årets beste ungdomsbok!
October 24, 2020
Alvorlig tema fortalt med humor. Jeg lo, og likte den kjempegodt!
June 2, 2025
One star doesn't deserve this book!
DNF at page 77.
Had to skim read the rest to get an idea of the plot for our school thing.
This has to be one of the worst books ever!!
Ok, so here is the plot:
A Muslim family from Pakistan lives in Norway. The main character, a 15-year-old boy, has a younger brother who acts weird during a summer holiday. And long story short, he is interested in girls' things, and after some time, he becomes a girl. After some opposition from their dad, their family accepts it. And guess what? they continue like a "normal" Muslim family: they go to mosque, the main character even jokes about that, now that she is a girl, she needs to wear hijab too. Like what??🤮
And the language and some random disgusting topics in between made it even worse. (If that's even possible.)
DNF at page 77.
Had to skim read the rest to get an idea of the plot for our school thing.
This has to be one of the worst books ever!!
Ok, so here is the plot:
A Muslim family from Pakistan lives in Norway. The main character, a 15-year-old boy, has a younger brother who acts weird during a summer holiday. And long story short, he is interested in girls' things, and after some time, he becomes a girl. After some opposition from their dad, their family accepts it. And guess what? they continue like a "normal" Muslim family: they go to mosque, the main character even jokes about that, now that she is a girl, she needs to wear hijab too. Like what??🤮
And the language and some random disgusting topics in between made it even worse. (If that's even possible.)
Read
September 6, 2021SOS ‼️ jeg har ingen anelse om hvordan jeg skal vurdere den her…
November 6, 2020
Åh for en fin bok! Rørende, morsom og viktig. Jeg digger spesielt at Mahmoud viser så mye kjærlighet til kompisen og lillebroren sin. Men ja, ikke les denne boka på bussen, du vil mest sannsynligvis gråte litt.
August 2, 2021
Mahmoud er 15 år, har ingen planer denne sommerferien og har ofte mareritt om at Siv Jensen løper etter han og roper "noooorske verdieeeer".
Boka er skrevet på kebabnorsk og er lett og morsom den første halvdelen og tar opp mer dype og alvorlige ting (med fortsatt masse humor) i den andre halvdelen.
Boka er skrevet på kebabnorsk og er lett og morsom den første halvdelen og tar opp mer dype og alvorlige ting (med fortsatt masse humor) i den andre halvdelen.
February 16, 2022
Als ich ‚Ey hör mal‘ von Gulraiz Sharif, übersetzt von Meike Blatzheim und Sarah Onkels, zum ersten Mal in den Händen hielt, dachte ich mir: Ui, ist das dünn. Als alte Fantasyleserin bin ich dicke Wälzer gewöhnt und wusste nicht so recht, ob der Autor seine Geschichte in dieser Kürze wirklich gut erzählen kann. Und nachdem ich das Buch nun beendet habe, kann ich sagen: Ja, kann er. Intensiv, emotional, witzig und klug entführt uns Gulraiz Sharif in das Oslo von Mahmoud und seiner pakistanischen Familie.
Mahmoud ist ein fünfzehnjähriger Junge, der aus der Ich-Perspektive aus seinem Leben erzählt. Zu Beginn hatte ich noch die Befürchtung, dass mir sein Slang voller Brudis, Chicks und Diggas zu anstrengend werden würde. Aber Mahmoud ist trotz seines (oftmals sehr fäkalen) Sprechstils, der ihn vielleicht etwas platt wirken lässt, erstaunlich klug und es macht ziemlich Spaß, im zu folgen und seinen Gedanken zu lauschen – selbst wenn ich sie anders formuliert hätte. Er hat eine sehr nüchterne Sicht auf die Dinge, ist gnadenlos realistisch und dabei ohne Selbstmitleid ob seines etwas schwierigen Status als Ausländer.
Die Ausgangssituation der Geschichte ist dabei so alltäglich wie sie nur sein kann: Mahmouds Vater arbeitet viel und verdient wenig, ist kaum zu Hause, streng und sehr pakistanisch in seiner Denkweise. Seine Mutter hat einen Job als Putzfrau an der Uni, hat überall Schlappen deponiert, um ihren Söhnen eine mitzugeben, wenn sie nicht brave muslimische Söhne sind und nimmt sich extra frei, um den pakistanischen Besuch rund um die Uhr zu bekochen. Mahmouds Bruder Ali spielt lieber mit Barbies als mit Spielzeugkalaschnikows, wie es sich für einen starken pakistanischen Mann gehören würde. Zu guter Letzt kommt eben jener erwähnte Besuch in Form von Mahmouds Onkel in die Plattenbauidylle. Das können ja Sommerferien werden. Und die allerwichtigste Frage ist: Kann man Tauben eigentlich essen (ich frag für die somalischen Nachbarn)?
Wir lernen den Alltag einer Einwandererfamilie in Norwegen kennen, ihre Einstellung zur Politik, Familie und Religion, die Herausforderungen, die die westliche Welt für die muslimische Familie darstellt. Und die Herausforderung, wenn ein kleiner Junge kein starker pakistanischer Mann ist. Vor allem in der zweiten Hälfte des Buchs liegt der Fokus auf Ali und Mahmoud und es ist schier unglaublich, wie der große Bruder für den kleinen da ist. Mahmoud ist dabei so herzlich und verständnisvoll, wie man sich das von jedem Menschen überall auf der Welt wünschen würde. Er versteht Ali nicht in Gänze, aber er liest viel nach, fragt ihn, was er will und versucht, ihm das Leben leichter zu machen – vor allem auch in Bezug auf ihre Eltern, die mit Alis Identifizierung womöglich ihre Probleme haben werden. Unglaublich gefühlvoll, unglaublich stark. Eine Familiengeschichte, die nachhallt, weil sie so intensiv und besonders ist. 4,5 Sterne.
Mahmoud ist ein fünfzehnjähriger Junge, der aus der Ich-Perspektive aus seinem Leben erzählt. Zu Beginn hatte ich noch die Befürchtung, dass mir sein Slang voller Brudis, Chicks und Diggas zu anstrengend werden würde. Aber Mahmoud ist trotz seines (oftmals sehr fäkalen) Sprechstils, der ihn vielleicht etwas platt wirken lässt, erstaunlich klug und es macht ziemlich Spaß, im zu folgen und seinen Gedanken zu lauschen – selbst wenn ich sie anders formuliert hätte. Er hat eine sehr nüchterne Sicht auf die Dinge, ist gnadenlos realistisch und dabei ohne Selbstmitleid ob seines etwas schwierigen Status als Ausländer.
Die Ausgangssituation der Geschichte ist dabei so alltäglich wie sie nur sein kann: Mahmouds Vater arbeitet viel und verdient wenig, ist kaum zu Hause, streng und sehr pakistanisch in seiner Denkweise. Seine Mutter hat einen Job als Putzfrau an der Uni, hat überall Schlappen deponiert, um ihren Söhnen eine mitzugeben, wenn sie nicht brave muslimische Söhne sind und nimmt sich extra frei, um den pakistanischen Besuch rund um die Uhr zu bekochen. Mahmouds Bruder Ali spielt lieber mit Barbies als mit Spielzeugkalaschnikows, wie es sich für einen starken pakistanischen Mann gehören würde. Zu guter Letzt kommt eben jener erwähnte Besuch in Form von Mahmouds Onkel in die Plattenbauidylle. Das können ja Sommerferien werden. Und die allerwichtigste Frage ist: Kann man Tauben eigentlich essen (ich frag für die somalischen Nachbarn)?
Wir lernen den Alltag einer Einwandererfamilie in Norwegen kennen, ihre Einstellung zur Politik, Familie und Religion, die Herausforderungen, die die westliche Welt für die muslimische Familie darstellt. Und die Herausforderung, wenn ein kleiner Junge kein starker pakistanischer Mann ist. Vor allem in der zweiten Hälfte des Buchs liegt der Fokus auf Ali und Mahmoud und es ist schier unglaublich, wie der große Bruder für den kleinen da ist. Mahmoud ist dabei so herzlich und verständnisvoll, wie man sich das von jedem Menschen überall auf der Welt wünschen würde. Er versteht Ali nicht in Gänze, aber er liest viel nach, fragt ihn, was er will und versucht, ihm das Leben leichter zu machen – vor allem auch in Bezug auf ihre Eltern, die mit Alis Identifizierung womöglich ihre Probleme haben werden. Unglaublich gefühlvoll, unglaublich stark. Eine Familiengeschichte, die nachhallt, weil sie so intensiv und besonders ist. 4,5 Sterne.
September 6, 2021
[Anmeldereksemplar fra forlaget]
´Hør lige her!´ er ikke skrevet i en fortællerstemme, jeg normalt kan lide at læse, men jeg synes faktisk den fungerede her - gav en sarkastisk tone til det hele og var underholdende.
På mange måder synes jeg, den var rigtig fin - den viser livet som invandrer i et skandinavisk land, hvor racismen mod en er så meget hverdag, at man næsten bare kan joke med den.
[Mini-spoiler for bogen]
Jeg kunne også godt lide, at den tog emnet op med kønsidentitet med en transkønnet søster, og hvordan den viser en familie der på mange måder har svært ved at acceptere det, men samtidig prøver at være så forstående og beskyttende som muligt.
Men jeg ved simpelthen ikke med sproget. Jeg er ikke i en position, hvor jeg kan vurdere, om det er stødende eller ej, men selv da søsteren har sagt til broreren, at hun er en pige bliver Mahmouds ved med at kalde hende “bror” og “han” - selv helt til sidst i bogen bliver der skiftevis brugt han/hun bror/søster + deadnaming / nye navn - burde sproget ikke blot have ændret sig fuldstændigt da søsteren springer ud. Hvis ikke i talen med forældrene, så i Mahmouds tanker. Det er vel ikke så forvirrende, at bror er blevet til søster, og han skal skiftes ud med hun?
Men så vidt jeg kan se, er det ikke noget, jeg kan se andre anmeldere har kommenteret på, og hvis bogen har nogle transkønnede anmeldere, har jeg ikke opdaget dem. Så jeg ved ikke om det er et decideret problem i bogen, men det var noget jeg lade mærke til og irriterede mig.
En anden ting ved sproget er, at det generelt oftest er nedladende over for f.eks. homoseksuelle hvor man jo helst ikke vil være “bøsse” - det er muligvis realistisk sprogbrug i miljøet, men det er nu lidt ærgerligt, at det ikke bliver konfronteret i bogen - og en bog der oveni det gerne vil sætte fokus på kønsidentitet.
Der var virkelig mange dele af bogen, jeg rigtigt godt kunne lide: en støttende familie, en super stærk og sej mor, en interessant skildring af at være indvandre og racisme i Skandinavien. Men der var også bare nogle ting, jeg ikke synes blev håndteret ordentligt.
´Hør lige her!´ er ikke skrevet i en fortællerstemme, jeg normalt kan lide at læse, men jeg synes faktisk den fungerede her - gav en sarkastisk tone til det hele og var underholdende.
På mange måder synes jeg, den var rigtig fin - den viser livet som invandrer i et skandinavisk land, hvor racismen mod en er så meget hverdag, at man næsten bare kan joke med den.
[Mini-spoiler for bogen]
Jeg kunne også godt lide, at den tog emnet op med kønsidentitet med en transkønnet søster, og hvordan den viser en familie der på mange måder har svært ved at acceptere det, men samtidig prøver at være så forstående og beskyttende som muligt.
Men jeg ved simpelthen ikke med sproget. Jeg er ikke i en position, hvor jeg kan vurdere, om det er stødende eller ej, men selv da søsteren har sagt til broreren, at hun er en pige bliver Mahmouds ved med at kalde hende “bror” og “han” - selv helt til sidst i bogen bliver der skiftevis brugt han/hun bror/søster + deadnaming / nye navn - burde sproget ikke blot have ændret sig fuldstændigt da søsteren springer ud. Hvis ikke i talen med forældrene, så i Mahmouds tanker. Det er vel ikke så forvirrende, at bror er blevet til søster, og han skal skiftes ud med hun?
Men så vidt jeg kan se, er det ikke noget, jeg kan se andre anmeldere har kommenteret på, og hvis bogen har nogle transkønnede anmeldere, har jeg ikke opdaget dem. Så jeg ved ikke om det er et decideret problem i bogen, men det var noget jeg lade mærke til og irriterede mig.
En anden ting ved sproget er, at det generelt oftest er nedladende over for f.eks. homoseksuelle hvor man jo helst ikke vil være “bøsse” - det er muligvis realistisk sprogbrug i miljøet, men det er nu lidt ærgerligt, at det ikke bliver konfronteret i bogen - og en bog der oveni det gerne vil sætte fokus på kønsidentitet.
Der var virkelig mange dele af bogen, jeg rigtigt godt kunne lide: en støttende familie, en super stærk og sej mor, en interessant skildring af at være indvandre og racisme i Skandinavien. Men der var også bare nogle ting, jeg ikke synes blev håndteret ordentligt.
December 2, 2020
Oiie whalloah brur! Håpet at kebabnorsken skulle være bare i innledningen, men nei den holdt ut gjennom hele boken, og ble aldri helt enig med seg selv på hvilket nivå den skulle ligge på, eller om det skulle være konsekvent feil av da/når eller ikke. Ble slitsomt å lese.
Temaet er i og for seg viktig, men fikk følelsen av at det hele er et utkast til noe som kan bli en bok. Hastverksarbeid.
Klarte å begynne å kjede meg, og den er ikke mer enn 176 sider.
Temaet er i og for seg viktig, men fikk følelsen av at det hele er et utkast til noe som kan bli en bok. Hastverksarbeid.
Klarte å begynne å kjede meg, og den er ikke mer enn 176 sider.
March 20, 2024
das kind fand es super, mir ging der ton irgendwann auf die nerven, aber es ist ja auch ein jugend-, kein papabuch. bei aller guter absicht des autoren enthält das buch leider auch u.a. bisschen viel transfeindlichkeit, reproduziert traurigerweise auch rassismus und stellt "häusliche" gewalt als komisches element dar. da blieb mir das lachen im hals stecken. traurig auch dass die trans figur in dem buch kaum eine eigene stimme hat und als eher passiv dargestellt wird. darüber konnte ich nicht hinweg lesen. aber es endet gut und am ende habe ich trotzdem ein paar wholesome tränchen verdrückt.
This entire review has been hidden because of spoilers.
October 5, 2020
Uten tvil årets ungdomsbok! En review kan ikke rettferdiggjøre hvor sinnsykt godt jeg likte denne boka! Viktig og politisk - men med en god dose humor. Og romanens åpning?! Den grep meg med en gang og jeg lo fra første side. Jeg mener uansett om du er ung eller voksen - LES LES!
February 24, 2025
"Siv, du er psychobitch" (om Siv Jensen)
October 22, 2023
Jeg var helt solgt etter 10 sider, den beste åpningen av en bok jeg kan huske å ha lest. Den tapte seg ikke underveis heller; litt repeterende innimellom, men det fungerte også litt som et grep. Veldig god!
January 11, 2021
Genialt.
August 10, 2020
Jeg fikk låne et prøveeksemplar av en roman som blir gitt ut senere denne høsten. Forfatteren er debutant, en pakistaner bosatt i Oslo. Hvilken debut han serverer. Måtte denne romanen få mange lesere. Her får vi servert innvandrermiljøet fra innsiden. Så til de grader humoristisk, selvironisk og forfriskende. Forfatteren skriver sånn som mange innvandrere snakker, noe som gjør boken svært så levende. Den 15 år gamle hovedpersonen har sine utfordringer med å være ung norsk-pakistaner, men dette blir presentert med stor uhøytidelighet og glimt i øyet. Korrekturlesere av den gamle skolen kan komme til å kortslutte av å lese dette. Ikke la dere skremme. Språket er svært så muntlig og levende. Det norske samfunnet får en varm omfavnelse av hovedpersonen. Siv og Sylvi kommer ikke fullt så godt ut det.
October 17, 2020
10 stjerner!!
November 20, 2020
Fantastisk bok! Minst like bra som "Tante Ulrikkes vei", om ikke bedre. Beste boka i år, det er sikkert.
December 19, 2020
Utrolig bra.
Hørt på lydbok, og det anbefales virkelig!
Hørt på lydbok, og det anbefales virkelig!
September 28, 2023
4.5 stars!
ok listen. the reason i took off half a star is because i started out hating this book. the humor was so childish and yes that makes sense for the character but still. also, the mc was so annoying in the beginning. that's probably because he's a 15 year old boy, but i still stand by calling him an irritating piece of shit.
however, it started winning me over. everything was so much lovelier and sweeter and more wholesome than i could have ever expected or even hoped for. i would've originally gave this book 2 stars, but the progression really bumped it up a lot.
ok listen. the reason i took off half a star is because i started out hating this book. the humor was so childish and yes that makes sense for the character but still. also, the mc was so annoying in the beginning. that's probably because he's a 15 year old boy, but i still stand by calling him an irritating piece of shit.
however, it started winning me over. everything was so much lovelier and sweeter and more wholesome than i could have ever expected or even hoped for. i would've originally gave this book 2 stars, but the progression really bumped it up a lot.
December 4, 2022
Første bok av dette semestret jeg virkelig leste! Hør her'a hører ikke til sjangeren jeg leser vanligvis; altså fagbøker. Men det var ikke så dårlig som jeg trodde det vil være. (Her må jeg si at jeg har alltid et heller negativt blikk på bøkene jeg skal lese for seminarene.)
Onkel ji kommer på besøk fra Pakistan og bor hos broren sin (faren til Mahmoud, hovedperson i boka). I løpet av sommerferien innrømmer Ali (lillebroren til Mahmoud) at han føler som ei jente. Det er også "hovedproblemet" i historien.
Selv om jeg leste boka i to dager, betyr ikke at den var så fin. Selvfølgelig (som jeg sa i min nest siste reviewen) er tematikken "seksuell orientering" veldig spennende, men jeg synes Gulraiz Sharif bearbeider det ikke så bra i boka. Alt skjer så raskt: Ali føler som ei jente, faren blir rasende og erkjenner til slutt at gutten / datteren sin er god som han/hun er. Men det var alt så forutsigbar; det finnes ikke noen overraskelse. Dessuten er jeg ikke den største tilhengeren av kebabnorsk (men det er en veldig subjektiv mening).
Boka er skrevet ok og språket fungerer med miljøet det skal representere, men det finnes noe (og jeg kan ikke fullstendig forklare det) som mistet i historien; kanskje det burde være lenger.
Onkel ji kommer på besøk fra Pakistan og bor hos broren sin (faren til Mahmoud, hovedperson i boka). I løpet av sommerferien innrømmer Ali (lillebroren til Mahmoud) at han føler som ei jente. Det er også "hovedproblemet" i historien.
Selv om jeg leste boka i to dager, betyr ikke at den var så fin. Selvfølgelig (som jeg sa i min nest siste reviewen) er tematikken "seksuell orientering" veldig spennende, men jeg synes Gulraiz Sharif bearbeider det ikke så bra i boka. Alt skjer så raskt: Ali føler som ei jente, faren blir rasende og erkjenner til slutt at gutten / datteren sin er god som han/hun er. Men det var alt så forutsigbar; det finnes ikke noen overraskelse. Dessuten er jeg ikke den største tilhengeren av kebabnorsk (men det er en veldig subjektiv mening).
Boka er skrevet ok og språket fungerer med miljøet det skal representere, men det finnes noe (og jeg kan ikke fullstendig forklare det) som mistet i historien; kanskje det burde være lenger.
This entire review has been hidden because of spoilers.
September 28, 2023
Når boka først kom ut visste jeg ikke at mye av handlingen fokuserer på at Mahmoud har en trans lillesøster, men når jeg fant ut av det måtte jeg selvfølgelig lese den. Veldig fin, veldig naturlig og muntlig skrevet. Om flerkulturalitet, aksept og familie.
CW: transfobi, rasisme, feilkjønning, barn som blir slått av foreldre
CW: transfobi, rasisme, feilkjønning, barn som blir slått av foreldre
January 6, 2023
wow! etter dei første 40-50sidene var eg litt sånn ehhh, men så vart det superbra! viktig tematikk
September 16, 2023
Trykker på alle følelsesknappene som en god Hollywood-film, eller burde man si Bollywoodfilm. Her får du både le og gråte høyt på T-banen oppover groruddalen.
October 2, 2024
Dette er en gullgruve for bruk i skolen (ungdom altsååå), men også en skikkelig god fortelling om å leve i et kaotisk sammensurium av kultur, politikk, seksualitet, tradisjoner og oppvekst.
October 22, 2024
It's a short, funny and wholesome story about a boy from a Pakistan family in Norway and his transgender sister.
December 26, 2023
Denne boka er så sykt bra. Ler meg ihjel og griner om hverandre. En av de morsomste og mest rørende bøkene jeg har lest, og skikkelig deilig med en bok man blir ferdig med på et par timer. Anbefales veldig!!
December 21, 2023
Likte denne. Fin, moro, lettlest.
September 4, 2023
Dette er en historie som virkelig traff meg! Jeg skulle så gjerne ønske jeg hadde denne boken da jeg kom ut som trans, og jeg er så utrolig glad for at den er tilgjengelig for de som måtte trenge en lykkelig slutt.
Det er nemlig ikke ofte vi får høre lykkelige historier om transpersoner, og spesielt ikke med minoritetsbakgrunn. Jeg har troen på at dette kan bli en fin start på noe fantastisk. Denne boken kan nok flere kjenne seg igjen, enten om de er trans eller ikke. Jeg heier på fremtiden og folkene som forteller de flotte historiene. Og jeg gleder meg virkelig til å lese flere bøker fra Gulraiz, han har en utrolig flott måte å treffe publikum på!
Det er nemlig ikke ofte vi får høre lykkelige historier om transpersoner, og spesielt ikke med minoritetsbakgrunn. Jeg har troen på at dette kan bli en fin start på noe fantastisk. Denne boken kan nok flere kjenne seg igjen, enten om de er trans eller ikke. Jeg heier på fremtiden og folkene som forteller de flotte historiene. Og jeg gleder meg virkelig til å lese flere bøker fra Gulraiz, han har en utrolig flott måte å treffe publikum på!
June 6, 2024
for de som vil høre en stemme som ikke er interessert i å være dyp, korrekt, gjenkjennelig- eller noe annet enn ektefølt, fy faen så ektefølt
Displaying 1 - 30 of 233 reviews