Jump to ratings and reviews
Rate this book

Noget frygteligt er altid lige ved at ske

Rate this book
Graphic novel om depression og kønsroller. Om en ung mand, der kæmper med at fungere i sociale sammenhænge og med at passe ind i den traditionelle mandekultur.

132 pages

Published January 1, 2020

29 people want to read

About the author

Lars Kramhøft

47 books12 followers
Lars Kramhøft (f. 1984) er forfatter til titler som FANDENIVOLDSK, RAKKERPAK og BIONIC, illustrator for bl.a. Turbine og Calibat, og anmelder på (link: http://Nummer9.dk) Nummer9.dk
I 2017 modtog han Statens Kunstfonds arbejdslegat.
Larskramhoft.dk

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
18 (24%)
4 stars
29 (38%)
3 stars
22 (29%)
2 stars
4 (5%)
1 star
2 (2%)
Displaying 1 - 11 of 11 reviews
Profile Image for Sarah Reffstrup.
558 reviews13 followers
September 1, 2020
Når jeg kigger tilbage på mit liv, har jeg i bund og grund kendt mange mænd som fortælleren i Noget Frygteligt Er Altid Lige Ved At Ske. Og det gør lidt ondt i mit hjerte at vi har et så giftigt blik for "ægte maskulinitet".
Profile Image for Jovilė.
41 reviews9 followers
January 19, 2021
grafinis romanas apie depresiją ir jausmą, kad esi netinkamas, taip pat apie iškreiptą vaizdą, kas yra vyriškumas ir iš ko atsiranda alfa vyrai, negerbiantys moterų. Kan højt anbefales til mine dansk (eller skandinavisk) talende venner.
Profile Image for Jannik Fogt.
Author 3 books17 followers
June 15, 2021
Jeg er virkelig ikke glad for minimalisme. Det gælder for den litteratur jeg læser, og det gælder også de tegneserier som jeg kaster mig over. Jeg har aldrig set fidusen i Hemingways skriveri, og jeg er aldrig kommet igennem en bog af Helle Helle uden at falde i søvn. Jeg kunne aldrig finde på at sige, at Helle Helle eller Hemmingways værker er dårlige – De falder bare ikke i min smag, der tenderer mere imod fyldige og sanselige beskrivelser af personer og steder og narrativer der svulmer over af både drama og patos. Det samme kan siges for de tegneserier jeg som oftest falder i svime over. Sådan har det altid været for mig.

Lige indtil jeg læste Lars Kramhøfts ”Noget frygteligt er altid lige ved at ske” – for den omvendte mig, og viste mig hvad det er, minimalisme kan, når det er rigtigt godt.
Tegneserien vandt Pingprisen i 2020, og det fik Kramhøft ind i DR’s studio under deres 12 timers lange bogfestival tilbage i november sidste år. Ser man bort fra Troldspejlet, så er det sjældent at tegneserieskabere får taletid i dansk mainstream TV. Men her sad Lars så, og fortalte om et narrativ, om en identitetsøgende ung mand der slår sig på livet. Fortælleren flytter hjemmefra og er fuld af forventninger til fremtiden, men inden han får set sig om, føler han sig fremmedgjort på sit studie, afvist af kvinder og ensom, selv i festligt lag med vennerne. De fleste nørder kan spejle sig selv i denne historie, og selvom jeg synes, at den lød tiltalende, så havde jeg et problem med Lars’ minimalistiske streg. Derfor skulle der gå næsten et helt år, før jeg samlede tegneserien op og læste den.

Hold nu kæft, hvor er den effektiv og stringent. Der er ikke en frame for meget, og man suges ind i bogen og den dommedagsagtige stemning fra de første sider. Det er med små minimalistiske og referentielle tricks, at læseren hele tiden mindes om, at den her bog er en forfaldsfortælling. Fortælleren starter bl.a. med at hænge en plakat op på sit nye værelse. Taxi Driver that is, og så er anslaget ligesom sat. This is not going to end well.

Serien har flere scener hvor billedsiden bliver en voldsom kontrast til tekstdelen, som f.eks. når fortælleren er skredet fra en nytårsfest, og sidder på en bakke med en anden mand der også har ondt i livet, og de sammen konkluderer ”at de føler sig som to forvoksede drenge, der ikke aner hvordan de skal leve. At de føler sig forvirrede og forsmåede, som om nogen har snydt dem for et eller andet”. Klokken slår 12, og fyrværkeriet tænder himlen op i festlig hyldest til de to mænds deprimerende indsigt. Eller når fortællerens mor henover et middagsmåltid, beretter om sin revolutionære og idealistiske hippie-ungdom, mens billedsiden viser, at faderen sider i sin lænestol foran en flimrende TV og lytter til deprimerende nyhedsudsendelser om konkurrencestats-Danmark, for til sidst at falde i søvn til en actionfilm. Nogle gange lader Lars de her kontraster stå ubemærket hen, andre gange fremhæves de ved, at de blå/hvid/sorte illustrationer får et klat blodrød farve. Anvendelsen af kontraster mellem billede- og tekstside skaber en dissonans i læseoplevelsen og denne forplanter sig som en uro, eller en usikkerhed hos læseren. Det er virkelig et stærkt greb.

Serien blev i sin tid rost af både Politiken og Weekendavisen og jeg kan godt se, hvorfor folk er faldet på halen over den. Den er melankolsk og mørk og snerrende i sin kritik af konkurrencestaten hvis værdier fedter sig ind i alt fra uddannelser, kærlighed ja selv i individet så det spaltes i et skizofrent blik på sin identitet.

Jeg ved ikke om det er for langt at tage den, at sige, at ”Noget frygteligt er altid lige ved at ske” er et generationsportræt. Men jeg er ret sikker på, at der er mange i min omgangskreds der vil kunne spejle sig i Lars’ lille sorte perle og genkende sine egne refleksioner. Hvis bogen ikke kan siges at være et portræt af en hel generation, så er den et portræt af noget andet. Et portræt af alle os mænd, der står lidt ved siden af. Os der ikke gider at se fodbold. Ikke læser Euroman, eller går op i armbåndsure og biler. Og det er lige præcis fordi, at stregen er så nedtonet og minimalistisk, at vi alle kan se os selv i historien om en sårbar ung fyr.
Profile Image for Teodor Rørbech.
15 reviews
January 7, 2022
Det er en modig fortælling om tilværelsen der går en forbi, mens man ikke kan finde sin plads i livet. I et forsøg på at finde mening opsøger fortælleren kvaksalvere og mandschuvanister, men for mig at se er det en misforståelse at tænke, at forfatteren nødvendigvis støtter disse ting. Jeg ser det snarere som at han er så desperat efter svar, at han søger svar alle steder, i håb om at de har fat i noget. Derfor er bogen modig, da er et indblik i en incels tankemylder og hans forsøg på at finde mening i tilværelsen.
Profile Image for Janus Andersen.
74 reviews7 followers
June 28, 2020
Grundlæggende en rigtigt stærk fortælling. Voice overen bliver lidt for forklarende her og der, men den afløses af scener, der gerne glider rigtigt flot.
1 review
September 14, 2020
Mesterlig fortælling om livet i årene, hvor en ung knægt bliver til en voksen mand, og alle de stereotypiske samfundsforpligtelser, der medfølger i en sådan forvandling.
Profile Image for Sofie.
70 reviews1 follower
January 12, 2024
For mig er det svært at tale om mit mentale helbred og det kan det også for andre ❤️
Husk ræk ud selvom det svært.
Displaying 1 - 11 of 11 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.