Med ”Dengang dinosaurerne var små” vender Kaspar Colling Nielsen tilbage til de fortællinger, der gjorde ham til en sjælden stjerne på den danske litterære himmel. Universet i hans fortællinger er lige så mangfoldigt og foranderligt som tidligere, og derfor bliver læseren både klogere på dinosaurernes oprindelse og på nye arter inden for varpeslægten, på globaliseringens konsekvenser for skibsfarten og overvågningsdronernes betydning for det enkelte menneske. I flere fortællinger guider Kaspar Colling Nielsen os igennem verdenshistorien og alt det, vi troede, vi vidste, og alt det, vi ikke begriber. Eksempelvis det faktum, at fisser kan tale, spise ostepops og bliver temmelig aggressive i infight. At VVS-manden kan bruge sine erfaringer fra et tidligere liv som indianer, når han skal reparere et lokum. Og at voldsinstinktet kan blive tændt i den mest fredelige familiefar på en sommerdag i København. I fortællingerne er der inden grænser for, hvordan identitet kan moduleres, alle forvandlinger er mulige, og både helvede og paradis synes inden for rækkevidde.
Kaspar C. Nielsen, født 1974, har læst filosofi på SDU og er Cand. Merc. fil. fra CBS.
Kaspar C. Nielsen debuterede som forfatter med MOUNT KØBENHAVN i 2011. I 2013 udkom opfølgeren, fremtidsfortællingen DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24. Begge værker befinder sig i grænselandet mellem roman og novellesamling, hvori det groteske, tragikomiske og samfundssatiriske sammenflettes i unik fortællekunst.
Der var engang en forfatter, som fik en idé. Det gør forfattere som regel, det er jo trods alt det, de lever af, men denne forfatter fik en helt særlig idé, nemlig at han ikke længere gad skrive bøger. Han tjente godt nok gode penge og var glad for de rosende anmeldelser, men det var en tidskrævende proces, og hele mediecirkusset var egentlig også ved at blive for meget. Desuden var han blevet tilbudt et job som taleskriver for en minister.
Forfatteren fik så den idé, at han kunne få en maskine til at fortsætte forfatterskabet, imens han selv nød et sceneskift og tog sig en slapper. Automatiseringen havde indtaget stort set alle andre hjørner af arbejdsmarkedet, så hvorfor ikke også de kreative fag? Det tog ham et par måneder at bygge sådan en maskine, som for den uvidende bare lignede en avanceret gamer-computer med tilkoblet printer, men som for de få indviede repræsenterede intet mindre end en revolution inden for kunstig intelligens.
En tidlig efterårsmorgen tændte forfatteren sin maskine for første gang og indtastede en håndfuld stikord fra sit forfatterskab: husdyr, Lolland, science fiction, København, porno og til sidst humoristisk racisme for den kreative klasse. Opskriften var på plads, nu skulle han bare trykke på den store grønne knap og aktivere maskinen. Men noget i ham fik ham til at tøve. Var det egentlig etisk? Hvad ville det betyde for hele det kreative virke, hvis også dette - den sidste bastion af menneskelighed - blev automatiseret? Og hvad ville anmelderne ikke sige? Forfatterens tøven blev afbrudt af hunden Lady, som havde listet sig ubemærket ind i rummet, og nu stod bag ham og sagde “Hvis ikke du selv trykker på knappen, så gør jeg det altså”, før den lagde en lort midt på gulvet. I sin fumlende overraskelse trykkede forfatteren hurtigt på knappen, vendte sig om og trådte midt i lorten. “Ej, for helvede, Lady”, sagde han irriteret, imens Lady bare smilede smørret til ham. Og sådan ændrede verden sig for altid men forblev egentlig ret meget det samme.
“Paradis er at tage sin yndlingssweater på. At se verden dø om vinteren, genopstå om foråret og bruse over af liv om sommeren, som et rasende, grønt hav.”
Meget svingende kvalitet. De gode af novellerne var virkeligt gode - skarpe, sjove, grænseoverskridende - men der var lidt for mange der ikke rørte noget og udvandede den samlede læseoplevelse noget.
Kaspar Colling er tilbage med små og skæve historier, der minder om dem i Mount København. Inspirationen fra Italo Calvino er nogen gange lidt for letgennemskuelig og uelegant. Der er mange gode og originale historier dog.
En række noveller, der mest af alt virker til at være ufærdige, tilfældige, skøre indfald, der aldrig er blevet udviklet til egentlige historier. Størstedelen uden pointer, uden formål, uden bevægelse, uden udfoldelse men få sider bygget op over et enkelt indfald. Virker mest af alt som en ufærdig bog, der har skullet udnytte det momentum, Kasper Colling Nielsen har fået gennem sine tidligere bøger. Simpel profikmaksimering fra såvel forfatter som forlag.
“Paradis er at komme i tanke om, hvad man altid har elsket, men som man har glemt, man elskede”.
Meget finurlig,sjov og til tider rørende bog. Man trækker ubevidst på smilebåndet, når der bliver skrevet om alt fra geniale katte til Sankt Hans aften (uden bål). Letlæselig og anbefalelsesværdig!
Hygge-Colling. Nogle fine små noveller, men slet ikke på niveau med Mount København eller Borgerkrigen. Colling tager fat på nogle af sine faste tematikker og nogle af historierne er godt spundet. Fint lille mellemspil, mens vi venter på Frelseren.
Oftere fortællinger om personer og begivenheder end noveller med plot. Er fascineret over, hvordan viden om teknologi, miljø og genetik fra den virkelige verden anvendes til at understøtte og udvikle novellerne; det skaber en autencitet, så man næsten glemmer, at det er fiktion.
En tilpas rablende strøm af svingende kvalitet. Ikke overraskende elskede jeg mest de satiriske portrætter af nutiden (særligt En ynkelig misere, Perfomancekunstneren, Tilstedevær’, En kvinde fødes og ‘Leif Davidsen’) samt Scenografiens mester. De er mere end det hele værd.
Kaspar Colling Nielsen har begået endnu en omgang skæv fortællekunst. I denne novellesamling får vi endnu en sammenfiltring af tematikker som zoologi, science fiction og livet som kunstner. Her er det dog fortalt i en meget knap fortællestil, der lader alle novellerne kollapse om sig selv inden de rigtigt er gået i gang. Dengang dinosauerne var små arbejder i bredden - ikke i dybden. De mange korte fortællinger arbejder med enstrengede karakterer, der ofte kun har til formål at skabe den mest basale form for menneskelig forbindelse. Det fungerer sådan set udmærket, på trods af det kan lyde negativt, men det bliver opslidende i længden. Kaspar Collings novellesamling er nærmest en kalejdoskopisk tegneserie med mange stemmer og mange fortællinger. Den mangler bare lidt dybde og bærer desværre også præg af at være en genudsendelse af tidligere tanker. Eksempelvis omhandler en af novellerne muligheden for at uploade sin bevidsthed til dyr, hvilket egentligt bare er epilogen til Det europæiske Forår. Alt i alt en fin lille novellesamling med Kaspar Colling Nielsensenske metervarer.
Jeg maa indroemme, at jeg var lidt skuffet. Det blev bedre og bedre for hver historie, men jeg synes at mange af dem minder om tidligere historier og ogsaa om romanerne. Jeg kan stadig rigtig godt lide stilen, men er egentlig parat til noget helt nyt fra Colling Nielsen.
De fleste af de 31 fortællinger tager en vild drejning, hvilken er det, der gør, at jeg synes, at bogen er god. Især “Sankthans uden bål”, “Hr. Fissen” og “Mikroskopiske brune snefnug” var jeg kæmpe fan af!! Bogen er som en god wikipedia-side, hvor jeg har lært en masse om bl.a. hunde, varper og Sprogø, men jeg sidder tilbage, og aner ikke om noget af det overhovedet passer - dog er det underholdende læsning. Desværre var der også mange af fortællingerne, der ikke fangede mig, derfor kun tre stjerner.