Den sofistikerede demokratiserede, avanceret orienterede superfremmelige Hassan bor i New York City og Berlin og London og København. Overalt falder han ind og forsvinder i mængden af hyper-globaliserede mennesker. Overalt hører han hjemme uden nogensinde at føle sig hjemme – overalt føler han sig omklamret, når han bliver modtaget med åbne arme.
En rablende morsom og tankevækkende debutroman af skuespilleren Hassan Preisler, hvis far er fra Pakistan og moren fra Bagsværd.
“Brun mands byrde” er en fanden-i-voldsk selvfiktion. Preisler skriver med sproglig virtuositet, sort humor og store følelser på spil.
“Brun mands byrde” er en bog, som sætter tankerne i gang og for denne bog har Hassan modtaget Danmarks største debutantpris og nomineret til DR’s Romanpris.
Hassan Preisler er en dansk skuespiller og forfatter, som blev uddannet i 1999. Han har siden spillet roller i en lang række teaterforestillinger og film.
Han har spillet på bl.a. Teater Nordkraft, Teater Får302, Teater Grob, Østre Gasværk Teater, Edison, Cafe Teatret og Entrescenen. Blandt de film, han har medvirket i, er Grønne Hjerter, Behavior, Om Kærlighed, Små Fejl, Stykke for Stykke.
Sammen med Sandra Yi Sencindiver er han kunstnerisk leder af teaterkompagniet danskdansk. Den Hvide Mand – En kompliceret kærlighedserklæring, der spillede på Teater Grob i foråret 2011, var danskdansks første produktion.
Københavns Teater og Kunstrådet har udpeget danskdansk til at være huskompagni på Østre Gasværk Teater i perioden 2011-2015. Her har danskdansk opført Media Machine (2012) og Frelserne (2013). I foråret 2014 opføres Oprørt! og for 2015 planlægges Perkercabaret.
Hassan Preisler debuterede i 2013 med romanen Brun Mands Byrde, udgivet på Lindhardt og Ringhof), der høstede ros fra anmelderne. Han modtog i september 2013 Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris for bogen. Den er desuden nomineret til DR Romanprisen 2014.
En af årets bedst anmeldte romaner, og det er da til at forstå, og så er det ovenikøbet en debut og sikken en, kunne man tilføje. En kaotisk, men for det meste smukt skrevet mosaik af stemninger, erindringer, situationer og drømme, et kludetæppe - eller måske et flyvende tæppe?- af multikulturel identitetsforvirring, en særegen blanding af navlepilleri og samfundsrevseri, der måske bliver lidt for langtrukken de sidste 30-40 sider, men Hassan Preisler (forfatteren) hiver alligevel stikket hjem på sidste side med et meget poetisk og tematisk farvel til Hassan Preisler (romanfiguren).
Der er mange fine passager i bogen, og Weekendavisens anmelder LB bringer et par af de centrale i sin fine anmeldelse af bogen, men det skal ikke afholde mig fra at komme med et her også. Det fædrene ophav fylder naturligvis meget for Hassan Preisler (romanfiguren, forfatteren) og måske dobbelt så meget, som hos de fleste af os:
'... far køber hus og graver have og terrasse og griller kotelet og skinke og rejer på spid, og far drikker Hof og Tuborg og ryger Prince og Prince Light, og far skriver ordbog fra urdu til dansk og fra dansk til urdu, og far tager til de græske øer og drikker Ouzo og spiser kød på spid, og far flytter til byen og får buskort og stuk og karnap og større kontor og pension, og far drosler ned og går på Facebook og Cristiania og lytter til Cohen og Buddha-Bar nummer 12, og far går tur på Jagtvej og Østerbrogade, og de spørger ham stadig "hvor kommer du fra?", og far svarer "altså, jeg er født i Pakistan, hvis det er det, du vil vide".'
Romanen indeholder om ikke et opgør med så i det mindste en kraftig og saftig beskrivelse af integrations- og inklusionsindustrien, som HP ligefrem kalder den, og dens med- og modspillere, som de tager sig ud i medierne, i opinionen, og sat overfor hinanden til rødvin og dild-dip, men også om ikke et oprør mod så i det mindste en satire over det meget økologiske og meget designbevidste og meget fuldkornspisende og intellektuelt selvbevidste, yngre bedreborgerskab i dagens København.
Men først og fremmest er romanen en selv-undersøgelse, en identitets-jagt, et menneske-studie af Hassan Preisler, f. Ahmad, halvt dansk og halvt pakistansk, halvt Danmark og halvt Verden, halvvejs gennem livet og helt på rette spor.
Sűrű kis könyv. Egyszerű felállásnak tűnik: a szerző egyben főszereplő, és bonyolult a dán-pakisztáni családi háttere, erről ír, szórakoztató, elgondolkoztató sziporkákat. Csakhogy ez mégsem erről szól. Hassan Preisler főszereplése nem csak fikcionalizálás, csak ránézésre autofikció, miközben a narrátoré egy igazi kollektív hang. Egész tévésorozatnyi szereplő és helyzet és családfa és bonyodalom, románc és akció, de mindenekelőtt a valódi Hassan (de melyik?!) reflexiói saját etnikai hova(-nem-)tartozásai, a píszí és a posztkoloniális bűntudat, a lappangó rasszizmus, válogatott előítéletek és traumák, Bejrút, Lahor, de elsősorban a dániai közélet és politika akkori, 2012-es helyzeteire. Bonyolult, réteges, többfedelű, ironikus, mégis ugyanazokon a vonalakon mozgó történetbokor ez. Ha néhol túlírtnak hatott, én ezzel tudtam be a dolgot: túl is csordul ez a pohár. Fogalmam sincs, egy dán vagy pakisztáni hátterű olvasónak hogyan jön le ez az egész. A magyar szöveg van, hogy érezhetően egzotikus, de a sodró lendület és a repetíció is szépen átjön, hat és sodor. Összemontírozódnak a szürreális és rögreális részletek, az eredmény olyan, mint egy álomszerű TedTalk ahol rövid, de végighallgatást követelő sztorik követik egymást. Ebből a mozaikból áll össze - ez a spontánnak ható, ám rafináltan épülő könyv. Tök jó volt egy ennyire reflektált és alapos, egyszerre személyes és kollektív, őszinte és annak is látszó szöveget olvasni. És (bár a tanulságokat általában offolom) persze az is egyfajta tanulság, hogy nincs ám olyan messze tőlünk ez az egész, se Dánia, se Pakisztán...
En speciel læseoplevelse - sikke et tempo! Meget anbefalelsesværdig trods forbavsende få punktummer! Sjovt at have oplevet hans oplæsning på bogmessen som "opvarmning". Samt ikke mindst en interessant, forfriskende og anderledes vinkel på debatten, om hvornår man er dansker og hvornår man er tilflytter.
Man skal holde tungen lige i munden, MEN ikke desto mindre er det en fantastisk bog der belyser mange af de emner der SÅ sindsygt vigtigt i vores samfund: identitet(-krise), integration og splittelse. Hassan Preisler invitere dig med på en rejse igennem hans tankemylder og omkring netop disse problemstillinger.
Hvad har Martin Kongstad, Knud Romer og Hassan Preisler tilfælles? Sikkert ikke ret meget, men de har hver deres fremragende radioprogram på Radio24syv, som er jeg nogenlunde fast lytter af, og så har de alle tre skrevet en mere eller mindre autofiktiv, letlæst roman med et tilpas eksperimenterende sprog og indhold, som er værd at læse, men som alligevel ikke kommer helt op at ringe, fordi kvaliteten ikke er markant bedre end i deres førnævnte radioprogrammer.
Intet mindre end en fremragende højtlæsningsbog. Det mildest talt hæsblæsende tempo og den særegne rytme gør Preislers værk til en fryd for stemmebåndet. Indholdet er dog ikke helt så dragende som formen og bogen ender desværre med at være en tour de force uden egentlig destination.
På mange måder en glimrende bog med virkelig mange både tankevækkende og deprimerende pointer. Alligevel blev jeg ofte irriteret under lytningen, uden at jeg præcist kan sætte fingeren på, hvad der irriterede mig - bortset fra, at jeg ikke tror jeg igen vil købe en lydbog, oplæst af forfatteren. Det er ikke nær så godt, som man skulle tro.
Hans beskrivelse af godhedsindustrien er nok det bedste og mest smertefulde i bogen - sammen med hans og hans fars evindelige ubehagelige oplevelser med politi og grænsevagter overalt på kloden. Hvor man dog indser, hvilket enormt privilegium det er at have ikke-sort hår og ikke-brun hud/øjne.
Han var årets debutant. But then there was Yahya. Og Hassan er ingen Yahya, socialklasse tørre tæsk og indbrud og tvangsfjernelse. Hassan er Preisler og kendt fra de gode kredse, hvidvin og se mig, lige hjemvendt fra hele verden. Men Hassan er splittet og rodløs og i tvivl og ærlig. Brun mands byrdes historie og sprog er en fornøjelse.
Hassan Preislers bog har virkelig noget på hjerte. Den omhandler dualismen i at være både dansk og parkistaner, at blive opfattet som enten hvid eller farvet. Og ikke at vide om man er enten eller. At være ateist i en verden hvor man bliver konfroteret med et "er du muslim?".
Den handler om at føle, at man skal vælge imellem at være hvid eller farvet, og SKAMME sig over det man vælger fra. Om at vokse op/leve i et samfund af integration og inklusion, fordi vi er alle lige og har de samme rettigheder, men så alligevel ikke. Afhængig af hvem du spørger vil noget altid være mere rigtigt end andet.
Det er alt dette Hassan forsøger at navigerer igennem, mens han forsøger at finde sig selv.
Bogen er bygget op af en række erindringer der præsenteres for læseren i en rækkefølge der ikke altid er til at forstå, og som derfor formudre budskabet af og til. Samtidig så bliver bogen i lydbogsformat læst(af forfatteren selv) i så hæsblæsende et tempo, at man bliver stakåndet bare af at lytte med. Bogens oplæsningsformat er interessant den første tid, ligesom bogens næsten digteriske opbygning, men denne form bliver for lang, rodet og hæsblæsende når det drejer sig om en hel bog.
Hassan Preisler er dansken i "Norsken, svensken og dansken" som sendes i radioen. Titlen spiller på Kiplings "Hvid mands byrde" og omslaget spiller på den nu mer eller mindre forbudte børnebog "Lille Sorte Sambo". På omslaget står "Roman", men jeg synes mer det er erindringsglimt i mer eller mindre tilfældig rækkefølge plus glimt fra hans danske og pakistanske slægtshistorie i fire til fem generationer. Når man samler delene får man indblik i forfatterens opvækst i Bern, Berlin og Bagsværd og senere ophold i bl.a. Beirut. Faren er universitetsuddannet i England og arbejder som genforsker i Berlin, men da lille Hassan diskrimineres i skolen flytter familien til Bagsværd og faren blir pædagogmedhjælper istf. genforsker. Man får et indblik i hvordan det er at vokse op som brun dansker i et hvidt Danmark, og hvordan han blir hvid når han kommer til USA. Man får også et indblik i Pakistans etniske mangfoldighed. Hassans fars familie må stadigvæk lære nye sprog, når de følger farens karriere rundt i landet. Selv om det ikke er den store episke slægtsroman, den har embryoet til, vil jeg absolut anbefale den.
Romanen er relevant, og litterært interessant. Preisler behandler identitet, samhøringhed og den konstante fremmedgørelse ved assimilation eller mangel på samme.
Der gemmer sig flere interessante pointer i plottet, som er relevante indspark til debatten om kultur og integration: Blandt andet at danskerne er et stammefolk frem for en nation, fordi vi samles om værdier og levevis frem for national tilknytning alene. Derudover, hvor Preisler er i kirke til begravelse, til trods for sin ateisme og muslimske baggrund. I kirken er han fremmed og vil allerhelst sidde bagerst, indtil han oplever samhørigheden med de grå skikkelser omkring ham, der pludselig bliver til mennesker - og som må siges, at være en sletskjult anerkendelse af Folkekirken, som en samlende institution.
Meget velskrevet, men også lidt tung bog at komme igennem, dels grundet skrivestilen (lange sætninger forbundet med et utal af 'og'-er) og dels grundet indholdet (manglende fremdrift og plot).
Nehezen rázódtam bele, nagyon gyorsak és élesek a váltások a szövegrészek között, és pont mire felkeltené az érdeklődésed valami, Hassan ledob az idővonal és a világ egy teljesen másik szegletébe.
Fremragende, fabulerende og enkelt sprog med elegant indirekte fortælling om hans indre identitets-splittelse og søgen. Vidunderlige, humoristiske udømmende fortællinger der fortæller så meget mere end hvad en følelsesbåret og fortolkende fortælling ville kunne.
Måske blev min læse-/lytteoplevelse delvist spoleret af Hassan selv. Så lad mig starte med at få det af bordet. Hassan Preisler oplæser sit eget værk som et maskingevær uden dvælen ved hverken poesi eller følelse. Selvfølgelig er teksten for det meste en form for prosaisk digtning, men alligevel. Jeg var fuldstændig stakåndet af at lytte. Hvortil al den hast? Så til indholdet der deler mig i to, eller måske flere dele. Det positive først. Hassan Preisler giver et vældig godt indblik i konstant at blive udfordret og udspurgt på sin etnicitet. "Hvor kommer du fra?" osv. Jeg forstår frustrationen og hvad det kan gøre ved en person hele tiden at skulle forklare, forsvare og lade sig udspørge om "Hvem er du?". Her skildrer Hr. Preisler den usikkerhed på eget værd og efterfølgende "søgen efter sig selv", som må komme deraf, meget godt. Så det negative. Store dele af bogen efterlader mig med følgende følelse: "Så hold dog kæft med det klynkeri. Kom videre!" Hassan fortaber sig i selvmedlidenhed og klynk, så det er en ynk og min sympati skylles væk. Hvis dette er det der gemmer sig inde i den smarte mand fra den kreative klasse, så ved jeg ikke om det er ytringsfriheden værd. First World problems. Hassan vælter rundt for at finde "sine rødder" i slægt og geografi, men 60% af tiden er det mig bare ikke vedkommende. "Snup en tudekiks, Hr. Preisler!" På den anden side kunne jeg jo også bare læse noget andet eller foretage mig noget helt tredje og anderledes nyttigt. Det vil jeg så gøre... Jeg skal bare lige ud af min egen selvmedlidenhed og kreative forsmåethed...
Forfatteren har en distinkt stil, som minder en del om Turell. Jeg lægger bl.a. mærke til det, man kunne kalde fordoblinger, hvor han lægger en række ord ovenpå hinanden, fx hvor han beskriver en nat med en kvinde, som han så kalder adskillige navne. Smart, for på den måde bliver den enkelte situation til en generel, tilbagevendende situation.
I modsætning til Turell er han dog ret negativ og selvbeskuende. Det handler således mest om hans oplevelser af nedelag mm. hvor Turell mest handler om beskrivelser af omverden.
Der er måske også en lidt distinkt historie, idet den handler om en indvandrer i Danmark. Synes dog ikke rigtigt at der sker så meget i denne historie. Det bliver ved forskellige negative oplevelser af at være fanget i forskellige stereotyper. Det vil sikkert gøre sig godt som stand-up.
Længe havde jeg glædet mig til at få fingrene i et eksemplar af denne bog, så jeg kunne finde ud af, hvad det var alle talte om. Måske havde jeg også glædet mig for meget? Jeg synes Preisler skriver fantastisk, og den han sætter ordene sammen på skaber en fantastisk fremdrift. Men undervejes taber Hassan mig. Han taber mig i navne stæder bedsteforældre og andrerelationer, og til sidste glemte jeg helt hvordan historien hang sammen. De små bider af lækre litterære skønheder aer en på kinden, men pludselig springer vi Beirut til New York, og og jeg tænker og undres, Hassan, hvor vil du have mig hen? Hvad er det du vil fortælle mig? Der er mange finurlige detaljer, men det er for svært for mig blot at lade mig rive med, jeg skal stoppe for meget og lægge de små bidder sammen.
Rablende sjov og skarp samfundssatire og selvbiografisk roman er lige på kornet og ind imellem for meget, men for det meste befriende og vildt skæg og med stikpiller til de fleste af os.
Hassan Preislers Brun mands byrde er en blanding af det, der på nudansk vist nok hedder autofiktion, som kombinerer selvbiografi med løgnehistorier og anekdoter, og en velrettet satire over dagens Danmark med dets elementer af repressiv tolerance overfor “nydanskere” og den velmenende inklusionsindustri, som Preisler selv er en del af.
Det er en af den slags bøger, jeg kalder en 'tænke-højt-bog'. Det gør den på den ene side meget nem at læse, fordi man ligesom bare flyder med, men det kan være svært at få styr på tidslinien. Jeg synes det var en dejlig vedkommende bog med nogle meget forståelige frustrationer over bl.a. hvor svært det er at rykke ved plejer.
Herligt underholdende tur rundt i forfatterens univers. Om det at være ikke helt som de andre i det danske samfund, der hævder at være åbent, men ofte snæversynede overfor det de ikke forstår. Eller bare generelt. For hvor har man hjemme? Dog lidt for mange ture rundt i karrusellen. Bogen kunne godt være en femtedel mindre.
His voice Runs like a swift wind through the whole book. A mixture of everyday life and the anxieties and doubts that fill our mind and body. About ambition and want and about living of fund money in the "integration industry", where they act as self employed voices of minorities while thriving and enjoying life. Funny, tender and straight from the heart.
A lot of people around me has been talking about this book. However, I have, by experience, discovered that when a book is being quite popular it is often quite bad. But, I promised a friend that I would try to read it and I don't usually back down from a promise.
Lecture obligatoire pour tous les adversaires du multiculturalisme au Danemark. Superbe lecture sur la crise d’identité d’un danois-pakistanias. Déjà un classique moderne.