En vild og fabulerende fortælling om kampen mellem gode og onde kræfter, der udspiller sig på en rejse rundt i Danmark. Fra Grenen i nord til Møgeltønder i syd. Hovedpersonen er drengen Lucifer, som er udset til at være Danmarks skytsengel. På sin fantastiske færd rundt i landet får han følgeskab af pigen Liv. Sammen møder de en række spændende personer og sagnfigurer fra forskellige perioder i Danmarkshistorien.