EMMA GAD FOR HVIDE er en satirisk guidebog, der henvender sig til dig, hvide menneske, der er i tvivl om, hvilket hvidt ben, du skal stå på i en kompleks verden. Anna Neye indfører dig i væsentlige begreber som racehierarki, slaveøkonomi, eksotisering og hvide privilegier; hun fortæller dig hvorfor det IKKE er okay at sige "neger", kalde din forlystelse for "Hottentotkarusellen" eller røre ved en brun piges hår i køen i supermarkedet; hun går i kødet på den danske nationale selvforståelse og udsætter generalguvernør Peter von Scholten for anakronistisk samtaleterapi med Freud himself, og så byder hun på postkoloniale meditationsøvelser, quizzer og en aldeles glimrende opskrift på hvid chokoladekage, der kan få det hele til at glide lidt lettere ned.
Jeg må efter endt læsning nøjes med at give denne bog 3 stjerner. Den har af og til nogle gode takter men talesproget som skal ligne stand-up er besværligt at læse og jeg bliver ikke overbevist om forfatterens pointe, men bliver mere og mere trukket i modsat retning. Jeg glædede mig til fif til at tale om emnet hudfarve men fik egentligt bare samme grove eksempler. Jeg blev især provokeret af at vi skulle skamme os over at have været en slave nation, for helt ærligt så er det historie og der er ingen tvivl om at vi som nation har mange til at skamme os over men jeg vil da hellere bruge mit krudt på at rette op på nutiden end at undskylde for fortiden.
Via de ærkedanske værdier sarkasme og selvironi tilgår Anna Neye den mest ømtålelige del af Danmarks historie. Hun bruger sig selv i sin mediering af raciale strukturer, men for at sikre ”den gode stemning” bliver de triste beretninger gentagende tranformeret til en form for jokes, som jeg personligt havde det ret svært med. Jeg tror, at jeg forstår forfatterens motiver for sit valg; en sikring af, at ingen føler sig talt ned til eller sat i en position, hvor skam er den eneste tilgængelige følelse – i et sådant tilfælde ville bogen aldrig kunne nå ud til den læser, der er allervigtigst at fange. Når det så er sagt, så må jeg også indrømme, at jeg har svært ved, når grusomme dele af menneskehedens historie – hvad enten det er kolonihistorie, holocaust eller nutidig terror – anvendes til satire og andre former for sjov og ballade. Det er naturligvis ikke en holdning alle deler, og derfor skal det også snarere ses som min personlige følsomhed end en kritik af Neyes bog. Der er ingen tvivl om, at humor kan noget en løftet pegefinger ikke kan, og i dette tilfælde bidrager den til en nuanceret fremlægning af historien, hvor det ikke handler om at identificere de gode og de onde. Derimod handler det om, hvordan vi kan leve med og lære af en fortid, som gør det umuligt at bruge visse begreber og repræsentationer objektivt. Læs hele anmeldelsen her: http://bookmeupscotty.blogspot.dk/201...
Informativ og giver stof til eftertanke, men jeg brød mig ikke at at det blev formidlet med humor. Det fungerede desværre bare ikke for mig. Det blev for useriøst til min smag.
Et satirisk opråb med noget på hjerte. I korthed er pointen måske på overfladen bare "Hold op med at sige Neger" - men der er mere gods i det end som så - vi får også lige forklaret den danske kolonihistories rædsler på et par sider (inkl illustrationer), defineret postkolonialisme og kommer forbi 'decolonizing the mind' -> Hvordan vi allesammen skal have kolonitiden vendt og se realistisk på rædslerne. Og der er indlagt meditationsøvelser i tilfælde af at man skulle blive få anfald af "hvid skyld", for det er ikke meningen. Så kan vi komme videre i stedet for at videreføre de forestillinger om bedre og dårligere mennesker der ligger lige under overfladen på neger-bemærkningerne (og så er en evt. uskyldig intention helt ligegyldig). Nu får jeg det måske til at lyde tørt, men det er jo tricket her: det er nemlig også en sjov bog. Så læs den!
Ironi driver af siderne og det var absolut herligt 😂 Så sent som tidligere i denne uge var jeg til middag hos min farfar og jeg måtte tåkrummende af skam og høre ham sige ordet "neger" uden at jeg helt vidste hvordan jeg skulle i tale sætte det faktum at det ikke var okay. Det ved jeg nu, så jeg er klar til næste gang mine bedsteforældre eller forældre skulle finde på at være godmodigt racistiske som stadig er racisme uanset hvordan du vender og drejer det. Men til mit forsvar fik jeg dem ret sent så de er svære at opdrage på nu 🙈
Sharp, funny and thought inducing book about racism and the history of Denmark as a colonial slave owning nation. Kind of a Miss Manners for white people. It is told with enough humor not to make you want to stap yourself which is quite a feat on this topic.
Vigtigt indhold, dårlig udførsel med et i mine øjne mislykket forsøg på at være morsom og lægge en satirisk og ironisk afstand, som blot resulterer i at det virker useriøst
Hvis man som dansker stadig føler, at man har ret til at kalde en med en anden hudfarve en kridhvid for "neger" burde man klart læse denne bog. Til alle andre: burde også læse den her bog. Den er sjov sarkastisk og lærer en noget ens historietimer muligvis ikke formåede.
Der er brug for den her bog - stadig den dag i dag. Der er virkelig plads til reflektion for alle. Uanset baggrund og privilegier eller manglen derpå. Jeg kan kun anbefale den! Den er ironisk med en komisk distance men også varm og forstående. En flot svær blanding 💖
Anna Neye er datter af en dansk mor og nigeriansk far, og siden hun var lille, har hun oplevet at folk har været forvirrede omkring brugen af ordet neger. Derfor har hun nu på yderst humoristisk vis skrevet en roman, der skal guide den almene, hvide dansker til en bredere forståelse for, hvordan man på bedst mulig vis opfører sig i selskab med en brun person.
Bogen starter med en historisk gennemgang fra da Danmark var verdens 7. største slavemagt og havde koloniseret Dansk Vestindien. For den historieinteresserede kan man tænke, at det var en voldsomt kort gennemgang, men reelt set er bogen ikke ment som et leksikon eller et historisk opslagsværk, og den historiske del er blot en nødvendig baggrundsviden, som for læseren gør det nemmere at sætte sig ind i forfatterens tanker.
Gentagne gange fylder store citater eller billeder og illustrationer hele sider, og derfor er bogen også utroligt hurtigt læst. Jeg havde næsten forventet at åbne en bog, der mere eller mindre var fyldt med Emma Gadske råd på alle 134 sider, men sådan var det slet ikke - tvært imod. Der er i bogen i alt 10 råd, og de er alle sammen placeret på de sidste sider. Til gengæld bliver bogen enkelte steder helt biografiske, når Anna Neye kommer med eksempler og billeder fra sin barndom. Der er også små korrespondancer mellem forfatteren og andre, der er halvt danske og halvt afrikanske. Her bedes folk definere hvad ordet Neger betyder og associerer til, og det er vidt forskellige svar, man får tilbage.
For mig var bogen måske ikke ligefrem en øjenåbner, for langt det meste har man før hørt i racedebatten, men alligevel var det rart at få det sammenfattet i én bog - godt nok også mest med en enkelt persons holdninger, men det fungerede rigtigt fint. At Anna Neye endda har valgt Emma Gad, en meget dansk person, viser, at man ikke behøver være fremmed selvom man har en anden hudfarve, og alt i alt synes jeg, at bogen fungerer godt - selvom den hurtigt er læst.
“Emma Gad for hvide” er sådan en slags bog jeg får lyst til at kyle i ansigtet på folk der stadig mener, at de må kalde andre hvad de vil.
Anne Neye fortæller (med en ordentlig portion humor) om Danmark i kolonitiden, hendes egne oplevelser og eksempler på racisme i samfundet. Desuden er der også et “Takt og tone” afsnit så man som hvid person kan få lidt hjælp med de her “svære situationer”🤦🏼♀️ En vigtig bog som mange vil have godt af at læse.
Et vigtigt emne at komme ind på og elsker alt historien der er en del af denne bog. Rigtig mange gode punkter. En af de ting jeg havde svært ved, er hvordan den er skrevet. Den havde svært at fange mig helt. Men kunne stadog rigtigt godt lide bogen.
Det her en non fiction bog, som jeg hørte på audio, som bliver læst op af forfatteren. Selvom jeg er ikke er bogens målgruppen, så fandt jeg den meget underholdne, og nød hver øjeblik om det. Den forklare meget enkelt rascim i dk, og hvorfor de forskellige betegnelser er forkert osv. Bogen forklare også hvordan du eventuelt kan håndtere, eller reagere til de forskellige racist udtryk. Det er en god bog til at læse om danmarks historie med slave, og så er den også meget kort og let at forstå. Jeg vil helt klar anbefalde den her til alle som er hvid som har brug for at forstå om danmarks historie med racism og slavehandle, men især til unge, som har brug for at få det forklarede på en meget simple måde. Synes helt sikkert man burde børn i folkeskole til at læse den her bog, .
Titel: Emma Gad for hvide. Forfatter: Anna Neye. Sider: 134 sider. Forlag: Gyldendal. Udgivelsesår: 2017. Anmeldereksemplar: Gyldendal ★★★★
“Vi magter ikke at forholde os til omfanget af brutalitet og udnyttelse i det terrorsamfund, som de danske slaveøer var. Derfor skaber vi en ny fortælling om Danmark, som den “uskyldige” kolonimagt”.
Humoren alene i Anne Neyes guidebog til (u)hvide(nde) mennesker bør være nok til, at alle lige snupper Emma Gad for hvide med i indkøbskurven, næste gang de handler i Føtex, hvis du nu fx har glemt, hvad postkolonisme er, eller mangler en opskrift på hvid chokoladekage.
Skuespiller og komiker Anna Neye har skrevet en sarkastisk, ironisk og samtidig alvorlig vigtig guidebog til os hvide mennesker, der ikke helt ved, om vi må sige neger og hvorfor egentlig ikke. Til os uvidende blegansigter, der har romantiseret vores fortid som kolonimagt, og stadig sælger rejser til Dansk Vestindien og Jomfruøerne – vores lands skjulte historiske paradis midt i Caribien. Anna Neyes guidebog gør os en helt del klogere.
Guidebogen indfører roligt og med en passende mængde humor, tilsat skarp sarkasme og DANSK ironi, læseren i den postkoloniale fortid vi har, gør op med romantiseringer og forglemmelser i skolens historieundervisning, og giver samtidig et bud på, hvordan vi kan bevæge os i vores multikulturelle samfund – ikke en løftet pegefinger, men en række gode råd, takt og tone i Emma Gadsk forstand. Og hvis det hele ser alt for sort ud, anbefaler Anna Neye også den bedste opskrift på hvid chokoladekage. Så er vi ligesom ude over det med mørkere nuancer.
En rejsebrochure for De Dansk Vedtindiske Øer fra Bravo Tours i 2016 lover at “kærligheden vil blomstre i et stykke paradis tæt forbundet med Danmark, som opfylder alle dine drømme om eksotisk badeferie i lettilgængelige og yderst relevante historiske rammer“, og gør mig skamfuldt til mode. Vi sælger charterferier i en forvrænget diskurs. Vi taler om tilhørsforhold som om, at vi engang har boet der og levet i fred. Det er national selvfedme i sin reneste slags, som når vi tuder over, at Caroline Wozniacki vinder i tennis, Wilson Keepkater løber sig til en 3. plads i OL eller Viggo Mortensen optræder på det hvide lærred i mesterværket Ringenes Herre. Men i virkeligheden har vi handlet og solgt slaver. Det er næsten, og kun næsten! som at sælge afbudsrejser til Auschwitz. Det er jo helt grotesk! Anna Neye beskriver det meget klart, hvordan hun oplevede paradisøerne under sit første forsøg, at “..de umenneskelige forhold, Danmark havde budt de slavegjorte afrikanere her i vores ‘tabte ferieparadis’, ikke var ulig de forhold, nazisterne bød jøderne i Det Tredje Rige”. Av. Den skulle jeg lige tænker lidt over, før jeg kunne læse videre.
Med nogle lidt for gode pointer formår Anna Neye på humoristisk vis at fortælle den danske kolonihistorie og de raciale strukturer der stadig findes i samfundet - og løsningsforslag hertil. Vigtig og interessant, ikke mindst for dem, der anser sig selv for "farveblinde"!