Historien om Danmark begyndte for længe siden. Denne bog fortæller om det landområde, der dukkede frem, da isen smeltede og de første mennesker kom vandrende.
Historien om Danmark udgives i samarbejde med DR og følger tv-serien af samme navn. Historien om Danmark henvender sig til helt almindelige danskere, som gerne vil vide lidt mere, end det man kan nå at fortælle i løbet af en times tv-bøgerne kan også læses helt uafhængigt af tv-serien som en moderne, nyskrevet danmarkshistorie til hele familien.
Historien om Danmark fortæller både alt det, man bare skal vide for at forstå vores egen historie, den præsenterer ny viden, gode historier, og det hele er rigt og lækkert illustreret.
Historien om Danmark - Oldtid og middelalder (The History of Denmark - Antiquity and middle ages) is the first part of a two-book series about the complete history of Denmark. This first book covers the following eras: Stone Age, Bronze Age, Iron Age, Viking Age, Early Middle Ages and Late Middle Ages.
This book is written by two authors: Jeanette Varberg and Kurt Villads Jensen. The two of them have very different writing styles, but the editing in the book is good enough to mask it somewhat. I love that the ancient times were given a lot of attention and room in this book, as many history books will often run past those eras fairly quickly. In general, the editing in this book is very very good. Varberg's chapters are incredible, and would get a five-start rating on their own. Jensen's chapters would be at 2 or 3 stars, but I don't think that's his fault - he's writing about events with a ton of names. It makes it confusing at times. I'm going to give this book 4 stars, because the first four chapters are very well written. It is close to a 3-star rating though.
Et rigtigt flot bud på en Danmarkshistorie, hvor forfatterne har taget ansvar for at formidle en sammenhængende historie. De bemærker enkelte steder at der kan være usikkerheder, men der kommer ikke til at overskygge historieforællingen som i andre historiske værker. Sproget er friskt, så friskt at jeg et par gange trak på smilebåndet.
"Historien om Danmark" er rigtig godt fortalt. Man kommer igennem historien om det område, der bliver til Danmark, helt fra de første mennesker og op til og med middelalderen. Fortællingen er desværre martret af nogle skønhedsfejl. Dels skal der læses en gang korrektur mere, for der er nogle irriterende småfejl, og dels er der nogle ting, der ikke fremstår helt korrekt - i hvert fald ud fra min viden. Det kan virke en kende arrogant at sætte sig op imod en historieprofessor, men når nu man lige har gået rundt i ruinerne fra den oprindelige borg i Kalundborg, så lægger man mærke til, at der bliver anvendt et kort uden netop denne borg. Læg til at myten om Gåsetårnet gentages uden forbehold, og så giver det desværre lige den snert af usikkerhed, der forhindrer bogen i at komme helt til tops. Den er dog slet, slet ikke dårlig, og jeg har læst den på ret præcist 14 dage - stort set kun via morgenlæsning.
Jeg er lidt bagud i min historieviden så da DR søsatte deres store projekt Danmarks historie greb jeg chancen...jeg har læst bogens afsnit afstemt med hvornår jeg har set afsnittene så det har været et fantastisk supplement til Lars Mikkelsens fortællerstemme i serien. Der er rigtig mange detaljer og gode historier i bogen, som man absolut ikke behøver være "Historie-nørd" for at læse.
Næste del kommer til efteråret.
Genlæst 2021: Det er ikke sådan en bog man sætter sig og læser i et stræk, men som underholdning til maden er det fint lige at få genopfrisket historien.
Denne nye flotte danmarkshistorie er fyldt med opdateret viden om de gamle fund, vi alle kender til, men alligevel ved så lidt om
Egtvedpigen, Grauballemanden, Tollundmanden, et stort våbenfund fra Jernalderen lagt i en stor kæmpekano, med plads til mange krigere. Disse fund er i dag nemmere at datere, lokalisere og præcisere end de var førhen. Man har fået nye forskningsmetoder, hvor nogle gisninger man engang havde, er gjort til skamme.
Egtvedpigen, som alle førhen har troet var en ung jysk pige, viser sig pludselig at være "emigrant" fra Tyskland. Muligvis kommet hertil for at bevare freden mellem to folk.
Man ved at de i bronzealderen var meget venligsindede, overfor handelsrejsende der kom langvejs fra. Fundet af små blå glasperler i grave fra dengang bevidner at man har handlet sig frem. Disse blå perler kommer formodentlig helt fra Egypten, man har fundet den samme type glas i en maske, begravet sammen med en egyptisk farao.
I bronzealderen har man haft rav at handle med. Det fandtes ikke andre steder end i Danmark, og der kommer så f.eks. de blå glasperler fra - men har byttet sig frem. Hvis man var så heldig at besidde mange ravklumper, var det en god anledning til at rejse ud og prøve lykken i fremmede lande.
Da man når Jernalderen finder datidens dansker ud af at de ikke længere var så afhængige af handelsmænd fra andre lande. Førhen kom de fremmede med bronzen, så man kunne lave våben, smykker og andre nyttige effekter. Men nu hvor danskerne har fundet ud af at udvinde jernet, er det ikke længere nødvendig.
Nu kan de selv lave forskellige nyttige effekter, landbrugsremedier, smykker, drikkekar, våben. Der var endda mænd der direkte dygtiggjorde sig som våbensmede.
Man blev mere fokuseret på infrastrukturen. Jernalderfolket blev pludselig på et sted og opbyggede landsbyer. De fik decideret husdyrhold og lærte at passe på sine ting. Man opbyggede en vis skepsis overfor de fremmede handelsrejsende. Det var jo ikke sikkert de havde rent mel i posen.
Dette er blot en brøkdel af hvad der står i dette pragtstykke af en danmarkshistorie. Hvis man har en lille videbegærlig historiker i maven, og nyder man de udsendelser der bliver sendt på DR om søndagen i øjeblikket, så er denne bog et must. En time til at beskrive bronzealderen er jo slet ikke nok. Der står rigtig mange informationer, gisninger og man får en del nye viden. Nu kan man jo teste moselig på helt nye måder, og lave uddybende analyser af de gravfund der blev gjort for mange år siden. Dette er med til at give et mere præcist billede af hvordan livet så ud for danskeren før vores tidsregning og fremefter.
Det er et digert værk, hvor enhver "hjemmehistoriker" bliver godt underholdt. Der er mere end 400 sider, hvor tidsperioden, helt fra istiden til Senmiddelalderen omkring år 1500, bliver serveret. "Historien om Danmark" er spækket med illustrationer og små fakta bokse der forklare billederne. Der kan bruges adskillige timer sammen med denne bog.