I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan.
Nu ulmer oprøret …
Taysin bor i den lille by Gida. Fjernt fra landets hovedstad og kongens soldater byder livet som smed ikke på mange overraskelser. Han er hemmeligt forelsket i den urtekyndiges datter, Lill, som af mange anses for at være skør.
Hun tilbringer de fleste af sine dage alene og får sjældent lov til at omgås byens beboere. Taysins fredelige liv ændres den dag hvor en familie på flugt fra kongens heksejægere har brug for hans hjælp.
For i Perina er det forbudt at besidde magisk kraft. Hekse og troldmænd jagtes skånselsløst, og alene det at hjælpe dem kan betyde dødsstraf.
Dragernes konge er en fantasyserie om kærlighed, venskab og magi.
Pernille Eybye er født i februar 1982 og opvokset i Skjern, hvor hun boede indtil 2003. Da flyttede hun til Aalborg for at gå på Danmarks Biblioteksskole. At læse og skrive historier var ikke nok – bøgerne skulle også fylde Pernilles arbejdsdag. Efter en lille omvej flyttede hun tilbage til Skjern og arbejder nu som bibliotekar, dog uden knold i nakken, men efterhånden er læsebrillerne ved at snige sig ind på hende.
Pernille har skrevet siden 6.-7. klasse, men interessen har været der altid. Hun har haft tre store interesser i sit liv: at læse, skrive og tegne. På et tidspunkt gik det op for hende, at hun aldrig ville blive så god til at tegne som hun ønskede og at det at skrive betød mere, så hun tegner meget sjældent nu. Det bliver højst til tegninger af prinsesser og lignende til sine niecer.
Skrivningen er for Pernille en måde at bibeholde en del af barndommen på. Bare ved at tænke ”Hvad nu hvis …” kan hun åbne en dør til et andet univers, hvor kampen for det gode aldrig går af mode, og hvor varulve og spøgelser naturligvis lurer i skyggerne. Pernille lever temmelig mange liv i sit eget hoved, og heldigvis er de interessante nok til at andre også gerne vil høre om dem.
Livet er kort, men med bøger har man muligheden for at få flere!
Anmeldelse af "Dragernes Konge 1 - Heksejægerens Bytte" af Pernille Eybye. Udgivet ved Tellerup.
Lil har fået at vide hun skal holde sig fra byens beboere, da hun har særlige evner - og ikke alle vil synes om det. En dag har smeden Taysin brug for Lils hjælp, da en familie er i fare for heksejægerne. Det ender ud i at byen brænder ned og Lil og Taysin må flygte. Taysins bedste ven Deen ved de ikke hvor er og Taysin savner ham meget! Lils særlige evner viser sig mere og mere og hun gør alt hvad hun kan for at styre dem. Og hun begynder også bevidst at bruge sine særlige evner, for at hjælpe Taysin.
Jeg kunne godt lide at læse om hvordan Lils og Taysins forhold udvikler sig - i starten. Det blev ekstra spændende, da der kom en anden mand ind i billedet på et tidspunkt! Hvem af dem ville hun vælge og hvem ville være bedst for hende? Men de danser alligevel bare begge om den varme grød - og der sker faktisk ikke rigtig nogen udvikling i deres forhold!
Jeg kunne godt lide hvordan man får informationerne om rigets historie ved, at det bliver fortalt til hovedpersonerne og ikke bare er infodump. Men museet var også ret malplaceret i den her setting!
Handlingen er til tider ret langsom i tempoet. Især slutningen undrede jeg mig over ikke var placeret noget tidligere i historien.
Man møder ikke nogen drager. Kun ganske kort i et syn eller en drøm bliver der omtalt en drage.
Klassisk fantasyfortælling fyldt med intriger, magi og farlige forbindelser. Forfatteren har en eminent evne til at kravle ind under huden på karakterne og kan få læseren til føle de kender dem. Jeg fortsætter uden tvivl med resten af serien.
Bogen var lidt langsom i opstart hvilket nok skyldes at Pernille gerne ville uddybe det univers man befinder sig i samt forstå hvorfor karaktererne i bogen gør som de gør. Super fed bog når den først kommer ordentligt igang og især flugten fra heksejægerne er virkelig godt beskrevet samt de konflikter der opstår mellem de to hovdedkarakterer. Pernille gør alle Karaktere unikke og sørger for at de ikke er for perfekte eller for meget fulde af fejl hvilket gør at de er meget menneskelige.
This entire review has been hidden because of spoilers.