Eventyrroman om Trofaldino og hans lærling og elskede, pigen Tijar, og deres vandring fra Sicilien til Norden op gennem 1300-tallets pesthærgede Europa.
Ib Michael was born in Roskilde in 1945. He studied Central American and Indian Language and Culture at the University of Copenhagen. Ib Michael has travelled widely, including trips to Latin America, China, and Tibet. He has also crossed the Atlantic and sailed in the Pacific to the Polynesian Islands. Among many grants and awards, Ib Michael has received The Booksellers Club Golden Laurel (Author of the Year) in 1990, The Danish Author Association Peace Prize 1991, The Critics' Award in 1991 and the Danish Academy Prize 1994. Ib Michael's fantastical novels and poems merge space and time, presenting the reader with an expanded version of reality, including myths and magical elements. His writing style has been described as magical realism. His works include:
En hidtil uset drøm om skibe, 1970 Den flyvende kalkundræber, 1971 Indianerliv i regnskoven, 1973 Mayalandet, 1973 Hjortefod, 1974 Rejsen tilbage, 1977 Vejen rundt om svømmebassinet i den skønne have med kolibrier så talrige som Tågeøernes gråspurve, 1978 Rejsen til det grønne firben : en dokumentarisk beretning, 1980 Kejserfortællingen : roman, 1981 Snedronningen : beretning om Alta - et nulpunkt i Sameland, 1981 Joy og tigeren, 1984 Troubadurens lærling : roman, 1984 Det døde guld, 1985 Himmelbegravelse : digte fra Tibet, 1986 Det sidste hav, 1987 Kilroy Kilroy : roman, 1989 Vinden i metroen : digte, 1990 Det lukkede øje : rejsedagbog Mexico 1971, 1991 Lars Dan, 1991 Vanillepigen, 1991 Hajskygger, 1993 I virkeligheden : et portræt af Ib Michael, 1993 Den tolvte rytter, 1993 Alfabetets have, 1994 Det er ikke virkeligheden der er underlig, 1994 Objekt, maleri, collage 1987 - 1994, 1994 Sig noget, Pjerrot, 1995 Brev til månen, 1995 Surfer : novelle, 1996 Prins : roman, 1997 Atkinsons biograf - en vandrehistorie, 1998 Atkinsons biografi - en vandrehistorie, 1998 Undervejs er altings mål : Ib Michaels forfatterskab, 1999 Mit år, 2000 Rosa Mundi : digte, 2000 Kejserens atlas : roman, 2001 Paven af Indien : roman, 2003 Pierre eller Flertydighederne, 2003 Grill : roman, 2005 Vanilletrilogien : Vanillepigen, Den tolvte rytter, Brev til månen, 2005 Blå bror : roman, 2006 Sorte huller : roman, 2007 Vilde engle : roman, 2009 Orbit : roman, 2010 Hjertets hemmeligheder, 2012 Himlen brændte, 2013 En anden sol, 2015
Det er sandt hvad de siger om bogen på dens omslag. At dansk ikke er set skrevet sådan siden en anden gammel dansker (Jeg er for doven til at hente bogen for at tjekke navnet,) men dette citat vil jeg bruge hver gang jeg skal dykke over i hvor drøj og tvær skrevet denne bog er over for andre mennesker.
Denne bog er bare et stort flex. Der er ikke taget hensyn til at en læser skal kunne nyde værket. For det første synes jeg at det er dårlig stil først at forklare konceptet bag kapitel-titlerne tilsidst, især når de bliver kaldt for "Dag 1" og "Dag 2", så tror man jo at vi går slavisk frem i tiden, men næ nej, det var bare nedtællingen til Trofaldinos henretning som sker på den syvende dag. Og så har vi generelt sproget som er skrevet så tykt og med så mange metaforer og billedsprog at man ikke kan skelne mellem karakteres drømme og virkelighed. Så er den altså slem. Og så er der ingen gentagelser eller velkendte vendinger så hovedet kan få en pause. Det er decideret bare et ca. 200 siders digt.
Bogen indeholder selvfølgelig problematiske emner. Den er fra "en anden tid" så jeg gnider blot hånden på høtyven denne gang, men kan vi ikke være enige om at det er klamt at lyste efter en 11-årig pige og kommentere på at hun har en kvindes bryster når man selv er en mand over 20?
"Min elskede Tijar!" ad for en romance. Trolfaldino er tydeligvis meget ældre en Tijar og har mishandlet hende siden de mødtes første gang. Han har taget penge fra hende, slået hende, og aldrig spurgt hende om lov om noget. Utrolig selvisk mand som ligger i seng med hvem som helst og tror han er den store elsker, når han ikke kan se over sin egen lilje formet skosnude! Han tror seriøst at han har ret til at slå Tijars misforster barn ihjel, selvom det ikke bærer hans gener og før hun overhovedet har fået lov til at se barnet. Det kan Ib, forfatteren, heldigvis godt se galskaben i og lader her, Tijar, endelig komme væk fra psykopaten. Ja, psykopaten, for den troubadur har ingen medfølelse for nogen. Han længels endda efter de pestramte områder for der forstår folk hans "kunst".
Og udover pædofili (sandt nok ventede de med at gøre hende gravid til hun lige var blevet 18, mums, men han begærede hende stadig som barn) har vi skildringer af dværge som værende ikke-menneskelige. Wow.
Læste et tidspunkt en af sexscenerne op for min søster, hvor Trofaldino spiller den af på gulvet foran en hemmeligholdt hermafrodit og en sindsyg adelig kvinde. Har aldrig stødt på udtrykket: Tog mig selv i strutten, som metafor for at rive den af på sig selv før... Ej, hvor er Ibs måde at skrive sex på klam. Det var hylemorsomt at læse, men også tå-krængende. Snegle bliver også ofte brugt om skamlæberne I guess, eller et eller andet i en kvindes lem.
Vil dog rose Ib for sine scener der omhandler hungersnød og pesten selv. De vækker virkelige grusomme billeder til live.
Nysgerrig på plottet?
Medmindre du tænder hårdt på krænglet dansk, ville jeg ikke foreslå denne bog til dig, søde læser.
I liked the language, the way the book is written, and the reader of the audiobook made it eloquent and fluent to listen to. It is a slightly more difficult book to listen to, as there are fewer repetitions and explanations, and sometime you are in a dream, some times in a vision, sometimes in reality which seems like a fantasy, and sometime plain down to earth. The story in itself is not necessarily my favorite. It was exciting to follow the Troubadur, and the experiences he has, but the details and the grander scheme, was a bit too split for me. For a book that takes place in 16th century(?), I got a good sense of the life, feeling that Ib Michael knows what he is talking about - a bit like when reading e.g. Pillars of the Earth - even though he might be completely wrong and it all made up. I felt educated and entertained with a poetic way of writing.