What do you think?
Rate this book
Dæmondræberen #2
Udvalgt
Mit navn er Benjamin.
Jeg er nephilim … et blandingsbarn.
Jeg var lykkelig indtil et blændende væsen besatte mig.
Nu har jeg kun vrede, had og et brændende ønske om at få et nogenlunde almindeligt liv.
I begyndelsen huskede jeg intet, men det gør jeg nu,
og minderne har givet mig et mål:
Dæmonen Dominic.
Hans undergang bliver min frihed.
UDVALGT er andet bind i serien Dæmondræberen
– en serie om udødelig kærlighed og kampen mellem det gode og onde.
Jeg er nephilim … et blandingsbarn.
Jeg var lykkelig indtil et blændende væsen besatte mig.
Nu har jeg kun vrede, had og et brændende ønske om at få et nogenlunde almindeligt liv.
I begyndelsen huskede jeg intet, men det gør jeg nu,
og minderne har givet mig et mål:
Dæmonen Dominic.
Hans undergang bliver min frihed.
UDVALGT er andet bind i serien Dæmondræberen
– en serie om udødelig kærlighed og kampen mellem det gode og onde.
- GenresFantasyYoung Adult
416 pages, Hardcover
First published November 20, 2014
3 people are currently reading
63 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 18 of 18 reviews
March 22, 2015
Min begejstring for Dominic lå på et ret lille sted, da jeg forlod ham i Oprører og selvom jeg ikke ender med at elske ham, formår Udvalgt dog at øge min sympati for ham. Årsagen til det skal findes i de mange flashback. De giver et helt nyt perspektiv på Dominic og gør ham til en meget mere helstøbt figur. Jeg var vild med denne del af hans baggrundshistorie og det gjorde det nemmere for mig at tilgive hans dumsmarte bemærkning (jeg forstår ikke, hvorfor han konstant skal tænke som han gør - det virker som om han ved at han har publikum og derfor prøver lidt for meget!).
Syranthia havde jeg det lidt så som så med. Hun virker en smule ligegyldig og bliver gang på gang trumfet af Dominic. Jeg mangler noget seriøs girl-power og lidt mere viljestyrke. Hun er et udmærket supplement til Dominics idioti, men indimellem mangler jeg bare at hun rent faktisk bliver hørt.
Benjamin var uden tvivl min yndlingsperson i historien. Han er så uendelig gennemført, så vred og temperamentsfuld og han kaster sig hovedkuls ud i tingene med kun én tanke i hovedet: KILL DOMINIC. Det burde blive trivielt, men det gør det overhovedet ikke - det fungerer skide godt og jeg forstår ham til fulde! Jeg er virkelig glad for at få et indblik i hans tanker, fordi jeg ellers nok ville have ment at hans handlinger var en smule underlige, men netop fordi jeg kender baggrunden virker det bare som om han gør det rigtig - set ud fra hans synspunkt selvfølgelig.
Nephilim-delen virker en smule X-Men agtigt, men det er ikke et problem, fordi det giver så god mening i historien. Generelt er jeg vild med historien. Den er enormt actionpræget og bogen er hurtigt læst fordi man liiige skal have det næste kapitel med. Udvalgt adskiller sig dog fra Oprører på et bestemt punkt: det er ikke længere YA som sådan, men snarere NA (New Adult). Bogen har en forholdsvis udførlig sexscene, hvor den foregående bog kun havde referencer til sex. Det er ikke noget der generer mig, men jeg må indrømme at det kom bag på mig - det var ikke ligefrem noget, jeg havde forventet!
Til gengæld kan jeg rigtig godt lide, at bøgerne rent faktisk slutter. Man sidder ikke tilbage med en kæmpe cliffhanger og et behov for at få fat i den næste bog nu bare fordi man ikke har fået en afrunding. I stedet læser man den næste i serien fordi man faktisk har lyst til at høre mere om Dominic, Syranthia og Benjamin og det siger da en del om, hvor interessant et univers Louise Haiberg har skabt!
Syranthia havde jeg det lidt så som så med. Hun virker en smule ligegyldig og bliver gang på gang trumfet af Dominic. Jeg mangler noget seriøs girl-power og lidt mere viljestyrke. Hun er et udmærket supplement til Dominics idioti, men indimellem mangler jeg bare at hun rent faktisk bliver hørt.
Benjamin var uden tvivl min yndlingsperson i historien. Han er så uendelig gennemført, så vred og temperamentsfuld og han kaster sig hovedkuls ud i tingene med kun én tanke i hovedet: KILL DOMINIC. Det burde blive trivielt, men det gør det overhovedet ikke - det fungerer skide godt og jeg forstår ham til fulde! Jeg er virkelig glad for at få et indblik i hans tanker, fordi jeg ellers nok ville have ment at hans handlinger var en smule underlige, men netop fordi jeg kender baggrunden virker det bare som om han gør det rigtig - set ud fra hans synspunkt selvfølgelig.
Nephilim-delen virker en smule X-Men agtigt, men det er ikke et problem, fordi det giver så god mening i historien. Generelt er jeg vild med historien. Den er enormt actionpræget og bogen er hurtigt læst fordi man liiige skal have det næste kapitel med. Udvalgt adskiller sig dog fra Oprører på et bestemt punkt: det er ikke længere YA som sådan, men snarere NA (New Adult). Bogen har en forholdsvis udførlig sexscene, hvor den foregående bog kun havde referencer til sex. Det er ikke noget der generer mig, men jeg må indrømme at det kom bag på mig - det var ikke ligefrem noget, jeg havde forventet!
Til gengæld kan jeg rigtig godt lide, at bøgerne rent faktisk slutter. Man sidder ikke tilbage med en kæmpe cliffhanger og et behov for at få fat i den næste bog nu bare fordi man ikke har fået en afrunding. I stedet læser man den næste i serien fordi man faktisk har lyst til at høre mere om Dominic, Syranthia og Benjamin og det siger da en del om, hvor interessant et univers Louise Haiberg har skabt!
March 9, 2015
Jeg var endnu engang fuldstændig opslugt af Louise Haibergs fortælling om engle og dæmoner - denne gang med en lille tilføjelse af en komplet møgunge: Benjamin.
Lad os lige få ham ud af verden først, så jeg kan fokusere på det der gjorde mig glad! Benjamin er en klaphat. Han er grov, han tænker sig ikke om og jeg kunne slet ikke lide, at han ikke kunne lide Dominic (overprotective much?). Jeg sad og rystede på hovedet af ham, skældte ham ud og bad ham om at smutte flere gange, men. Men men men! Benjamins rolle i bogen er så udført og absolut en rolle der krydrede bogen pokkers meget. Jeg endte faktisk med at blive glad for møgungen, måske fik jeg lidt ondt af ham, for det er vil ikke nemt at være så tykhovedet (eller at gå igennem det, som han går igennem) og på trods af jeg stadig er vred (han er altså alt for hård ved stakkels Dom), så nød jeg at være vred på ham - giver det overhovedet mening? Det håber jeg det gør.
Syranthia ser vi også meget mere til i denne bog og det var fantastisk. Jeg elsker hendes temperament og hendes rolle i bogen. Hende og Dominic komplimenterer hinandens person gevaldig meget og jeg elsker at deres roller fungerer så godt sammen.
Dominic var endnu engang hammer sjov og hans sarkastiske humor og udbrud fik mig til at fnise flere gange.
Etteren var dog sjovere og toeren lidt mere alvorlig. Vi oplever en del af Dominics flash-backs her i denne bog, der faktisk efterlod mig lidt dumbstruck - jeg havde SLET ikke overvejet, at det var en fortid han kunne have og flashbacksne efterlod mig mere hengiven og glad for karakteren Dominic. Han er altså min favorit dæmon of all times!
Dette var endnu en fuldstændig gennemført bog fra Haibergs side og nu venter jeg bare endnu engang (u)tålmodigt på at fortsættelsen rammer mit dørtrin!
Lad os lige få ham ud af verden først, så jeg kan fokusere på det der gjorde mig glad! Benjamin er en klaphat. Han er grov, han tænker sig ikke om og jeg kunne slet ikke lide, at han ikke kunne lide Dominic (overprotective much?). Jeg sad og rystede på hovedet af ham, skældte ham ud og bad ham om at smutte flere gange, men. Men men men! Benjamins rolle i bogen er så udført og absolut en rolle der krydrede bogen pokkers meget. Jeg endte faktisk med at blive glad for møgungen, måske fik jeg lidt ondt af ham, for det er vil ikke nemt at være så tykhovedet (eller at gå igennem det, som han går igennem) og på trods af jeg stadig er vred (han er altså alt for hård ved stakkels Dom), så nød jeg at være vred på ham - giver det overhovedet mening? Det håber jeg det gør.
Syranthia ser vi også meget mere til i denne bog og det var fantastisk. Jeg elsker hendes temperament og hendes rolle i bogen. Hende og Dominic komplimenterer hinandens person gevaldig meget og jeg elsker at deres roller fungerer så godt sammen.
Dominic var endnu engang hammer sjov og hans sarkastiske humor og udbrud fik mig til at fnise flere gange.
Etteren var dog sjovere og toeren lidt mere alvorlig. Vi oplever en del af Dominics flash-backs her i denne bog, der faktisk efterlod mig lidt dumbstruck - jeg havde SLET ikke overvejet, at det var en fortid han kunne have og flashbacksne efterlod mig mere hengiven og glad for karakteren Dominic. Han er altså min favorit dæmon of all times!
Dette var endnu en fuldstændig gennemført bog fra Haibergs side og nu venter jeg bare endnu engang (u)tålmodigt på at fortsættelsen rammer mit dørtrin!
March 26, 2020
Dominic er en hård negl, som ved første øjekast kan være vanskelig at komme ind på livet af eller for den sags skyld at holde af, men efterhånden som man lærer ham bedre at kende, kan det alligevel være svært ikke at holde bare en lille smule af ham - eller i hvert fald få en smule sympati for ham.
Der åbnes mere og mere op for Dominics baggrundshistorie, som, i kraft af, at han har levet så længe, er kompliceret og fyldt med mange facetter, som vi som læsere får et indblik i lidt efter lidt. At det fungerer som flashbacks i hvert andet kapitel (eller nogle gange sjældnere) kan være en fordel, da det ellers ville være for overvældende og nemt ville kunne komme til at virke rushed. Tempoet bliver afvekslende på denne måde, men det får også skabt et par cliffhangers ved slutningen af enkelte kapitler. Det kan dog tilgives, selvom det øger risikoen for at bogen bliver noget nær umulig at lægge fra sig til tider. Overordnet synes jeg, at skiftet i tidslinjer virker overskueligt og til at have med at gøre, og når først der er fundet en rytme i, hvad der er hvad, og læser man længe nok ad gangen, behøver det ikke være et problem.
Derudover bliver vi her i bog 2 præsenteret for en hel del flere karakterer, og endda en helt ny synsvinkel, der især i starten er noget man lige skal blive vant til, men de fleste af de nye, navngivne karakterer får hurtigt markeret sig som helstøbte personligheder der gør dem lette at huske, og de sætter hver deres særlige præg på historien; og ligesom Dominic og Tia ser vi dem udvikle sig undervejs i fortællingen. Der er efterhånden en del at holde styr på, men hver karakter har sine helt egne kendetegn, og gennemgår nogle ting som gør, at de ender ud som forandrede væsner til slut. Det er imponerende at se, hvor vellykket netop dét er sket over hele linjen, og jeg er spændt på, om niveauet kan holde i bog 3.
Der åbnes mere og mere op for Dominics baggrundshistorie, som, i kraft af, at han har levet så længe, er kompliceret og fyldt med mange facetter, som vi som læsere får et indblik i lidt efter lidt. At det fungerer som flashbacks i hvert andet kapitel (eller nogle gange sjældnere) kan være en fordel, da det ellers ville være for overvældende og nemt ville kunne komme til at virke rushed. Tempoet bliver afvekslende på denne måde, men det får også skabt et par cliffhangers ved slutningen af enkelte kapitler. Det kan dog tilgives, selvom det øger risikoen for at bogen bliver noget nær umulig at lægge fra sig til tider. Overordnet synes jeg, at skiftet i tidslinjer virker overskueligt og til at have med at gøre, og når først der er fundet en rytme i, hvad der er hvad, og læser man længe nok ad gangen, behøver det ikke være et problem.
Derudover bliver vi her i bog 2 præsenteret for en hel del flere karakterer, og endda en helt ny synsvinkel, der især i starten er noget man lige skal blive vant til, men de fleste af de nye, navngivne karakterer får hurtigt markeret sig som helstøbte personligheder der gør dem lette at huske, og de sætter hver deres særlige præg på historien; og ligesom Dominic og Tia ser vi dem udvikle sig undervejs i fortællingen. Der er efterhånden en del at holde styr på, men hver karakter har sine helt egne kendetegn, og gennemgår nogle ting som gør, at de ender ud som forandrede væsner til slut. Det er imponerende at se, hvor vellykket netop dét er sket over hele linjen, og jeg er spændt på, om niveauet kan holde i bog 3.
April 9, 2017
Jeg har glædet mig til denne lige siden jeg læste oprører. Jeg glædede mig til at følge Dominic endnu engang, og stifte bekendtskab med Benjamin. Derudover kan jeg virkelig godt lide coveret, og det passer så godt til historien og til den første bog.
Lad mig lige starte med en lille bitte negativ detalje, som dog bliver overskygget af hvor god handlingen er. Jeg stødte på et par tastefejl. Det går jeg i hvert fald ud fra at det er. Det kan ske i alle bøger, jeg begyndte dog at lægge mærke til dem til sidst, men heldigvis ikke så slemt at det forstyrrede læsningen. Jeg ville bare lige have det ud af verdenen.
Louise Haiberg kan bare et eller andet med ord. Jeg kan egentlig ikke sige præcis hvad det er ved bogen der er så godt, det er nok en blanding af det hele. Skrivestilen formår at fange en ind og kræve at der bliver læst videre. Og så elsker jeg humoren, der er ikke noget bedre end når man kan grine i en bog, og det (forhåbentligt) er meningen.
Jeg elsker Dominic. Jeg kan ikke sige det anderledes. Han er simpelthen sådan en fantastisk person. Erm, jeg mener dæmon. :P Der bliver afsløret helt nye sider af ham, sider jeg faktisk ikke lige havde forventet, hvilket kun er godt. Han har en blød side, hvilket vel egentlig ikke er overraskende, siden han har gjort oprør mod helvede. Han kan samtidig også være skide provokerende, hvilket jeg elskede. Og jeg elskede Tia's reaktioner ind i mellem.
Benjamin, den nye person, som jeg var ret spændt på at møde. Det er lidt svært at skrive om ham uden at afsløre noget af handlingen, for han har en ret vigtig rolle i historien. Jeg havde virkelig ondt af ham. Han er vred, og jeg havde lyst til at pande ham en og råbe nej nej nej ind i mellem, men samtidig havde jeg virkelig ondt af ham, for bare tanken om at der er noget der overtager ens krop fuldstændig er en ret skræmmende tanke. Jeg glæder mig helt klart til at lære ham bedre at kende!
Handlingen var perfekt. Intet mindre. Jeg ved dog slet ikke hvad jeg skal skrive om den, uden at afsløre for meget. Jeg kan rigtig godt lide den måde historien er delt op, vi følger nutiden og så fortiden, ligesom vi gjorde i oprører og det var virkelig passende. Det jeg virkelig tager hatten af for, er at forfatteren kan gøre det uden at det bliver forvirrende, eller bare virker ligegyldigt. Det hele går op i en højere enhed til sidst, og det er virkelig fedt. Vi skifter også i mellem forskellige synsvinkler, normalt er det ikke noget jeg er fan af, medmindre forfatteren kan finde ud af det. Det fungerede virkelig godt her! Jeg havde ingen problemer med at finde ud af hvem der fortalte historien. Jeg ved godt det står i starten af hvert kapitel, men det betyder ikke altid noget, hvis ikke der er en markant forskel på deres fortæller stile, fordi det er forhåbentligt forskellige personer der fortæller, og ikke den samme med forskellige navne.
Altså. Jeg kunne egentlig bare have skrevet at jeg virkelig elsker denne bog, og jeg glæder mig virkelig meget til at læse bind 3! Hvis du endnu ikke er gået i gang med denne serie, så kom i gang :D
Lad mig lige starte med en lille bitte negativ detalje, som dog bliver overskygget af hvor god handlingen er. Jeg stødte på et par tastefejl. Det går jeg i hvert fald ud fra at det er. Det kan ske i alle bøger, jeg begyndte dog at lægge mærke til dem til sidst, men heldigvis ikke så slemt at det forstyrrede læsningen. Jeg ville bare lige have det ud af verdenen.
Louise Haiberg kan bare et eller andet med ord. Jeg kan egentlig ikke sige præcis hvad det er ved bogen der er så godt, det er nok en blanding af det hele. Skrivestilen formår at fange en ind og kræve at der bliver læst videre. Og så elsker jeg humoren, der er ikke noget bedre end når man kan grine i en bog, og det (forhåbentligt) er meningen.
Jeg elsker Dominic. Jeg kan ikke sige det anderledes. Han er simpelthen sådan en fantastisk person. Erm, jeg mener dæmon. :P Der bliver afsløret helt nye sider af ham, sider jeg faktisk ikke lige havde forventet, hvilket kun er godt. Han har en blød side, hvilket vel egentlig ikke er overraskende, siden han har gjort oprør mod helvede. Han kan samtidig også være skide provokerende, hvilket jeg elskede. Og jeg elskede Tia's reaktioner ind i mellem.
Benjamin, den nye person, som jeg var ret spændt på at møde. Det er lidt svært at skrive om ham uden at afsløre noget af handlingen, for han har en ret vigtig rolle i historien. Jeg havde virkelig ondt af ham. Han er vred, og jeg havde lyst til at pande ham en og råbe nej nej nej ind i mellem, men samtidig havde jeg virkelig ondt af ham, for bare tanken om at der er noget der overtager ens krop fuldstændig er en ret skræmmende tanke. Jeg glæder mig helt klart til at lære ham bedre at kende!
Handlingen var perfekt. Intet mindre. Jeg ved dog slet ikke hvad jeg skal skrive om den, uden at afsløre for meget. Jeg kan rigtig godt lide den måde historien er delt op, vi følger nutiden og så fortiden, ligesom vi gjorde i oprører og det var virkelig passende. Det jeg virkelig tager hatten af for, er at forfatteren kan gøre det uden at det bliver forvirrende, eller bare virker ligegyldigt. Det hele går op i en højere enhed til sidst, og det er virkelig fedt. Vi skifter også i mellem forskellige synsvinkler, normalt er det ikke noget jeg er fan af, medmindre forfatteren kan finde ud af det. Det fungerede virkelig godt her! Jeg havde ingen problemer med at finde ud af hvem der fortalte historien. Jeg ved godt det står i starten af hvert kapitel, men det betyder ikke altid noget, hvis ikke der er en markant forskel på deres fortæller stile, fordi det er forhåbentligt forskellige personer der fortæller, og ikke den samme med forskellige navne.
Altså. Jeg kunne egentlig bare have skrevet at jeg virkelig elsker denne bog, og jeg glæder mig virkelig meget til at læse bind 3! Hvis du endnu ikke er gået i gang med denne serie, så kom i gang :D
January 21, 2015
Lige siden jeg stiftede bekendtskab med Dominic første gang, har jeg set frem til et gensyn. Jeg knuselskede den første bog, Oprører, og jeg var bestemt ikke sen til at få anskaffet efterfølgeren.
Synsvinklen denne gang er tiltaget med yderligere en personlighed. Dominic er stadig den ubestridelige hovedperson, hård som flint og blød som smør på én og samme ting. Den faldne engel Tia fungerer som hans modstykke, og har fået mere plads i denne omgang, hvilket jeg personligt var usigeligt glad for. Jeg elsker nåde hendes styrke og hendes lidt mere fornuftige ”lad os tænke over tingene” som komplimenterer Dominics fandenivoldske hovedkuldse tankegang. I tilgift får vi denne gang også Benjamin, nephilim og ufrivillig vært for en ganske særlig engel. Ben er ædt op af vrede og hævntørst, men ophavet til disse negative følelser fungerer bare virkelig godt.
Bogens handling glider samtidig hen over to tidslinjer, og selvom jeg anser mig selv for at være rimelig almindeligt begavet og også ret velbevandret i forskellige skrivestile, så voldte det mig altså lidt problemer af og til, når jeg både skulle holde styr på tre fortællere og to tidslinjer. Essensen af historierne var ikke dårlige, men alt for ofte tog det mig noget tid at finde ud af hvem der var fortælleren. Jeg ville virkelig have ønsket at hvert kapitel havde fået skrevet navn på fortælleren, som det i forvejen er tilfældet ved en del af dem. Igen måtte jeg have forfatteren til hjælp, før det gav mening i mit hoved, og jeg lærte at placere brikkerne rigtigt og se det overordnede billede. Da det var gjort, så fungerede det også fint, men jeg må indrømme at problemet bare have været let at løse ved at tilføje navnene på alle kapitler.
Dom, Tia og Ben giver tilsammen en tempofyldt historie med action, kærlighed og drama. Der er indflettet en god portion humor, især blandt de faldne engle, og hvis man lige ser bort fra min manglende opfangelse af rytmen i fortællerstemme, så fungerede plottet fantastisk og var ganske letlæst og flydende. Fortid og nutid blandes sammen, personligheder flettes ind i hinandens liv og selv små detaljer kan vise sig at have en større mening. At vente på bind tre kan godt blive lidt af en prøvelse nu …
Læs alle anmeldelser her
Synsvinklen denne gang er tiltaget med yderligere en personlighed. Dominic er stadig den ubestridelige hovedperson, hård som flint og blød som smør på én og samme ting. Den faldne engel Tia fungerer som hans modstykke, og har fået mere plads i denne omgang, hvilket jeg personligt var usigeligt glad for. Jeg elsker nåde hendes styrke og hendes lidt mere fornuftige ”lad os tænke over tingene” som komplimenterer Dominics fandenivoldske hovedkuldse tankegang. I tilgift får vi denne gang også Benjamin, nephilim og ufrivillig vært for en ganske særlig engel. Ben er ædt op af vrede og hævntørst, men ophavet til disse negative følelser fungerer bare virkelig godt.
Bogens handling glider samtidig hen over to tidslinjer, og selvom jeg anser mig selv for at være rimelig almindeligt begavet og også ret velbevandret i forskellige skrivestile, så voldte det mig altså lidt problemer af og til, når jeg både skulle holde styr på tre fortællere og to tidslinjer. Essensen af historierne var ikke dårlige, men alt for ofte tog det mig noget tid at finde ud af hvem der var fortælleren. Jeg ville virkelig have ønsket at hvert kapitel havde fået skrevet navn på fortælleren, som det i forvejen er tilfældet ved en del af dem. Igen måtte jeg have forfatteren til hjælp, før det gav mening i mit hoved, og jeg lærte at placere brikkerne rigtigt og se det overordnede billede. Da det var gjort, så fungerede det også fint, men jeg må indrømme at problemet bare have været let at løse ved at tilføje navnene på alle kapitler.
Dom, Tia og Ben giver tilsammen en tempofyldt historie med action, kærlighed og drama. Der er indflettet en god portion humor, især blandt de faldne engle, og hvis man lige ser bort fra min manglende opfangelse af rytmen i fortællerstemme, så fungerede plottet fantastisk og var ganske letlæst og flydende. Fortid og nutid blandes sammen, personligheder flettes ind i hinandens liv og selv små detaljer kan vise sig at have en større mening. At vente på bind tre kan godt blive lidt af en prøvelse nu …
Læs alle anmeldelser her
February 1, 2021
Læs ikke min anmeldelse, hvis du ikke har læst første del af serien, fordi så vil du spoile det for dig selv.
Jeg var spændt på, om den såkaldte svære toer kunne leve op til mine høje forventninger, som skyldtes en fantastisk start på serien med bogen "Oprører". Jeg blev absolut ikke skuffet - denne bog stjal min nattesøvn, og jeg fortryder intet.
Ligesom i den første bog hopper vi mellem at høre om Dominics fortid og nutid. I denne bog er fokusset rettet mod blandingsbørnene, som vi hører ganske lidt om i bind 1. Blandingsbørn er betegnelsen for de børn, der har en direkte forfader, som er dæmon eller engel.
Blandingsbørnene har ofte magiske evner, og af den grund vil beboerne i Himlen og Helvede ikke have, at de skal bo blandt almindelige mennesker, så de bliver jagtet. Man træffer en del forskellige blandingsbørn i løbet af historien, og de har vidt forskellige evner - det er virkelig fedt.
Nephilimen Benjamin spiller en meget vigtig rolle i denne bog, og hans tanker og handlinger har fået mig til at holde vejret af spænding. Jeg ville egentligt gerne afsky ham, men jeg kan ikke, når jeg ser tingene fra hans side af. Jeg finder ham så ret naiv, når han tror, at han kan få sit gamle liv tilbage ved Dominics død.
I første bog hører vi om, hvordan Dominic langsomt udvikler en samvittighed og begynder at føle empati. Det er meget problematisk, når man er dæmon, og ens hverdag består af at torturere og slå ihjel. Til sidst kan han ikke holde det ud længere og deserterer fra Lucifers dæmonhær. På mellemetagen - også kaldet menneskenes verden - bruger Dominic sin tid på at holde sig i live, og han har faktisk opgivet, da englene pludselig redder hans røv og ansætter sig selv som hans bodyguards.
Jo længere tid der går, jo flere følelser kommer Dominic i kontakt med. Det er svært for ham at kapere - han er ikke vant til ensomhed, sorg eller kærlighed. Han bliver nødt til at genfinde sig selv - Dominic Engledræber er væk, men hvem er Dominic Dæmondræber? Personlig udvikling tager tid, og det har han jo nok af, hvis han sørger for ikke at blive slået ihjel.
Dominic er stadig hovedpersonen, men hans veninde, den faldne engel Tia fylder også en del. Derudover får vi præsenteret en del andre karakterer, udover den hævntørstige Benjamin - i starten var det lidt svært at holde styr på dem, fordi de kom dumpende på en gang. Heldigvis har de alle nogle meget specifikke kendetegn, så jeg lærte hurtigt at skelne dem fra hinanden. Jeg bliver nødt til at fremhæve Pink Pony, som Dominic kalder ham - han er virkelig underholdende, men måske lidt for stereotyp.
Jeg ser frem til at læse sidste del i serien og krydser fingre for, at den får afsluttet historien ordentligt.
Jeg var spændt på, om den såkaldte svære toer kunne leve op til mine høje forventninger, som skyldtes en fantastisk start på serien med bogen "Oprører". Jeg blev absolut ikke skuffet - denne bog stjal min nattesøvn, og jeg fortryder intet.
Ligesom i den første bog hopper vi mellem at høre om Dominics fortid og nutid. I denne bog er fokusset rettet mod blandingsbørnene, som vi hører ganske lidt om i bind 1. Blandingsbørn er betegnelsen for de børn, der har en direkte forfader, som er dæmon eller engel.
Blandingsbørnene har ofte magiske evner, og af den grund vil beboerne i Himlen og Helvede ikke have, at de skal bo blandt almindelige mennesker, så de bliver jagtet. Man træffer en del forskellige blandingsbørn i løbet af historien, og de har vidt forskellige evner - det er virkelig fedt.
Nephilimen Benjamin spiller en meget vigtig rolle i denne bog, og hans tanker og handlinger har fået mig til at holde vejret af spænding. Jeg ville egentligt gerne afsky ham, men jeg kan ikke, når jeg ser tingene fra hans side af. Jeg finder ham så ret naiv, når han tror, at han kan få sit gamle liv tilbage ved Dominics død.
I første bog hører vi om, hvordan Dominic langsomt udvikler en samvittighed og begynder at føle empati. Det er meget problematisk, når man er dæmon, og ens hverdag består af at torturere og slå ihjel. Til sidst kan han ikke holde det ud længere og deserterer fra Lucifers dæmonhær. På mellemetagen - også kaldet menneskenes verden - bruger Dominic sin tid på at holde sig i live, og han har faktisk opgivet, da englene pludselig redder hans røv og ansætter sig selv som hans bodyguards.
Jo længere tid der går, jo flere følelser kommer Dominic i kontakt med. Det er svært for ham at kapere - han er ikke vant til ensomhed, sorg eller kærlighed. Han bliver nødt til at genfinde sig selv - Dominic Engledræber er væk, men hvem er Dominic Dæmondræber? Personlig udvikling tager tid, og det har han jo nok af, hvis han sørger for ikke at blive slået ihjel.
Dominic er stadig hovedpersonen, men hans veninde, den faldne engel Tia fylder også en del. Derudover får vi præsenteret en del andre karakterer, udover den hævntørstige Benjamin - i starten var det lidt svært at holde styr på dem, fordi de kom dumpende på en gang. Heldigvis har de alle nogle meget specifikke kendetegn, så jeg lærte hurtigt at skelne dem fra hinanden. Jeg bliver nødt til at fremhæve Pink Pony, som Dominic kalder ham - han er virkelig underholdende, men måske lidt for stereotyp.
Jeg ser frem til at læse sidste del i serien og krydser fingre for, at den får afsluttet historien ordentligt.
August 21, 2015
Jeg elskede den første bog i denne serie, og selvom jeg var rimelig sikker på, at denne ville være mindst lige så god, så var jeg alligevel en lille smule bange for at blive skuffet. Det blev jeg dog på ingen måder! Bogen var virkelig god, og levede uden tvivl fuldstændig op til den første – hvis denne ikke måske endda var endnu bedre. Det tror jeg faktisk, jeg synes!
Bogens historie var virkelig spændende, og jeg havde så svært ved at slippe bogen under læsningen. Præcis som i den første bog i serien, virkede historien i denne bog også virkelig godt udtænkt. Desuden finder man virkelig ud af så mange nye ting, der giver historien endnu mere dybde. Og som bare fik mig til at føle mig endnu mere inddraget i fortællingen.
I denne bog følger man både Dominic, Tia (som vi mødte i den første bog og den nye karakter Benjamin (Ben). Synsvinklen skifter mellem disse tre, hvilket jeg var ret vild med – jeg synes nemlig altid, det er så fedt at følge flere forskellige personer i en bog, og dermed lærer disse personer bedre at kende. I denne bog synes jeg f.eks., det var rigtig fedt, at kunne komme ind i hovedet på Ben. Han har nemlig en rigtig stor betydning for historien, men er samtidig også en ret kompleks karakter, som kan være lidt svær at forstå, og her hjalp det virkelig, at man kendte hans tanker, og dermed havde en god forståelse af hans handlinger.
Bogen bliver desuden også stadig fortalt over to tidslinjer. I ’fortids’-tidslinjen er det dog kun Dominic vi følger, hvilket virkelig også var rart. Både fordi det dermed var let at holde styr på, men også fordi denne tidslinje simpelthen var så spændende at læse om, da man kommer endnu tættere på Dominic og lærer ham meget bedre at kende.
Bogens sprog var virkelig fantastisk! Det er så letlæseligt og flydende, og samtidig indeholder det en stor portion humor. Jeg grinte i hvert fald højlydt flere gange under læsningen – specielt ved nogle af Dominics fantastiske kommentarer og tanker.
Alt i alt var det en fantastisk læseoplevelse, og jeg glæder mig allerede helt vildt til at læse den næste og sidste bog i trilogien!
Bogens historie var virkelig spændende, og jeg havde så svært ved at slippe bogen under læsningen. Præcis som i den første bog i serien, virkede historien i denne bog også virkelig godt udtænkt. Desuden finder man virkelig ud af så mange nye ting, der giver historien endnu mere dybde. Og som bare fik mig til at føle mig endnu mere inddraget i fortællingen.
I denne bog følger man både Dominic, Tia (som vi mødte i den første bog og den nye karakter Benjamin (Ben). Synsvinklen skifter mellem disse tre, hvilket jeg var ret vild med – jeg synes nemlig altid, det er så fedt at følge flere forskellige personer i en bog, og dermed lærer disse personer bedre at kende. I denne bog synes jeg f.eks., det var rigtig fedt, at kunne komme ind i hovedet på Ben. Han har nemlig en rigtig stor betydning for historien, men er samtidig også en ret kompleks karakter, som kan være lidt svær at forstå, og her hjalp det virkelig, at man kendte hans tanker, og dermed havde en god forståelse af hans handlinger.
Bogen bliver desuden også stadig fortalt over to tidslinjer. I ’fortids’-tidslinjen er det dog kun Dominic vi følger, hvilket virkelig også var rart. Både fordi det dermed var let at holde styr på, men også fordi denne tidslinje simpelthen var så spændende at læse om, da man kommer endnu tættere på Dominic og lærer ham meget bedre at kende.
Bogens sprog var virkelig fantastisk! Det er så letlæseligt og flydende, og samtidig indeholder det en stor portion humor. Jeg grinte i hvert fald højlydt flere gange under læsningen – specielt ved nogle af Dominics fantastiske kommentarer og tanker.
Alt i alt var det en fantastisk læseoplevelse, og jeg glæder mig allerede helt vildt til at læse den næste og sidste bog i trilogien!
February 3, 2021
Bøger er msnge ting, men specielt tre ting gør sig gældende.
Spindet mellem virkeligheden og fantasien, udvekslinger af gamle følelser i forfatteren og tanker der har ståer på i århundrede.
Louise Haiberg overraskede mig med første bog i serien, hvor jeg oplevede at kede mig når vi gennemgik Dominics forhistorie. Men bog 2 har drevwt mig til et nyt niveau af interesse. Jeg har læst bøgerne flere gange før, men drives alligevel tilbage til panikken i mit bryst når noget er ved at gå galt, eller en overdrevet glæde når tingene går sen rigtige vej.
Bøgerne er bestemt gamle, men de fortjener mere anderkendelse. Nok har jeg ikke læst den 3 bog i lang tid, og derfor kan jeg endnu ikke sætte mig ind i en kæmpe andmeldelse- men bogen her er god.
Nogle hader Dominic, andre hader Benjamin. Jeg var meget på hadet ved Benjamin grundet det faktum at han er skrwvwt fantastisk- og selvom Dominic er hovedpersonen så har jeg gentagende gange frygtet for hans død, kun pågrund af Benjamins adfærd.
Der er ikke meget tilbage at sige. Er du fan af engle og dæmoner? Læs den. Er du velrustet til at miste besindelsen af frygt eller glæde? Læs den!
Spindet mellem virkeligheden og fantasien, udvekslinger af gamle følelser i forfatteren og tanker der har ståer på i århundrede.
Louise Haiberg overraskede mig med første bog i serien, hvor jeg oplevede at kede mig når vi gennemgik Dominics forhistorie. Men bog 2 har drevwt mig til et nyt niveau af interesse. Jeg har læst bøgerne flere gange før, men drives alligevel tilbage til panikken i mit bryst når noget er ved at gå galt, eller en overdrevet glæde når tingene går sen rigtige vej.
Bøgerne er bestemt gamle, men de fortjener mere anderkendelse. Nok har jeg ikke læst den 3 bog i lang tid, og derfor kan jeg endnu ikke sætte mig ind i en kæmpe andmeldelse- men bogen her er god.
Nogle hader Dominic, andre hader Benjamin. Jeg var meget på hadet ved Benjamin grundet det faktum at han er skrwvwt fantastisk- og selvom Dominic er hovedpersonen så har jeg gentagende gange frygtet for hans død, kun pågrund af Benjamins adfærd.
Der er ikke meget tilbage at sige. Er du fan af engle og dæmoner? Læs den. Er du velrustet til at miste besindelsen af frygt eller glæde? Læs den!
October 20, 2020
3,5 🌟
Kunne virkelig godt lide historien, men den var lidt længe om at komme i gang.
Men da den først var i gang var den virkelig god!
Kunne virkelig godt lide historien, men den var lidt længe om at komme i gang.
Men da den først var i gang var den virkelig god!
April 28, 2023
God og meget anderledes. 2 forsøg blev et vellykket et.
May 12, 2024
Jeg vil sige bog nummer 2 var en lille smule bedre end bog nummer 1, men ikke af meget.
Den fangede min interesse hurtigt og bogen var ikke til at lægge fra mig igen.
Jeg elskede de nye karakterer der blev introduceret i bogen.
Den fangede min interesse hurtigt og bogen var ikke til at lægge fra mig igen.
Jeg elskede de nye karakterer der blev introduceret i bogen.
January 8, 2019
Fanastisk.
Jeg havde slet ikke lyst til at lægge den fra mig, den var så god at jeg læste den på en dag.
Noget jeg rigtig godt kan lide er at stilen forsætter fra den første bog, det med at man svinger mellem nutiden og Dominic's fortid. Det er noget som jeg rigtig godt kunne lide i den første og det samme gør sig gældende for "Udvalgt", jeg synes at det er godt fundet på og det gør at man har nemmere ved at forstå hvordan Dominic har udviklet sig fra da han var i Helvede til hvordan han er i nutiden.
Der kommer nogle flere overraskelser frem i "Udvalgt", men jeg synes at de overraskelser kun gjorde historien bedre.
Jeg havde lidt forventet en anden slutning end den som man fik, men jeg er glad for den egentlige slutning alligevel.
De nye karakterer som dukker op "Udvalgt" er lige så gennemførte som de andre, hvilket jo er et stort plus. Der var nogle karakter som overraskede med deres historier og tilføjede noget ekstra til historien, men jeg kunne godt lide at de var der og havde den rolle som de havde.
Dominic: Han er stadig min favorit i historien, jeg kunne godt lide at man så nogle nye ting fra hans fortid. Det gjorde til at man bedre kunne forstå hvordan han var blevet som han var.
Syranthia: Jeg kan godt lide hvordan hun er overfor alle, lidt ligesom Dominic - der er ingen som skal gå imod hende.
Michael: Jeg kunne godt lide ham i den første bog, han skilte sig ud fra de andre engle. Denne gang hører man lidt mere om Micheal, og det er jeg meget glad for.
Tybalt: Fantastisk! Han var simpelhen helt fantastisk, jeg tror det kunne være sjovt at møde ham i virkeligheden.
Benjamin: Jeg kunne ikke rigtig beslutte mig for om jeg kunne lide ham eller ej, men jeg kunne forstå ham.
Runa: En meget god karakter, som jeg med det samme kunne lide.
Daniella: Jeg ville nok kalde hende en kompleks karakter, men jeg kunne godt lide hende og nok også forstå hende.
""Domi-skatter! Det var da også på tide. Vi har ventet i timevis. Du var måske ude at få noget på den dumme?"
Hvad helvede? Det var bestemt ikke Tia eller for den sags skyld Lucifer. En ukendt falden engel iført en høj muskuløs køddragt og en åbenlys kærlighed til farven pink stod foran mig. Var det sølvøjenvipper han blafrede ad mig?"
Jeg havde slet ikke lyst til at lægge den fra mig, den var så god at jeg læste den på en dag.
Noget jeg rigtig godt kan lide er at stilen forsætter fra den første bog, det med at man svinger mellem nutiden og Dominic's fortid. Det er noget som jeg rigtig godt kunne lide i den første og det samme gør sig gældende for "Udvalgt", jeg synes at det er godt fundet på og det gør at man har nemmere ved at forstå hvordan Dominic har udviklet sig fra da han var i Helvede til hvordan han er i nutiden.
Der kommer nogle flere overraskelser frem i "Udvalgt", men jeg synes at de overraskelser kun gjorde historien bedre.
Jeg havde lidt forventet en anden slutning end den som man fik, men jeg er glad for den egentlige slutning alligevel.
De nye karakterer som dukker op "Udvalgt" er lige så gennemførte som de andre, hvilket jo er et stort plus. Der var nogle karakter som overraskede med deres historier og tilføjede noget ekstra til historien, men jeg kunne godt lide at de var der og havde den rolle som de havde.
Dominic: Han er stadig min favorit i historien, jeg kunne godt lide at man så nogle nye ting fra hans fortid. Det gjorde til at man bedre kunne forstå hvordan han var blevet som han var.
Syranthia: Jeg kan godt lide hvordan hun er overfor alle, lidt ligesom Dominic - der er ingen som skal gå imod hende.
Michael: Jeg kunne godt lide ham i den første bog, han skilte sig ud fra de andre engle. Denne gang hører man lidt mere om Micheal, og det er jeg meget glad for.
Tybalt: Fantastisk! Han var simpelhen helt fantastisk, jeg tror det kunne være sjovt at møde ham i virkeligheden.
Benjamin: Jeg kunne ikke rigtig beslutte mig for om jeg kunne lide ham eller ej, men jeg kunne forstå ham.
Runa: En meget god karakter, som jeg med det samme kunne lide.
Daniella: Jeg ville nok kalde hende en kompleks karakter, men jeg kunne godt lide hende og nok også forstå hende.
""Domi-skatter! Det var da også på tide. Vi har ventet i timevis. Du var måske ude at få noget på den dumme?"
Hvad helvede? Det var bestemt ikke Tia eller for den sags skyld Lucifer. En ukendt falden engel iført en høj muskuløs køddragt og en åbenlys kærlighed til farven pink stod foran mig. Var det sølvøjenvipper han blafrede ad mig?"
November 2, 2025
I denne fortsættelse følger vi igen dæmonen Dominic, som har forrådt sin herre og skaber Lucifer og nu kæmper sammen med mennesker og engle mod dæmonerne fra helvede. Vi møder også blandingsbarnet Benjamin, som jævnligt besættes af ærkeenglen Michael, som han giver skylden for, at han har mistet alt; hans gode job, hans forlovede og hele hans fremtid. Han kæmper nu i en gruppe af andre blandingsbørn mod dæmonerne, men han har en agenda selv - at sørge for at Michael ikke længere vil besætte hans krop ved at gøre noget så forfærdeligt, at det ikke kan tilgives.
Samtidig planlægger dæmonerne noget stort - for at finde ud af, hvad der foregår, og hvordan de kan stoppe det, er Dominic og Benjamin nødt til at arbejde sammen.
Jeg er stadig vild med den her serie - der er masser af humor, man kan følge med i, hvad der foregår og forholde sig til det - og så er der bare masser af action. Jeg er helt vild med Dominics karakter - den farlige, spydige dæmon, som gerne vil vise udadtil, at han er sig selv nærmest, men alt han tænker og gør viser, hvor menneskelig han stadig er, trods årtusinder i helvedes hær.
I lige denne bog tænkte jeg flere gange, at han faktisk har højere moral og etik, end de menneskelige karakterer er.
En knaldgod fortsættelse, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse tredje og sidste del i serien.
Samtidig planlægger dæmonerne noget stort - for at finde ud af, hvad der foregår, og hvordan de kan stoppe det, er Dominic og Benjamin nødt til at arbejde sammen.
Jeg er stadig vild med den her serie - der er masser af humor, man kan følge med i, hvad der foregår og forholde sig til det - og så er der bare masser af action. Jeg er helt vild med Dominics karakter - den farlige, spydige dæmon, som gerne vil vise udadtil, at han er sig selv nærmest, men alt han tænker og gør viser, hvor menneskelig han stadig er, trods årtusinder i helvedes hær.
I lige denne bog tænkte jeg flere gange, at han faktisk har højere moral og etik, end de menneskelige karakterer er.
En knaldgod fortsættelse, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse tredje og sidste del i serien.
April 28, 2023
Samtidig med at vi hører mere om Dominic og hans baggrund lærer vi også en ny karakter at kende, Den Udvalgte - Benjamin. Det gør læsningen mere kompleks men også mere interessant. Denne bog er også mere alvorlig end etteren selvom Dominic fortsat er sjov - elsker den dæmon og hans humor.
Plottet er godt omend det er lidt længere om at komme i gang end i etteren. Det er godt sat op og meget velplanlagt med alle skiftene i tid og mellem synsvinkler omend en anelse forvirrende helt i starten. Bogen er super godt udtænkt OG udført og jeg glæder mig til nr. 3 i serien.
Anbefales til alle fantasylæsere.
Plottet er godt omend det er lidt længere om at komme i gang end i etteren. Det er godt sat op og meget velplanlagt med alle skiftene i tid og mellem synsvinkler omend en anelse forvirrende helt i starten. Bogen er super godt udtænkt OG udført og jeg glæder mig til nr. 3 i serien.
Anbefales til alle fantasylæsere.
February 5, 2024
Denne anmeldelse blev udgivet på min blog i august 2016.
I Udvalgt følger vi ikke kun Dominic og Syranthia fra den første bog, men også Benjamin, der har en helt speciel forbindelse til ærkeenglen Michael, der vel nærmest er Dominics ven. Der er store ting under opsejling og endnu en gang må Dominic med hjælp fra englene kæmpe mod dæmoners onde planer for Menneskene. Og denne gang for de brug for hjælp.
“Jeg bed tænderne sammen. Havde blandingsbastarderne leget med sprittusser mens jeg var bevidstløs og skrevet idiot på panden af mig? Jeg havde sgu ikke tænkt mig at vandre hen til de zappeivrige møgunger for Michael sagde god for det.”
Efter den første bog er Dominic rejst væk for at komme til kræfter, vinteren er gået og da han kommer hjem igen, bliver han kastet lige direkte ind i en ny sag om at redde verden og menneskene.
Og dermed bliver Dominic på ny viklet ind i en mission om at bekæmpe dæmonerne.
Samtidig følger vi så også Benjamin, en nephilim, resultatet af en forbindelse mellem menneske og engel. Et blandingsbarn, der sammen med andre blandingsbørn bruger deres overmenneskelige fysiske styrke – og eventuelle overnaturlige (og farlige) evner til at jage dæmoner, for derfor til gengæld at blive beskyttet af englene, der ellers lige som dæmonerne i århundreder har gjort deres bedste for at komme disse blandingsbørn til livs. Benjamin og de andre dæmonjagere bliver viklet ind i Tia og Dominics opdagelse af en faretruende plan, men det er langt fra lige så vigtigt for Benjamin som det er at gøre en ende på Dæmondræberen Dominics eksistens. Og så er det i virkeligheden ikke rigtig ham han hader. I hvert fald ikke udelukkende. Og nå ja, fik jeg nævnt at ærkeenglen Michael nu og da besætter Benjamin, meget imod hans vilje? Det er ikke så sært at han er kompliceret.
De tre synsvinkler vikles sammen til at fortælle historien og det fungerer rigtig godt. De tre karakterer supplerer hinanden godt, dels fordi de ofte befinder sig meget forskellige steder og læseren får derfor et meget mere helstøbt og fuldendt billede af historien end hvis det kun var en fortæller. Og så også fordi de tre karakterer trods alt er meget forskellige. En dæmon, en falden engel og en engels afkom. Og så kan jeg bare rigtig godt lide at skiftene imellem synsvinklerne er med til at vise og belyse karakterernes indbyrdes forhold og forståelse af hinanden på kryds og tværs. Oven i hatten får vi selvfølgelig også nogle flashbacks til tidligere tider, dog ikke nær så mange som i den første bog, og de relaterer sig alle sammen til Dominics liv. Og sammen med nogle yderst interessante forskelle på engle og dæmoners brug af menneskelige “hylstre” er de med til at forklare ikke bare Benjamins situation. Men det kan man læse mere om i bogen, jeg vil meget nødig give nogen spoilere!
“Michael sukkede dybt og tog et sug af cigaretten. Det var altså for underligt at se ham ryge. jeg tilbød altid, men det var sgu førsste gang at han, eller nok nærmere Ben, havde sagt ja.”
Jeg er mindst lige så begejstret for denne her bog som jeg var for den første. Den er stadig lige så fængslende og selvom den ikke er nær så voldelig, så er den på ingen måde tam i forhold til den første. Jeg er stadig lige benovet over sproget, “køddragter” får mig stadig til at gyse, det er et utroligt velvalgt ord for dæmonernes syn på de mennesker, de besætter. Men til gengæld får vi igennem bogen også et klarere billede af englenes forhold til menneskene, de besætter, noget jeg blev meget glad for, fordi det for mig virkede ret underligt, hvis de skulle have det på prævis samme måde som dæmonerne. For selvom englene ikke er entydigt søde og fromme – selvom de måske ikke ligefrem kan kaldes onde, så kan de stadig være både stivnakkede, egoistiske, tøvende og meget andet – og dæmonerne, måske særligt igennem Dominic og så de faldne engle, der indtager en, hvis ikke mellemposition, så i hvert fald en lidt lavere end de egentlige engle, der ikke er entydigt onde. At de andre ofte unavngivne dæmoner mere eller mindre er rendyrkede onde kan jeg egentlig godt se igennem fingrene med. For jeg har stadig billedet af Dominic der sidder og broderer i sin fritid brændt fast på nethinden og jeg storgriner hver gang. Ligesom med “den dunede bande” og “pipfuglefyrene”.
Udvalgt er i mine øjne en gennemført fortsættelse af Oprører. Historien breder sig ud, der kommer flere vigtige karakterer på banen og både Helvede, men især Himmelen bliver mere og mere tydelige jo længere man kommer ind i bogen. Jeg er spændt på at se hvad der venter Dominic og Tia i den tredje og sidste bog, ikke mindst på det personlige plan såvel som at finde ud af hvad dæmonerne nu pønser på. Og jeg håber inderligt at Benjamin og de andre blandingsbørn dukker op igen, for selvom jeg har synes rigtig godt om Dominic lige fra den første bog og Benjamin muligvis kan læses som den største skid i sin brændende besættelse af at gøre en ende på Dominics liv, så kunne jeg faktisk ret godt lide ham. Jeg kan godt forstå, at han går rundt og føler sig uretfærdigt behandlet af Michael og at hans situation er håbløs. Så jeg håber, at vi kommer til at se en udvikling i hans karakter.
I Udvalgt følger vi ikke kun Dominic og Syranthia fra den første bog, men også Benjamin, der har en helt speciel forbindelse til ærkeenglen Michael, der vel nærmest er Dominics ven. Der er store ting under opsejling og endnu en gang må Dominic med hjælp fra englene kæmpe mod dæmoners onde planer for Menneskene. Og denne gang for de brug for hjælp.
“Jeg bed tænderne sammen. Havde blandingsbastarderne leget med sprittusser mens jeg var bevidstløs og skrevet idiot på panden af mig? Jeg havde sgu ikke tænkt mig at vandre hen til de zappeivrige møgunger for Michael sagde god for det.”
Efter den første bog er Dominic rejst væk for at komme til kræfter, vinteren er gået og da han kommer hjem igen, bliver han kastet lige direkte ind i en ny sag om at redde verden og menneskene.
Og dermed bliver Dominic på ny viklet ind i en mission om at bekæmpe dæmonerne.
Samtidig følger vi så også Benjamin, en nephilim, resultatet af en forbindelse mellem menneske og engel. Et blandingsbarn, der sammen med andre blandingsbørn bruger deres overmenneskelige fysiske styrke – og eventuelle overnaturlige (og farlige) evner til at jage dæmoner, for derfor til gengæld at blive beskyttet af englene, der ellers lige som dæmonerne i århundreder har gjort deres bedste for at komme disse blandingsbørn til livs. Benjamin og de andre dæmonjagere bliver viklet ind i Tia og Dominics opdagelse af en faretruende plan, men det er langt fra lige så vigtigt for Benjamin som det er at gøre en ende på Dæmondræberen Dominics eksistens. Og så er det i virkeligheden ikke rigtig ham han hader. I hvert fald ikke udelukkende. Og nå ja, fik jeg nævnt at ærkeenglen Michael nu og da besætter Benjamin, meget imod hans vilje? Det er ikke så sært at han er kompliceret.
De tre synsvinkler vikles sammen til at fortælle historien og det fungerer rigtig godt. De tre karakterer supplerer hinanden godt, dels fordi de ofte befinder sig meget forskellige steder og læseren får derfor et meget mere helstøbt og fuldendt billede af historien end hvis det kun var en fortæller. Og så også fordi de tre karakterer trods alt er meget forskellige. En dæmon, en falden engel og en engels afkom. Og så kan jeg bare rigtig godt lide at skiftene imellem synsvinklerne er med til at vise og belyse karakterernes indbyrdes forhold og forståelse af hinanden på kryds og tværs. Oven i hatten får vi selvfølgelig også nogle flashbacks til tidligere tider, dog ikke nær så mange som i den første bog, og de relaterer sig alle sammen til Dominics liv. Og sammen med nogle yderst interessante forskelle på engle og dæmoners brug af menneskelige “hylstre” er de med til at forklare ikke bare Benjamins situation. Men det kan man læse mere om i bogen, jeg vil meget nødig give nogen spoilere!
“Michael sukkede dybt og tog et sug af cigaretten. Det var altså for underligt at se ham ryge. jeg tilbød altid, men det var sgu førsste gang at han, eller nok nærmere Ben, havde sagt ja.”
Jeg er mindst lige så begejstret for denne her bog som jeg var for den første. Den er stadig lige så fængslende og selvom den ikke er nær så voldelig, så er den på ingen måde tam i forhold til den første. Jeg er stadig lige benovet over sproget, “køddragter” får mig stadig til at gyse, det er et utroligt velvalgt ord for dæmonernes syn på de mennesker, de besætter. Men til gengæld får vi igennem bogen også et klarere billede af englenes forhold til menneskene, de besætter, noget jeg blev meget glad for, fordi det for mig virkede ret underligt, hvis de skulle have det på prævis samme måde som dæmonerne. For selvom englene ikke er entydigt søde og fromme – selvom de måske ikke ligefrem kan kaldes onde, så kan de stadig være både stivnakkede, egoistiske, tøvende og meget andet – og dæmonerne, måske særligt igennem Dominic og så de faldne engle, der indtager en, hvis ikke mellemposition, så i hvert fald en lidt lavere end de egentlige engle, der ikke er entydigt onde. At de andre ofte unavngivne dæmoner mere eller mindre er rendyrkede onde kan jeg egentlig godt se igennem fingrene med. For jeg har stadig billedet af Dominic der sidder og broderer i sin fritid brændt fast på nethinden og jeg storgriner hver gang. Ligesom med “den dunede bande” og “pipfuglefyrene”.
Udvalgt er i mine øjne en gennemført fortsættelse af Oprører. Historien breder sig ud, der kommer flere vigtige karakterer på banen og både Helvede, men især Himmelen bliver mere og mere tydelige jo længere man kommer ind i bogen. Jeg er spændt på at se hvad der venter Dominic og Tia i den tredje og sidste bog, ikke mindst på det personlige plan såvel som at finde ud af hvad dæmonerne nu pønser på. Og jeg håber inderligt at Benjamin og de andre blandingsbørn dukker op igen, for selvom jeg har synes rigtig godt om Dominic lige fra den første bog og Benjamin muligvis kan læses som den største skid i sin brændende besættelse af at gøre en ende på Dominics liv, så kunne jeg faktisk ret godt lide ham. Jeg kan godt forstå, at han går rundt og føler sig uretfærdigt behandlet af Michael og at hans situation er håbløs. Så jeg håber, at vi kommer til at se en udvikling i hans karakter.
October 16, 2020
Jeg tror stadig semi forvirrende i hvor den her serie skal ende henne.
Men jeg er samtidige er jeg meget fascinerede af den verden, sproget og de forskellige X-men/Avatar elementer der bliver introduceret i bogen her i form af "blandings børn"
introduktionen tl Tybalt som var åbenlys Queer, var fantastisk, selvom der hvis steder hvor han måske kørte mere på stereotypen i at være Queer end var godt! haha
- men tror oplæseren fucked med Tybalt identitet i form af styrk den fordom med løse håndled m.m.
Bogen udkom i 2014, så der elementer der nok vil være ændrede på hvis det var 2020
Jeg glæder mig til Bind 3;)
Men jeg er samtidige er jeg meget fascinerede af den verden, sproget og de forskellige X-men/Avatar elementer der bliver introduceret i bogen her i form af "blandings børn"
introduktionen tl Tybalt som var åbenlys Queer, var fantastisk, selvom der hvis steder hvor han måske kørte mere på stereotypen i at være Queer end var godt! haha
- men tror oplæseren fucked med Tybalt identitet i form af styrk den fordom med løse håndled m.m.
Bogen udkom i 2014, så der elementer der nok vil være ændrede på hvis det var 2020
Jeg glæder mig til Bind 3;)
November 14, 2020
En virkelig flot opfølger til “Oprør”. Jeg kan godt lide måden hvorpå historiske milepæle bliver blandet ind den altoverskyggende kamp mellem det gode og det onde. Af mange ville det nok blive set som en ære at blive udvalgt af engel, til at vise deres fysiske form, men her hører vi også om alle de andre følelser, der spiller ind. Det indebrændte had Benjamin har efter hvert besøg og hvordan det udvikler sig indeni ham.
Resten af anmeldelsen kan i læse på min bogblog " bogbien.wordpress.com " - jeg håber I vil kunne lide anmeldelsen.
Resten af anmeldelsen kan i læse på min bogblog " bogbien.wordpress.com " - jeg håber I vil kunne lide anmeldelsen.
April 22, 2015
Læs min uddybende anmeldelse på: http://sannebogorm.blogspot.dk/2015/0...
Displaying 1 - 18 of 18 reviews