What do you think?
Rate this book
Gele Koorts
Zijn ritzege op de Col d’Aubisque in 2007 was een hoogtepunt, dat gevolgd werd door de diepst mogelijke afgrond toen hij zich ’s avonds in zijn hotel bijna van het leven benam: hij was uit zijn ploeg gezet en aan de schandpaal genageld voor de rest van de wereld.
Michael Rasmussen vertelt in dit boek hoe hij zich als geboren winnaar een weg naar de top baande en hoe het was om zijn publieke leven te combineren met zijn verborgen dopingleven. Hij spaart niemand: zichzelf niet, zijn voormalige teamgenoten niet, noch de managers van onder meer de Rabobankploeg, die allemaal precies wisten wat er gebeurde. Het is een ontluisterend maar tegelijkertijd vermakelijk en persoonlijk verhaal over de professionele sportwereld en zijn dubbele moraal.
Michael Rasmussen tekende zijn verhaal op in samenwerking met Klaus Wivel, Deens journalist en schrijver.
Michael Rasmussen vertelt in dit boek hoe hij zich als geboren winnaar een weg naar de top baande en hoe het was om zijn publieke leven te combineren met zijn verborgen dopingleven. Hij spaart niemand: zichzelf niet, zijn voormalige teamgenoten niet, noch de managers van onder meer de Rabobankploeg, die allemaal precies wisten wat er gebeurde. Het is een ontluisterend maar tegelijkertijd vermakelijk en persoonlijk verhaal over de professionele sportwereld en zijn dubbele moraal.
Michael Rasmussen tekende zijn verhaal op in samenwerking met Klaus Wivel, Deens journalist en schrijver.
319 pages, Paperback
First published November 4, 2013
2 people are currently reading
43 people want to read
About the author
Michael Rasmussen
2 books1 followerMichael Rasmussen (born 1 June 1974) is a retired Danish professional cyclist who competed in road racing and mountain biking. His most notable victories include four stages of the Tour de France, one stage of the Vuelta a España and a win on the Italian classic Giro dell'Emilia in 2002. He also won the best climber classification in the 2005 and 2006 Tour de France.
Specializing in climbing, Rasmussen showed a propensity for attempting spectacular wins in mountain stages in which he broke away from the peloton early and rode alone for most of the stage. Michael Rasmussen was known for his care for detail when considering weight. With a low weight (60 kg) he was usually one of the lightest riders in his class.
In the 2007 Tour de France, Rasmussen, while wearing the yellow jersey and well on his way to winning the Tour, had his contract terminated by his team and was removed from the Tour. He served a two-year ban from July 2007 to July 2009 for lying about his whereabouts. At a press conference on 31 January 2013, Rasmussen admitted that he had used performance-enhancing drugs and methods, including EPO, growth hormones, insulin, testosterone, DHEA, IGF-1, Oxyglobin, cortisone and blood doping, for most of his professional career.
Specializing in climbing, Rasmussen showed a propensity for attempting spectacular wins in mountain stages in which he broke away from the peloton early and rode alone for most of the stage. Michael Rasmussen was known for his care for detail when considering weight. With a low weight (60 kg) he was usually one of the lightest riders in his class.
In the 2007 Tour de France, Rasmussen, while wearing the yellow jersey and well on his way to winning the Tour, had his contract terminated by his team and was removed from the Tour. He served a two-year ban from July 2007 to July 2009 for lying about his whereabouts. At a press conference on 31 January 2013, Rasmussen admitted that he had used performance-enhancing drugs and methods, including EPO, growth hormones, insulin, testosterone, DHEA, IGF-1, Oxyglobin, cortisone and blood doping, for most of his professional career.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 10 of 10 reviews
May 19, 2023
"Ze hielden hun handen voor hun ogen en spreidden hun vingers steeds een heel klein beetje, zodat ze een glimp konden opvangen van wat ik deed. Ze wilden leven in een toestand van wetende onwetendheid." (p. 202)
De dag waarop Michael Rasmussen zijn mooiste overwinning uit zijn carrière boekte was tegelijkertijd de dag dat zijn wielercarrière grotendeels eindigde. Een rollercoaster aan emoties. Het boek vertelt z'n volledige levensverhaal, van z'n jeugd tot aan zijn profcarrière en alles daarna. De manier waarop hij bij Rabobank binnen werd gehaald, zijn strijd om het kopmanschap met Denis Menchov, zijn haat-liefde verhouding met de Deense wielerbond, de dag waarop hij door de Italiaanse journalist gespot werd in de bergen en het geniale plan waarop hij de UCI voor de gek probeerde te houden rondom zijn whereabouts, wat een zeer spannend onderdeel van het boek was. Zijn mentale strijd en suïcidale gedachtes wanneer hij betrapt werd en in een diep, zwart gat viel.
Daarnaast geeft Rasmussen ook een interessant inkijkje in zijn poging tot een comeback. Hierin verwijt hij de Deense wielerbond en de UCI veel. Menig renner en dopingzondaar mocht na z'n schorsing terugkeren in het peloton, voor sommigen werd nog net niet een rode loper uitgerold, maar Rasmussen werd structureel tegengehouden.
Ik vond het een zeer vermakelijk boek om te lezen, heel goed, interessant en spannend geschreven en makkelijk weg te lezen. Dit boek komt deels overeen met Bloedbroeders: de ondergang van de Rabobankploeg en Thomas Dekker. Mijn gevecht. Als je een van deze boeken tof vindt kan ik je zeker aanraden de andere ook te lezen. Ik heb deze drie boeken kort achter elkaar gelezen en ze vullen elkaar soms mooi aan en vertellen de verhalen vanuit verschillende perspectieven, waardoor je een completer beeld krijgt van wat er allemaal gebeurd is.
De dag waarop Michael Rasmussen zijn mooiste overwinning uit zijn carrière boekte was tegelijkertijd de dag dat zijn wielercarrière grotendeels eindigde. Een rollercoaster aan emoties. Het boek vertelt z'n volledige levensverhaal, van z'n jeugd tot aan zijn profcarrière en alles daarna. De manier waarop hij bij Rabobank binnen werd gehaald, zijn strijd om het kopmanschap met Denis Menchov, zijn haat-liefde verhouding met de Deense wielerbond, de dag waarop hij door de Italiaanse journalist gespot werd in de bergen en het geniale plan waarop hij de UCI voor de gek probeerde te houden rondom zijn whereabouts, wat een zeer spannend onderdeel van het boek was. Zijn mentale strijd en suïcidale gedachtes wanneer hij betrapt werd en in een diep, zwart gat viel.
Daarnaast geeft Rasmussen ook een interessant inkijkje in zijn poging tot een comeback. Hierin verwijt hij de Deense wielerbond en de UCI veel. Menig renner en dopingzondaar mocht na z'n schorsing terugkeren in het peloton, voor sommigen werd nog net niet een rode loper uitgerold, maar Rasmussen werd structureel tegengehouden.
Ik vond het een zeer vermakelijk boek om te lezen, heel goed, interessant en spannend geschreven en makkelijk weg te lezen. Dit boek komt deels overeen met Bloedbroeders: de ondergang van de Rabobankploeg en Thomas Dekker. Mijn gevecht. Als je een van deze boeken tof vindt kan ik je zeker aanraden de andere ook te lezen. Ik heb deze drie boeken kort achter elkaar gelezen en ze vullen elkaar soms mooi aan en vertellen de verhalen vanuit verschillende perspectieven, waardoor je een completer beeld krijgt van wat er allemaal gebeurd is.
July 23, 2016
Het verhaal over hoe een jongentje begint met fietsen, hoe hij 20 jaar later bijna Tour winnaar wordt en hoe doping hierbij als doodnormaal hulpmiddel werd ingezet.
Als Rasmussen een keer tijdens een zware beklimming die renners van een andere ploeg ziet lossen denkt hij: "Logisch, de bloedzakken van hen team komen pas vanavond".
Ongelooflijke alledaagsheid van iets waar we allemaal tegen zijn maar waar we toch allemaal naar zitten te kijken.
Als Rasmussen een keer tijdens een zware beklimming die renners van een andere ploeg ziet lossen denkt hij: "Logisch, de bloedzakken van hen team komen pas vanavond".
Ongelooflijke alledaagsheid van iets waar we allemaal tegen zijn maar waar we toch allemaal naar zitten te kijken.
September 23, 2017
Bedste bog jeg har læst i år 😇
August 12, 2017
Very interesting autobiographical look back at the career of Rasmussen. He's incredibly open about his doping methods, including many details about other people around him that were complicit.
Not only does this give some more insight in the reasoning to start doping, it also gives a good portrait of Rasmussen himself as a cyclist who gave everything for his sport.
Due to the details and time period it's logical to compare this to Thomas Dekker's recent autobiography: while that is much more showy and bragging (not necessarily a bad thing), this is more down to earth. They are quite different, but I can recommend both.
Not only does this give some more insight in the reasoning to start doping, it also gives a good portrait of Rasmussen himself as a cyclist who gave everything for his sport.
Due to the details and time period it's logical to compare this to Thomas Dekker's recent autobiography: while that is much more showy and bragging (not necessarily a bad thing), this is more down to earth. They are quite different, but I can recommend both.
April 29, 2020
Det er en Michael Rasmussen, der fortæller hudløst ærligt om cykelsporten og dens doping-problemer, hvis du vil lege med i toppen er du nødt til EPO, blod-doping mm. Og alle var indviet, lige fra rytter over teammanager og lægestab til direktøren.
Det er spændende læsning om hvor langt man bliver nødt til at gå for at vinde i en cykelsport der allerede inden Rasmussen var væltet langt ud over den moralske og sundhedsmæssige kant.
Det er spændende læsning om hvor langt man bliver nødt til at gå for at vinde i en cykelsport der allerede inden Rasmussen var væltet langt ud over den moralske og sundhedsmæssige kant.
June 11, 2014
"Jeg havde lyst til at slå ham i hovedet med et bat".
Sådan beskriver Michael Rasmussen stemningen ved et møde med Jesper Worre, nogle år efter den famøse sag om hans whereabouts, som førte til at Rabobank trak Rasmussen ud af Tour de France 2007, få timer efter hans spektakulære sejr på Col d'Aubisque, som reelt sikrede ham sejren i det års tour.
"Havde der været et stort tykt reb derinde (på det hotelværelse, som Rasmussen blev kørt til, efter at være blevet smidt ud fra holdets hotel), var jeg nok blevet hængende...
Da vi endelig var lettet, overvejede jeg, hvordan jeg kunne få flyet til at styrte ned. Det var tredje gang i løbet af de seneste 12 timer, jeg overvejede at begå selvmord. Denne gang kunne jeg i det mindste have taget et Rabobank-ejet fly med i faldet".
Det er en ærlig Michael Rasmussen, der fortæller sin historie. Han bruger ikke meget tid på at fortælle om lidelser og afsavn, om smerter ,slankekure og genoptræning. Men man får alligevel et billede af en mand, der hele sit liv kun har villet en ting: at køre på cykel. Og vinde. En intelligent og beslutsom type, der er og var 100% ligeglad med hvad andre måtte mene og gøre. Som i 7. klasse nægtede at tage på indskolingstur til Langeland, når han ikke måtte få sin cykel med ("Den slags kan man naturligvis ikke tillade sig i en dansk skole Min klasselærer sendte et langt brev til mine forældre, der handlede om, at skønt det var vigtig at have interesser og dyrke sport, var kammeratskab også vigtigt. Det gik som det måtte gå. Min klasselærer bøjede sig og lod mig blive hjemme, så jeg kunne cykle.") Som tog sin cykel med i toget på gymnasieturen til Sicilien så han kunne passe sin træning.
Han står ved det han har gjort, fortæller åbent, ærligt men, til forskel fra andre fra samme epoke, uden anger. Sådan var det. Ville man vinde, måtte man knarke sig.
"Vi tappede to poser ad gangen med to hundrede tyve milliliter hver, når vi var i klinikken. De blev placeret i fryseren under et navn, der selvfølgelig ikke var vores eget. Senere i 2009 beskyldte det østrigske politi mig for at have brugt kodenavnet "Chicken", og da tænkte jeg at de fornærmede min intelligens. jeg benægtede selvfølgelig, at jeg overhovedet havde været på klinikken, men det var da fristende at rette dem i deres tåbelige vildfarelse og forklare, at mit kodenavn i virkeligheden var "Peter Müller".
Ingen bliver skånet i bogen, hvilket stemmer godt overens med hans kompromisløse stil ("min cykel vejede præcis 10 gram mere end den måtte. Lidt fråds skulle der være plads til").
Især bliver Rabobank udstillet som korrupte, hykleriske, vægelsindede og løgnagtige. Det er svært ikke at tro ham.
Jesper Worre får også kærligheden at føle, og den fornemmelse jeg selv fik i 2007 efter at have set interview med Jesper Worre, bliver bekræftet. Billedet af en mand, der allerede omkring årtusindskiftet havde set sig sur på Michael Rasmussen, havde nu endelig fået en lejlighed til at hive ham ned. Og det gjorde han så. Med alle til rådighed stående midler. Både inden for reglerne, og uden for. Også efter at hans straf var udstået, gjorde han alt for at holde ham ude af sporten, inklusive at tage mildest talt suspekte fortolkninger af regler i brug for at holde det nystartede hold, Christina Watches ude af Danmark Rundt. UCI og ASO bliver heller ikke sat i et pænt lys, for nu at sige det pænt. En kuriøs detalje i slagsmålet mellem Rasmussen og UCI er en mail, som daværende præsident for forbundet, ireren Pat McQuaid, skrev til sin sekretær, med ved en fejl sendte til Rasmussen:
"This makes me even more want to tell him to Fxxx Off - but give me a couple of words which says the same and gets him off my back.
Thanks
Pat"
Bogen giver et godt indblik i det vanvittige liv, som professionelle cykelryttere lever, og et godt indblik i det hykleri, som udgår fra cykelsportens top. Skal man vinde, er man nødt til at knarke sig. Knarker man sig, skal man ikke blive opdaget. Bliver man opdaget, er man udstødt. Tilstår man ikke, er man en løgner. Står man frem, skal man fortælle sandheden, men endelig ikke den hele. Så bliver man blacklistet for life.
"Tilstede ved den afhøring var også special agent Jack Robertson fra de amerikanske anitdopingmyndigheder: han gjorde meget ud af at flashe sit FBI-badge. Han kiggede mig dybt i øjnene og sagde: "The truth will set you free". Jeg havde lyst til at pande ham én."
Sådan beskriver Michael Rasmussen stemningen ved et møde med Jesper Worre, nogle år efter den famøse sag om hans whereabouts, som førte til at Rabobank trak Rasmussen ud af Tour de France 2007, få timer efter hans spektakulære sejr på Col d'Aubisque, som reelt sikrede ham sejren i det års tour.
"Havde der været et stort tykt reb derinde (på det hotelværelse, som Rasmussen blev kørt til, efter at være blevet smidt ud fra holdets hotel), var jeg nok blevet hængende...
Da vi endelig var lettet, overvejede jeg, hvordan jeg kunne få flyet til at styrte ned. Det var tredje gang i løbet af de seneste 12 timer, jeg overvejede at begå selvmord. Denne gang kunne jeg i det mindste have taget et Rabobank-ejet fly med i faldet".
Det er en ærlig Michael Rasmussen, der fortæller sin historie. Han bruger ikke meget tid på at fortælle om lidelser og afsavn, om smerter ,slankekure og genoptræning. Men man får alligevel et billede af en mand, der hele sit liv kun har villet en ting: at køre på cykel. Og vinde. En intelligent og beslutsom type, der er og var 100% ligeglad med hvad andre måtte mene og gøre. Som i 7. klasse nægtede at tage på indskolingstur til Langeland, når han ikke måtte få sin cykel med ("Den slags kan man naturligvis ikke tillade sig i en dansk skole Min klasselærer sendte et langt brev til mine forældre, der handlede om, at skønt det var vigtig at have interesser og dyrke sport, var kammeratskab også vigtigt. Det gik som det måtte gå. Min klasselærer bøjede sig og lod mig blive hjemme, så jeg kunne cykle.") Som tog sin cykel med i toget på gymnasieturen til Sicilien så han kunne passe sin træning.
Han står ved det han har gjort, fortæller åbent, ærligt men, til forskel fra andre fra samme epoke, uden anger. Sådan var det. Ville man vinde, måtte man knarke sig.
"Vi tappede to poser ad gangen med to hundrede tyve milliliter hver, når vi var i klinikken. De blev placeret i fryseren under et navn, der selvfølgelig ikke var vores eget. Senere i 2009 beskyldte det østrigske politi mig for at have brugt kodenavnet "Chicken", og da tænkte jeg at de fornærmede min intelligens. jeg benægtede selvfølgelig, at jeg overhovedet havde været på klinikken, men det var da fristende at rette dem i deres tåbelige vildfarelse og forklare, at mit kodenavn i virkeligheden var "Peter Müller".
Ingen bliver skånet i bogen, hvilket stemmer godt overens med hans kompromisløse stil ("min cykel vejede præcis 10 gram mere end den måtte. Lidt fråds skulle der være plads til").
Især bliver Rabobank udstillet som korrupte, hykleriske, vægelsindede og løgnagtige. Det er svært ikke at tro ham.
Jesper Worre får også kærligheden at føle, og den fornemmelse jeg selv fik i 2007 efter at have set interview med Jesper Worre, bliver bekræftet. Billedet af en mand, der allerede omkring årtusindskiftet havde set sig sur på Michael Rasmussen, havde nu endelig fået en lejlighed til at hive ham ned. Og det gjorde han så. Med alle til rådighed stående midler. Både inden for reglerne, og uden for. Også efter at hans straf var udstået, gjorde han alt for at holde ham ude af sporten, inklusive at tage mildest talt suspekte fortolkninger af regler i brug for at holde det nystartede hold, Christina Watches ude af Danmark Rundt. UCI og ASO bliver heller ikke sat i et pænt lys, for nu at sige det pænt. En kuriøs detalje i slagsmålet mellem Rasmussen og UCI er en mail, som daværende præsident for forbundet, ireren Pat McQuaid, skrev til sin sekretær, med ved en fejl sendte til Rasmussen:
"This makes me even more want to tell him to Fxxx Off - but give me a couple of words which says the same and gets him off my back.
Thanks
Pat"
Bogen giver et godt indblik i det vanvittige liv, som professionelle cykelryttere lever, og et godt indblik i det hykleri, som udgår fra cykelsportens top. Skal man vinde, er man nødt til at knarke sig. Knarker man sig, skal man ikke blive opdaget. Bliver man opdaget, er man udstødt. Tilstår man ikke, er man en løgner. Står man frem, skal man fortælle sandheden, men endelig ikke den hele. Så bliver man blacklistet for life.
"Tilstede ved den afhøring var også special agent Jack Robertson fra de amerikanske anitdopingmyndigheder: han gjorde meget ud af at flashe sit FBI-badge. Han kiggede mig dybt i øjnene og sagde: "The truth will set you free". Jeg havde lyst til at pande ham én."
December 7, 2013
Jeg står tilbage med en følelse af, at bogen aldrig går helt i dybden. Vi hører skiftevis om hvor god Michael Rasmussen var på den og den etape, og hvem der havde skylden for at den etape eller det løb gik skidt. Det er stort set aldrig MR's egen. Men bogen når aldrig dybere ned. MR's doping historie er interessant, men synes ikke historierne om de andre rytteres dopingmisbrug falder naturligt. Generelt dårligt skrevet, og bogen synes at lide under, at den skulle udgives hurtigt. Vil til hver en tid anbefale Hamiltons 'The Secret Race' over 'Gul Feber'.
August 14, 2017
Åbenhjertig, men alligevel også et stort selvforsvar, der ikke rigtig overbeviser. Selvom bogens plot måske forsøger. Alle andre gjorde det og løj … eller tav. Michael Rasmussen tav selv, så længe han kørte. Man burde takke ham, men han er næppe blevet populær af at udgive denne bog. I den forstand er den dramatisk.
E-bogen indeholder mange redigerings- og korrekturfejl.
E-bogen indeholder mange redigerings- og korrekturfejl.
December 9, 2014
Zeer open en eerlijk. Pittige epiloog
October 9, 2016
Een fascinerende inkijk in het wielerleven van Michael Rasmussen. Ik heb het altijd belachelijk gevonden dat hij uit de tour is gezet en dit boek versterkt dat gevoel alleen maar.
Displaying 1 - 10 of 10 reviews