What do you think?
Rate this book
Den Sidste Vindrytter #2
Rejsen
Den største udfordring i Kians liv venter forude.
Sammen med trolden Rax drager han mod nord til bjergkløften Tarak, hvor prinsessen holdes fanget i valkrypernes hjem.
Undervejs knytter de to et særpræget venskab, der bliver afgørende for deres overlevelse i en verden hvor ting sjældent er hvad de giver sig ud for, og hvor farerne lurer for hvert skridt.
Sammen med trolden Rax drager han mod nord til bjergkløften Tarak, hvor prinsessen holdes fanget i valkrypernes hjem.
Undervejs knytter de to et særpræget venskab, der bliver afgørende for deres overlevelse i en verden hvor ting sjældent er hvad de giver sig ud for, og hvor farerne lurer for hvert skridt.
- GenresYoung AdultFantasy
262 pages, Paperback
First published January 1, 2012
29 people want to read
About the author
Nick Clausen
72 books380 followersI write stories about the apocalypse so that I don't need to work a real job. I grew up reading Stephen King and still haven't fully recovered. I'm currently ending the world in my new series Under the Breaking Sky.
Join my reader club to be kept in the loop -> nick-clausen.com
Join my reader club to be kept in the loop -> nick-clausen.com
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 7 of 7 reviews
December 6, 2018
4,5 stjerner.
Den er virkelig spændende og svær at lægge fra sig ligesom første del. Jeg elsker dette univers med en masse "nye" fantasyvæsener - jeg elsker, når forfattere opfinder deres egne, at det ikke bare er elvere, vampyrer eller alle de andre, som man ser overalt. Jeg er virkelig blevet indfanget - og jeg skal helt klart læse mere af Nick Clausen, når jeg er færdig med denne serie. Jeg kan godt lide hans skrivestil. Samtidigt er bøgerne lette at læse - og de er ikke fyldt med ord, bare fordi de skal fylde noget. Der sker noget hele tiden - og det er godt til min koncentrationsevne pt. Jeg tror også, at det kan fange mange yngre læsere, der måske ikke læser så meget.
Den er virkelig spændende og svær at lægge fra sig ligesom første del. Jeg elsker dette univers med en masse "nye" fantasyvæsener - jeg elsker, når forfattere opfinder deres egne, at det ikke bare er elvere, vampyrer eller alle de andre, som man ser overalt. Jeg er virkelig blevet indfanget - og jeg skal helt klart læse mere af Nick Clausen, når jeg er færdig med denne serie. Jeg kan godt lide hans skrivestil. Samtidigt er bøgerne lette at læse - og de er ikke fyldt med ord, bare fordi de skal fylde noget. Der sker noget hele tiden - og det er godt til min koncentrationsevne pt. Jeg tror også, at det kan fange mange yngre læsere, der måske ikke læser så meget.
March 20, 2018
Jeg er vild med den her fortælling, og det er et uhyre spændende univers.
March 18, 2020
Historien indeholder nogle gode plottwists og en spændende udvikling af historien.
”Kun ved at overvinde de værste ting som livet bringer, kan man lære sig selv at kende.”
”Kun ved at overvinde de værste ting som livet bringer, kan man lære sig selv at kende.”
July 9, 2023
den er okay og ikke mere end det
July 17, 2014
Jeg var ret spændt på denne bog. For det første fordi den lød som en vaskeægte gammeldags fantasyfortælling ala den slags jeg crawer efter. Misforstå mig ikke, jeg elskede de rå vampyrer i Vampyrkongen og djævlene i Den Store Djævlekrig. For ikke at tale om fremtiden i Uglies og The Hunger Games. Men af og til synes jeg at fantasyverden har taget et lidt kedeligt knæk, hen i retning af at hvis ikke der er mindst én glitrende vampyr eller hot varulv med, så er det ikke “godt nok”. Hvad blev der af den gode gammeldags fortælling med magi og magiske verdener? Hvad blev der er af tryllestavene og de overnaturlige kræfter?
Min anden grund til at se frem til denne basse af en bog, var at det ville blive mit første rigtige kendskab med Nick Clausen. Jeg har skimmet hans andre bøger, men mødte ham jo til Bogforum 2011, hvor han gjorde stort indtryk på mig. Og netop dét gjorde han så igen nu. Med Den sidste vindrytter. :books:
Man kommer utrolig hurtigt ind i en fin rytme i Kians verden, hvor man uden alenlange passager og endeløse kapitler, bliver sat hurtigt og rimeligt ind i hans liv og især hans følelser. Man føler med ham og får et par fine scener, hvor Kians frustration og tomhed kommer til udtryk. Og så dukker en mystisk mand op, med magiske kræfter, og beder Kian følge med til en magisk verden. Hvad ville du gøre? Højst sandsynligt ca. det samme som Kian gør i bogen. Tænker at manden er sindssyg. Men drives alligevel af nysgerrigheden.
Hvad jeg især holdt af, ved især den første bog i serien, (serien er på tre bind, men du køber alle tre i samlet pakke) var at der ikke blev brugt masser af tid på ligegyldig info. Du bliver præsenteret for det mest nødvendige og så glider oplevelserne, øvelserne og dramaet. Og så åbner verden sig op for dig, lige så stille, ligesom der også kommer flere og flere personer til galleriet. Det er dog måske også netop denne ting, der kan være bogens svage side. For selv efter at have lukket tredje bind, savnede jeg en større viden omkring vindrytterne og deres verden. Hele Kians historie foregår i én by og området omkring den. Man møder bjergene, skoven og et par enkelte andre områder. Men er verdenen ikke større? Jeg kunne, helt uvilkårligt, ikke undgå at spekulere i om den magiske verden ikke indeholdt mere end det? Jeg savnede et større atlas med flere byer, flere landskaber og have. Om der er det? Ingen anelse. For det blev ikke engang hintet i bogen, at deres verden måske var større end vi så, som læser. Det savnede jeg. Lige dén slags “ubrugelig” info kan jeg godt lide. :)
Men jeg elskede historien om Kian. Jeg fandt ham utrolig elskværdig, i den forstand at han bare var nem at holde af og holde med, lige fra starten af. Han er hverken opridset perfekt, heroisk eller overlegen overfor alle andre. Han er teenager, usikker, i vildrede, bekymret og alt andet som vi andre også slås med, i vores verden. Og i hans nye, magiske liv, er han heller ikke bare perfekt og kan det hele fra første sekund. Han kvajer sig, slås med sine evner, tvivler på sig selv og stikker halen mellem benene, når det bliver for meget for ham. Det holdt jeg meget af. På samme måde opridses de nærmeste bipersoner også med både positive og negative sider. Og Nick Clausen holder sig da heller ikke tilbage for selv at opfinde sine egne monstre og yde brug af velkendte skikkelser, som de gode gammeldags trolde. Det giver alt i alt en fin blanding mellem nyt og gammelt, velkendt og nytænkende.
Sproget er super flot, dramaet konstant uden at være for meget, og i det hel taget glider Kians eventyr bare forbi, side for side, alt imens du har svært ved at slippe bogen, for du bliver liiiige nødt til at se … Så altså; advarsel: Hvis du starter på denne bog, så vær sikker på at du har god tid, for du får svært ved at ligge den fra dig igen.
Læs alle anmeldelser her
Min anden grund til at se frem til denne basse af en bog, var at det ville blive mit første rigtige kendskab med Nick Clausen. Jeg har skimmet hans andre bøger, men mødte ham jo til Bogforum 2011, hvor han gjorde stort indtryk på mig. Og netop dét gjorde han så igen nu. Med Den sidste vindrytter. :books:
Man kommer utrolig hurtigt ind i en fin rytme i Kians verden, hvor man uden alenlange passager og endeløse kapitler, bliver sat hurtigt og rimeligt ind i hans liv og især hans følelser. Man føler med ham og får et par fine scener, hvor Kians frustration og tomhed kommer til udtryk. Og så dukker en mystisk mand op, med magiske kræfter, og beder Kian følge med til en magisk verden. Hvad ville du gøre? Højst sandsynligt ca. det samme som Kian gør i bogen. Tænker at manden er sindssyg. Men drives alligevel af nysgerrigheden.
Hvad jeg især holdt af, ved især den første bog i serien, (serien er på tre bind, men du køber alle tre i samlet pakke) var at der ikke blev brugt masser af tid på ligegyldig info. Du bliver præsenteret for det mest nødvendige og så glider oplevelserne, øvelserne og dramaet. Og så åbner verden sig op for dig, lige så stille, ligesom der også kommer flere og flere personer til galleriet. Det er dog måske også netop denne ting, der kan være bogens svage side. For selv efter at have lukket tredje bind, savnede jeg en større viden omkring vindrytterne og deres verden. Hele Kians historie foregår i én by og området omkring den. Man møder bjergene, skoven og et par enkelte andre områder. Men er verdenen ikke større? Jeg kunne, helt uvilkårligt, ikke undgå at spekulere i om den magiske verden ikke indeholdt mere end det? Jeg savnede et større atlas med flere byer, flere landskaber og have. Om der er det? Ingen anelse. For det blev ikke engang hintet i bogen, at deres verden måske var større end vi så, som læser. Det savnede jeg. Lige dén slags “ubrugelig” info kan jeg godt lide. :)
Men jeg elskede historien om Kian. Jeg fandt ham utrolig elskværdig, i den forstand at han bare var nem at holde af og holde med, lige fra starten af. Han er hverken opridset perfekt, heroisk eller overlegen overfor alle andre. Han er teenager, usikker, i vildrede, bekymret og alt andet som vi andre også slås med, i vores verden. Og i hans nye, magiske liv, er han heller ikke bare perfekt og kan det hele fra første sekund. Han kvajer sig, slås med sine evner, tvivler på sig selv og stikker halen mellem benene, når det bliver for meget for ham. Det holdt jeg meget af. På samme måde opridses de nærmeste bipersoner også med både positive og negative sider. Og Nick Clausen holder sig da heller ikke tilbage for selv at opfinde sine egne monstre og yde brug af velkendte skikkelser, som de gode gammeldags trolde. Det giver alt i alt en fin blanding mellem nyt og gammelt, velkendt og nytænkende.
Sproget er super flot, dramaet konstant uden at være for meget, og i det hel taget glider Kians eventyr bare forbi, side for side, alt imens du har svært ved at slippe bogen, for du bliver liiiige nødt til at se … Så altså; advarsel: Hvis du starter på denne bog, så vær sikker på at du har god tid, for du får svært ved at ligge den fra dig igen.
Læs alle anmeldelser her
April 9, 2017
Jeg kan meget bedre lide anden del af serien end den første, historien rev mig med, med det samme. Men stadig ikke sådan, at jeg bare ikke kunne lægge bogen fra mig. Men mere end i den første bog. Jeg elsker hele historien med troldene, og specielt Rax. Han kunne godt gå hen og blive min yndlingskarakter, jeg håber han er med i den sidste del også, det regner jeg i hvert fald stærkt med at han er.
Mine yndlingsscener er nok fra sumpen med sumpens små folk og sumpuhyret, men jeg vil ikke komme nærmere end på det, af frygt for at afsløre noget, hvis du endnu ikke har læst denne bog.
Jeg er stadig ikke helt vild med hans sprog i denne, jeg synes det var bedre i den første bog jeg læste af ham, De Blodige Bid. Men det kan godt være at det bare er mig. Nogen gange syntes jeg bare, at det godt kunne gå hen og blive lidt for akavet og påtaget, som jeg nævnte i den foregående anmeldelse. Men stadig ikke nok til, at det trækker bogen helt ned, og gør den irriterende at læse. Heldigvis.
Jeg glæder mig i hvert fald til, at jeg skal læse den sidste del, for det er en rigtig god bog.Jeg havde svært ved at bedømme denne bog, den svingede mellem 5 og 6 stjerne. Hvis jeg gav halve, ville den få 5½ stjerne. Men fordi jeg er så meget i tvivl, får den “kun” 5 stjerner.
Mine yndlingsscener er nok fra sumpen med sumpens små folk og sumpuhyret, men jeg vil ikke komme nærmere end på det, af frygt for at afsløre noget, hvis du endnu ikke har læst denne bog.
Jeg er stadig ikke helt vild med hans sprog i denne, jeg synes det var bedre i den første bog jeg læste af ham, De Blodige Bid. Men det kan godt være at det bare er mig. Nogen gange syntes jeg bare, at det godt kunne gå hen og blive lidt for akavet og påtaget, som jeg nævnte i den foregående anmeldelse. Men stadig ikke nok til, at det trækker bogen helt ned, og gør den irriterende at læse. Heldigvis.
Jeg glæder mig i hvert fald til, at jeg skal læse den sidste del, for det er en rigtig god bog.Jeg havde svært ved at bedømme denne bog, den svingede mellem 5 og 6 stjerne. Hvis jeg gav halve, ville den få 5½ stjerne. Men fordi jeg er så meget i tvivl, får den “kun” 5 stjerner.
Displaying 1 - 7 of 7 reviews