What do you think?
Rate this book
Unnatural: The Heretical Idea of Making People
Can we make a human being? The question has been asked for many centuries, and has produced recipes ranging from the clay golem of Jewish legend to the mass-produced test-tube babies in Brave New World. Unnatural delves beneath the surface of the cultural history of 'anthropoeia' - the artificial creation of people - to explore what it tells us about our views on life, humanity, creativity and technology, and the soul. Philip Ball traces the threads that link the legendary inventor Daedalus, Goethe's tragic "Faust", the automata-making magicians of "E.T.A. Hoffman" and Mary Shelley's "Victor Frankenstein". He argues that these old tales and myths are alive and well, subtly manipulating the current debates about assisted conception, embryo research and human cloning, which have at last made the idea of 'making people' into flesh and blood reality
- GenresScienceNonfictionHistory
384 pages, Paperback
First published February 3, 2011
10 people are currently reading
227 people want to read
About the author
Philip Ball
66 books497 followersPhilip Ball (born 1962) is an English science writer. He holds a degree in chemistry from Oxford and a doctorate in physics from Bristol University. He was an editor for the journal Nature for over 10 years. He now writes a regular column in Chemistry World. Ball's most-popular book is the 2004 Critical Mass: How One Things Leads to Another, winner of the 2005 Aventis Prize for Science Books. It examines a wide range of topics including the business cycle, random walks, phase transitions, bifurcation theory, traffic flow, Zipf's law, Small world phenomenon, catastrophe theory, the Prisoner's dilemma. The overall theme is one of applying modern mathematical models to social and economic phenomena.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 10 of 10 reviews
September 16, 2017
Although this is classed as ‘popular science’, more than half of it is essentially literary criticism. It’s all relevant to the kinds of anxieties humans have about artificial people, but if you’re here for cloning, IVF, gene editing, etc, then it’s pretty thin on that. I hadn’t thought about a lot of stuff in the way this book opens it up, but there was far too much waffling before it got to the actual science bit — I’d have enjoyed it more if it’d been marketed as literary criticism/history, or if there’d been more of the science stuff.
At the very least, Philip Ball writes clearly, and it’s not a chore to read except in that it wasn’t what I was hoping for. If you’re looking for something that’s a bit more holistic about the modern science around ‘making people’, including the myths and literature that inform and reveal our anxieties about it, then you’ll probably enjoy it.
Reviewed for The Bibliophibian.
At the very least, Philip Ball writes clearly, and it’s not a chore to read except in that it wasn’t what I was hoping for. If you’re looking for something that’s a bit more holistic about the modern science around ‘making people’, including the myths and literature that inform and reveal our anxieties about it, then you’ll probably enjoy it.
Reviewed for The Bibliophibian.
September 25, 2012
I felt like there was way too much other book referencing in this book. I get that a lot of popular science books spend a great amount of time rehashing science history in their particular field, but this did not even really do that. It was more about the myths and culture surrounding the general idea of human making and how this affects our current views of bio ethical problems with things like cloning and genetic engineering and IVF. I kind of got sick of Frankenstein with this one.
March 16, 2014
Ball's basic outlook is both Socratic and Delphic. It is Socratic because it concerns the examined life. Each new advance in biotechnology can challenge our prejudices. For those who thought test tube babies would be soulless, infertile things, we have Louise Brown, and the millions of IVF babies born since her birth in 1978. Her humanity was not stolen by artificial conception. Life changes, and our ethical debates must keep up � we cannot rest on our moral laurels.
Ball's vision is also Delphic: "know thyself" is his counsel. His catalogue of historical fantasies is a primer on the capricious human mind. To live intelligently, we have to be mindful of our fears and desires, and the demons they feed in our psyche's catacombs.
Because he's neither a religious nor scientific fundamentalist, Ball's ideas may draw flak from both. Conservatives might baulk at his conception of the soul, and biologists at his ideas of irreducibility. But his archaeology of the unnatural is a clear-headed and timely contribution to contemporary debate. It is also an enlightened book of ideas, which makes intelligent writing look deceptively natural.
Read the full review here: http://newsstore.fairfax.com.au/apps/...
Ball's vision is also Delphic: "know thyself" is his counsel. His catalogue of historical fantasies is a primer on the capricious human mind. To live intelligently, we have to be mindful of our fears and desires, and the demons they feed in our psyche's catacombs.
Because he's neither a religious nor scientific fundamentalist, Ball's ideas may draw flak from both. Conservatives might baulk at his conception of the soul, and biologists at his ideas of irreducibility. But his archaeology of the unnatural is a clear-headed and timely contribution to contemporary debate. It is also an enlightened book of ideas, which makes intelligent writing look deceptively natural.
Read the full review here: http://newsstore.fairfax.com.au/apps/...
September 9, 2015
Uno de los mejores libros de divulgación que he leido. Traza un panorama histórico, desde los albores de la alquimia (400 AC) hasta nuestros días, de las creencias que nos han acompañado en torno a la creación de vida artificial. Sorprendente y revelador descubrir que muchos de nuestros temores "éticos" frente a la manipulación genetica, la fecundación asistida y la terapia genómica se originan en imágenes y mitos provenientes de ... la ciencia ficción.
January 30, 2020
I wouldn't call it a science book but it's a captivating blend of literature and science.
August 31, 2020
A good and interesting survey of the science and mythology of anthropoeia, the realities and unrealities of the creation of human life.
July 17, 2014
Blot et enkelt år efter at Philip Ball udgav sin bog ’The Music Instinct’, er der kommet en ny bog af den engelske journalist og forfatter, der i mange år har udmærket sig ved at kunne kombinere formidlingen af den nyeste naturvidenskab (i blandt andet fagbladet Nature) med en pragmatisk og midtsøgende humanisme. Philip Ball er ikke fundamentalist, og det er efterhånden en sjældenhed at finde videnskabsskribenter, som ikke blot mestrer ny naturvidenskabelig viden, men også sætter den i en bredere kulturel og filosofisk ramme.
Hans nyeste bog undersøger de mange historier, fortællinger og videnskabelige forsøg med at lave kunstige personer – altså ’unaturlige’ skabninger, der igennem idéhistorien har antaget mytologiske former som enten græske Prometheus og Daedalus, den middelalderlige homunculus, den jødiske Golem, Frankensteins monster eller de totalitære rugekasser i Aldous Huxleys ’Fagre nye verden’.
Ball viser, at fornemmelsen af væmmelse og uhygge ved at skabe ’unaturlige’ mennesker faktisk er et nyt fænomen. Først efter Darwin blev ‘spontan kreation’ uden æg eller sæd anset som umulig. Før oplysningstiden var det alment accepteret, at man kunne skabe liv ud af ikke-liv, f.eks. ved at lade en kompost stå, eller at bruge kadaveret af en okse til at kreere bier. Det eneste tvivlsspørgsmål man havde, var, hvorvidt det kunstigt skabte liv var af lige så høj kvalitet som det naturligt skabte.
I første del af bogen gør Ball sig umage med at vise, hvordan kulturelle og religiøse strømninger har defineret noget som naturligt og noget andet som unaturligt. Alene det faktum, at man fremstiller menneskeskabt liv som ’unaturligt’ og ikke bare som ’kunstigt’, peger på, at man tillægger det en vis u-hygge, u-behag, ja alle mulige u-kristelige ting. Præfikset ’u-’ er ikke bare en neutral negation, men en moralsk dom, der har til formål at stemple fænomenet som noget, der ikke er godt – ja, unaturligt. Den simple ligning: naturligt = godt og unaturligt = ondt stammer primært fra den kristne tradition, hvor hovedproblemet bestod i at finde ud af, hvad sjælen er, og hvorfor den kun findes hos mennesket, og ikke hos de ’lavere skabninger’.
Fantasi og virkelighed
Denne negative naturalistiske fejlslutning om, at alt unaturligt er skidt, er blevet båret ind i vores moderne verden, hvor moralfilosoffer og etisk bekymrede debattører fortsat har forsøgt at afsløre den uhellige alliance mellem teknologi og intellekt. Hele anden del af bogen diskuterer, hvordan de nye reproduktive teknologier på en måde har realiseret de gamle drømme om at skabe mennesker ’unaturligt’, nemlig via kunstig befrugtning og præimplantationsdiagnostik, samt hvordan vi har forholdt os til sammenstødet mellem de gamle fortællinger, og hvordan den begejstrede forbruger af forplantningsteknologier anno 2011 har udfoldet sig.
I den dystopiske optik har videnskaben, ligesom Daedalus, Faust og Dr. Frankenstein, købt billet til glidebanen, og det vil uvægerligt resultere i utænkelige monstrøsiteter, totalitarisme og en eventuel ufrugtbarhed. I virkeligheden er der dog intet tegn på en sådan udvikling. De fleste lande har eksplicitte forbud mod kloning af mennesker, mod skabelse af hybrider, mod ektogenese, kimlinje-terapi og mod arvehygiejniske eksperimenter, som kunne føre til udvælgelse af genetisk designede individer.
De gamle mytologier om homunculi og kimærer, der alle indeholder en stor portion fantasi og overtro, har altså farvet nutidens debatter på en så forskruet, men også gennemgribende måde, at det tydeligvis gør det svært for Ball at have tiltro til en etisk funderet diskussion om det 21. århundredes forplantningsteknologier.
Derfor advokerer Ball for kasuistisk ret, dvs. en case-by-case vurdering af fordele og ulemper ved brugen af en given teknologi på et givent problem. Vi ved alle sammen, at enhver teknologi indeholder muligheden for misbrug, men vi ved også, at dette altid må afvejes mod dens evne til at gøre godt. Vi skal derfor diskutere sagen omhyggeligt, inkludere alle følelser af væmmelse og mistro, men ultimativt lovgive på en måde, der giver kontrolleret tilladelse til brugen af forplantningsteknologierne, så længe de terapeutiske fordele er åbenlyse.
Dette kan lyde, som om Philip Ball må klassificeres som en laissez faire glidebanearkitet. Det er dog ikke tilfældet. Han påpeger gentagne gange, at videnskaben end ikke er kommet i nærheden af at have løst livets gåde, og at den største fare i dag ikke er en realisering af Huxleys ‘Fagre nye verden’, men det bombastiske praleri i medierne (hvem sagde Craig Venter?) om alt det, vi snart vil kunne gøre ved os selv.
Ball er en fornuftens stemme, der hverken falder for et scientistisk eller religiøst perspektiv på vores evne til at manipulere med livet. Han er meget påpasselig med at bruge for nemme metaforer, men der er masser af humor til stede for dem, der elsker det subtile, og der er masser af klogskab og intellektuel power for dem, som ikke er bange for det komplekse, og som vil oplyses for alvor.
Hans nyeste bog undersøger de mange historier, fortællinger og videnskabelige forsøg med at lave kunstige personer – altså ’unaturlige’ skabninger, der igennem idéhistorien har antaget mytologiske former som enten græske Prometheus og Daedalus, den middelalderlige homunculus, den jødiske Golem, Frankensteins monster eller de totalitære rugekasser i Aldous Huxleys ’Fagre nye verden’.
Ball viser, at fornemmelsen af væmmelse og uhygge ved at skabe ’unaturlige’ mennesker faktisk er et nyt fænomen. Først efter Darwin blev ‘spontan kreation’ uden æg eller sæd anset som umulig. Før oplysningstiden var det alment accepteret, at man kunne skabe liv ud af ikke-liv, f.eks. ved at lade en kompost stå, eller at bruge kadaveret af en okse til at kreere bier. Det eneste tvivlsspørgsmål man havde, var, hvorvidt det kunstigt skabte liv var af lige så høj kvalitet som det naturligt skabte.
I første del af bogen gør Ball sig umage med at vise, hvordan kulturelle og religiøse strømninger har defineret noget som naturligt og noget andet som unaturligt. Alene det faktum, at man fremstiller menneskeskabt liv som ’unaturligt’ og ikke bare som ’kunstigt’, peger på, at man tillægger det en vis u-hygge, u-behag, ja alle mulige u-kristelige ting. Præfikset ’u-’ er ikke bare en neutral negation, men en moralsk dom, der har til formål at stemple fænomenet som noget, der ikke er godt – ja, unaturligt. Den simple ligning: naturligt = godt og unaturligt = ondt stammer primært fra den kristne tradition, hvor hovedproblemet bestod i at finde ud af, hvad sjælen er, og hvorfor den kun findes hos mennesket, og ikke hos de ’lavere skabninger’.
Fantasi og virkelighed
Denne negative naturalistiske fejlslutning om, at alt unaturligt er skidt, er blevet båret ind i vores moderne verden, hvor moralfilosoffer og etisk bekymrede debattører fortsat har forsøgt at afsløre den uhellige alliance mellem teknologi og intellekt. Hele anden del af bogen diskuterer, hvordan de nye reproduktive teknologier på en måde har realiseret de gamle drømme om at skabe mennesker ’unaturligt’, nemlig via kunstig befrugtning og præimplantationsdiagnostik, samt hvordan vi har forholdt os til sammenstødet mellem de gamle fortællinger, og hvordan den begejstrede forbruger af forplantningsteknologier anno 2011 har udfoldet sig.
I den dystopiske optik har videnskaben, ligesom Daedalus, Faust og Dr. Frankenstein, købt billet til glidebanen, og det vil uvægerligt resultere i utænkelige monstrøsiteter, totalitarisme og en eventuel ufrugtbarhed. I virkeligheden er der dog intet tegn på en sådan udvikling. De fleste lande har eksplicitte forbud mod kloning af mennesker, mod skabelse af hybrider, mod ektogenese, kimlinje-terapi og mod arvehygiejniske eksperimenter, som kunne føre til udvælgelse af genetisk designede individer.
De gamle mytologier om homunculi og kimærer, der alle indeholder en stor portion fantasi og overtro, har altså farvet nutidens debatter på en så forskruet, men også gennemgribende måde, at det tydeligvis gør det svært for Ball at have tiltro til en etisk funderet diskussion om det 21. århundredes forplantningsteknologier.
Derfor advokerer Ball for kasuistisk ret, dvs. en case-by-case vurdering af fordele og ulemper ved brugen af en given teknologi på et givent problem. Vi ved alle sammen, at enhver teknologi indeholder muligheden for misbrug, men vi ved også, at dette altid må afvejes mod dens evne til at gøre godt. Vi skal derfor diskutere sagen omhyggeligt, inkludere alle følelser af væmmelse og mistro, men ultimativt lovgive på en måde, der giver kontrolleret tilladelse til brugen af forplantningsteknologierne, så længe de terapeutiske fordele er åbenlyse.
Dette kan lyde, som om Philip Ball må klassificeres som en laissez faire glidebanearkitet. Det er dog ikke tilfældet. Han påpeger gentagne gange, at videnskaben end ikke er kommet i nærheden af at have løst livets gåde, og at den største fare i dag ikke er en realisering af Huxleys ‘Fagre nye verden’, men det bombastiske praleri i medierne (hvem sagde Craig Venter?) om alt det, vi snart vil kunne gøre ved os selv.
Ball er en fornuftens stemme, der hverken falder for et scientistisk eller religiøst perspektiv på vores evne til at manipulere med livet. Han er meget påpasselig med at bruge for nemme metaforer, men der er masser af humor til stede for dem, der elsker det subtile, og der er masser af klogskab og intellektuel power for dem, som ikke er bange for det komplekse, og som vil oplyses for alvor.
Want to read
November 16, 2011KOBOBOOKS
Reviewed by Times Literary Supplement
Reviewed by Times Literary Supplement
September 27, 2015
An overview of the IDEA of making people from the ancient world to modern IVF treatments. Includes a rather extensive overview of all the fiction literature that examined this subject. Interesting but rather bland reading.
January 21, 2012
i loved how this book went in to the history in the first half and then compared it with grate affect in the second to todays views.a must read as this review is certinly inadaquite.
Displaying 1 - 10 of 10 reviews