Lys

by Inger Christensen

Swedish / Svenska

Genres: Poetry

60 pages, Paperback

First published January 1, 1962

About the author

Inger Christensen was born in Vejle, Denmark, in 1935. Initially she studied medicine, but then trained as a teacher and worked at the College of Art in Holbæk from 1963–64. Although she has also written a novel, stories, essays, radio plays, a drama and an opera libretto, Christensen is primarily known for her linguistically skilled and powerful poetry.

Christensen first became known to a wider audience with the volumes "Lys" (1962; Light) and "Græs" (1963; Grass), which are much influenced by the modernistic imagery of the 60s, and in which she is concerned with the location of the lyric "I" in relation to natural and culturally created reality. The flat, regular landscape of Denmark, its plants and animals, the beach, the sea, the snow-filled winters have determined the topography of many of her poems. Christensen has also been known internationally since the appearance of the long poem "Det" (1969; "it" 2006), a form of creative report on the merger of language and the world, which centres around the single word "it" and covers more than two hundred pages. The book clearly reveals the influence on Christensen's poetic work of such a range of authors as Lars Gustafsson, Noam Chomsky, Viggo Brøndal, R.D. Laing and Søren Kierkegaard. The analogy between the development of poetic language and the growth of life is, as in "Det", also the basic motif of the volume of poetry "Alfabet" (1981; Alphabet). In addition to the alphabet itself – which gives the book its title and provides a logical arrangement for its fourteen sections –, the structure is generated by the so-called Fibonacci series, in which every number consists of the sum of the preceding two. The composition reflects the theme exactly: while "Det" points to the story of creation and its "In the beginning was the Word", here the alphabet is a pointer to the "A and O" of the apocalypse.

The story of her life and work offers access to a poetry that is difficult and enigmatic, but simultaneously simple and elementary. Inger Christensen is one of the most reflecting, form-conscious poets of the present day, and her history of ideas also provides information on the paradox of lyric art; making legible through poetic means what must necessary remain illegible, and in this way wrestling a specific order from the universal labyrinth. Here the transitions between the poet and the essayist Christensen are fluid: just as lyrical figures and motifs give her essays a density of their own, figures of thought and configurations of ideas return as an organic component of the poems.

Reviews

[Frederikke Degnbol · Rating 4 out of 5]

Hey følgere vidste i at vor eneste liv er en rose af liv som vi elsker?

[Anders Holbæk · Rating 2 out of 5]

2,5. Det her er ikke en anmeldelse e.lign. men en rodet strøm af tanker:

Lys er en digtsamling af en digter, der stadig ikke helt har fundet sin stemme. Ikke så mærkeligt, eftersom det var hendes første, men det er dybt interessant at se en Inger Christensen, der endnu ikke sætter ordene sammen som perler på snor med det overmenneskelige overskud og præcision, som vi kender hende for. Tager man for eksempel samlingens første digt, Hvis jeg står:

"Hvis jeg står
alene i sneen
blir det klart
at jeg er ur

hvordan skulle evigheden
ellers finde rundt"

Advarsel: En læsning forude
For det første ret sjov. Det åbenlyse vanvittige i på den måde at erklære sig universets (evighedens) centrum og stifinder. Her er jeg, universets nordpol, som resten af alting roterer for fødderne af og følger. For det andet dejligt relatable. Følelsen af at stå midt i et snevejr, midt i al roen, og føle at man er langt fra alt og alle og alene på en af de meget få beroligende og trygge måder, man kan føle sig alene på. For det tredje berører det den klassiske tanke om, at vi mennesker, med vores bevisthed og idéer om skønhed og etik osv. er den enhed, gennem hvilken universet betragter sig selv. Gud, hvorfor findes der ondskab i verden? Der sker onde ting, "because things happen all the time, and it is up to people to determine whether they are bad or good. In the same way that your heart feels and your mind thinks, you mortal beings are the instrument by which the universe cares. If you choose to care, then the universe cares, and if you don't, then it doesn't" (Mulligan). Jeg er et ur for evigheden! Hvilket hun jo så samtidigt tager lidt pis på ved at overdrive på en ret humoristisk måde.

Og alt det formår Christensen så at indkapsle på kun 19 ord i samlingens første dig. Men selve ordene løfter sig ikke på nogen måde fra siden, sådan som hun fik dem til senere i forfatterskabet. Og sådan er det hovedsageligt. Særligt anden halvdel af samlingen mangler virkelig noget sproglig innovation og kan føles lang at komme igennem, når man ved, hvad denne digter senere vil blive i stand til. Der er dog stadig øjeblikke med stor skønhed i Lys:

"Breve gærer bag gammelt panel
Melet mumler i munden"

eller

"Stenen på stranden fordamper.
Søen forgår under solen.
Dyrenes økenskeletter
er gemt i det evige sand.
Tingene vandrer,
dør i hinanden,
sejler som tanker
i rummets sjæl.
Karavaner af levende sand."

Eller i det helt vidunderlige vinterdigt, Vinteren:

"Vinteren venter sig meget i år
stranden er allerede stiv
alt skal blive ét blive ét i år
vinger og is blive ét i verden
alt skal forvandles i verden:
båden skal høre sine skridt på isen
krigen skal høre sin krig på isen
kvinden skal høre sin time på isen
Fødslens time i dødsens is
vinteren venter sig meget.
Venter sig husene byerne
venter sig skovene skyerne
bjergene kløfterne angsten
hjertet børnene freden.

Vinteren venter sig meget i år" [...]

[Alma Nyström Larsson · Rating 2 out of 5]

Inger Christensen skriver väldigt vackert, men fokuserar för mycket på att använda vackra ord, som i sig inte får någon ytterligare betydelse. Känslorna bakom dikterna flyger mig över huvet, eller så är denna typ av poesi bara inte min grej. Föredrog Alfabet, även om jag hade samma problem med många av dikterna där.

[Rikke · Rating 5 out of 5]

"Det at vokse
er måske det samme
som at bo i drømmen
Ingen sorg kan hindre
fugl og fantasi."

Inger Christensen var en enestående digter, og jeg kan ikke fatte, at hun debuterede med noget så skrøbeligt fint, rørende og ægte som digtsamlingen "Lys". Når man læser den, får man ikke indtrykket af en fumlende debut - snarere af elegant og intelligent poesi. For Inger Christensens digte er ikke blot lyrik; de er sand poesi. Intet andet udtryk end denne lidt forældede og flyvske betegnelse kan beskrive, hvad det var, hun formåede at skabe med sine ord.

Jeg har tidligere læst artikler om Christensen og anmeldelser af hendes værker, hvor det blev påpeget, at man under læsningen af hendes digte ikke fokuserer så meget på den dybere mening som på de enkelte ord. Og det er virkelig sandt. Under min læsning af "Lys" har jeg siddet lamslået og forsøgt at gennemskue hvordan så fuldstændigt blottede, simple og korte linjer kan skabe så meget skønhed. Der er noget i Christensens kombinationer, der rummer en uigennemskuelig ynde, der får det enkelte ord til at træde frem og blive oplevet på en hel ny måde.

Det vil i virkeligheden altid ærgre mig, at Inger Christensen aldrig vandt Nobelprisen. I mine øjne fortjente hun den, som ingen anden. Hun havde den evne, jeg altid har misundt allermest; evnen til at komprimere store følelser og begreber i helt enkle sætninger. Evnen til at fylde ethvert ord med mening, og aldrig lade et bogstav være spildt. Se selv;

"Hvis jeg står
alene i sneen
blir det klart
at jeg er et ur

hvordan skulle evighed
ellers finde rundt"

[Andreas Jacobsen · Rating 3 out of 5]

Inger Christensen still finding her feet in this debut of hers.

Many of the themes recurring throughout her career are present. Some stick the landing better than others.

In general, I found the poems revolving around nature-based ruminations to be the most successful & evocative. There is also a beautiful 'war poem' here.

Some poems in the collection are concerned with high-art concepts such as language, art & identity, and these mostly seemed somewhat contrived.

Inger would master these themes later in her career, but still hasn't quite found the formula for grappling with the more difficult topics at this point.

[Sara Kelemit · Rating 3 out of 5]

Berör mig egentligen inte så mycket. Men visst ibland klickar en dikt in, som:

Sitter på mitt förnufts lilla gren
sågar sågar med rosig slö såg
leksak kvar från min barndom

sågar sågar vintern kommer
skynda er skynda er ivriga händer
kasta mig kasta mig ner till mig själv

... den kunde jag verkligen relatera till :)

[Tarredion · Rating 4 out of 5]

Väldigt vacker i vissa avseenden, väldigt svår och rörig i andra. Men absolut Christensens bästa (enligt mig). ’Det’ kunde jag inte ens avsluta, ’Alfabet’ var lite för enkel o samtidigt för kaotisk. ’Ljus’ har fint bildspråk och ibland helt magiska ordval och beskrivningar av t.ex döden, naturen. Oftast bra flyt; enkel men inte för simpel.

Dock träffar den inte alltid en home run, o ibland bröts dikten ner lite mycket för mig…

Alla kommer inte gilla den — absolut inte en av mina favoriter heller — men precis som jag gjorde tror jag många kan hitta åtminstone ett antal dikter som faller dem i smaken! Samlingen är liksom inte otillgänglig eller avstötande, tvärtom, ibland kanske för mild o okontroversiell…

[Bendik · Rating 2 out of 5]

Måske et eller to gode digte. Jeg tænker på det første og det næst sidste. Resten er helt klart en forsmag på hvad for en digter, IC skal blive med tiden, men i sammenligning med det hun lavede senere, er det meget svagt. Mange af digtene er dybest set uforståelige - dog med en umiskendelig og særlig Inger Christensen-agtig toneførsel og stil. Kun noget man skal læse, hvis man har læst alt af hende, og stadig vil læse mere, eller hvis man, som mig, har begivet sig ud i at læse det hele bare fordi.

[Gard Augustin · Rating 4 out of 5]

Inger Christensen før hun var INGER CHRISTENSEN del.1:)

[isabell ☮︎︎ · Rating 4 out of 5]

tror jeg skal begynde at læse mere poesi, cuz omfg this was AMAZING!! elskede hvor groteske nogle af digtene var og hvor meget inger christensen indrager naturen + femininitet