Vi er vores data. Skruppelløse it-giganter gør os til viljesvage forbrugere ved hjælp af søgehistorik, hemmelige algoritmer og diskriminerende kunstig intelligens. Alligevel afgiver vi følsomme oplysninger mod at få et lidt lettere liv. Og så ignorerer vi, at vores adfærd ubemærket ændres, og truslen mod demokratiet vokser. Den slappe standardindstilling kan Anja Bechmann, opdateret medieforsker ved Aarhus Universitet, stramme op på ved at minde os om, at vi med vores krop, handlinger og værdier er mere end de spor, vi efterlader os i diverse databaser. I hvert fald lidt endnu.
Trods det korte format en meget fin intro til data (mest vores personlige data og manglende kontrol over dem) - og mere nuanceret formidlet end den mere tendentiøse reklametekst for bogen antyder. Vi er fordi sociologiske anskuelser, Shoshana Zuboffs kritik, Eli Parisers forestillinger om filterbobler, Anja Beckmanns egen forskning med danske data(!) og undersøgelser fra fx. facebook og den såkaldte Umbrella-sag - uden at det blev hverken for indviklet eller for overfladisk. Har ikke læst noget i serien før, men det lover godt for andre indføringer, hvor man måske ikke ved det meste på forhånd.