Hvor lagde jeg babyen? er en vidunderlig barselsdagbog fra en kvinde, der ikke er bange for at fortælle om alle de situationer, hvor hun gør det helt forkerte - på en måde, som er dejligt fri for distancerende ironi. Det er bare ærligt, morsomt, rørende og noget enhver kvinde vil blive inspireret af i sit eget liv.
Gennem hele sit voksenliv har Julia Lahme været vant til at have styr på tingene. Lækkert job som chefredaktør. Til receptioner som en fisk i vandet. Vildt forelsket i Johan. Så fødte hun Elias. Lille, vidunderlige, buttede Elias, som næsten ikke havde brug for nattesøvn. I modsætning til Julia. Nu vrisser Julia af Johan. På hendes knæ er der deller, der ikke vil gå væk. Hun kan ikke finde ud af at rydde op. Deres hjem er et virvar af suttebrikker, ammeindlæg, halvfyldte kaffekopper og ulæste aviser. Og hun føler sig ikke spor yummy mummy. Overhovedet. Hun føler sig bare fed. Og tør ikke sige til nogen, at hun meget, meget hellere vil sidde på et lillebitte værtshus og drikke øl i røg og damp, end hun vil stå i hirse til knæene og blende bær med sojamælk i et yndigt sommerhus.
Julia Lahme fortæller uden filter om, hvor svært hun har ved at tilpasse sig det nye liv som mor, om skænderier og manglende sex med kæresten, om sorgen over sin afdøde mor, og om hendes frygt for ikke at være lige så dygtig til at være mor som alle de andre mødre. Denne bog er en perle! Den vil få kvinder til at grine højt og hulke af gråd. Den vil blive elsket af gravide og barslende og alle andre kvinder.
Title in English: Where did I put the baby? Revelations from a new mother
This is a very honest and candid story of the first 9 months of Julia Lahme's life as a new mother to a baby boy, Elias. She tells it as it is - both the good and the bad stuff. The book reads like a series of blog entries written in the moment and that's what makes it seem so refreshing.
She tells it all - from the extra fat one gains, the problems with in-laws, how to combine work and having a child, how to get your relationship to work after becoming parents, how to be a mother when you have lost your own mother and just how to deal with being a mother in general. And her honesty and her questioning herself and whether she's doing it good enough, makes other mothers feel less inadequate.
This book reminded me of how it was being a new mother - it's amazing how quickly you forget the details. Ronja is almost a year old and it feels like she's always been the way she is now. But the book made me remember how far we've come since she was a newborn.
And it was funny. The scene where she's in bed next to her husband with her child on her arm, the child screaming it's lungs out, and she tries to wake her husband and he just keeps telling her to be silent because the child is sleeping... without realising that she's holding the child and it's certainly not sleeping! That could have happened here as well! And it made me laugh out loud - and very few books do that.
I really enjoyed this book. It made me feel better about the stuff I feel guilty about not doing good enough, it was a funny read and I will highly recommend it to any new mother out there.
Jeg elsker Julia Lahme som person og hendes sprudlende jeg.
Jeg elskede ikke hendes bog - og må være ærlig, så skimmede jeg de sidste 80 sider. :/ Som nybagt mor er det selvfølgelig befriende at blive mindet om, at man ikke behøver at være perfekt, for at være en god mor. Men “heldigvis” er det også efterhånden normen på Instagram og andre tilgængelige medier. Så bogen var absolut ikke banebrydende, og som jyde med benene solidt på jorden, så er jeg måske ikke sprudlende nok, til at finde en masser lighedspunkter med Julia her i bogen. Desværre.
An easy and fun read. Great for those night of cluster feeding where you are stuck to the couch with your newborn. She made me feel like a great mum, and her book encouraged me to ignore the (fortunately few) shamers. Every experience of motherhood varies, and this book shows that. It was entertainment and not great art, but I expected that and wasn’t disappointed.
Det var de tre ord, der blev ved med at trænge sig på, mens mine øjne blev spiddet på hendes ord.
Ejjj, hvor vil hun gerne være Carrie fra SATC, og ejjj, hvor alt bare handler om oppustede problemer. Det er aldrig en god markør, når man finder hovedfortælleren usympatisk, og i dette sjældne tilfælde fik jeg gentagne gange lyst til at give forfatteren en syngende lussing for at være så åndsvagt hjælpeløs.
Bogen er ren overflade i værste damebladsstil. Der er absolut intet at forholde sig til, på nær om Julia er Danmarks værste mor, eller Europas. Sjældent har man mødt så irriterende, postulerende og selvfed lillepigefnidder.
Bogen er belastende dårligt skrevet, og skulle aldrig være kommet over dagbogsstadiet.
Der er ikke én sætning, jeg blev klogere af - ikke én velovervejet refleksion.
Hvad nu hvis forfatteren havde gravet en minimy spadestik dybere og sammenlignet hendes lille engel/djævel med andre babyers udviklingstrin eller fagbøgers beskrivelser.
NEJ, det er lort og lagkage hele vejen igennem.
Hendes indre pendul svinger mellem 'åh, jeg har så dårlig samvittighed' til 'åh, mit liv er uopnåeligt godt'.
At kalde bogen en babybog er løgn fra ende til anden. Det er en camoufleret brækklat af 'jeg har mindreværd, nu skal I allesammen høre om mig, mig, mig'
Hvis jeg hører et ord til om Elias, skider jeg i buskerne.
Bogen handler om forfatter og blogger Julia Lahmes oplevelser med at blive mor første gang, og om hvor meget anderledes det er at blive mor, end hun have forestillet sig. Hvordan hendes søn, Elias, tager al hendes tid og overskud, så hun ikke magter at være den tjekkede øko-mor med styr på både barn og make-up. Men hun beskriver også, hvordan hun når frem til, at alting i virkeligheden ikke behøver at være så perfekt, og at det vigtigste langt hen af vejen er at være tilstede i nuet,
Jeg morede mig ret godt over bogen, som er spækket med sjove anekdoter fra det virkelige liv. Julia Lahme er god til at beskrive hverdagen, uden at det bliver kedeligt, og selv som familie uden børn er der mange situationer, man kan nikke genkendende til.
Bogen kan klart anbefales til andre (kvinder), og jeg tror da også, at jeg selv vil læse den igen, når jeg engang selv bliver mor. I bogen er der nogle budskaber, jeg helt sikkert tror, er vigtige at huske på, men som jeg – ligesom Julia – kunne være tilbøjelig til at glemme i mine forsøg på at være tjekket øko-mor.
En paranoid fortælling om en usynlig, men dog allestedsnærværende amme-mafia, om den konstante kamp om at smide de overflødige kilo (mærkværdigt at hun ikke selv ser koblingen med de utallige kanelsnegle, som bliver fortæret gennem hele bogen) og om et konstant behov for at retfærdiggøre det forbudte indtag af smøger og alkohol. Utallige skænderier med kæresten, og en baby der producerer lort i lange baner - dog synes hendes liv 'picture perfect' udadtil, og hun priser sig lykkelig over, at både hendes kæreste og baby er lækre, og at andre misunder hende dette. Var jeg ikke selv midt i en skøn barselsperiode, og derfor har gjort mig mine egne og helt anderledes erfaringer med dette, ville jeg blive meget afskrækket af de scenarier hun beskriver. Til tider får man dog et indblik i hendes barndom og hendes relationer til hendes far og afdøde mor, og her bliver bogen vedkommende og sympatisk - disse afsnit fik mig igennem bogen, som derfor alt i alt var ok at læse.
En bog, hvis formål jeg tror har været at få læseren til at føle sig i samme båd som forfatteren (båden af nye mødre), skulle måske være skrevet af én hvis liv ikke er så SATC-i-KBH agtigt.. Jeg er således hverken gift med en (aktiv) rapper, bor på Østerbro, går på café hver anden dag, arbejder i modeverdenen eller så afhængig af vin og cigaretter, at jeg ikke kan leve uden dem, mens jeg ammer. Jeg ville rigtig gerne have læst om udfordinger i livet som ny mor, der var lidt mere reelle end "åh altså, Pampers koster 195kr i Irma".. (Så køb dem dog et andet sted, og af et andet mærke!)
Rigtig ærgeligt, for oprigtigheden fejler ikke noget i denne bog, og mange gange kommer den i nærheden af noget godt.
Ren, upoleret ærlighed. Julia har været i stand til at nedskrive, hvad mange mødre går og tænker, men ikke tør sige højt. En bog om barselslivet, det at blive mor for første gang, og alle dets op- og nedture. Den er dødhamrendesjov, alvorlig og kærlig. Men mest af alt, den mest ærlige bog jeg længe har læst.
Magen til navlebeskuende og overfladisk skrækeksempel på sex and the city wannabe... Lad være med at bruge tid på den. Det er som at læse en speltmors indkøbsliste, usandsynligt irrelevant og kedelig. Den er ikke engang sjov.
God og meget rammende - især fordi jeg føler jeg selv har stået i hendes sko... Meget realistisk og fortalt i et let og levende sprog. Havde ikke lyst til at lægge bogen fra mig.