Jump to ratings and reviews
Rate this book

Som i et vintereventyr

Rate this book
Sebastian Fogg er benhård rejseanmelder og kendt for sine nådesløse vurderinger af hoteller i hele verden. I en af sine dyrebare friuger op til jul har han sagt ja til at gøre sin søster en tjeneste i stedet for at skrive på sin roman om at rejse jorden rundt. Derfor er det også en smule modstræbende, at han tager til Montagne des Anges i De franske Alper. Men hvad gør man ikke for at glæde sin søster?

Claire Leblanc levede ind til sidste år livet i London. Hun var glad for sit job som hotelmanager, men også glad for at holde fri, når hun havde fyraften. Sådan er det ikke længere. Kaldet hjem til familiehotellet må hun overtage den daglige drift. Broren, der drev hotellet, er nemlig sporløst forsvundet. Claire må hurtigt sande, at det står dårligere til med hotellet, end hun havde regnet med. Hun har kun til januar til at overbevise banken om ikke at smække pengekassen i.

Sebastian har altid haft et svagt punkt for Claire, og der var også noget med en fjollet pagt år tilbage. Claire tager gerne imod al den hjælp, hun kan få, men er også nervøs for de følelser, som en vis høj, mørkhåret englænder stadig vækker i hende.

Kom med til et romantisk vintereventyr i De franske Alper.

272 pages, Paperback

Published December 1, 2022

13 people want to read

About the author

L. Sherman

96 books84 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
14 (22%)
4 stars
27 (43%)
3 stars
17 (27%)
2 stars
3 (4%)
1 star
1 (1%)
Displaying 1 - 13 of 13 reviews
Profile Image for Bogormens_Verden.
221 reviews8 followers
December 28, 2022
Bogen her er læst som readalong i #readalongklubben. Det er et skønt læsefællesskab hvor vi har meget forskellige holdninger til det vi læser, og det får vi nogle fine og interessante diskussioner ud af…
Claire og Sebastian er begge likeable og både personlighed og deres følelser er lette at relatere til. De fine maleriske beskrivelser af det lille hotel med julelys, ild i pejsen, brætspilsaftener og kaneture i de sneklædte alper, giver mig fornemmelsen af at være der selv.
Det er mit første bekendtskab med forfatteren, men jeg har bestemt fået mod på mere, og jeg skal helt sikkert læse flere af hendes bøger.
Mangler du en sød romance her i vinter, kan denne anbefales.

NB: findes også som lydbog
Profile Image for Hanne Rump.
Author 26 books28 followers
December 31, 2022
Dejlig lille, romantisk feelgood historie. Det er skøn ferieunderholdning, som man flyver let igennem. Plottet er dejlig ukompliceret. Sproget er flydende og let. Miljøbeskrivelserne er dejlige og får læseren til at mærke hyggen.
Anbefales som selvforkælelse til alle romancelæseren sammen med en kop varm chokolade.
Profile Image for You.look.like.a.book.
447 reviews26 followers
January 12, 2023
SOM I ET VINTEREVENTYR AF @authorlsherman 2022

Trænger du til en vidunderlig ferie, hvor du glemmer alt om hverdagens grå og kedelige trivialitet og sure pligter. Dit helt eget lille fortryllende vintereventyr, som du på magisk vis bliver suget helt ind i. Så skal du læse L Shermans nyeste kortromance. Som i et vintereventyr. Det er en meget stemningsfyldt, sanselig, feel-good og hot romance, hvor der er gnistrende kemi, et gammelt, varmt minde og en længsel, som slet ikke kan undertrykkes. De hede blikke og tanker brænder stærkere og stærkere i det kolde vinterlandskab og selv en skitur i sneen kan ikke dæmpe temperaturen på vores to hovedpersoner. Forfatteren er virkelig god til at lave meget levende, billedskabende og sanselige beskrivelser, så man kan se alle omgivelserne helt tydeligt for sit indre blik og nærmest dufte og smage den vidunderlige og lækre mad. Man har uden tvivl lyst til at bo på hotellet og suge alle sanseindtrykkene til sig. Blive inde I bogen og bare nyde sin ferie i fulde drag. Det er ikke et tungt og kompliceret plot, som kræver meget overskud, men en skøn romance til selvforkælelse, som er nem at læse. Man stryger lige igennem den og glemmer fuldstændig, at det er ord i en bog, som man læser, fordi alt er så velskrevet. Sproget stråler og man kan tydeligt mærke, at forfatteren har stor erfaring i at gøre sproget lækkert, indbydende og med godt flow. Dialogen er levende, nuanceret og virker naturlig.
Jeg er helt vild med forfatterens måde at formulere sig på; de smukke billeder, som hun skaber, så man ved præcis, hvordan karaktererne tænker og føler: " Det var som om årene, hvor vi havde undgået hinanden, ikke havde eksisteret. Vi var som to magneter, der fra hver sin pol søgte hinanden ". Denne bog giver en troen på, at ægte kærlighed findes, uanset hvor mange år der går eller hvor man befinder sig i verden ligesom de to magneter. Det er en ægte feel-good romance, der emmer af julestemning og hygge og som giver en troen på, at alting løser sig til sidst. Bogen bringer et stort smil på læben . Jeg giver 5/ 6⭐️ Jeg læste bogen I forbindelse med en readalong med Readalongklubben. Det var så hyggeligt.


L Sherman har skrevet over 40 bøger. Der kan varmt anbefales at læse flere af hendes bøger

Bogen er et anmeldereksemplar
Profile Image for Sarah.
82 reviews8 followers
January 12, 2023
En romantisk fortælling om to, som skulle havde taget en klogere beslutning for ti år siden. Den er perfekt til dig som elsker de romantiske julefilm, det er som alle midt i en af dem.
Profile Image for Maria Mortensen.
184 reviews
November 24, 2022
Anmeldelse af “Som i et vintereventyr” af L. Sherman - Augusta publishing - anmeldereksemplar

Da jeg hørte, at der var en julehistorie på vej fra Louisa, blev jeg nysgerrig. Jeg havde på fornemmelsen, at jeg skulle ud og rejse men hvor, ved jeg ikke. Jeg har høje forventninger til denne kommende julesnack.

Sebastian Fogg Donovan siger ja til at gøre sin søster en tjeneste op til jul. Egentligt har han planlagt at skrive på sin roman, men modstræbende rejser den benhårde rejseanmelder til Chamonix i De franske Alper.
 
Claire Leblanc levede ind til sidste år livet i London. Hun var glad for sit job som hotelmanager, men nød også sin fritid. Sådan er det ikke længere. Kaldet hjem til familiehotellet af sin yngre søster må hun overtage den daglige drift. Hotelmanageren - og Claires bror - er nemlig forsvundet. Claire indser hurtigt, at det står dårligt til med hotellet. Hun har kun til januar til at overbevise banken om ikke at smække pengekassen i.
 
Claire og Sebastian har en fortid sammen, men det er langt tid siden - helt tilbage til da, de indgik en fjollet pagt.
 
Kom med til et romantiskvintereventyr i De franske Alper.
 
Vurdering:
Det allerførste som får mine øjne i tårer, (læs: ikke startet på selve bogen) er den smukke eventyrlige forside, som Rikke Andrup står bag. Den omfavner læseren så smukt og man føler, sig en del af forsiden. Selve flowet i teksten er virkelig godt og man kan bare mærke teksten så virkelighedsnært som er et af Louisas største plusser. Både Claire og Sebastian kommer krybende ind på mig, allerede ved forsiden. Jeg føler at jeg er en del af historien med det samme og det siger rigtig meget.

Jeg giver bogen 6 snefnug ud af 6 snefnug, fordi jeg ikke kun fik en julehistorie, men et eventyr, hvor jeg følte mig en del af og en fantastisk tur til Alperne, fyldt med masser kærlighed - som Louisa er fænomenal til at komme i. Jeg er langt fra færdig med den fine julesnack eller Louisas forfatterskab.
❄️❄️❄️❄️❄️❄️
Profile Image for Bogstoetten Elfie.
584 reviews29 followers
December 16, 2022
”Som i et vintereventyr” er en rigtig sød, romantisk og hot romance, der emmer af feelgood-stemning. Den handler, udover kærlighed, om familieforhold, forpligtelser og drømme. Hvornår holder forpligtelserne op? Hvornår skal man gå efter sine drømme? Hvordan ved man, at man har fundet sit livs kærlighed?

Bogen foregår hovedsageligt i nutiden i de franske alper på det lille, familieejede alpehotel Hotel Leblanc, hvor der bliver hygget i stor stil om gæsterne med bl.a. brætspilsaftner. Jeg elsker de detaljerede beskrivelser af det hyggelige hotel og de smukke omgivelser, så jeg får helt lyst til at tage på ferie der. Man kommer også med til London i tilbageblik for henholdsvis 10 år og 1 år siden, hvor man hører om Sebastian og Claires fortid.

Jeg er stor fan af, når man hører historien fra begges vinkler. Det gør man i denne bog, og det fungerer glimrende. Man ved som læser hele tiden, hvad Sebastian og Claire tænker og føler, samt man kender deres intentioner. Jeg heppede på Sebastian og Claire fra start til slut.

Hvis du trænger til en rigtig, hyggelig romance, der passer her til vinterperioden, kan jeg varmt anbefale denne bog. Den foregår i december, men den er ikke overfyldt med jul.
286 reviews3 followers
February 5, 2023
Det er en rigtig sød og forudsigelig julehistorie . Men det gør bestemt ikke noget, for Forfatteren kan bare noget med sproget og skaber fantastiske billeder med sine ord. Du bliver ført med i eb skøn julefortælling om Claire og Sebastian .

Jeg kunne godt have ønsket mig, at det var lidt flere scener med Claire og Sebastian imens de overgiver sig til deres sande følelser for hinanden udover dem som allerede er der og flashback scenerne .

Men det er en skøn fortælling, som jeg giver 3,5/5 .

Hun skriver rigtig godt og har læst flere af hendes bøger.
13 reviews
February 10, 2025
Read as part of an experiment...

The story itself is fine, but the language is clunky and stumbling. Lots of grammatical errors also detract from the reading. The dialogue is often a bit stilted, and the language used by especially the English characters comes off as trying too hard and unrealistic, if you've ever lived in London (where they are from).

Fun to read as part of the experiment (read a romance written in your native language to test if it felt as awkward as translated romance often does), but not one I'd recommend or read again.
Profile Image for Tina Hansen.
34 reviews
December 25, 2023
Det er en dejlig romantisk fortælling med et drys af jul, magi og sne. Dette er mit første møde med forfatteren og det bliver bestemt ikke det sidste. Ulrika skriver fantastisk!! Fortryllende, medrivende, hot, hyggelig og letlæselig. Jeg er VILD med denne bog. En stor anbefaling fra mig til dig.💛 ❄️❄️❄️❄️❄️/6
Profile Image for Mor_datter_bogdragerne.
640 reviews11 followers
January 10, 2023
En vildt sød, romantisk og varm vinterfortælling. Forfatteren kan virkelig skrive, så man får varmen.
Læste den i en readalong, ellers var den nok væk på et øjeblik, for man higede for at finde ud af mere om Claire og Sebastian. Og havde mange tanker og teorier om hvad der ville ske, bestemt en spændende romance bog.
Meget interesant med 2 fortællere.
Profile Image for Anne-Mette Højbjerg.
583 reviews19 followers
December 11, 2024
Dette er en super sød "second chance"-julehistorie som er perfekt til hyggelæsningen i Julen. Der er masser af romantik, udfordringer og smukke omgivelser. Man får helt lyst til selv at besøge det smukke hotel i Alperne. Især i julemåneden. Stemningen er helt i top og man sidder med et smil om læben igennem hele historien. Det er den perfekte julebog hvis man vil nyde en sød julehistorie.

Læs mere her: https://www.giz-blog.dk/2024/12/anmel...
Displaying 1 - 13 of 13 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.