Sarina gør sig klar til at rejse gennem portalen med sine drager og dragefolket. Ingen ved med sikkerhed, hvad der venter dem på den anden side, men én ting er sikkert:
Intet er som forventet på den anden side. Tiden er knap.
Modstandsgruppen mobiliserer sig og gør alt, hvad der står i deres magt, for at stoppe Sarinas rejse. Ifølge dem er det bedst, at Novahr Orbîs ikke blander sig i den anden verdens tilstand.
Da modstandsgruppen stiller sig i vejen i et afgørende øjeblik, må Sarina endnu en gang kæmpe for sit folk og for at opfylde profetien.
Alt imens nager tvivlen Rådsdamerne og Queridor. For at forstå fremtiden, ser de sig nødsaget til at vende blikket mod fortiden.
Er skæbnen mejslet i sten, eller er den foranderlig?
“Dragedronningen” er afslutningen på serien “Dragernes Æra”, som jeg har ventet på. Plottet i denne serie er originalt og har fanget mig fra starten. I Drageægget følger vi Juliana i Novahr Orbis, en fremmed verden. I Dragesværdet følger vi Julianas datter Sarina i samme verden. Her i Dragedronningen følger vi både mor og datter på hver sin side af portalen, Sarina i nutiden og Juliana i fortiden via dagbogsnotater hun har skrevet til Sarina. Brevene er meget dystre og i starten berører de mig dybt, men som historien skrider frem, synes jeg brevene fylder meget, og jeg savner at høre lidt mere til Sarina. Forfatterens worldbuilding er genial, jeg elsker portalen, jeg elsker Novahr Orbis, dragerne, jiklaerne, rådsdamerne, Queridor, ja jeg kunne blive ved. Serien som helhed er virkelig fantasifuld og indeholder alt det som mit fantasyhjerte elsker og holder af; drager, elvere, magi, troldmænd, kampen mod det onde, gamle sagn og profetier osv. Jeg er vild med det magiske univers der er skabt, og jeg vil elske at besøge det igen, måske i en spin-off.
God og intens afslutning på Dragernes æra serien. Trådene samles. Jeg ville dog gerne have hørt lidt mere fra Sarinas synsvinkel eller oplevet lidt mere magi. Julianas breve fylder enormt meget af bogen og de er meget deprimerende at læse. Jeg har på fornemmelsen at det måske er den forkerte årstid at læse bogen, når man er på kanten af en vinterdepression. 🤷♀️
Min kærlighed til dystopi har det sidste 1-1,5 år gået fra at være okay til at være tæt på nul, så denne bog har været lidt af en udfordring for mig. Men jeg ville ikke gå glip af slutningen på serien, så jeg hang i, og det er jeg glad for.
Bogen har tre fortællere, to tidsspor og foregår i to verdener, hvilket måske kan lyde forvirrende, men det er det ikke. Det er tydeligt, hvor og hvornår man er, og hvem fortælleren er. Næsten hver gang der skiftes fortæller, bliver der afsluttet med en lille cliffhanger, hvilket er med til at gøre bogen spændende og medrivende. Derudover er den også både tankevækkende og nervepirrende. Bogen handler om klimaforandringer, overlevelse, sammenhold, lederskab og familieforhold.
En af fortællerne fortæller sin del af historien via logbog, som er skrevet som breve. De er skrevet på linjeret, gulnet/beskidt papir (nice detalje), der tydeliggør forholdene, som de er skrevet under. Jeg synes, at de breve får lov til at fylde alt for meget, hvilket får bogen til at ligne mere en dystopi end fantasy. Jeg ville gerne have hørt mere til Queridor eller Sarina.
Jeg synes, at forfatteren formår at få samlet alle trådene på en rigtig fin måde. Jeg elsker især, hvordan Daerin og hans aktioner bliver afrundet. Forfatteren slutter historien på sådan en måde, så man sagtens kan digte videre på den i tankerne. Eller hvem ved?! Måske en dag skriver forfatteren videre på den.
Alt i alt vil jeg sige, at Dragernes Æra-serien er en ret god serie. Jeg er klart mest glad for den første bog (Drageægget), der har Juliana i hovedrollen. Jeg elsker worldbuildingen med Novahr Orbîs i centrum, der med dens smukke og forskelligartede omgivelser og mangfoldige folkeslag har skabt fantastiske billeder i mit hoved. Derudover er alle forsiderne vanvittig flotte.
Fortsættelsen til Dragernes Æra og afslutningen på serien. Igen en fortælling med masser af spænding, dybe karakterer, identitet og eventyr ... og drager.
En meget rørende, barsk og hjerteskærende fantasyroman om enorm viljestyrke, tålmodighed og mod. Om at ville have en bedre verden og være villig til at gøre alt og ofre alt for at få det.
Forfatterens sprog stråler og jeg blev suget ind i bogens handling allerede i de første linjer. Indledningen er meget nervepirrende, dramatisk og eventyrlig og mit fantasyboghjerte hoppede af begejstring. Begge bogens hovedpersoner udviser en enorm viljestyrke, tålmodighed og mod, som jeg nærmest ikke har set lige.
Bogen indeholder nogle meget rørende breve , som ramte mig lige i hjertet.
Men desværre syntes jeg, at brevene kom til at fylde alt for meget i bogen, så der ikke var plads til så meget handling, action, drager og eventyr, som jeg havde håbet ( og set frem til)
Jeg er helt vild med det univers, som forfatteren har skabt. De skønne og spændende karakterer, de helt unikke væsner samt hele det nervepirrende handlingsforløb i bog 1 og 2.
Jeg var helt vild med bog 1 og 2. De indeholder alt, hvad et fantasyboghjerte kan begære af magi, drager, mystik, hemmeligheder, afsløringer, spænding, sej magi og eventyr.
Men bog 3 fokuserede desværre, for mig , for meget på brevene og omgivelsernes/ verden katastrofale tilstand, end på magien, eventyret, action mm. Jeg havde forventet et brag (total actionmættet) af en afslutning, hvor der blev skruet endnu mere op for alle knapperne og hvor vi lærte karaktererne og væsnerne endnu bedre at kende.
Måske var mine forventninger forkerte. Jeg manglede lidt mere fantasy og spænding.
Men der er ingen tvivl om, at karaktererne har gjort indtryk på mig og håber meget, at der kommer flere bøger i denne serie, for jeg vil gerne have mere og vide mere om dem.
Så er min anmeldelse af denne skønne slutning på serien endelig oppe på bloggen! - Bare følg linket her, så er det muligt at finde den fulde udgave. 🤩👉🏼https://benedictesbogblog.blogspot.co...
"Da jeg begyndte på bogen, var jeg fuld af spænding og forventninger, specielt fordi jeg havde hørt en masse godt om denne afsluttende bog. Jeg kan også sige, at trods det tog mig lidt tid at læse den, så var det bestemt ikke fordi den ikke fangede mig, for det gjorde den. Jeg manglede bare tiden for, hvis jeg havde haft mere tid, havde jeg med sikkerhed slugt den i et hug, for så medrivende var den. Det er efterhånden lidt over et år siden jeg slap Sarina i den anden bog, som forresten også sluttede med lidt af en cliffhanger, som afslørede at Juliana måske slet ikke var død, men måske befinder sig tilbage i sin egen verden. Jeg kan tydeligt huske frustrationerne over ikke at have denne bog, da jeg vendte sidste side i bog 2. Så da jeg begyndte på bogen fordybede jeg mig virkelig også i den for, at finde ud af mere om Julianas skæbne. "
" Opbygningen er dog lidt anderledes, da vi får en masse detaljerede og interessante dagbogssider fra Juliana. Siderne tager os med på lidt af en rejse, og jeg må sige at det nok egentlig var de sider der fangede mig mest. De gav også lidt svar på nogle af ens ubesvarede spørgsmål, som dukkede op efter cliffhangeren i slutningen af bog 2. Dagbogssiderne mindede mig lidt om opbygningen fra "Død verden" serien af Louise Haiberg, men jeg vil sige af forfatteren derimod har formået at sætte sig eget præg på dem, og har gjort sine dagbogsider unikke. "
Bogen er virkelig nervepirrende, eftertænksom og med plottwist. Jeg er vild med, at bogen deles op i forskellige fortællere. Det er fedt med brevene fra Juliana, dog fylder de lige en my for meget - der kunne det have været dejligt at have hørt lidt mere fra Sarina. Jeg er virkelig begejstret for Queridors kapitler - det gav en helt anden vinkel. Jeg er stadig stor fan af bogen og hele universet. Giver mine varmeste anbefalinger