Endelig kommer efterfølgeren til bestsellerne Dinosaurens fjer og Svalens graf.
Sissel-Jo Gazan er vendt tilbage til persongalleriet fra sin store gennembrudsroman, Dinosaurens fjer. I en højaktuel videnskabskrimi om mennesker og medicin kredser hun om dilemmaet: Er det vigtigere at have et godt liv end at overleve?
Sille elsker sit arbejde på Aarhus Hospitalsapotek og brænder for at hjælpe andre med den rette medicin. Hendes mor og hendes lillebror Bjørn er for nylig kommet ud af dyb depression med hjælp fra et nyt vidunderpræparat fra den danske medicinalvirksomhed Sax Pharma. Særligt Bjørn, der hele sit liv har lidt af Tourettes syndrom og autisme, har fået det så godt, at han er begyndt at arbejde for Statens Naturhistoriske Museum. Han er nemlig den i Danmark, der ved mest om sommerfugle.
Grundlæggeren og lederen af Sax Pharma, Tonny Enggaard, har egentlig udviklet det epokegørende præparat til sin egen hustru, der har været forpint af psykisk sygdom det meste af sit voksne liv. Præparatet har fået en flyvende start og er i løbet af få måneder på markedet blevet det mest solgte middel mod angst og depression, ikke mindst pga. Sax Pharmas stærke forskerteam, der bl.a. tæller Silles barndomsven, den dygtige unge læge Frederik.
Da der sker en fatal ulykke på Sax Pharma og Frederik dør, bliver politiet tilkaldt. Det er politikommissær Søren Marhauge, der får opgaven, og han slår hurtigt fast, at der er tale om et mistænkeligt dødsfald.
Da vi mødte Søren i Dinosaurens fjer var han en ung fregnet politikommissær, berømt for sit talent for at strikke baglæns og opklare alt. Nu er han enlig far til to og kørt lidt træt i både tilværelsen og det fag, han en gang elskede.
Jeg har været ret begejstret for Sissel-Jo Gazans krimier lige fra starten, og hun er en af de få krimiforfattere, hvis bøger jeg stadig læser, selvom jeg næsten har slukket for krimierne. Denne skuffer ikke, ja faktisk synes jeg, den er bedre, end den sidste jeg læste, som så ikke var den forrige, som jeg må have misset (yay, mere feriekrimi!).
Jeg har set anmeldere, der synes, at der er for mange spor her, men det er jeg tværtimod glad for. Jeg vil gerne følge i hælene på andre end "detektiven" og have indsigt i flere miljøer. Det får vi her, hvor vi igen er i et/flere forskningsmiljøer – her farmakologi og videnskabsteori. Og lidt om sommerfugle.
Fordi vi ikke render i hælene på politimanden Søren hele tiden, blev jeg ikke træt af ham. Gazan er velskrivende og har styr på plottråde og research – og så sker der kun to mord, og ingen af dem er i den der spektakulært klamme kategori, som så mange krimier excellerer i. Jeg synes, det er spændende at "deltage" i opklaringen af en forbrydelse. Og én er altså nok!
Det er Iben Hjejle, der har indlæst bogen, og det har hun gjort helt fantastisk. Gid flere forlag havde råd/vilje til at få lavet indlæsninger på det kvalitetsniveau!
Jeg er kæmpestor fan af Sissel Jo Gazan, og hendes måde at skrive på, hvor hun kombinerer videnskab og spænding, på en behændig og virkeligt underholdende måde, og har godt greb om realistiske dialoger og scenarier. I denne er hovedfokus på et medicinalfirma, der fremstiller en ny slags antidepressiver, hvor bivirkninger og dødsfald grundet medicinen, måske/måske ikke er blevet skjult i undersøgelserne. Det spor er reelt spændende, men drukner desværre lidt i en lidt irrelevant sag, om et barn der forsvinder.
“Uglens øje” er en slags fortsættelse til “Dinosaurens fjer” og “Svalens graf”, og mange af de samme personer går igen. Da det er noget tid siden jeg læste dem, har jeg desværre glemt detaljerne om de personer, der virkede lidt flade, i forhold til de mange bipersoner. Politimanden Søren fremstår ret tydeligt, men hans ekskone Anna Bella virker karikeret, i al sin akademikerattitude, og har replikker der virker u-Gazansk stive. Der er mange bipersoner, desværre også lidt for mange, og at der bruges SÅ lang tid på et oprulle hele deres liv, virker som om det tager noget for selve historiens fremdrift og nogle af de mere prominente personer. Det er virkeligt en skam. Men alt i alt er det en velskrevet og interessant bog, som man læser hurtigt - den når bare ikke helt op på højde med mine meget,meget høje forventninger til den. Hvis man ikke har læst de to andre, kan jeg varmt anbefale, at man snupper alle tre bøger med på sommerferie, for læst i sammenhæng, tror jeg “Uglens øje” føles mindre ustabil.
4 stjerner fordi det store persongalleri med skiftende perspektiv giver en god læseoplevelse. Ellers lidt for forudsigelig til min smag, med krimiplot der løber lidt ud i sandet, romantiske forviklinger der sjovt nok løses og et skeptisk syn på psykofarmaka med et opdigtet præparat med SPOILER! bivirkninger hvis det tages samtidigt med specifikke og helt forskellige andre medikamenter. Det sidste blev for usandsynligt til min smag.
Jeg glædede mig helt enormt til at læse Uglens Øje, og måske var det de høje forventninger der endte med at spænde ben for min læseoplevelse.
Bogens overordnede tema omkring medicinalbranchen, købte jeg 100%. Sidehistorien med Bjørn og de mange sommerfugle rørte mig. Men resten blev desværre lidt fladt og forceret. Hele historien omkring Solvej forstod jeg slet ikke relevansen af. Derudover blev historien forklaret igen og igen fra flere karakterers synspunkter, og det føltes mere som ligegyldige gentagelser end at det skabte fremdrift og andre perspektiver.
Det var stadig en god bog, og man kan mærke at den er gennemarbejdet og at der ligger utroligt meget research bagved, men lidt for langstrakt efter min smag. Jeg vil dog stadig glæde mig til næste bog fra Gazans pen 😊
I denne selvstændige fortsættelse til bestsellerne ‘Dinosaurens fjer’ og ‘Svalens graf’ møder vi igen kriminalassistent Søren Marhauge. Han kommer for alvor på arbejde, da den 13-årige Solvej pludselig forsvinder.
Medicinaldirektør Tonny Enggaard har igennem 10 år har arbejdet på et præparat, der skulle kunne hjælpe hans kone ud af de mange depressioner, som bliver ved at følge hende. Da dette lykkes, altså både at udvikle og få det godkendt tegner alt lyst, men enkelte begynder at sætte spørgsmålstegn ved præparatets bivirkninger.
Bjørn, som efter mange år med udfordringer begynder at blomstre, da han kommer på mirakelmedicinen, men hans søster Sille Bjergager, der ellers var fortaler for pillerne, begynder at sætte spørgsmålstegn, da deres mor dør.
–
Så mange karaktere og vinkler i denne spændingsroman, at man skal følge godt med. Men det er lige præcis en af de fantastiske evner forfatteren Sissel-Jo Gazan har. At bygge op, folde ud og så binde sløjfe på det hele til sidst - Mesterligt!
Som flittig læser af dette forfatterskab nyder jeg denne blanding af “virkelighed” og fiktion som altid er en del af fortællingerne, hvilket giver følelsen af at blive en smule klogere - Her på medicinalindustrien.
Kæmpe anbefaling til denne roman, der fra start til slut giver en lyst til at læse videre.
Jeg har nu hørt alle tre bind i serien og det er virkelig en meget fængende måde Sissel-Jo skriver på. Lange malende beskrivelser af historien bag romanernes hovedpersoner, der giver en god forståelse af det, der har gjort dem til dem, de er. Interessante videnskabelige vinkler. Her i bind 3 er det sommerfugle kaldet Ugleøjerne, der giver romanen sin titel. Jeg læser meget gerne mere om Søren og Anna Bella.
Dinosaurens Fjer og Svalens Graf er nogle af de bedste spændingsromaner jeg har læst. Til tider var denne på højde med disse, især når det handlede om Trimixal. Det virker dog som om, at 75% af bogen bruges på at introducere de forskellige historier, karakterer og perspektiver, for til sidst bare at slutte. Der er tre hovedtemaer i bogen, og pludselig er den færdig - uden der kan ses en sammenhæng mellem dem. Søren og Anna Bella er blevet nogle kedelige, flade karakterer og sagen Søren skulle opklare er en bi-historie til hvad der åbenbart var plottet. Hvorfor ikke bare gøre Trimixal sagen til hovedemnet. Hverken sommerfuglene eller Solvej sagen var gennemførte nok til at være relevante. Desværre lever hverken plottet eller skrivestilen op til SJGs ellers fantastiske tidligere bøger.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Sprudlende fortællelyst. Spændende. Fantastisk godt skrevet. Miljøer og personer er troværdige om end specielle og sat på spidsen ind i mellem. Super god roman
Sissel-Jo Gazan leverer - som altid - en page-turner af spændingsroman med fine personskildringer, et solidt plot og masser af naturvidenskabelige fakta om emner som sommerfugle og lægemidler .
Der er mange personer og spor, men Sissel-Jo fletter drevent trådene sammen.
Derfor får den fire stjerner for mig - ikke fem fordi jeg efter at have læst hendes romaner siden “Dinosaurens Fjer” genkender hendes plot-skabelon og derfor halvvejs i bogen anede, hvor vigtige dele af plottet ville ende - og fik ret.
Jeg kan imidlertid som altid varmt anbefale bogen - og håber dernæst, at Gazan næste gang tør eksperimentere og vove mere 😊
Ohhhh, denne roman, som jeg blev færdig med i går aftes, er meget mættet, og mættende~~på den allerbedste måde! Den er desuden fuldstændig harmonisk og velafbalanceret... som et maleri eller et vævet tæppe med mange mønstre og farver, som måske kunne være blevet et forvirrende miskmask , men som på magisk vis er blevet til et mangefacetteret, smukt sammensat, frydefuldt mesterværk.
Jeg har læst et par eller tre andre romaner af denne forfatter , og de andre var ganske gode, men denne er den bedste jeg har læst indtil videre.
Der er mange historier og skæbner i romanen, et stort persongalleri og mange spor at følge, men man bliver ikke forvirret eller keder sig..tværtimod bliver man glad og spændt, hver gang der skiftes til et nyt spor/menneske, for de er alle interessante og spændende. Alle de her personuniverser, som udgør romanens skønne helhed, er jo flettet sammen på mesterlig vis, og alligervel er de så forskellige. Der er mange problemstillinger, der tages op, heldigvis på en suffle-let, men på ingen måde overfladisk, facon... så som nævnt bliver det aldrig tungt og kedeligt.
Jeg kan også rigtig godt lide, at denne historie ikke er en typisk krimi , selvom der ER krimielementer. Der er mord som skal opklares som i enhver anden krimi, men der er iKKE fokuseret på forbrydelsens direkte resultat i form af skader, blod, gru og rædsel... og det er for mig en lettelse, samtidig med at jeg beundrer forfatterens evne til at skrive en sygt spændende bog uden disse typiske krimielementer som fokus. Og selvfølgelig er det mest vigtige og fremtrædende "krimielement" da også den antidepressionspille, Trimixal, som Tonny har kreeret.. og som stiller spørgsmål ved, om det er vigtigst at leve et godt liv med visse risici for at det ikke bliver langt, eller et mere sikkert liv som bare ikke er spor lykkeligt.
Alle personerne i denne roman, og deres udvikling, er det bedste ved romanen. Man følger dem alle med interesse og er superbt underholdt.
Slutningen er dejligt fri for action-film-action, som mange krimier ellers har, og som jeg ikke elsker overhovedet. Så selvom jeg egentlig ikke var overrasket over, hvem der havde dræbt Frederik, var der alligevel noget over slutningen , som fik mig til at tænke tilbage på hele romanens handling og foretage visse små korrektioner i min opfattelse. Og det er jo genialt af forfattetren at få læserne til at se tilbage og få drejet lidt på opfattelsen. For i løbet af romanen synes jeg ikke, man tænker så meget over Billies sind-- og slet ikke på en negativ måde. Hun var bare en af de heldige som glider smuk og begavet og charmerende gennem livet og klarer det hele ubesværet, syntes man. Og man opfattede også, at Tonny havde forkælet hende, som han synes, at sådan en person skulle forkæles...intet var godt nok til hende. Men til sidst finder vi jo ud af, at denne unge kvinde måske er sociopat eller måske endda psykopat.. en charmerende en af slagsen. Eller måske bare forkælet og overfladisk pga hendes opdragelse? Jeg synes at slutningen i al dens udramatiske genialitet giver inspiration til mange tanker.
En sidste ting som jeg godt kunne lide var den skæbnens ironi der lå i, at Tonny havde frembragt denne vidunderpille for at gøre sin eneste ene romantiske kærlighed, sin kone, "levende igen" ved at slå hendes depression ned ~~~ og denne gode gerning havde bla. den bivirkning, at han mistede sin kone, som i sin nye livfuldhed blev forelsket i en anden.. Og han mistede også sin elskede datter en del, fordi hun ville forsvare den medicin, som havde vækket hendes mor til live igen, så langt som til at fuske med testresultater og til at slå sin egen kæreste ihjel. No good deed goes unpunished.
Jeg mødte forfatteren Sissel-Jo Gazan 1. gang under Corona, hvor vi var til et arrangement, hvor hun optrådte sammen med blandt andet Forfatteren Sara Blædel arrangeret af forlaget. Spændingsromanen ”Uglens øje” er dog mit 1. bekendtskab med forfatteren i bogform.
Det er bestemt et bekendtskab, som jeg meget gerne gentager. I ”uglens øje” følger vi flere hovedpersoner hvis oplevelser bliver flettet ind i hinanden på forunderlig vis. Én af personlighederne er efterforskeren Søren Markhauge med en umulig sag om et forsvundet barn.
Den 2. hovedperson er Farmakonomen Sille Bjergager og hendes bror Bjørn der er psykisk syg. Bjørn lider af personlighedsspaltning og har en alvorlig depression som har styret hans liv i mange år, men har en fantastisk evne som sommerfugleopdrætter.
Han udklækker sommerfugle i moderens lejlighed hvor han stadig bor, trods det, at han jo efterhånden er blevet voksen. Den 3. hovedperson er Medicinaldirektøren Tonny Enggaard. Enggaard har udviklet en medicin der umiddelbart ser ud til at have nærmest en mirakuløs effekt på personer med depressioner.
Tonnys fortid bliver rullet ud for læseren på fornemste vis og man får et indtryk af en personlighed, der nægter at give op, før han når sit mål. Først tænkte jeg, at direktøren var bogens store stygge ulv, men det skal man ikke lade sig narre af.
Tonny har en kone, der egentlig er årsagen til, at han har udviklet en medicin, der kan hjælpe folk ud af en voldsom depression. Den danske medicinalvirksomhed som Tonny er Direktør for Sax Pharma har netop udgivet et vidundermiddel, der lynhurtigt bliver det mest solgte præparat til behandling af angst og depression.
Bag midlet står et stærkt forskerteam, der blandt andet tæller den unge læge Frederik. Frederik er Silles barndomsven, og i hendes familie har det nye præparat også haft stor betydning for både Silles mor og bror. Glæden varer dog ikke ved, for da der sker en ulykke på Sax Pharma, og Frederik dør, bliver politikommissær Søren Marhauge tilkaldt.
I sine unge dage var Marhauge kendt for at opklare alt og for at kunne strikke baglæns, men tiden har ældet Marhauge, og han er i dag enlig far til to og kørt træt i både det job, han engang elskede, og i tilværelsen. Persongalleriet i ”Uglens øje” er varieret og karismatisk og plottet rulles i virkeligheden først ud for læseren sidst i bogen.
”Uglens øje” er virkelig en stærk og bemærkelsesværdig videnskabsthriller i en helt særlig liga. Gazan er en god sproghåndværker i de små rammende beskrivelser, overvejelser og dialoger … Man sidder her med en spændingsroman, som sætter tanker i gang om videnskab, forskning og forskeres vilkår.
Samtidig giver ”Uglens øje” læseren noget at tænke over. Personligt er jeg selv ivrig modstander af, at benytte mig af medicin mere end højst nødvendigt. Jeg har haft brug for smertestillende medicin i mere end 20 år, men har benyttet mig af bøgernes verden som min egen virksomme medicin.
”Uglens øje” giver læseren noget at tænke over og man fornemmer Gazans egne overvejelser over medicinforbrug og bivirkninger. I denne højaktuelle spændingsroman om mennesker og medicin kredser Sissel-Jo Gazan om dilemmaet: Er det vigtigere at have et godt liv end at overleve?
Én af hovedpersonernes pårørende gør netop opmærksom på, at han hellere vil have et kort men til gengæld et godt og meningsfyldt liv. ”Uglens øje” er en stærk, opsigtsvækkende og fantastisk spændingsroman, der sætter fokus på medicinalindustrien, meningen med tilværelsen og det individuelle menneskes ret til et godt og meningsfyldt liv.
Tusind tak til @politikensforlag og @sisseljogazan for anmeldereksemplaret!
“Uglens øje” af Sissel-Jo Gazan er en spændende kriminalroman med et medicinalfirma som omdrejningspunkt. Et utroligt spændende udgangspunkt, der fuldføres til bedste perfektion.
Søren Marhauge var en af de bedste efterforskere i politiet, men nu er han i gang med en sag, som er helt umulige for ham at finde ud af. Sille Bjergager er farmakonom og er meget begejstret for noget nyt medicin, der har fået hendes bror ud af en depression. Og så er der Tonny Engmann, der er medicinaldirektør og er manden bag dette mirakelmiddel.
Jeg så Sissel-Jo Gazan på @bogforum hvilket inspirerede mig til at få læst “Uglens øje”.
Emnet om en skandale i et medicinalfirma er velbeskrevet og velgennemtænkt. Det fungerer utroligt godt og er spændende at læse om. Det er tydeligt at mærke, at Sissel-Jo Gazan har et stort kendskab til dette område og en meget bred viden, der gør fortællingen realistisk. Som forfatteren sagde på BogForum: “Jeg kan spille bolden op af mure der allerede er der”. Virkeligheden er ofte vildere end fantasien, og så er der også en spænding i, at det føles realistisk at læse.
På BogForum fortalte Sissel-Jo Gazan også om, at hun ønsker, at hendes karakterer skal have alt det bedste: “Jeg er altid med mine karakterer”, sagde hun. Det er også den opfattelse man får når man læser bogen. Selvom der er modgang, er bogen også fyldt med kærlighed til karaktererne.
Dette er en tankevækkende roman, der stiller spørgsmål om liv og død og om, hvad et værdigt liv er at leve. Ydermere stiller denne roman spørgsmål om den kultur og det samfund vi lever i. Der stilles spørgsmål til vores overvågningskultur og der stilles spørgsmål om medcinalbranchen.
“Uglens øje” af Sissel-Jo Gaza er en vidunderlig og spændende krimi, der er yderst velskrevet og gennemarbejdet.
Jeg er stor fan af Gazans bøger og havde glædet mig til at læse denne. Og selvom jeg synes den var spændende og siderne vendte sig selv, så sad jeg alligevel tilbage med en underlig flad fornemmelse da jeg havde læst den færdig. Karaktererne var ikke så dybe som i de tidligere bøger, plottet var ikke så stramt og slutningen føltes forhastet. Jeg kan stadig ikke se hvad mordet på Solvej og hele dette spor har med resten af bogen at gøre. I lang tid sad jeg og ventede på at Solvej-sporet skulle flettes ind i hovedplottet, men det skete bare aldrig. Derfor får Uglens øje ‘kun’ 3 stjerne og ikke de 4 og 5 som jeg har givet hendes tidligere bøger.
Sissel-Jo Gazan's crime fiction always has an interesting angle because of her background in science. Ugles øje (read in Danish) explores a large pharmaceutical company, which is timely because this is one of the top industries in Denmark today. There may be a bit too many scientific details and even a few too many characters and locations, but Gazan is skilled at presenting all this information in a way that consistently engages the reader. Two of her earlier mysteries - which share some characters with this one - are available in translation. Hopefully Uglens øje will be too.
Please note that I don't use the star rating system, so this review should not be viewed as a zero.
Velskrevet og tankevækkende, fyldt med dilemmaer, spænding, naturvidenskab og samfundskritik. En god krimi, kort sagt. Jeg nåede dog at lægge to og to sammen lidt for tidligt, så de sidste sider blev ikke læst med den fryd, som jeg havde håbet. Alligevel en absolut anbefalelsesværdig ferie-bog, som man lærer noget af at læse og som giver stof til eftertanke. Persongalleriet rummede flere personer, som jeg følte stor sympati med. Det er sket flere gange med Sissel-Jo Gazans bøger og gør det kun til en endnu bedre læseoplevelse. Jeg læste hele bogen på én dag, fordi jeg havde svært ved at lægge den fra mig.
Selv om jeg sjældent er specielt interesseret i krimidelen af Sissel Jo-Gazans historier, og syntes det det i det her tilfælde var en anelse spøjst med de to nærmest separate historier (den ene er meget tæt på at være krimi-kliche med næææsten afdanket efterforsker osv), var jeg alligevel fint underholdt. Ganske anbefalelsesværdig sommerlæsning, især i lydbogsudgave med Iben Hjejle som fortrinlig oplæser.
Velskrevet, fængende og sammenhængende på trods af (tilsyneladende) adskilte og mangfoldige handlingsforløb og blikke i historien. Det hele er velfungerende og jeg er stor fan af alle de ganske præcise akademiske og videnskabelige problemstillinger og udfordringer, som bogen krydres med - det betyder at bogen løftes fra at være "bare" endnu en krimi til at det er en krimi med et ekstra lag. Fortællingen både underholder og oplyser - og det fungerer uden at det på nogen måde kommer til at virke påklistret.
Sproget er levende, dialoger er velfungerende og relationer etc. forekommer ægte. Igen er bare den gode eller den onde - alle personer har på en eller anden vis en dimension, som gør at de virker ægte, nuancerede og levende, som mennesker, man ville møde i sin hverdag.
Mit eneste lille "men" er at jeg synes at bogen afsluttes (for) hurtigt og pludseligt, så det kommer til at virke en smule som om at "nu skal vi lige have det hele rullet pænt sammen i en fart".
Efter at have læst flere af SJG’s bøger er jeg lidt skuffet over Uglens øje - jeg synes ikke den indeholder de gode personskildringer som de tidligere. Og jeg synes man bliver ført rundt fra det ene mysterium til det næste - næsten som i en gængs kriminalroman som man glemmer i samme øjeblik man er nået til plottet. Men hendes research er suveræn - hun ved hvad hun skriver om… det er bare ikke nok til en roman man gerne vil genlæse.
Jeg hader fortællingen om den autoritære politimand. Vi har læst det en milliard gange før i andre bøger. Søren burde i allerhøjeste grad blive fyret for at afhøre en mindreårig uden tilladelse eller supervision i en sag, der ikke længere er hans, selvom han har en “mavefornemmelse”. Når det er sagt, så slugte jeg bogen fra ende til ande og ville ønske, den havde været længere.
2.5 stjerner. Desværre står Uglens øje ikke nær så skarpt og kringler sig ikke helt så dybt som Gszans tre seneste romaner ~ selvom fortællingen er skrevet over samme læst. Dialogerne er mindre dynamiske, og noget virker mere "konstrueret" ved denne roman, som om læseren får fortalt for meget om hvad karaktererne tænker og hvad man skal tænke om det skrevne - og det er ærgerligt.
Ikke ligesaa gode som de tidligere boeger (ikke helt sikker paa hvorfor - anna bella og sille var lidt irriterende, det var som om der var lidt for mange traade der pegede i samme retning, maaske havde det med sommerfuglene ikke helt nok betydning for "krimi-historien"), men stadig den bedste krimi/dansk bog jeg har laest i aar - laeste den i en omgang.
Super god bog, vild med de mange forskellige personers historier som på hver sin måde mødes og samles til sidst. Savnede dog en afslutning på Cille og Bjørn. Kanon oplæser, behagelig stemme og meget indlevende.