IQ 75 er beretningen om forfatterens søgen efter Erling Frederiksens fortid. Han blev som nyfødt anbragt på et spædbørnshjem, Norgesminde, i København, hvor de fleste børn var udviklingshæmmede. Senere kommer han på børnehjemmet Reden i Kregme, Kbh. Kommunes børnehjem i Nyborg og så på Ebberødgård. Det var et frygteligt sted, men heldigvis kommer Erling så på institutionen Palleshave på Fyn og Gl. Koelbjerg Skole også på Fyn. Begge var steder, som han var glad for at være, men da han er 10, er han for gammel til at være der og bliver igen flyttet til Ebberødgård, hvor han er indtil sin udflytning i egen lejlighed i 1981. Samtidig med optrevlingen af Erlings historie, fortæller forfatteren om selve forsorgens udvikling gennem 1900-tallet. Det er grove sager, set med nutidens øjne. Fra tanker om at skaffe gode og trygge rammer om de udviklingshæmmede, der omkring århundredskiftet bare blev opbevaret hjemme, evt. lukket inde i hjemmebyggede træbure eller lænkede i stalde udvikler de nye institutioner sig til rutiner, ren opbevaring og i mange tilfælde fiksering, i mange tilfælde mishandling. Også tankerne om eugenik og racehygiejne, sterilisationer og kastrationer, endda forholdene i Grønland behandles også i denne bog. Er man det mindste interesseret i, hvordan man gennem tiden har behandlet eller bare opbevaret vores udviklingshæmmede medborgere, er denne bog et absolut must.